Hej Peter Rubæk,
Du skriver:
Lad os ikke forstyrres af fortiden og Paulus’ personlige egenskaber, men lad os se hvor langt vi kan blive enige om ånden, som - Jesus talte om - gør levende. Citat slut.
Nu er den første vi kender til i forbindelse med kristendommen der har talt og skrevet om at det er ånden der gør levende Paulus, og hans tale om det med ånden og kødet har påvirket alle efter ham, så vi må give Paulus æren for dette forhold.
Men det er jo også en Gammel Testamentlig tanke. Gud Skaber der er ånd er jo også livgiveren.
Du skriver videre Peter Rubæk:
Jeg har tidligere forstået, at du forstår den i mennesket værende ånd som noget, der er opstået på grundlag af kødets egenskaber. Kan du bekræfte dette og i givet fald beskrive, hvordan du forstår ånden, og hvordan den opstår? Citat slut.
Her må vi være opmærksomme på at kødet som kategori ikke er det samme som kroppen og legemet og det legemlige, det materielle fysiske (det der i Bibelsks forstand svarer til det skabte).
Kødet refererer til at være kødeligsindet, hvor begærlighed er det vi almindeligvis i den sammenhæng kommer til at tænke på. Kødet som kategori hos Paulus finder som id’et hos Freud.
Kødet som kategori hos Paulus:
Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød, solgt til at være under synden. For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde. For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer.
Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov. Rom 7, 14 – 25.
Vi må i forbindelse med kødet som kategori hos Paulus, være opmærksom på at i forbindelse med Kolossenserbrevets tale om at vi i Kristus har hele guddomsfylden i kød og blod, at her hører kød og blod ikke ind under kødet som begreb eller kategori, men kød og blod refererer til den skabte fysiske legemlige kropslige/korporlige virkelighed.
Altså begrebet kød og blod som det er nævnt i kolossenserbrevet tilhører den kategori hvor filosofferne taler om materie og ånd, hvor kød og blod så står for materien. Inkarnationstanken i kristendommen har at gøre med filosoffernes tale om materie og ånd. Men kødet som begreb hos Paulus tilhører altså ikke denne diskussion.
Jeg ser igen på dit spørgsmål:
Jeg har tidligere forstået, at du forstår den i mennesket værende ånd som noget, der er opstået på grundlag af kødets egenskaber. Kan du bekræfte dette og i givet fald beskrive, hvordan du forstår ånden, og hvordan den opstår? Citat slut.
Om hvorvidt menneskets ånd er opstået på grundlag af kødets egenskaber kan jeg slet ikke svare på. Men jeg kan sige som alle ved at menneskets ånd har rod i den fysiske realitet vi kender som hjernen. At menneskets ånd er som den er, skyldes hjernen som er kommet til i forbindelse med en længere evolutionsbiologisk udvikling. Her spiller mange faktorer sammen. Det er Ordet, sproget, vores sproglighed, der har været med til at øge hjernens størrelse og gruppens størrelse, indtil bysamfund og komplicerede store samfund, nationer og stater eller riger, indordnet under en magt, autoritet.
En chimpanse kan simpelthen ikke læse Paulus og om vi lærte den det, ville den ikke kunne forstå Paulus. Tænk lidt over den.
Men du får mig ikke til at sige at menneskets ånd (bevidsthed) ikke har at gøre med fysiske materielle forhold. Menneskets ånd, bevidsthed og selvbevidsthed er jo kommet til over en lang periodes udvikling, og den menneskelige ånd, bevidsthed og selvbevidsthed, er korreleret til eller relateret til hjernenes udvikling, størrelse og kompleksitet.
I Kristus har vi hele guddomsfylden i kød og blod, betyder også at materie og ånd forenes og er forenelige.
Men jeg er sikker på at du gerne vil snakke om Guds ånd i os, hvor jeg måske ville foretrække ånden fra Gud i os. Og i den sammenhæng vil jeg også sige at ånden ikke er natur, som er underkastet årsag og virkning, hvor vi finder nødvendige deterministiske lovmæssigheder. Men nu taler vi jo ej heller om menneskets ånd, men Guds ånd. Og mennesket er også i besiddelse af guddommelig ånd, ånd der ikke er natur, men ren frihed, ubegrundet/årsagsløs frihed. En del af menneskets ånd har guddommelig karakter, også før Kristusbegivenheden, har vi andel i ubegrundet/årsagsløs frihed, i ubetinget frihed (Gud har skabt os i sit billede, så vi er som Gud frie og skabende, ellers ville han heller ikke have opfordret os til at navngive vore omgivelser).
Vores guddommelige immanente ånd, vores spiritualitet, er ikke identisk med Helligånden eller Guds ånd i første omgang, medfødt naturligt. Inkarnationsbegivenheden Kristus, er sådan set det der giver os ånden, Guds ånd, som er forudsætningen for at vi taler om at Guds ånd bor i os. Her får vi også hos Paulus at høre om boligmotiverne; vi er Guds tempel, og Guds ånd bor i os; vores legeme der er et tempel for Helligånden. Og når Paulus her taler om vores legeme der er et tempel for Helligånden, så har ordet legeme her intet at gøre med kødet, som tilhører en hel anden problemstilling er et begreb fra en anden kategori. Men ”legemet” der er et tempel for Helligånden, tilhører den kategori hvor filosofferne problematiserer det med ånd og materie. Som sjæl og legeme er en enhed i bibelsk kontekst, så er indenfor kristendommen potentialerne tilstede for at også ånden og legemet kan være forenet og forligt.
