Der er så stor interesse for kirken, at jeg slet ikke kan få armene ned

Jeg oplever åbne døre, dialog og godt samarbejde med skoler, museer, institutioner og civilsamfund. Kirken bliver ikke mødt med frygt, men med interesse og nysgerrighed, skriver sognepræst Pernille Vigsø Bagge

Mit gode humør er intakt – varselsskud eller ej. En mand – som er med til at lave landets love – sagde på TV, at han synes man skal skyde efter folk, som kommer mod Europa, og som flygter fra krig og vold.

Den udtalelse kunne han åbenbart godt se ikke virkede helt ”færdigbagt”, om jeg så må sige, så han uddybede efterfølgende, at det han mente var, at man skulle affyre varselsskud. Men et varselsskud er et skud der bliver affyret som en advarsel. Og man må formode at manden – som stadig er med til at lave landets love – mener, at flygtende mennesker skal advares om, at kommer de tættere på, så er det ikke længere varselsskud, men blodig alvor.

Når jeg ikke vil lade dette her udfald mod menneskers ret til at flytte sig fra bomber og deres ret til at skærme deres børns liv, ødelægge mit gode humør, så er det fordi at juleglæden har ramt mig. Jeg er nemlig så privilegeret, at jeg de seneste to måneder, har fået lov til at fortælle børnene i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen på den lokale folkeskole om, hvad kristendom og kirke er.

En visionær og moderne skoleledelse har taget intentionen om den åbne skole til sig, og har budt både præster, organister og sognemedarbejdere indenfor. Ligesom skolens lærere har taget de nysgerrige elever af alle farver og former med til kirken, hvor vi har talt med eleverne om, hvad en messehagel er, og at en organist er et menneske, mens en kirkebøsse er en genstand.

Det har været så sjovt, berigende og befordrende for et nyt og spirende samarbejde, at vi slet ikke kan få armene ned – og vi håber selvfølgelig at skolen har det på samme måde!

Vi bliver ikke mødt med frygt for at vi skulle komme til at sige noget anstødeligt, og vi får lov at både synge og forklare salmerne med, og til, eleverne. Vi har haft 6. klasserne til stjerneløb om historie og kirkebygning. Vi har 7. klasserne til konfirmationsforberedelse, og har fået lov at invitere alle elever i 7. klasse, også de som ikke går til konfirmationsforberedelse, til et stort reformationsarrangement for alle kommunens 7. klasse-elever næste år. Det foregår i et samarbejde mellem kommunens historiske museum, gymnasiet, kulturskolen, folkeskolerne, friskolerne og folkekirken. Vi har 8. og 9. klasse til morgensang af en times varighed fire gange i løbet af skoleåret.

Jeg har netop fået lov at deltage som oplægsholder til et fantastisk arrangement i Aalborg Stift, hvor folkekirke, universitet, gymnasier og kunstnere under titlen ”Hvad er meningen?” lavede et frugtbart samarbejde om at skabe forståelse for koblingen mellem humaniora og naturvidenskab, så gymnasieelever får en chance for at navigere i en kompleks verden.

Og alle steder er holdningen tilsyneladende, at folkekirken kan noget, vil noget og skal noget, som både uddannelsesinstitutioner, museer, højere læreanstalter, kulturinstitutioner og folk i alle aldre og i almindelighed, kan gøre god brug af. Der er kort sagt åbne døre, ny dialog og et godt samarbejde om værdier, holdninger, livsanskuelser og udveksling af viden.
Så mit julehumør kan ikke ødelægges af, at en mand – som stadig er med til at lave landets love – for åben skærm har et budskab om, at vold og våben og væbnet magt er den bedste løsning på denne verdens problemer. Han er sandsynligvis slet, slet ikke alene om sine holdninger, og han kan muligvis ikke flyttes i sin anskuelse.

Men så længe folkekirken får lov at fortælle om sit grundlag rundt om, hvor børn og unge dannes og modnes og vokser, så er mit gode humør intakt. Det er nemlig et godt værn mod totalitære, populistiske og menneskefjendske ytringer.

Glædelig jul!Pernille Vigsø Bagge
Sognepræst og tidligere folketingsmedlem (SF).
Skriver kommentaren ved religion.dk