Retten til at vende tilbage og de glemte flygtninge
Af: Peggy Shapiro
Indtast “Retten til at vende tilbage” i en hvilken som helst søgemaskine, og man vil støde på en eller anden variation af det palæstinensiske krav om, at de palæstinensiske arabere, der forlod Israel i 1948 med samt alle deres efterkommere har en ”umistelig ret” til at vende tilbage til Israel.
Det anslåede antal af arabiske flygtninge (da fem arabiske lande angreb Israel i maj 1948) varierer, men i henhold til FN’s rapport i 1949 var der omkring 700.000 flygtninge.
(‘United Nations Conciliation Commission’ http://en.wikipedia.org/wiki/United_Nations_Conciliation_Commission, 23. oktober, 1950)
I dag kræver palæstinensere “Ret til at vende tilbage” for omkring 4,5 mio. mennesker, hvoraf de fleste aldrig har betrådt israelsk jord.
(http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/UN/unrwa1.html)
En tilstrømning på over 4 mio. i Israel ville naturligvis gøre en ende på Israel som jødisk stat.
19. marts 2008 henvendte en gruppe jødiske repræsentanter sig til FN’s Menneskerettighedsråd for at forelægge ’Sagen om rettigheder og erstatning’ på vegne af flygtninge som følge af den arabisk-israelske konflikt.
Disse er IKKE dem, der oppebærer titlen som “flygtninge i den længste periode i nedskrevet historie”, og som er blevet forsørget af UNRWA-bistandshjælp i ”flygtningelejre” i de seneste tres år.
Nej, FN-henvendelsen drejede sig om “Retfærdighed for jødiske flygtninge fra arabiske lande”, de 850.000 jøder, der blev fordrevet fra deres hjem i arabiske lande.
Rapporten refererer til dokumenter, der for nylig er blevet fundet i FN-arkiver, og som “afslører et mønster at statssanktioneret undertrykkelse, der fremskyndede masseudvandringen af jøder fra 10 arabiske lande.”
I henhold til officielle arabiske statistikker http://www.haaretz.com/hasen/spages/941518.html
forlod 856.000 jøder deres hjem i arabiske lande fra 1948 til de tidlige 70’ere.
De værdier, de blev tvunget til at efterlade, er i dag mere end 300 mia. dollars værd.
http://www.iht.com/articles/2007/11/04/america/nations.php.
De fordrevne jøder ejede skøder på 100.000 kvadratkilometer http://www.jpost.com/servlet/Satellite?cid=1195127517604&pagename=JPost/JPArticle/ShowFull (mere end fire gange Israels størrelse).
Før FN blev en agent for modvilje mod Israel, anerkendte det alle flygtninges lidelser.
FN Generalforsamlingsresolution 194 http://en.wikipedia.org/wiki/Resolution_194, der blev vedtaget 11. december 1950, anbefalede, at både palæstinensiske og jødiske flygtninge skulle tillades at vende tilbage, hvis de var villige til at leve i fred med deres naboer. Teksten i Artikel 11 lyder:
“Det besluttes, at de flygtninge, der ønsker at vende tilbage til deres hjem og leve i fred med deres naboer, bør tillades at gøre dette ved førstgivne, praktiske lejlighed, og at kompensation bør betales til dem, der vælger ikke at vende tilbage og for tab af eller skade på værdier ...”
Auguste Lindt, FN’s Højkommissær for Flygtninge, anerkendte jødernes status som flygtninge fra arabiske og muslimske lande i rapporten fra UNREF’s Eksekutivkomité, Fjerde Samling – Geneve, 29. januar til 4. februar, 1957.
Dr. E. Jahn, ‘Office of the UN High Commissioner, United Nations High ‎Commissioner for Refugees’, Dokument Nr. 7/2/3/Libyen, 6. juli, 1967, anerkendte disse jøders flygtningestatus.
Den amerikanske Kongres anerkendte, at det palæstinensiske flygtningespørgsmål modsvares af lignende spørgsmål vedrørende jødiske flygtninge fra arabiske lande, og pålagde i ”House Resolution 185 and Senate Resolution 85” den amerikanske præsident at instruere alle officielle repræsentanter for USA i, at ”eksplicit henvisning til palæstinensiske flygtninge modsvares af en lignende eksplicit henvisning til jødiske og andre flygtninge som en sag om ret og rimelighed.”
For første gang nogen sinde optrådte en jødisk flygtning fra et arabisk land, Regina Bublil-Waldman, i FN’s Menneskerettighedsråd for at hævde de jødiske flygtninges rettigheder og for at forelægge disse historiske sandheder for FN:
Jøder har været et oprindeligt folk i Mellemøsten i over 2500 år.
På basis af race og religion har arabiske regimer udsat jøder for vilkårlige arrestationer, konfiskering af værdier og fordrivelse.
UNHCR har afgjort, at jøder, der flygtede fra arabiske lande var ”bona fide”-flygtninge, ofre for den arabisk-israelske konflikt.
Det Jødiske Samfunds ‘Relations Council’ er som led i initiativet for at sikre erstatning til jødiske flygtninge fra arabiske lande og oplyse offentligheden om de massive overgreb på jøders menneskerettigheder i arabiske lande i gang med at indsamle dokumenter http://www.imninc.com/jcrcgw/ for at katalogisere det omfattende tab af fælles og individuelle formuer.
Hvis der er en “umistelig ret til at vende tilbage”, så bliver der en heftig regning til de arabiske stater.
Jeg tror, Israel kunne overtales til at gå med til et fem gange så stort landområde og 300 mia. i erstatning.
Oversat og bearbejdet fra engelsk:
http://www.americanthinker.com/2008/03/the_right_of_return_and_the_fo.html
Bogger