Vores spirituelle personlighed i Kristus omfatter både det guddommelige og det menneskelige, det åndelige og det legemlige (1)*, som Kristus er både Gud og menneske. I Kristus er Gud og mennesket forenet/forligt; det himmelske og det jordiske; Ånd og legeme. Og qua vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur, der også er en åndelig opkvalificering af mennesket, hvor det himmelske og det jordiske, Gud og mennesket, ånd og legeme er forenet/forligt (uden at vi taler om identitet, for i Kristendommen udslettes den menneskelige personlighed ikke, men den bevares netop i Kristus, hvor vi også har vores guddommelige personlighed).
(1)*:
I mennesket er intet ”blot biologisk” eller ”blot åndeligt”. Hver eneste celle i menneskets krop participerer i menneskets frihed og åndelighed, ligesom hver eneste åndelige og kreative handling henter næring i menneskets vitale kræfter. (side 60-61 i Paul Tillich, ”Mod til Livet”).
Så fik jeg vist også besvaret dette dit spørgsmål:
Hvis du er af den opfattelse, at ånden gives af Gud til mennesket, er mit spørgsmål, hvornår modtager mennesket ånden, og hvad indeholder ånden? Citat slut.
Særligt med henblik på hvad ånden indeholder, må vi sige at kristendommen heldigvis er karakterernes og personlighedens religion, så det er bestemt meget forskelligt fra person til person. Men selvfølgelig kan vi altid sige at da Gud er kærlighed, så er der kun et forhold hos Paulus der er større end friheden og det er kærligheden. Men ellers kan vi ikke tale om ånd udenom Frihed.
Afslutningsvis om den komplekse problemstilling med Guds ånd og vores ånd:
Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham, det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok. Det åndelige menneske derimod bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen; for »hvem kender Herrens tanker og kan belære ham?« Men vi har Kristi tanker. 1 Kor 2, 9 – 16.
Mange kærlige hilsner Hanskrist.
Forum:
Spiritualitet
Re: De vildfarne får
Re: De vildfarne får
Smukt indlæg Hanskrist.
Jeg undre mig bare lidt over, om ikke menneskets ånd kommer lidt i konflikt med Guds Ånd, når nu Guds Ånd er kærlighed(eenhed) og menneskets ånd er dualistisk(adskillelse)?
Der må vel være en grund til, at menneskets ånd har valgt adskillelse frem for eenhed, og så må eenhed da være en stor trussel for menneskets ånd?
Jeg undre mig bare lidt over, om ikke menneskets ånd kommer lidt i konflikt med Guds Ånd, når nu Guds Ånd er kærlighed(eenhed) og menneskets ånd er dualistisk(adskillelse)?
Der må vel være en grund til, at menneskets ånd har valgt adskillelse frem for eenhed, og så må eenhed da være en stor trussel for menneskets ånd?
Re: De vildfarne får
Hej Jan fodboldgal,
Du spør:
Jeg undre mig bare lidt over, om ikke menneskets ånd kommer lidt i konflikt med Guds Ånd, når nu Guds Ånd er kærlighed(eenhed) og menneskets ånd er dualistisk(adskillelse)? Citat slut.
Svar:
Menneskets ånd behøver ikke at være i konflikt med Guds ånd. Kristus havde om nogen menneskets ånd, men han var ikke i konflikt med Guds ånd, som han om nogen også havde. Tydeligt er det at manden ikke var åndet, bare render rundt og leger religiøs åndelig guru eller narhat; eller åndelig oplyst mester. Det er jo tydeligt at han ikke ville opøve os i åndelighed i den forstand at vi alle skulle sidde og koge i vores egen eenhed med ånden. Derfor hører vi også Paulus taler om at vandre i ånden, hvilket bestemt ikke er det samme som at blive opslugt af ånden eller gå op i og lade sin menneskelighed opløses i guddommelighed og åndelighed; guddommelig enhed eller åndelig enhed. Man kan faktisk blive kugleskør af at miste sin menneskelige skabte identitet, heldigvis satte kristendommen, især med Irenæus, en stoppe for al sådan noget psykotisk pjat.
Jesus Kristus der er den personlige sandhed mellem Gud og mennesket, kærlighedsforholdet mellem faderen og sønnen der er en person i sig selv, nemlig Kristus. Så i Kristus bevarer vi fuldt ud vores menneskelighed i sønnen, men vi har selv sagt også vores guddommelighed med faderen, Gud. Dette kreative kærlige forhold mellem sønnen og faderen finder vi hos Paulus og ganske udtalt i Johannes evangeliet.
Du spør:
Der må vel være en grund til, at menneskets ånd har valgt adskillelse frem for eenhed, og så må eenhed da være en stor trussel for menneskets ånd? Citat slut.
Ja menneskets ånd skal selv sagt ikke gå til grunde i forbindelse med Kristus, som han også selv var forstandig og ved sine fulde fem, så gælder det selv sagt også os Kristi efterfølgere.
En tænker (filosof eller videnskabsmand) kan være kristen og en kristen kan tænke.
Nå nu fodbold. Og om du ser fodbold, så pas på ikke at blive dualistisk adskilt.
Mange kærlige hilsner Hanskrist.
Du spør:
Jeg undre mig bare lidt over, om ikke menneskets ånd kommer lidt i konflikt med Guds Ånd, når nu Guds Ånd er kærlighed(eenhed) og menneskets ånd er dualistisk(adskillelse)? Citat slut.
