citat:
...
P.S.
Her er så lige en helt dugfrisk påmindelse om, hvad der kan overgå utildækkede danske kvinder:
Kvinde fik sat ild til håret i bybus:
http://www.fyens.dk/article/1043863:Odense--Kvinde-fik-sat-ild-til-haaret-i-bybus
Og her er lidt om dagligdagen for et par af de danske børn, som udgør kanonføden i dansk integrationspolitik...
http://www.bt.dk/article/20040119/NYHEDER/101190229/1039
Pernille og Josefine lever med daglige ydmygelser: Indvandrerbørn på Blågårdsskolen på Nørrebro spytter, sparker og råber racistiske slagord efter de to danske piger
19. januar 2004, 0:01 Af DITTE OKMAN OG PETER BANKE
Skoledagen kan være en ydmygende oplevelse for Pernille og Josefine. Igennem det sidste halvandet år er pigerne blevet kaldt danskerludere, kællinger eller blevet sparket og spyttet efter på gaden og på Blågårdsskole på Nørrebro i København. Angiveligt fordi er danskere.
»Vi orker det ikke mere. Det er alt for meget,« siger pigerne, der går i niende klasse, og nu ikke kan koncentrere sig i skolen mere.
»I undervisningstimerne bruger vi meget tid på at tænke på, hvor vi kan gemme os, og hvordan vi kommer hjem,« fortæller Pernille og Josefine, der venter fem minutter efter skoletid med at gå hjem. For det er ikke altid, at vejen hjem fra skole er sikker.
»Forleden fulgte en lille pige efter mig hele vejen hjem fra skole og kaldte mig racist,« siger Josefine. En anden gang fulgte en indvandrer-pigebande efter Josefine og Pernille, så de måtte søge flugt i en grill-bar. I lang tid ventede banden udenfor grillen og illustrerede igennem ruden, hvordan de ville skære halsen over på Pernille og Josefine.
Til sidst måtte Pernille og Josefine ringe til skolen, og klasselæreren kom og fulgte dem væk. Og det er ikke kun uden for skoletid, at pigerne oplever chikanen. Også på skolen, i frikvartererne, føler pigerne sig som jaget vildt.
»Forleden dag, da vi stod ved frugtboden i et frikvarter, kom tre-fire indvandrerdrenge fra 3. klasse hen til os og råbte, at vi havde store »dansker-patter« og sagde, at de havde set os »sutte pik på TV«.
Overhældt med dressing
Flere indvandrere kom til, et par små danske drenge fulgte trop, og nogle begyndte at sparke efter os. Jeg fik hældt dressing ud over mig. Til sidst måtte vi flygte ud på toilettet og låse døren.
På det tidspunkt stod der omkring 15 elever uden foran døren og råbte »kællinger« og »danskerludere« og forsøgte at komme ind,« fortæller Pernille og Josefine, som stod indelåst på toilettet i en halv time. Først da klokken ringede ind til time, og eleverne var forduftet, turde pigerne komme ud.
Efterfølgende klagede de to piger til deres klasselærer og skoleinspektør. Efter flere dage indkaldte inspektøren drengene og pigerne til et møde, og her fik inspektøren opklaret, hvad der var sket.
»Skolen er efterhånden blevet bedre til at tage vores problemer alvorligt, men sådan har det ikke altid været. Det er faktisk først i den senere tid, vi bliver taget alvorligt. Før blev det altid affærdiget med, at det bare er »drengestreger«,« siger pigerne, der understreger, at de også har gode oplevelser med indvandrere.
Pernille arbejder eksempelvis hos en bager ejet af en indvandrer, som hun har et godt forhold til, ligesom en af pigernes bedste veninders far har arabisk baggrund.
Danskerne flyttede
Forholdene på Blågårdsskolen har ikke altid været ulidelige. I de små klasser udgjorde indvandrerne kun en fjerdedel, men efterhånden flyttede mange danskere væk fra skolen og kvarteret, og der kom flere indvandrere ind i klassen. Josefine og Pernille er i dag de eneste ældre danske piger på skolen.
»Nu siger indvandrereleverne på skolen hele tiden, at »de sorte« er i overtal. De går meget i grupper, og hvis en indvandrer taler om H.C. Andersen eller noget andet dansk, så siger de andre til ham, at han er en »fucking integreret perker« og en dårlig perker,« fortæller pigerne.
I løbet af det sidste års tid, har pigerne flere gange forsøgt at skifte tøjstil - uden held. Uanset hvilket tøj de har på, bliver de mærket som »ludere« af indvandrerdrengene, og efter skole går pigerne altid direkte hjem eller tager ud til deres kærester, som ikke bor i København.
Pigerne vil væk fra Nørrebro - og de glæder sig. Både Pernille og Josefine tager på efterskole efter sommerferien. »Vi vil bare væk fra kvarteret og skolen.
Vi glæder os sådan til at starte på en frisk og møde nogle nye mennesker - til et sted hvor folk ser anderledes på os,« siger begge piger.
.