Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Forum: terror
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Blandt kriminelle muslimer

FC Bogger, publiceret d.07/02 21:25 (for 3 år siden)
”Blandt kriminelle muslimer” er titlen på en bog, jeg modtog med posten i går. Jeg læste den stort set i ét stræk.

Bogen har givet anledning til oprettelsen af en hjemmeside:
http://www.kulturkloeften.dk/

Bogens forfatter hedder Nicolai Sennels, der er uddannet psykolog. NS arbejdede i tre år på Københavns Kommunes sikrede institution Sønderbro på Sundholm, der tidligere var hospital.

De indsatte på Sønderbro er de hårdeste ungdomskriminelle, og langt hovedparten er muslimske unge. Disse unge havde NS til terapi-samtaler, og bogen omtaler en række eksempler på sådanne. NS’ metoder vakte opmærksomhed i medierne:

http://kulturkloeften.dk.linux11.unoeuro.com/medieomtale/


Som så mange andre, der arbejder med muslimer i det daglige, følte NS sig hurtigt foranlediget til at sætte sig ind i islams kernelitteratur – Koran, Sunna og Sira.

Noget påfaldende, NS har registreret via sit arbejde, er, at selv om muslimer ikke er praktiserende, ikke er særligt velbevandrede i Koranen, så fremtræder de alligevel i høj grad muslimsk.

NS har som særkende for disse indsatte bl.a. noteret, hvor stor en rolle ære og hævn spiller for de unge. Hvor meget, de føler sig i en offerrolle, der retfærdiggør alle deres kriminelle handlinger.

En anden væsentlig observation har været, at de praktiserende muslimer har høj status blandt de ikke-praktiserende, hvilket ofte har ført til, at flere og flere er blevet praktiserende – altså mere religiøse. En af de unge muslimer, NS havde i samtaleterapi, karakteriserer han som religiøs fanatiker.


Her følger NS’ oplevelse af samtalen (Blandt kriminelle muslimer, s. 125-26):


”Jeg vil referere en samtale, jeg havde med en muslimsk ung, som var særligt ekstrem i sine holdninger. Han havde studeret mange af de muslimske skrifter, og hans indflydelse over de andre unge var derfor stor. En stor del af de andre unge så op til ham, og flere besluttede sig for at leve mere religiøst efter at have været under indflydelse af ham.

Vi var en del ansatte, som i perioder diskuterede, om vi skulle flytte ham, fordi vi oplevede, at hans påvirkning af de andre unge var meget kraftig. Selvom det måske var lidt uprofessionelt, blev disse diskussioner forstærket af, at mange af mine kolleger ganske enkelt ikke brød sig om den unge mand. Folk fortalte, at de havde en følelse af, at han udsendte en ubehagelig ”energi”, og at de ikke brød sig om være i nærheden af ham. Hvad folk mente med energi, ved jeg ikke, men jeg kan godt sætte mig ind i, hvad de kan have ment. Jeg går ud fra, at den ubehagelige stemning omkring ham skyldtes intenst had og en ekstremt kynisk arrogance. Sådan føltes det i hvert fald for mig.

Han var stærk modstander af terapi, så ud over almindelige møder på afdelingen og et par fodboldkampe på den udendørs boldbane havde jeg kun en enkelt psykologsamtale med ham. Det var spændende at få et indblik i en religøs fanatikers tankegang.

Mit spørgsmål til ham var ganske enkelt: ”Hvorfor er du her?”

Drengen begyndte ved at fortælle, at hans meget religiøse tankegang formentligt var årsagen til, at politiet havde fået øje på ham, og at det var derfor, han var sat bag tremmer. Jeg spurgte ham, hvad det var for en tankegang, han talte om. Han fortalte, at han var praktiserende muslim, og at han ønsker at følge Allahs bud. Uden at tøve begyndte han at uddybe. Han fortalte, at det er alle muslimers pligt at kæmpe for at opfylde Allahs ønske om, at hele verden skal være muslimsk, et verdensomspændende kalifat. Han gav udtryk for, at det var frustrerende, at samarbejdet i det verdensomspændende fællesskab mellem alle muslimer, umma’en, er præget af interne magtkampe, og at de i stedet bør arbejde sammen om at gøre resten af verden muslimsk.