Svar:
Menneskets ånd behøver ikke at være i konflikt med Guds ånd. Kristus havde om nogen menneskets ånd, men han var ikke i konflikt med Guds ånd, som han om nogen også havde. Tydeligt er det at manden ikke var åndet, bare render rundt og leger religiøs åndelig guru eller narhat; eller åndelig oplyst mester. Det er jo tydeligt at han ikke ville opøve os i åndelighed i den forstand at vi alle skulle sidde og koge i vores egen eenhed med ånden. Derfor hører vi også Paulus taler om at vandre i ånden, hvilket bestemt ikke er det samme som at blive opslugt af ånden eller gå op i og lade sin menneskelighed opløses i guddommelighed og åndelighed; guddommelig enhed eller åndelig enhed. Man kan faktisk blive kugleskør af at miste sin menneskelige skabte identitet, heldigvis satte kristendommen, især med Irenæus, en stoppe for al sådan noget psykotisk pjat.
Jesus Kristus der er den personlige sandhed mellem Gud og mennesket, kærlighedsforholdet mellem faderen og sønnen der er en person i sig selv, nemlig Kristus. Så i Kristus bevarer vi fuldt ud vores menneskelighed i sønnen, men vi har selv sagt også vores guddommelighed med faderen, Gud. Dette kreative kærlige forhold mellem sønnen og faderen finder vi hos Paulus og ganske udtalt i Johannes evangeliet.
Du spør:
Der må vel være en grund til, at menneskets ånd har valgt adskillelse frem for eenhed, og så må eenhed da være en stor trussel for menneskets ånd? Citat slut.
Ja menneskets ånd skal selv sagt ikke gå til grunde i forbindelse med Kristus, som han også selv var forstandig og ved sine fulde fem, så gælder det selv sagt også os Kristi efterfølgere.
En tænker (filosof eller videnskabsmand) kan være kristen og en kristen kan tænke.
Nå nu fodbold. Og om du ser fodbold, så pas på ikke at blive dualistisk adskilt.
Mange kærlige hilsner Hanskrist.
Re: De vildfarne får
"Kødet som kategori hos Paulus:
Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød, solgt til at være under synden. For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde. For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer.
Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov. Rom 7, 14 – 25."
Paulus, Paulus, Paulus. Altid Paulus for jer kristne. Hvorfor foragter I Jesus' - jeres såkaldte "herres" - ord så grusomt???
Hvis det er Jesus, I kalder herre, så lyt dog til ham:
Jesus - "Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand , der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe , der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort." (Matthæus 7, 24-27)
Jesus - " Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem – hvem han ligner, vil jeg vise jer: Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det, og straks faldt det sammen, og ødelæggelsen af det hus blev stor." (Lukas 6, 46-49)
Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød, solgt til at være under synden. For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde. For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer.
Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov. Rom 7, 14 – 25."
Paulus, Paulus, Paulus. Altid Paulus for jer kristne. Hvorfor foragter I Jesus' - jeres såkaldte "herres" - ord så grusomt???
Hvis det er Jesus, I kalder herre, så lyt dog til ham:
Jesus - "Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand , der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe , der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort." (Matthæus 7, 24-27)
Jesus - " Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem – hvem han ligner, vil jeg vise jer: Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det, og straks faldt det sammen, og ødelæggelsen af det hus blev stor." (Lukas 6, 46-49)
Re: De vildfarne får
Hej Hanskrist
Du skriver:
Om hvorvidt menneskets ånd er opstået på grundlag af kødets egenskaber kan jeg slet ikke svare på. Men jeg kan sige som alle ved at menneskets ånd har rod i den fysiske realitet vi kender som hjernen. At menneskets ånd er som den er, skyldes hjernen som er kommet til i forbindelse med en længere evolutionsbiologisk udvikling.
Citat slut.
Jeg forstår dig på den måde, at du er af den opfattelse, at det er den fysiske hjerne, der igennem evolutionsudviklingen om ikke nødvendigvis er grundlaget for og dermed forudsætningen for ånden så dog årsagen til, at ånden er, som den er.
Du skriver:
Men du får mig ikke til at sige at menneskets ånd (bevidsthed) ikke har at gøre med fysiske materielle forhold. Menneskets ånd, bevidsthed og selvbevidsthed er jo kommet til over en lang periodes udvikling, og den menneskelige ånd, bevidsthed og selvbevidsthed, er korreleret til eller relateret til hjernens udvikling, størrelse og kompleksitet.
Citat slut.
Jeg forstår dig på den måde, at du er af den opfattelse, at ånd er bevidsthed, som er kommet over en lang periodes udvikling af den fysiske hjerne, og at den menneskelige ånd nøje svarer til den fysiske hjernes udvikling og er forbundet med den fysiske hjernes størrelse og kompleksitet.
Du skriver:
Men jeg er sikker på at du gerne vil snakke om Guds ånd i os, hvor jeg måske ville foretrække ånden fra Gud i os. Og i den sammenhæng vil jeg også sige at ånden ikke er natur, som er underkastet årsag og virkning, hvor vi finder nødvendige deterministiske lovmæssigheder. Men nu taler vi jo ej heller om menneskets ånd, men Guds ånd.
Citat slut.
Jeg forstår dig på den måde, at du vil tilskrive ånden menneskelighed og ikke guddommelighed, men dog således at ånden er uafhængig af de fysiske lovmæssigheder, og ikke er menneskets ånd, men Guds ånd. Du vil ikke, som Jesus talte om, tale om Guds ånd i os, men taler om ånden fra Gud i os.
Du skriver videre:
Og mennesket er også i besiddelse af guddommelig ånd, ånd der ikke er natur, men ren frihed, ubegrundet/årsagsløs frihed. En del af menneskets ånd har guddommelig karakter,
Citat slut.
Jeg forstår det på den måde, at du er af den opfattelse at menneskets ånd, som du foretrækker at benævne, ånden fra Gud, er en sammenblanding af noget menneskeligt og noget guddommeligt, som ikke er fysisk natur, men ren frihed, ubegrundet/årsagsløs frihed, som ikke kan tillægges et ansvar for eventuelle forårsagede lidelser og ubehageligheder.
