Julen er genopstået i Rusland

ITAR-TASS: PETROPAVLOVSK-KAMCHATSKI, RUSSIA. JANUARY 7, 2014. A Divine Liturgy for the Nativity of Jesus ...

Den ortodokse kirkes jul er festen for Kristi fødsel. Ved fødslen blev han synlig for mennesker. Forberedelsen til den ortodokse jul består af en 40 dages faste fra den 28. november og frem til 7. januar. Foto af julefejring i en russisk-ortodoks kirke sidste år. Foto: Scanpix Foto: / Scanpix Denmark

I dag tiltrækker den russisk-ortodokse kirkes jul flere og flere russere. Men under kommunismen forsøgte man at udkonkurrere julen ved at flytte traditioner herfra hen til nytårs- eller vinterfesten

Den ortodokse kirke i Rusland blev i løbet af middelalderen og den tidlige moderne periode ét med det russiske folk, men blev senere bekæmpet og reduceret under kommunismens 70-årige periode.

Fra Byzans banede kristendommen sig vej i ind i det vældige russiske område fra slutningen af 900-tallet. Det russiske områdes indbyrdes stridende fyrstendømmer udviklede sig nu til et samlet kristent zarrige.
 
Kristendommen formede i løbet af middelalderen den russiske kultur og dens tækning, litteratur, kunst og livsstil. Kirken blev ét med folket. Og under zar Peter den Store (1682 - 1725) og fremefter var kirken reelt en statskirke under zarens kontrol. Kirken var nu ét med staten og zardømmet.

Da den kommunistiske revolution i 1917 styrtede zaren fik det også afgørende konsekvenser for kirken. Kirken blev adskilt fra staten, en lang række kirkebygninger blev lukket og kirkens ejendom konfiskeret.

Præster blev i stort tal enten deporteret til fangelejre i Sibirien eller henrettet for statsfjendtlig virksomhed. Men alligevel mistede kirken ikke sit tag i befolkningen. Og efter sovjettidens afslutning er kirkens betydning voksende.

Julen fejres den 6.- 7. januar
Kirken har fortsat sin egen kalender, den såkaldte julianske kalender. Ifølge kirkens kalender fastsættes Jesus` fødsel til den 7. januar. Imidlertid indførte det kommunistiske styre med revolutionen i 1917 den gregorianske kalender, som bruges i Vesten og som sætter julen til den 24.- 25. december.

LÆS MERE OM DEN ORTODOKSE KIRKE HER 
 
Den ortodokse kirkes jul er festen for Kristi fødsel. Kirken understreger, at Jesus kom til jord, da han blev undfanget ved Marias bebudelse ni måneder forud. Ved fødslen blev han synlig for mennesker. Forberedelsen til den ortodokse jul består af en 40 dages faste fra den 28. november og frem til 7. januar.

Den 4. december er det festen for Marias, Gudsmoders anbringelse i templet, en fest der har sin baggrund i de fortællinger om Maris barndom, som bl.a. findes i det apokryfe skrift, Jakobs Forevangelium. Fra 4. december og fremefter til dagen for Kristi fødsel synges der særlige hymner ved søndagslitugierne i kirkerne, der viser hen til den kommende højtid.

Der gøres rent i kirkerne, messetøjet bliver vasket og strøget, juletræer bliver hentet og sat ind. Og endelig bliver juleikonen stillet ind midt i kirken.

LÆS MERE OM JULEIKONEN HER
 
Jesu fødsel markeres ved midnatsmesser, der begynder  kl. 22.30 og varer frem til ca. kl. 04 om morgenen. Igen er der så liturgi eller højmesse med nadver tidligt juledag d. 7. januar.

Det er ikke mindst midnatsmessen, der opsøges af russerne, uanset om de føler et tæt tilhørsforhold til kirken eller ej. Dernæst spises en god og solid middag hjemme ved hver familie. For nu kan julefasten brydes. Juletræet tændes og der gives gaver.
 
Den ortodokse juletid varer to uger og  frem til den 19. januar, som er festen for Jesus` dåb. Det ortodokse kirkeår forsætter så med forberedelserne til påsken, som betragtes som kirkens hovedfest, bl.a. igen med en 40 dages fastetid.

LÆS MERE OM DE ORTODOKSE KIRKERS JUL HER  
 

Sovejstyret afskaffede julen og den russiske julemand - men begge genopstod
Rusland fik sin julemand omkring begyndelsen af 1900-tallet. Traditionen med den russiske julenisse havde i begyndelsen forskelligt lokalt præg, men blev så almindeligt udbredt overalt i Rusland.

Sovjetstyret afskaffede imidlertid julen, og julefesten blev erstattet af nytårsfesten. Med revolutionen blev også julemanden forbudt som udtryk for borgerlig dekadence. Dog blev julemanden igen indført i 1935 som et forsøg på at udkonkurrere den ortodokse kirkes julefejring.

Julemanden blev til fader eller bedstefader Frost, som på russisk hedder Ded Moroz. Han kommer nytårsaften den 31. december med sit barnebarn eller snepigen og deler gaver ud.
 
 I julen 2011 havde Tivoli russisk jul som tema. Så den røde Coca Cola-julemand blev skiftet ud med en flot Fader Frost i blinkende blå, sølv og snehvide farver. Iøvrigt har  Fader Frost egentlig baggrund i den russiske helgen Biskop Nikolaj, altså Skt. Nikolaus. Han blev kanoniseret som helgen i den russisk-ortodokse kirke på grund af den særlige omsorg for børn.

Efter kommunismetidens ophør vendte julefesten altså tilbage. og der er en tydelig tendens til, at julen helst skal fejres efter kirkens traditioner. Ja, efter 70 års undertrykkelse af julen vender den mere og mere tilbage i det russiske folk bevidsthed. Mange træk fra den verdslige nytårsfest lægges da også over til julen den 6.- 7. januar.

Det gælder først og fremmest skikken med juletræ og gaveuddeling. Alligevel er nytåret den fest, der er mest gang i med fyrværkeri og fest og besøg hos naboer, venner og familie, hvor man udveksler gode ønsker for det nye år.