Som allerede nævnt har jeg selv studeret de islamiske skrifter, Koranen og hadith’erne, så mange af tingene vidste jeg selvfølgelig i forvejen. Jeg kan stadigvæk huske, hvordan jeg krummede tæerne lidt sammen, da jeg spurgte ham om, hvordan verden så skulle gøres muslimsk. Til mit store ubehag fortsatte han med at følge islams hellige tekster til punkt og prikke. Kristne og jøder skal enten slås ihjel eller gøres til dhimmier. Han forkalrede, at ”dhimmi” er den status, som ikke-muslimer har i et muslimsk fællesskab. En dhimmi må ikke have ledende stillinger, han må ikke gå flot klædt, og hvis en muslim beder ham om at gøre noget, så skal han gøre det. Han forklarede også, at dhimmi’en skal betale en særlig skat, jizya, til det muslimske fællesskab for at få lov til at være ikke-muslim. Hvis man ikke betaler denne skat, risikerer man at blive slået ihjel. Jeg spurgte ham, om man kunne kalde det for en slags ”beskyttelsespenge”, og han svarede ja. Jeg havde egentlig forventet, at han ville trække på smilebåndet ad mit spørgsmål, men hans svar var helt seriøst. Han forklarede, at betalingen af jizya var en venlig og nådig tjeneste, som viser muslimernes storsind over for andre religioner. Han fortsatte med at beskrive, hvordan folk, som ikke tror på gud, heriblandt hinduer, buddhister og ateister, ikke kan få lov til at leve under muslimsk herredømme. ”Hvis de ikke konverterer, bliver de dræbt,” forklarede han.

Under samtalen kunne jeg godt mærke, at det havde udviklet sig til en noget usædvanlig session. Det føltes underligt at sidde over for et menneske, som mente, at jeg har fortjent at dø, fordi jeg ikke tror på Gud. Det blev ikke mindre underligt af, at hans fortælling om umma’en, om visionen om, at alle mennesker skal tilbede den samme gud, og om at alle, som ikke gør det, er døde og begravede, virkede så mærkeligt naturligt for ham. Den unge fortalte alle disse ting med en så stor selvfølgelighed, at han ligeså godt kunne snakket om, hvordan jorden drejer rundt om Solen, og at ting falder nedad på grund af tyngdekraften. For ham var det en selvfølge, nogert som uvægerligt ville ske, og som på ingen måde rystede ham, tværtimod: Det gav ham ro.”


Om bogen:
http://kulturkloeften.dk.linux11.unoeuro.com/about/


Bogger
Del Link

Re: Blandt kriminelle muslimer

ole burde, publiceret d.08/02 20:18 (for 3 år siden)
hej Bogger
Jeg tvivler staerkt paa at du faar nogen svar paa dette indlaeg.
Det er simpelthen for katastrofalt til at kunne diskuteres uden at beroere diverse betaendte hjernedele.
Egentlig er ordet "betaendt" ikke helt daekende, efter som sygdommen minder mest om en virus
Del Link

Re: Blandt kriminelle muslimer

Hamada, publiceret d.08/02 20:36 (for 3 år siden)
citat:
Jeg tvivler staerkt paa at du faar nogen svar paa dette indlaeg.




Forventer du at folk skal svare på et indlæg, der ikke indeholder et spørgsmål?
Del Link

Re: Blandt kriminelle muslimer

FC Bogger, publiceret d.08/02 21:06 (for 3 år siden)
Hamada skrev (til Ole):


”Forventer du at folk skal svare på et indlæg, der ikke indeholder et spørgsmål?”


Svar:

Du har naturligvis helt ret – selvfølgelig forventer man (jeg) ikke svar på indlæg, der ikke indeholder nogen spørgsmål.

Jeg hverken forventer eller håber på svar på mine indlæg, der ikke indeholder direkte spørgsmål.

Men, da du nu har reageret på indlægget alligevel, så vil jeg da gerne spørge dig:

Har indlægget sat gang i nogle tanker hos dig?

Giver Nicolai Sennels’ oplevelser dig grund til bekymring af nogen art?