Du skriver:
Vores guddommelige immanente ånd, vores spiritualitet, er ikke identisk med Helligånden eller Guds ånd i første omgang, medfødt naturligt. Inkarnationsbegivenheden Kristus, er sådan set det der giver os ånden, Guds ånd, som er forudsætningen for at vi taler om at Guds ånd bor i os.
Citat slut.
Jeg forstår dig på den måde, at du er af den opfattelse, at det kun er os, der har taget Kristus til os, hvor der kan være tale om Guds ånd i os; alle andre er uden Guds ånd.
Du skriver videre:
Her får vi også hos Paulus at høre om boligmotiverne; vi er Guds tempel, og Guds ånd bor i os; vores legeme der er et tempel for Helligånden. Og når Paulus her taler om vores legeme der er et tempel for Helligånden, så har ordet legeme her intet at gøre med kødet, som tilhører en hel anden problemstilling er et begreb fra en anden kategori. Men ”legemet” der er et tempel for Helligånden, tilhører den kategori hvor filosofferne problematiserer det med ånd og materie. Som sjæl og legeme er en enhed i bibelsk kontekst, så er indenfor kristendommen potentialerne tilstede for at også ånden og legemet kan være forenet og forligt.
Citat slut.
Jeg forstår det på den måde, at du er af den opfattelse, at Guds ånd, der bor i os, har taget bolig i den menneskelige enhed bestående af det fysiske og menneskets ånd (bevidstheden). Vi, der har taget Kristus til os, har båden menneskeånden (bevidstheden) og Guds ånd i os, hvorimod ateister, muslimer, buddhister og nudister kun har menneskeånden (bevidstheden) i sig.
Jeg afventer dit svar på, om jeg har forstået dig rigtig, ellers beder jeg dig om at tydeliggøre det noget mere for mig, så jeg kan forholde mig til dig med venskabelig retfærdighed.
Fred og alt godt
Peter
Du skriver:
Om hvorvidt menneskets ånd er opstået på grundlag af kødets egenskaber kan jeg slet ikke svare på. Men jeg kan sige som alle ved at menneskets ånd har rod i den fysiske realitet vi kender som hjernen. At menneskets ånd er som den er, skyldes hjernen som er kommet til i forbindelse med en længere evolutionsbiologisk udvikling.
Citat slut.
Jeg forstår dig på den måde, at du er af den opfattelse, at det er den fysiske hjerne, der igennem evolutionsudviklingen om ikke nødvendigvis er grundlaget for og dermed forudsætningen for ånden så dog årsagen til, at ånden er, som den er.
Du skriver:
Men du får mig ikke til at sige at menneskets ånd (bevidsthed) ikke har at gøre med fysiske materielle forhold. Menneskets ånd, bevidsthed og selvbevidsthed er jo kommet til over en lang periodes udvikling, og den menneskelige ånd, bevidsthed og selvbevidsthed, er korreleret til eller relateret til hjernens udvikling, størrelse og kompleksitet.
Citat slut.
Jeg forstår dig på den måde, at du er af den opfattelse, at ånd er bevidsthed, som er kommet over en lang periodes udvikling af den fysiske hjerne, og at den menneskelige ånd nøje svarer til den fysiske hjernes udvikling og er forbundet med den fysiske hjernes størrelse og kompleksitet.
Du skriver:
Men jeg er sikker på at du gerne vil snakke om Guds ånd i os, hvor jeg måske ville foretrække ånden fra Gud i os. Og i den sammenhæng vil jeg også sige at ånden ikke er natur, som er underkastet årsag og virkning, hvor vi finder nødvendige deterministiske lovmæssigheder. Men nu taler vi jo ej heller om menneskets ånd, men Guds ånd.
Citat slut.
Jeg forstår dig på den måde, at du vil tilskrive ånden menneskelighed og ikke guddommelighed, men dog således at ånden er uafhængig af de fysiske lovmæssigheder, og ikke er menneskets ånd, men Guds ånd. Du vil ikke, som Jesus talte om, tale om Guds ånd i os, men taler om ånden fra Gud i os.
Du skriver videre:
Og mennesket er også i besiddelse af guddommelig ånd, ånd der ikke er natur, men ren frihed, ubegrundet/årsagsløs frihed. En del af menneskets ånd har guddommelig karakter,
Citat slut.
Jeg forstår det på den måde, at du er af den opfattelse at menneskets ånd, som du foretrækker at benævne, ånden fra Gud, er en sammenblanding af noget menneskeligt og noget guddommeligt, som ikke er fysisk natur, men ren frihed, ubegrundet/årsagsløs frihed, som ikke kan tillægges et ansvar for eventuelle forårsagede lidelser og ubehageligheder.
Du skriver:
Vores guddommelige immanente ånd, vores spiritualitet, er ikke identisk med Helligånden eller Guds ånd i første omgang, medfødt naturligt. Inkarnationsbegivenheden Kristus, er sådan set det der giver os ånden, Guds ånd, som er forudsætningen for at vi taler om at Guds ånd bor i os.
Citat slut.
Jeg forstår dig på den måde, at du er af den opfattelse, at det kun er os, der har taget Kristus til os, hvor der kan være tale om Guds ånd i os; alle andre er uden Guds ånd.
Du skriver videre:
Her får vi også hos Paulus at høre om boligmotiverne; vi er Guds tempel, og Guds ånd bor i os; vores legeme der er et tempel for Helligånden. Og når Paulus her taler om vores legeme der er et tempel for Helligånden, så har ordet legeme her intet at gøre med kødet, som tilhører en hel anden problemstilling er et begreb fra en anden kategori. Men ”legemet” der er et tempel for Helligånden, tilhører den kategori hvor filosofferne problematiserer det med ånd og materie. Som sjæl og legeme er en enhed i bibelsk kontekst, så er indenfor kristendommen potentialerne tilstede for at også ånden og legemet kan være forenet og forligt.
