Moderne kristen historie

Kristendommen er verdens største religion med ca. 2,3 mia. tilhængere fordelt over hele verden. Kristendommen rummer både ortodokse kristne, katolikker og protestanter, der igen er inddelt i talrige kirkesamfund med hver sin historie

Kristendommen rummer både ortodokse kristne, katolikker og protestanter, der igen er inddelt i talrige kirkesamfund med hver sin historie

Nye tider - nye tanker

Oplysningstidens strømninger medførte en række forandringer for den europæiske kristendom. Individualismen banede vej for pietismen, der lagde vægt på en ny, personlig inderlighed. Det var ikke længere nok at være døbt, man skulle også personligt have oplevet en omvendelse for med rette at kunne kalde sig kristen.

Nye og religionskritiske tanker slog igennem i 1800-tallet i takt med de videnskabelige landvindinger. Darwins udgivelse af "Arternes Oprindelse" og tænkere som Freud og Marx var i denne periode med til at sende chokbølger igennem samfundet. De nye indsigter betød, at kirken og kristendommen måtte forstå sig selv på en ny måde.

Den moderne teologi og religiøsitet

I den protestantiske kirke udviklede der sig i takt med den moderne verdens krav om videnskab og rationalitet en såkaldt liberalteologi. Den liberale teologi har sin oprindelse i1800-tallets Tyskland. Liberalteologien stiller sig kritisk over for det mytiske indhold i Bibelen og betragter Jesus som et moralsk forbillede. Den liberale teologi har medført, at man i dag studerer teologi efter den historisk-kritiske metode, der lever op til kravet om videnskabelighed.

Også flere andre bud på en moderne teologi har udviklet sig i løbet af de sidste 100 år. Den feministiske teologi har sit udgangspunkt allerede i 1895, men udvikler sig kraftig i forbindelse med kvindebevægelsen i 1970'erne. Den feministiske teologi studerer kvindeskikkelserne i Bibelen i et nyt, feministisk lys og sætter spørgsmålstegn ved de traditionelle opfattelser af kvinder i religion. Feministisk teologi er stadig en levende tradition, og har adskillige netværk.

Den såkaldte befrielsesteologi opstod i 1960'erne i Latinamerika. Befrielsen er rettet mod politisk undertrykkelse og fattigdom. Kirkelige organisationer har støttet oprørsbevægelser i bl.a. Colombia, og i Sydafrika har kirken haft en betydelig rolle i kampen mod Apartheid. I dag bruges ordet befrielsesteologi af mange andre grupper, der føler sig undertrykte, eksempelvis homoseksuelle.

Også den moderne synkretisme er en udfordring for kristendommen. Synkretisme (græsk: synkreo) betyder religionsblanding og beskriver det fænomen, at der i dag er en stigende tendens til, at man blander sin kristne tro med andre troselemeter såsom astrologi, numerologi, andre kristne retninger eller andre religioner. Eksempelvis er det i USA blevet meget almindeligt, at man erklærer sig for at være kristen buddhist.

Den katolske kirke

Efter Anden Verdenskrig stod Den katolske kirke i en alvorlig krise. Den var ved at miste sin indflydelse på kirkerne i de lande, som var blevet indlemmet i Sovjet-blokken. Det kommunistiske regime var kirkefjendsk, og det endte med en så åben konfrontation, at pave Pius VII bandlyste kommunismen som kætteri.

I dag er Den katolske Kirke er stadig dén kristne kirke, der har flest tilhængere i både Europa og USA.

Men kirken har svært ved at følge med tiden og indrette sig i det moderne samfund. Hele grundlaget for Den katolske kirke er, at dén er den oprindelige, ”rigtige” kirke, der holder på de gamle dyder og traditioner. Derfor reagerer Vatikanet i visse situationer på en måde, som det omgivende samfund finder gammeldags. Vatikanet gik i 2004 i et 37 sider langt brev til angreb på feminismen, som de mente undergravede og ødelagde de sande familieværdier. Derudover er Paven imod brug af prævention, hvilket har skabt stor kritik bl.a. i Spanien, der på trods af at landet er katolsk ønsker at gå aktivt ind i kampen for at begrænse udbredelsen af AIDS. Vatikanets konservatisme har i nogle tilfælde den konsekvens, at folk i visse katolske lande simpelthen melder sig ud af kirken. Der er dog noget, der tyder på, at kritikken af den katolske kirke er et europæisk fænomen. Den katolske kirke på Filippinerne og i Latinamerika er i fortsat vækst.

Danmark og Tyskland

Under den tyske besættelse (1940-1945) opfordrede den danske regering kirkerne til at samarbejde med besættelsesmagten. Dette protesterede flere præster imod, bl.a. K. E. Løgstrup. Adskillige præster endte i fængsel eller i koncentrationslejr og i alt 5 blev dræbt bl.a. Kaj Munk.