Bogger
Del Link

Re: Blandt kriminelle muslimer

Kirsten Christensen, publiceret d.09/02 11:43 (for 3 år siden)
Citat: "Drengen begyndte ved at fortælle, at hans meget religiøse tankegang formentligt var årsagen til, at politiet havde fået øje på ham, og at det var derfor, han var sat bag tremmer. Jeg spurgte ham, hvad det var for en tankegang, han talte om. Han fortalte, at han var praktiserende muslim, og at han ønsker at følge Allahs bud. Uden at tøve begyndte han at uddybe. Han fortalte, at det er alle muslimers pligt at kæmpe for at opfylde Allahs ønske om, at hele verden skal være muslimsk, et verdensomspændende kalifat. Han gav udtryk for, at det var frustrerende, at samarbejdet i det verdensomspændende fællesskab mellem alle muslimer, umma’en, er præget af interne magtkampe, og at de i stedet bør arbejde sammen om at gøre resten af verden muslimsk."


Mit svar, forhåbentlig til stor trøst for mange, som er bange for islam. Hør, hvad Jesus siger om splid med sig selv, som islam er: Markus 3, 24 - 25: » Hvis et rige er kommet i splid med sig selv, så kan det rige ikke bestå. Og hvis et hus er kommet i splid med sig selv, så kan det hus ikke bestå".

Til jeres orientering kan jeg fortælle, at rigtig mange muslimer omvender sig til Jesus i denne tid både i Afganistan og i Irak.

Venlig hilsen

Kirsten
Del Link

Re: Blandt kriminelle muslimer

ole burde, publiceret d.09/02 21:14 (for 3 år siden)
Med lidt fantasi kan sagtens se at der "gemmer" sig utallige spoergsmal i teksten :
Hvorfor er den unge mand saa stensikker paa at hans religion-eller-hvad-nu-skal-kalde-den gir ham moralsk imunitet ?
Hvorfor er det , at nettop denne holdning goer ham til en NATURLIG LEDER blandt de andre kriminelle ?

Det er ikke sikkert , at der eksisterer noget entydigt ,rationelt svar paa disse katastrofale spoergsmaal.

I Gaza er der en million mennesker ,som har valgt til regering en organisation som udviser stort set det samme adfaerdsmoenster.
(DET var heller ikke et spoergsmaal)
Del Link

Re: Blandt kriminelle muslimer

Hamada, publiceret d.09/02 21:34 (for 3 år siden)
Du har sikkert ret. Det er nok bare mig, der mangler fantasi.
Del Link

Re: Blandt kriminelle muslimer

anr, publiceret d.10/05 12:41 (for 3 år siden)
citat:
Citat: Til jeres orientering kan jeg fortælle, at rigtig mange muslimer omvender sig til Jesus i denne tid både i Afganistan og i Irak.

Venlig hilsen

Kirsten



Hej Kirsten, det kunne jeg rigtig godt tænke mig at læse noget mere om - har du et link eller en kilde til de oplysninger??
Del Link

Re: Blandt kriminelle muslimer

bisse, publiceret d.10/05 12:49 (for 3 år siden)
citat:
Til jeres orientering kan jeg fortælle, at rigtig mange muslimer omvender sig til Jesus i denne tid både i Afganistan og i Irak.





Det må da sige at være en glædelig nyhed. Så er der balance i tingene. Flere kristne i Afghanistan og Irak samtidig med at der kommer stadig flere muslimer i Europa.
Del Link
flexblock

Omgangsformer i læserdebatten

Hjælp os med at sikre en god tone i læserdebatten. Når du deltager i debatten på Kristeligt Dagblad, indvilliger du i at følge disse regler.

1. Tal til andre, som du ville tale til dem i virkeligheden.
2. Undgå at lægge andre for had.
3. Overse personlige fornærmelser og kontakt administrator.
4. Skriv præcist og med udgangspunkt i det konkrete debatindlæg.
5. Vælg et passende brugernavn.
6. Videregiv aldrig personoplysninger.
7. Debatten skal holdes på dansk.
8. Overhold reglerne for ophavsret.
9. Kristeligt Dagblad er ikke ansvarlig for dit indhold.
10. Kristeligt Dagblad må benytte indlæg fra læserdebatten.
11. Bidrag til en god debat.

Læs reglerne for deltagelse i læserdebatten

August 2010
Netredaktionen, Kristeligt Dagblad
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​