Citat slut.
Jeg forstår det på den måde, at du er af den opfattelse, at Guds ånd, der bor i os, har taget bolig i den menneskelige enhed bestående af det fysiske og menneskets ånd (bevidstheden). Vi, der har taget Kristus til os, har båden menneskeånden (bevidstheden) og Guds ånd i os, hvorimod ateister, muslimer, buddhister og nudister kun har menneskeånden (bevidstheden) i sig.
Jeg afventer dit svar på, om jeg har forstået dig rigtig, ellers beder jeg dig om at tydeliggøre det noget mere for mig, så jeg kan forholde mig til dig med venskabelig retfærdighed.
Fred og alt godt
Peter
Re: De vildfarne får
Hej Hanskrist
Når du ikke er vendt tilbage med en bedre konklusion på din forståelse af ånden jfr. dit indlæg end den af mig den 17/06/2008 fremlagte, formoder jeg, at det ikke er et spørgsmål om tid for dig men derimod et problem med at give en bedre beskrivelse af ånden, hvorfor jeg fortsat må forstå dig på den måde, at
• du er af den opfattelse, at det er den fysiske hjerne, der igennem evolutionsudviklingen om ikke nødvendigvis er grundlaget for og dermed forudsætningen for ånden så dog årsagen til, at ånden er, som den er.
• du er af den opfattelse, at ånd er bevidsthed, som er kommet over en lang periodes udvikling af den fysiske hjerne, og at den menneskelige ånd nøje svarer til den fysiske hjernes udvikling og er forbundet med den fysiske hjernes størrelse og kompleksitet.
• du vil tilskrive ånden menneskelighed og ikke guddommelighed, men dog således at ånden er uafhængig af de fysiske lovmæssigheder, og ikke er menneskets ånd, men Guds ånd. Du vil ikke, som Jesus talte om, tale om Guds ånd i os, men taler om ånden fra Gud i os.
• du er af den opfattelse at menneskets ånd, som du foretrækker at benævne, ånden fra Gud, er en sammenblanding af noget menneskeligt og noget guddommeligt, som ikke er fysisk natur, men ren frihed, ubegrundet/årsagsløs frihed, som ikke kan tillægges et ansvar for eventuelle forårsagede lidelser og ubehageligheder.
• du er af den opfattelse, at det kun er os, der har taget Kristus til os, hvor der kan være tale om Guds ånd i os; alle andre er uden Guds ånd.
• du er af den opfattelse, at Guds ånd, der bor i os, har taget bolig i den menneskelige enhed bestående af det fysiske og menneskets ånd (bevidstheden). Vi, der har taget Kristus til os, har både menneskeånden (bevidstheden) og Guds ånd i os, hvorimod ateister, muslimer, buddhister og jøder kun har menneskeånden (bevidstheden) i sig.
Hvordan forestiller du dig, at menneskeånden, som du tilskriver menneskelig bevidsthed og ikke guddommelighed, opstår i mennesket?
Min konklusion på den paulinske kristendoms forståelse af det, Jesus Kristus indviede sine udvalgte disciple i om den anden verden - den guddommelige åndelige verden – må fortsat være den, at de paulinske kristne fornægter at ånden, som Jesus indviede sine udvalgte disciple i, kommer fra Gud, og at det er ånden, der har taget bolig i det kødelige menneskelegeme, der gør kødet levende, og at kødet i sig selv ingen gavn gør.
Fred og alt godt
Peter
Når du ikke er vendt tilbage med en bedre konklusion på din forståelse af ånden jfr. dit indlæg end den af mig den 17/06/2008 fremlagte, formoder jeg, at det ikke er et spørgsmål om tid for dig men derimod et problem med at give en bedre beskrivelse af ånden, hvorfor jeg fortsat må forstå dig på den måde, at
• du er af den opfattelse, at det er den fysiske hjerne, der igennem evolutionsudviklingen om ikke nødvendigvis er grundlaget for og dermed forudsætningen for ånden så dog årsagen til, at ånden er, som den er.
• du er af den opfattelse, at ånd er bevidsthed, som er kommet over en lang periodes udvikling af den fysiske hjerne, og at den menneskelige ånd nøje svarer til den fysiske hjernes udvikling og er forbundet med den fysiske hjernes størrelse og kompleksitet.
• du vil tilskrive ånden menneskelighed og ikke guddommelighed, men dog således at ånden er uafhængig af de fysiske lovmæssigheder, og ikke er menneskets ånd, men Guds ånd. Du vil ikke, som Jesus talte om, tale om Guds ånd i os, men taler om ånden fra Gud i os.
• du er af den opfattelse at menneskets ånd, som du foretrækker at benævne, ånden fra Gud, er en sammenblanding af noget menneskeligt og noget guddommeligt, som ikke er fysisk natur, men ren frihed, ubegrundet/årsagsløs frihed, som ikke kan tillægges et ansvar for eventuelle forårsagede lidelser og ubehageligheder.
• du er af den opfattelse, at det kun er os, der har taget Kristus til os, hvor der kan være tale om Guds ånd i os; alle andre er uden Guds ånd.
• du er af den opfattelse, at Guds ånd, der bor i os, har taget bolig i den menneskelige enhed bestående af det fysiske og menneskets ånd (bevidstheden). Vi, der har taget Kristus til os, har både menneskeånden (bevidstheden) og Guds ånd i os, hvorimod ateister, muslimer, buddhister og jøder kun har menneskeånden (bevidstheden) i sig.
