"I Europa vælger unge muslimer selv deres tro"

Menneskemængde på Strøget: Folk på gaden. En arabisk kvinde med tørklæde i centrum (mange mennesker ved ...

De unge er ikke længere pakistanske, tyrkiske, irakiske muslimer, men europæiske muslimer. Dette skyldes den indre og individuelle islam og ikke den oprindelige kultur, skriver lærerstuderende Hassan Sabri. Scanpix Denmark

Vi skal passe på med ikke at blive forskrækkede over en islamisering og se det udelukkende som en trussel. Det er ikke nødvendigvis en trussel mod integrationen.
Hassan Sabri, lærerstuderende

Når unge piger insisterer på at tage tørklæde på skyldes det ikke manglende integration. Tværtimod kan tørklædet være et tegn på pigernes selvrealisering gennem en individuel forståelse af forholdet til Gud, skriver lærerstuderende Hassan Sabri

Islam i Europa er på vej til at løsrive sig fra den traditionelle religionsforståelse og fra muslimske indvandreres oprindelige kultur.

Islam er især blandt de unge anden- og tredjegenerationsindvandrere et udtryk for et individuelt valg og et personligt forhold til tro. Denne separation mellem religion og den oprindelige kultur kan skyldes, at indvandrere i Europa i højere grad betragter deres ophold som permanent.
 
De unge muslimer vender sig mod deres forældres selvhævdende og kulturpåvirkede islam, som de ikke forstår, til fordel for deres egen individuelle forståelse af religionen.

Der er ikke et pres fra samfundet på individet for at det skal blive eller forblive troende muslim her i Europa. Individet er ikke længere muslim som et udtryk for social ensrettethed. Det at være muslim i Europa er en frivillig og individuel beslutning. Derfor er det forkert at tro, at det at være muslim i Europa handler om at respektere de islamiske regler og forbud/påbud.

At være muslim i Europa handler derimod om at realisere sig selv i forholdet til Gud. Derfor er det ikke manglende integration, når eksempelvis unge piger insisterer på at tage tørklæde på. Det kan tværtimod være et tegn på begyndende integration, fordi det kan være et udtryk for, at de realiserer sig selv i forhold til Gud.

Dette individuelle gudsforhold bliver baseret på religionen og ikke den oprindelige kultur. I flere moskeer i Europa ser man ikke nationale træk, fordi de bliver brugt af flere nationaliteter, og derfor ikke længere kan være møntet på et sprog med tilhørende kultur. Det medfører, at moskeernes fokus er på det etiske frem for det etniske, forklarer den franske forsker Olivier Roy, der er specialist i islam i Europa, i hans bog
”Mod en europæisk islam”.

Dette ser og oplever jeg også, når jeg besøger de Københavnske moskeer. Ønsker man oplevelsen af de forskellige nationaliteter, skal man blot overvære en fredagsbøn i København.

De unge er ikke længere pakistanske, tyrkiske, irakiske muslimer, men europæiske muslimer. Dette skyldes den indre og individuelle islam og ikke den oprindelige kultur. Vi skal passe på med ikke at blive forskrækkede over en islamisering og se det udelukkende som en trussel. Det er ikke nødvendigvis en trussel mod integrationen. Til tider skal det ses som en logisk følge af en udvikling, der river islam ud af den etniske ghetto. Vi må fokusere på, at den individuelle udvikling blandt Europas muslimer er i fremgang.
 
Samfundet tager grueligt fejl, hvis de mener, de skal stille krav til muslimerne om at nyfortolke Koranen i en “moderne” og liberal retning. Den holdning forudsætter, at islam grundlæggende er uforenelig med et sekulariseret samfund og demokrati, hvilket ikke er tilfældet. Det er ikke teologien, som skal ændres, men i stedet den enkeltes forhold til sin tro. Det skal flyttes fra den sociale ensrettethed til det individuelle valg.