December er den gode gudindes måned

L0035215 Artemis from Carl Linnaeus 'Fauna Svecica'
Credit: Wellcome Library, London. Wellcome ...

Cicero refererer i sine skrifter ikke til nogen specifik myte tilknyttet Bona Dea, den hemmelige guddom, som fejredes i december. Senere forfattere knytter hende sammen med figuren Fauna, søster, kone eller datter til Faunus, skovens hornede gud. Foto: Copyrighted work available under Creative Commons Attribution only licence CC BY 4.0 http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/

En romersk guddom med et hemmeligt navn blev fejret i starten af december for at hylde kvinders kyskhed og fertilitet. Mænd var forment adgang, og kvinderne kunne frit beruse sig i vin og musik

Ifølge romersk tradition var det forbeholdt mænd at foretage blodofringer og beruse sig i vin, men i forbindelse med fejringen af guddommen Bona Dea, den gode gudinde, blev der to gange om året gjort en undtagelse. Her var kun kvinder tilladt adgang.

LÆS OGSÅ: Det vigtigste at vide om romersk religion

Bona Dea fejres sommer og vinter
Den 1. maj blev festivalen afholdt i et tempel på Aventinerhøjen, hvor man ofrede en drægtig so. Her kunne kvinder fra alle samfundslag deltage. Den anden festival blev afholdt på en skiftende dato i december måned, hvor romerske kvinder fra samfundets højeste lag mødtes hjemme hos konen til en fremtræden romersk magistrat.

Først blev huset rømmet for al mandlig tilstedeværelse, heriblandt også portrætter af mænd eller dyr af hankøn, hvorefter kvinderne mødtes til en banket med musik og vin samt ofring af smågrise. Vestalinderne, det vil sige jomfruelige præstinder, bragte gudindens statue fra templet, og placerede hende som æresgæst ved bordet. 

Den store skandale
Festivalen i december er især kendt igennem Marcus Tullio Cicero's (106-43) beskrivelser, der blandt andet beretter, at ritualerne var omgærdet af stor mystik, og at mange mænd var nysgerrige efter hvad de indebar. Men hvis en mand fangede så meget som et glimt af kvinderne under festivalen, ville han straffes med at blive gjort blind. Dette forhindrede dog efter sigende ikke politikeren Publius Clodius Pulcher (93-52) i at snige sig med til vinterfestivalen i år 62 f.v.t. ved at klæde sig ud som en kvinde.

Hændelsen mundede ud i en stor skandale, for det var selveste Claudius Cæsar's (100-44) kone Pompeia, der stod for festen, og efter sigende havde Clodius forsøgt at forføre hende. Clodius blev anklaget for blasfemi, hvilket kunne straffes med døden. Cicero, hvis kone Terentia havde afholdt det foregående års festival, vidnede imod Clodius, der dog endte med at blive frikendt. 

LÆS OGSÅ: Quiz: Hvad ved du om romersk religion?
 

I forbindelse med retssagen fik offentligheden adgang til mange ellers hemmelige oplysninger om festivalens ritualer, og skandalen forårsagede også at Cæsar lod sig skille fra sin kone, da det havde plettet hendes ære. Ifølge flere skriftlige kilder fra den tid, heribland Cicero's ”Breve til Atticus” forklarede Cæsar det med, at ”min kone bør end ikke være under mistanke.”
 
Bona Dea har mange identiteter
Bona Dea er en titel, og ikke det faktiske navn på den gudinde, der blev hyldet under festlighederne. Ifølge Cicero var hendes navn nemlig hemmeligt, og måtte ikke hverken kendes eller udtales af mænd.

Cicero refererer i sine skrifter ikke til nogen specifik myte tilknyttet Bona Dea, men senere forfattere knytter hende sammen med figuren Fauna, der enten beskrives som søster, kone eller datter til Faunus, skovens hornede gud, der i græsk mytologi kendes under navnet Pan. Blandt andre har Plutarch (46-127) en version af myten, hvori Fauna hemmeligt drikker sig fuld i vin, og da Faunus opdager det, slår han hende med myrtekæppe. I andre versioner slår han hende ihjel, men fortryder senere den hårde straf, og gør hende til en gudinde.

Fortællingerne har det til fælles, at de forsøger at forklare det fænomen, at de velstående romerske kvinder én gang om året havde ret til at beruse sig i vin, hvilket ellers var socialt uacceptabelt for kvinder. 

Kilder:
Wikipedia
Gyldendals Leksikon
Jeffrey Tatum: Cicero and the Bona Dea Scandal