Hvordan forestiller du dig, at menneskeånden, som du tilskriver menneskelig bevidsthed og ikke guddommelighed, opstår i mennesket?
Min konklusion på den paulinske kristendoms forståelse af det, Jesus Kristus indviede sine udvalgte disciple i om den anden verden - den guddommelige åndelige verden – må fortsat være den, at de paulinske kristne fornægter at ånden, som Jesus indviede sine udvalgte disciple i, kommer fra Gud, og at det er ånden, der har taget bolig i det kødelige menneskelegeme, der gør kødet levende, og at kødet i sig selv ingen gavn gør.
Fred og alt godt
Peter
Re: De vildfarne får
Hej Peter Rubæk har du nu fået solstik igen? Er du godt klar over at jeg i sin tid har givet dig 5 stjerner, det synes jeg ikke altid du lever op til. Nå men du savner noget intellektuel Paulinsk Kirkekristendum; det vil jeg så forsøge at give dig min gode gamle 5 stjernede ven som jeg er rygende uenig med fordi du ikke forstår Paulus og Steiner, men har fået dem begge to galt i halsen.
Måske jeg ved lejlighed vil komme ind på dine påstande om mig og hvad jeg tror.
Som åndsvæsner, i ånden, er vi os selv nærværende og bevidste, selvbevidsthed taler vi om. Vi kan også sige at vi som åndsvæsner er tænkende væsner. Menneskehedens selvopfattelse og selvbevidsthed er især blevet påvirket af Darwin, Marx og Freud. Men sjovt nok overlever Kristus-troen, ja vi kan endda sige at Kristus har de ikke fået bugt med, denne overtro lever videre, ville nogle nok sige.
Tror vi kristne så på Kristus? Nej det gør vi ikke, for det kan vi ikke præstere, så vi forstår godt Stausholm og Jerry og de andre. Vi er fritaget for at tro på Jesus der er Kristus (den levende Guds Søn), vi skal ikke kunne tro på det, præstere at tro dette. Det med Jesus der er Kristus har vi faktisk fået som en uventet gave fra oven, som en overraskende hændelse og begivenhed (1)*:
Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Matt 16, 15 – 17.
Den samme erkendelse kom Paulus frem til på vej til Damaskus på nøjagtig samme vis (også før Mattæusevangeliet var forfattet, hvor Peter tilskrives denne bekendelse). Kristendommen er så dejlig frisættende, intelligent og tænkende, bare se den herlige intelligente konkurrence/rivalisering mellem Peter og Paulus. Takket være Paulus vid (dannelse og kultivering) og intelligens, er kristendommen født som den mest tænkende og intelligente og kreative religion der nogensinde har set dagens lys. Derfor bliver han også kaldt Frihedens og Tænkningens Skytshelgen. Enhver der har Paulus som far i Kristus, lader sig iklæde Kristus ved andægtigt og under Helligåndens indflydelse at lytte til Paulus øger sin intelligens og kreativitet, med en 83 point, så jeg røg selv fra 117 på IQ skalaen til de magiske 200 (her burde jeg nok sætte en smiley, eller er den så tyk at det ikke er nødvendigt? (det er jo også lige meget nu Kræn-p og Ole Bjørn og Ipso Facto ikke længere er her til at kommentere og gøre indsigelser)).
Altså i ånden, som åndsvæsner, er mennesket sig selv nærværende, altså selvbevidste væsner, væsner der ikke bare kan forholde sig til sig selv, men endda forholde sig til dette forhold (selvforhold). Takket være det enkelte menneske og menneskehedens historiske kulturelle selvbevidsthed, agerer mennesket frit og skabende i verden, de formår at ændre verden (Marx (arbejderbevidsthed, bevidstgørelsen af en klasse)).
Men der findes en anden selvbevidsthed som er mere fundamental end den ovenfor og som faktisk ligger til grund for den ovenfor:
Nemlig den vi har i Helligånden, hvor Kristus er os mennesker nærværende, levende tilstede her og nu. Kristus vores levende fælleskab, samliv og forening med Gud Fader. I Kristus, i Ånden har vi hele guddomsfylden i kød og blod. Men vigtigst af alt, i Kristus er vi alle lige (uden den kunne Marx godt have pakket sammen).
Ånden, Guds ånd, Helligånden, er en altomfattende funktion i mennesket, vi taler om det hele menneske. Ånden transcenderer såvel legeme som sjæl (2)*. Det er ånden der gør levende (Guds livgivende ånd) som Paulus siger som den første kristne tænker og ingen har som han gennemarbejdet forholdet mellem vores ånd og Guds ånd. Paulus ville ikke godkende en dåb uden at folks kreativitet, intelligens og livlighed var blevet betragteligt øget (døbte der hang med hovedet og ikke havde mødt nådegaverne/åndsgaverne/karismaerne måtte han døbe om igen). Derfor bliver han også kaldt for Åndens Apostel mere end alle andre. 1 Kor 14 er en lektion i hvordan man holder styr på højre og venstre hjernehalvdel og får dem til at virke konstruktivt og frugtbart/kreativt sammen. Selv kvinderne bad han om at holde sig selv lidt i selen så kreativiteten ikke helt løb af med dem og endte i meningsløs volapyk. Der skal være logos, altså mening i galskaben, den irrationelle kilde og urgrund vi alle øser af.
(1)*:
Tro (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet) er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom.
