Thranholm: Kan ytringsfrihed erstatte Vestens tabte værdier?

Iben Thranholm, informationschef for den katolske kirke i Danmark, vil fortælle om den katolske faste og ...

Problemet for Vesten er, at ytringsfriheden har erstattet den teologiske kritik af islam. Det, der kan flytte radikale muslimer, er ikke satiretegninger, men teologiske argumenter, der overtrumfer deres egne, mener teolog og debattør, katolik Iben Thranholm. Foto: Scanpix. Foto: NULL

"At bruge ytringsfrihed som modsvar til radikal islam svarer til at bruge prop-pistol imod tungt maskingeværskyts," skriver Iben Thranholm

I søndags var det ti år siden, at den hollandske filminstruktør Theo van Gogh blev myrdet på åben gade af en radikal muslim. Mordet var en reaktion på instruktørens stærkt islamkritiske film ”Submission”.

I den anledning holdt Trykkefrihedsselskabet en konference på Christiansborg, hvor en række kunstnere og meningsdannere, der også er truet på livet, heriblandt Kurt Westergaard, Lars Hedegaard, den svenske kunstner Lars Wilkens og den hollandske politiker Geert Wilders, var inviteret til at slå et slag for fortsat kamp for ytringsfriheden.

Manglende værdier i Vesten giver radikal islam gode vækstbetingelser

Der var som sådan ikke noget nyt under solen. Faren ved radikaliseret islam, opfordringen til at tale kritisk på trods af trusler og nødvendigheden af at udvise mod blev gentaget af alle talerne. Argumenter, vi har hørt nærmest til hudløshed siden Muhammedkrisen.

Det mest interessante indslag blev derfor også et spørgsmål fra salen, hvor en tilhører fortalte hvordan hun de sidste ti år havde kæmpet indædt for ytringsfriheden, men alligevel nu måtte konstatere, at det ikke havde hjulpet ret meget. Radikal islam er på voldsom fremmarch overalt i verden. Hvad gør vi nu? Hvad mere skal der til for stoppe det? spurgte hun.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at ytringsfrihed er en af grundpillerne i det demokratiske samfund og skal forsvares, men problemet er blot, at brugen af denne frihed ikke har den ønskede effekt, nemlig at bremse udbredelse af radikal islam. Der skal mere til. Dette mere handler om værdier og moral, som er forsvundet fra Vesten. Det bevirker, at islam får så gode vækstbetingelser.

At bruge ytringsfrihed som modsvar til radikal islam svarer til at bruge prop-pistol imod tungt maskingeværskyts. Vi taler for lidt om indholdet i de ord, der bliver brugt i kampen mod militant islam. Når den svenske kunster Lars Wilkens på konferencen gav udtryk for, at kunstens vigtigste rolle er at provokere og udfordre, vidner det om, at han går – som så mange andre kunstnere – efter den reaktion og følelse af forargelse, som et kunstværk kan skabe. 

Det handler ikke om at udtrykke en højere mening med livet eller at komme med budskab af moralsk værdi. Det handler bare om at nedbryde traditioner, hylde det flertydige, hvis ikke meningsløse og så skal det helst skabe vrede. Masser af vrede. Denne insisteren på retten til at fornærme og forarge som det moderne demokratis hjerteguld dækker over en indre tomhed.

Og på mangel på tro på, at noget er evigt sandt, på idealer og dyder, der former mennesket og får det til at hæve sig over sine primære instinkter som mad, bolig og sex som er det, der fylder mest i det offentlige rum i øjeblikket.

En kultur, der vrager sine egne værdier, er skrøbelig

Det er netop den indre tomhed, som islam næres af og lukrerer på. En kultur, der vrager de værdier, den er bygget på, det vil i vores tilfælde sige de kristne værdier, er bag facaden skrøbelig, fordi den er forvirret om sin identitet. Den har mistet sit åndelige fundament.

Amerikanske Daniel Pipes, der er formand for Middle East Forum, og som også var oplægsholder på konferencen, pegede på, hvordan islam opfatter sig selv som overlegen i forhold til alle andre religioner. 

Vestens generelle mangel på religiøs tro giver radikale islamister mere blod på tanden, fordi de opfatter os som undersåtter, som dhimmier. Problemet for Vesten er, at ytringsfriheden har erstattet den teologiske kritik af islam. Det, der kan flytte radikale muslimer, er ikke satiretegninger, men teologiske argumenter, der overtrumfer deres egne.

Desværre er kirkerne, der kunne leverede de tunge argumenter larmende tavse. I stedet søger de intetsigende og underdanig dialog, der kun får muslimer til at føle sig mere overlegne. Enhver opfordring til at tale om religion får forkæmpere for ytringsfrihed til at se rødt. For religion og politik må ikke blandes sammen. Nej, uha, vi skal endelig ikke tilbage til religionskrige og korstog, lyder det.

Men dermed skyder de sig i foden. For uden religiøse argumenter kommer de næppe til at påvirke islamister. Foragten for religion er det moderne demokratis akilleshæl og i værste fald undergang.

Det er ikke den ydre fjende i skikkelse af islam, der er Vestens værste fjende, men derimod den indre fjende, som består i mangel på tro på noget med en højere mening, for meget relativisme, materialisme, egoisme og nihilisme. Hvis vestligt kultur skal bestå, er det først og fremmest på de indre fronter, der skal oprustes i forhold til værdier og moral.

Iben Thranholm er katolik, teolog og debattør.