Også flere tyske teologer protesterede mod nazismen, heriblandt Dietrich Bonhoeffer, der blev henrettet af nazisterne d. 9. april 1945.

Efter Anden Verdenskrig oplevede de vesttyske, kristne kirker en opblomstring. De havde som de eneste åbenlyst protesteret imod Hitler, omend protesten kom for sent og ikke havde nogen reel magt. Efter krigen deltog de protestantiske kirker på trods af indre stridigheder aktivt i genopbygningsarbejdet af landet. Mange tyske kirker har tradition for at være langt mere politisk aktive end eksempelvis de danske. Men som i Danmark falder medlemstallet i disse år også i de tyske kirker. Tyskerne er dog fortsat et folk, der er interesserede i kristendom. Filmen om Martin Luther blev den mest sete film i Tyskland i 2004.

I 1970 stiftedes Kristeligt Folkeparti i Danmark inspireret af lignende partier i Norge, Sverige og Finland. Man ønskede et politisk alternativ til legaliseringen af abort og pornografi. Legaliseringen blev en realitet, men spørgsmålet om, hvorvidt abort og pornografi skal begrænses, er stadig aktuelt.

Den danske Folkekirke har søgt at tilpasse sig den moderne tidsalder. I 1992 udkom en ny bibeloversættelse med et mere moderne sprog og i år 2003 udkom en ny salmebog. På nettet findes Cyberkirken.dk, der er folkekirkens netkirke, og i 2005 relancerede folkekirken sin officielle hjemmeside. På trods af diverse tiltag oplever folkekirken et fald i medlemstallet i disse år.

Østeuropa under den kolde krig

Efter Anden Verdenskrig blev Europa delt i to. Østblokken kom under den kommunistiske ideologi, og det gav umiddelbart religionen trange kår. I selve Sovjetunionen indordnede den ortodokse kirke sig under systemet, idet kirken så sig selv som et bønsfælleskab snarere end som et selvstændigt kirkesamfund. Den russiske kirke forstod at overleve under skiftende magthavere, uanset om det var en Zar, Lenin eller koldkrigs- kommunisme.

I DDR trak den katolske kirke sig efter krigen væsentligt tilbage og lod den store, evangeliske kirke om at konfronteres med staten. Statsmagten var særdeles kirkefjendsk, og man indførte i 1974 en lovpligtig ”socialistisk konfirmation”, hvor de unge skulle bekende sig til et socialistisk livssyn.

I 1945 var 82% af befolkningen medlemmer af den evangeliske kirker, i 1989 var det kun ca. 25%. Efter genforeningen af tyskland falder antallet af medlemmer stadigt. Det tyder på, at årsagen hertil er den økonomiske gevinst ved ikke at betale kirkeskat.

Kirkerne i USA

USA har ikke én samlet kirke. Der findes talrige amerikanske kirkesamfund af forskellig karakter og trosretning. De enkelte kirker kan føre deres historie og særegenhed tilbage til de respektive emigranter af forskellige nationalitet og religiøsitet, der har grundlagt dem. Mange af dem kom til USA som religiøse flygtninge, og religionsfrihed har altid været en vigtig, grundlæggende ret i USA. Den katolske kirke er langt det største kirkesamfund, herefter kommer Baptister og Metodister.

Efter Anden Verdenskrig steg tallet af medlemmer i de Amerikanske kirkesamfund fra 49% til 69% (1940 - 1960), og kristendommen spiller i det hele taget en fremtrædende rolle i USA, hvor det ligeledes er almindeligt, at landets præsidenter taler om Gud i deres politiske taler.

De protestantiske, amerikanske kirker har i udpræget grad formået at følge med tiden. I 1955 opstod fænomenet megakirker, der siden har været i kraftig vækst. Disse moderne kirker har aktiviteter til menigheden alle ugens syv dage, og tilbyder fællesskab og tilhørsforhold til den veluddannede middelklasse.

Økumeni

I tiden efter Anden Verdenskrig så mange af de kristne kirker behovet for globale sammenslutninger.

Der findes i dag adskillige organisationer af såkaldt økumenisk, dvs. fælleskirkelig karakter. I 1948 stiftedes Kirkernes verdensråd, i 1947 Det lutherske Verdensforbund, der er en sammenslutning af Lutheranske kirker. I Danmark tager Det mellemkirkelige Råd (DMK) sig af folkekirkens kontakt med andre kirker i ind- og udland. På DMKs hjemmeside findes en oversigt over, hvilke økumeniske organisationer folkekirken er medlem af.

Der lyder tale om, at det globale økumeniske arbejde er i vanskeligheder. En del kirker melder sig ud af de forskellige organisationer, mens andre ikke betaler deres kontingent. Det er et problem, da der fortsat er brug for hjælp og støtte til verdens kristne. Ifølge organisationen Åbne Døre forfølges kristne i flere lande verden over, eksempelvis i Saudi Arabien.