(2)*:
I mennesket er intet blot biologisk eller blot åndeligt. Nej hver eneste celle i menneskets krop participerer i menneskets frihed og åndelighed (Tillich). Altså hele guddomsfylden i kød og blod i Kristus; Kristus, sand Gud og sandt menneske. Vi kan også sige at Friheden og Ånden, udtrykker det eksistentielle moment i mødet mellem Gud og mennesket; i Kristusbegivenheden:
Gud har i sin evige nådesudvælgelse, som er åbenbaret i Jesus Kristus, inklusivt for alle (gældende for alle), bragt det sande, det trofaste, det radikalt frie menneske på bane. Guds evige valg har her fundet sit analoge menneskelige modbillede i verden – og disse to er ét. Som indeholdt, udvalgt i ham, genfinder det enkelte menneske sig selv – her frisættes menneskets menneskelighed med baggrund i Guds evige valg. (siger Karl Barth, teologiens Einstein).
Endnu én af Pauls genistreger hvor han uløseligt kæder Friheden sammen med Kristus, sammen med Ånden. Så igen er Paulus først med hvad der gør os frie, det er Kristus der gør os virkelig frie, og den gode elev Johannes kan selvfølgelig sin Paulus. Vi må tænke på Galaterbrevet og følgende udødelige kreative stjerneskud fra Paulus:
”Hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort” »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er. 2 Kor 3, 16 – 18.
For Paulus er der kun kærligheden der står over friheden.
Mange kærlige hilsner Hanskrist.
Måske jeg ved lejlighed vil komme ind på dine påstande om mig og hvad jeg tror.
Som åndsvæsner, i ånden, er vi os selv nærværende og bevidste, selvbevidsthed taler vi om. Vi kan også sige at vi som åndsvæsner er tænkende væsner. Menneskehedens selvopfattelse og selvbevidsthed er især blevet påvirket af Darwin, Marx og Freud. Men sjovt nok overlever Kristus-troen, ja vi kan endda sige at Kristus har de ikke fået bugt med, denne overtro lever videre, ville nogle nok sige.
Tror vi kristne så på Kristus? Nej det gør vi ikke, for det kan vi ikke præstere, så vi forstår godt Stausholm og Jerry og de andre. Vi er fritaget for at tro på Jesus der er Kristus (den levende Guds Søn), vi skal ikke kunne tro på det, præstere at tro dette. Det med Jesus der er Kristus har vi faktisk fået som en uventet gave fra oven, som en overraskende hændelse og begivenhed (1)*:
Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Matt 16, 15 – 17.
Den samme erkendelse kom Paulus frem til på vej til Damaskus på nøjagtig samme vis (også før Mattæusevangeliet var forfattet, hvor Peter tilskrives denne bekendelse). Kristendommen er så dejlig frisættende, intelligent og tænkende, bare se den herlige intelligente konkurrence/rivalisering mellem Peter og Paulus. Takket være Paulus vid (dannelse og kultivering) og intelligens, er kristendommen født som den mest tænkende og intelligente og kreative religion der nogensinde har set dagens lys. Derfor bliver han også kaldt Frihedens og Tænkningens Skytshelgen. Enhver der har Paulus som far i Kristus, lader sig iklæde Kristus ved andægtigt og under Helligåndens indflydelse at lytte til Paulus øger sin intelligens og kreativitet, med en 83 point, så jeg røg selv fra 117 på IQ skalaen til de magiske 200 (her burde jeg nok sætte en smiley, eller er den så tyk at det ikke er nødvendigt? (det er jo også lige meget nu Kræn-p og Ole Bjørn og Ipso Facto ikke længere er her til at kommentere og gøre indsigelser)).
Altså i ånden, som åndsvæsner, er mennesket sig selv nærværende, altså selvbevidste væsner, væsner der ikke bare kan forholde sig til sig selv, men endda forholde sig til dette forhold (selvforhold). Takket være det enkelte menneske og menneskehedens historiske kulturelle selvbevidsthed, agerer mennesket frit og skabende i verden, de formår at ændre verden (Marx (arbejderbevidsthed, bevidstgørelsen af en klasse)).
Men der findes en anden selvbevidsthed som er mere fundamental end den ovenfor og som faktisk ligger til grund for den ovenfor:
Nemlig den vi har i Helligånden, hvor Kristus er os mennesker nærværende, levende tilstede her og nu. Kristus vores levende fælleskab, samliv og forening med Gud Fader. I Kristus, i Ånden har vi hele guddomsfylden i kød og blod. Men vigtigst af alt, i Kristus er vi alle lige (uden den kunne Marx godt have pakket sammen).
Ånden, Guds ånd, Helligånden, er en altomfattende funktion i mennesket, vi taler om det hele menneske. Ånden transcenderer såvel legeme som sjæl (2)*. Det er ånden der gør levende (Guds livgivende ånd) som Paulus siger som den første kristne tænker og ingen har som han gennemarbejdet forholdet mellem vores ånd og Guds ånd. Paulus ville ikke godkende en dåb uden at folks kreativitet, intelligens og livlighed var blevet betragteligt øget (døbte der hang med hovedet og ikke havde mødt nådegaverne/åndsgaverne/karismaerne måtte han døbe om igen). Derfor bliver han også kaldt for Åndens Apostel mere end alle andre. 1 Kor 14 er en lektion i hvordan man holder styr på højre og venstre hjernehalvdel og får dem til at virke konstruktivt og frugtbart/kreativt sammen. Selv kvinderne bad han om at holde sig selv lidt i selen så kreativiteten ikke helt løb af med dem og endte i meningsløs volapyk. Der skal være logos, altså mening i galskaben, den irrationelle kilde og urgrund vi alle øser af.
(1)*:
Tro (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet) er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom.
