Kommentaren

Vigsø Bagge: Vi skal turde tale om livets svære spørgsmål

Og hvor er det glædeligt, at unge selv vil være med til at rejse de etiske problematikker, som den medicinske og teknologiske udvikling med lynets hast rejser, mener politiker (SF) og teolog Pernille Vigsø Bagge. Foto: Søren Staal.

Uden debatterne om livet, eksistensen, teknologien og værdierne kan vi alt for let komme til at tage drastiske og uhensigtsmæssige beslutninger, skriver folketingsmedlem (SF) Pernille Vigsø Bagge

For nyligt blev jeg interviewet af fire unge mennesker fra en niende klasse, som i deres projektopgave i skolen ville skrive om børn, der som mig, er kommet til verden ved hjælp af sæd fra en sæddonor.

Her rejser sig en lang række etiske problemstillinger, som de unge syntes, det var spændende at beskæftige sig med. Er det ok at designe et barn, så det får en bestemt øjen- og hårfarve? Er det i længden holdbart, at en række børn ikke kan komme til at kende deres biologiske ophav, fordi donor er ukendt? Spørgsmålene er mange, og så snart et er søgt besvaret, rejser der sig et nyt.

Og hvor er det glædeligt, at unge selv vil være med til at rejse de etiske problematikker, som den medicinske og teknologiske udvikling med lynets hast rejser.

Se tema: Religion og etik

Det er også disse såkaldt etiske spørgsmål, der i virkeligheden betyder noget i vores samfund. Hvor vidt forskellen i timeløn mellem kontanthjælpen og et lønnet arbejde skal være syv, otte eller ni kroner, fylder meget i debatten, men det der virkelig forandrer strukturerne under vores samfund, er spørgsmål af langt mere kompleks karakter.

Må man sortere befrugtede æg, så man kan designe sine børn, som man nu helst vil have dem? Må man fravælge et foster efter den almindelige 12-ugers abortgrænse, fordi det har det forkerte køn? Hvor længe må man holde et menneske kunstigt i live, for at kunne høste organerne fra en patient som er hjernedød, og som holdes i live for, at organerne kan være friske og bruges andetsteds? Skal vi tillade både passiv og aktiv dødshjælp? Kan vi fortsat holde til, at det er tilladt omskære drengebørn af religiøse og ikke medicinske grunde? Bliver det almindeligt at designe børn, der skal tjene som reservedelslagre for ældre søskende med livstruende sygdomme?

Læs også: Skal man være organdonor fra fødslen?

Vi har heldigvis Etisk Råd til både at tage debatterne, til at rådgive Folketinget og til at formidle disse svære problemstillinger til borgerne i Danmark. Men hvor ville det være skønt, hvis disse debatter og problemstillinger fyldte mere i folks bevidsthed, så vi ikke uden tanke for de langt- og vidtrækkende konsekvenser kommer til at lave ”hovsa-lovgivning” med lukkede øjne og uden grundig debat, om de ting vi skal beslutte på vegne af fællesskabet.

Michael Böss har skrevet en bog om ”Det demente samfund”, som er det samfund, der ikke kender sine egne rødder, sin egen historie, og som derfor kan komme til at tage beslutninger, der laver grundlæggende om på den måde, vi indretter samfundet på – og ikke nødvendigvis til det bedre.

Det samfund der ikke kan huske, at det faktisk var Hitler, der begyndte at eksperimentere med racegenetik og udrensning af psykisk syge og handicappede, er i fare for at gentage forsøg på menneskelig sortering, selv om bevæggrunden kan udlægges som nok så ædel i 2015, hvor nazismen er på behørig afstand.

Læs også: 10 vigtigste ting at vide om Det Etiske Råd 

Uden debatterne om livet, eksistensen, teknologien og værdierne kan vi alt for let komme til at tage drastiske og uhensigtsmæssige beslutninger, som grundlæggende ændrer på den måde, vi hidtil har bygget fællesskaber på.

Etiske problemstillinger, som rejser sig på baggrund af teknologiens nye muligheder, skal diskuteres vidt og bredt. Kun sådan kan vi sikre os, at et menneskeliv tillægges umistelig værdi, og at vi værner og skærmer alle slags liv - og ikke det modsatte.

Pernille Vigsø Bagge er teolog, folketingsmedlem (SF) og skriver kommentaren ved religion.dk.