(2)*:
I mennesket er intet blot biologisk eller blot åndeligt. Nej hver eneste celle i menneskets krop participerer i menneskets frihed og åndelighed (Tillich). Altså hele guddomsfylden i kød og blod i Kristus; Kristus, sand Gud og sandt menneske. Vi kan også sige at Friheden og Ånden, udtrykker det eksistentielle moment i mødet mellem Gud og mennesket; i Kristusbegivenheden:
Gud har i sin evige nådesudvælgelse, som er åbenbaret i Jesus Kristus, inklusivt for alle (gældende for alle), bragt det sande, det trofaste, det radikalt frie menneske på bane. Guds evige valg har her fundet sit analoge menneskelige modbillede i verden – og disse to er ét. Som indeholdt, udvalgt i ham, genfinder det enkelte menneske sig selv – her frisættes menneskets menneskelighed med baggrund i Guds evige valg. (siger Karl Barth, teologiens Einstein).
Endnu én af Pauls genistreger hvor han uløseligt kæder Friheden sammen med Kristus, sammen med Ånden. Så igen er Paulus først med hvad der gør os frie, det er Kristus der gør os virkelig frie, og den gode elev Johannes kan selvfølgelig sin Paulus. Vi må tænke på Galaterbrevet og følgende udødelige kreative stjerneskud fra Paulus:
”Hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort” »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er. 2 Kor 3, 16 – 18.
For Paulus er der kun kærligheden der står over friheden.
Mange kærlige hilsner Hanskrist.
Re: De vildfarne får
Hej Hanskrist
Det er ikke solstik, der belaster mig, men lige hjemvendt med det store overblik fra de schweiziske alper og mente, at jeg med det store overblik, man har oppe i højden, kunne fremtrylle nogle kloge ord, der kunne finde gehør i de lavere kredse, men i min optagethed af det store overblik glemte jeg, at man bedre kan høre lyden fra dalen oppe på bjerget, end man kan høre lyden fra bjerget nede i dalen.
Jeg må vedstå, at min IQ ikke når op i nærheden af de 117, og har med min krybdyrhjerne ikke en jordisk chance for at forstå din intelligente akademisk filosofiske redegørelse om Paulus’ storhed, så jeg må nøjes med på grundlag af det mig åbenbarede at fordybe mig i Kristi ord.
Men det kunne da være hyggeligt, hvis du ved lejlighed ville give udtryk for, hvad du selv mener og tror på.
Fred og alt godt, gamle ven
Peter
Det er ikke solstik, der belaster mig, men lige hjemvendt med det store overblik fra de schweiziske alper og mente, at jeg med det store overblik, man har oppe i højden, kunne fremtrylle nogle kloge ord, der kunne finde gehør i de lavere kredse, men i min optagethed af det store overblik glemte jeg, at man bedre kan høre lyden fra dalen oppe på bjerget, end man kan høre lyden fra bjerget nede i dalen.
Jeg må vedstå, at min IQ ikke når op i nærheden af de 117, og har med min krybdyrhjerne ikke en jordisk chance for at forstå din intelligente akademisk filosofiske redegørelse om Paulus’ storhed, så jeg må nøjes med på grundlag af det mig åbenbarede at fordybe mig i Kristi ord.
Men det kunne da være hyggeligt, hvis du ved lejlighed ville give udtryk for, hvad du selv mener og tror på.
Fred og alt godt, gamle ven
Peter
Mest aktive emner seneste uge
| 9 |
en ulv i fåreklæder |
 Karenerfaren1 dag siden |
| 12 | den muslimske |
erik 1 dag siden |
| 2 |
Kan du bevise, at Jahve findes? |
bordwehr 5 dage siden |
| 2 | Adolf Eichmann |
Mazdao 7 dage siden |
| 2 | tro og viden? |
UNO 6 dage siden |
Seneste debatindlæg
| 10 |
Hvilken religion tilhører jeg? |
Silje 10 timer siden |
| 1 | Fakta om døden |
Finn... 14 timer siden |
| 144 |
Reffleksioner over 2 af dine... |
André Rønlov 17 timer siden |
| 9 |
en ulv i fåreklæder |
Karenerfaren 1 dag siden |
| 12 | den muslimske |
erik 1 dag siden |
Omgangsformer i læserdebatten
Hjælp os med at sikre en god tone i læserdebatten. Når du deltager i debatten på Kristeligt Dagblad, indvilliger du i at følge disse regler.
1. Tal til andre, som du ville tale til dem i virkeligheden.
2. Undgå at lægge andre for had.
3. Overse personlige fornærmelser og kontakt administrator.
4. Skriv præcist og med udgangspunkt i det konkrete debatindlæg.
5. Vælg et passende brugernavn.
6. Videregiv aldrig personoplysninger.
7. Debatten skal holdes på dansk.
8. Overhold reglerne for ophavsret.
9. Kristeligt Dagblad er ikke ansvarlig for dit indhold.
10. Kristeligt Dagblad må benytte indlæg fra læserdebatten.
11. Bidrag til en god debat.
Læs reglerne for deltagelse i læserdebatten
August 2010
Netredaktionen, Kristeligt Dagblad
1. Tal til andre, som du ville tale til dem i virkeligheden.
2. Undgå at lægge andre for had.
3. Overse personlige fornærmelser og kontakt administrator.
4. Skriv præcist og med udgangspunkt i det konkrete debatindlæg.
5. Vælg et passende brugernavn.
6. Videregiv aldrig personoplysninger.
7. Debatten skal holdes på dansk.
8. Overhold reglerne for ophavsret.
9. Kristeligt Dagblad er ikke ansvarlig for dit indhold.
10. Kristeligt Dagblad må benytte indlæg fra læserdebatten.
11. Bidrag til en god debat.
Læs reglerne for deltagelse i læserdebatten
August 2010
Netredaktionen, Kristeligt Dagblad