Jeg er netop ved at skrive en opgave om Israel/Palæstina konflikten, og skal lave en diskussionsdel om forholdet mellem religion og politik og de efterfølgende konsekvenser af at blande dem sammen.
Jeg kunne godt bruge nogle relevante meninger om dette, gerne set fra begge sider - og hvis der er nogen der har nogle relevante teorier om dette?
Det må gerne være almeme meninger, og behøver ikke være koncentreret omkring Israel/Palæstina konflikten.
Håber der er nogle der vil give deres mening til udtryk!

Hej Ida

Man kan givetvis angribe dit emne fra mange forskellige vinkler. Den som jeg ville foretrække, er at betragte et fænomen som politiske partier og politikere udefra kriteriet om sandfærdighed. Derefter kan man betragte en religion uden reel verdslig magt og se om den opviser mindre eller mere sandfærdighed end den som har verdslig magt.

Jeg har oversat et lille stykke fra engelsk som behandler sandfærdighed og pålidelighed og dets betydning for fremgangen af involverede parters projekter. Det kommer fra et brev som heder Valuing Spirituality in Development og udformet af Bahá’í International Community 1998 Feb 18,. Du kan finde det og meget andet og en søgemaskine som du kan bruge for de fleste religioners hellige skrifter Hvis du går ind på adressen:

http://www.bahai-education.org/ocean/

Jeg håber det kan give dig nogle brugbare tanker. Held og lykke.

Jacob


Sandfærdighed og moralsk lederskab.
Ur Guds synsvinkel er sandfærdighed det fundament religionen er nødt til at blive bygget på og grundvolden for alle dyder og fuldkommenheder. Et menneske i afsavn af denne egenskab mangler alt. Til hvad nytte er tro og fromhed hvis sandfærdighed ikke forefindes. Hvilken effekt kan de da få? Hvad gavn eller fordel kan de skænke?

Bland de mangfoldige dyder som henvises til I bahá’i – skrifterne som individet er opmuntret til at dyrke er sandfærdighed den ypperste. Bahá'u'lláh slår fast, at ro og sikkerhed I verden, stabilitet i ethvert foretagende – i enhver menneskelig handling, af ethvert kontrakt som er forhandlet på plads, af enhver bestræbelse som er blevet kundgjort -afhænger af sandfærdighed. Vare sig det gælder i hjemmet, på arbejdspladsen, i samfundet eller indenfor forretningsverden eller indenfor den politikken, står sandfærdighed i centrum for alt konstruktivt samspil og engagement. Den er nøglen til at oprette enhed mellem forskellige folk og nationer. Enhver anstrengelse for udvikling, må derfor som en første målsætning inkludere en indskærpelse af sandfærdighed hos involverede individer, samfund og institutioner.

De som udøver autoritet bær et stort ansvar for at være værdige denne offentlige tillid. Ledere – som udgøres af dem som arbejder indenfor samfundets administration, politikere, forretningsfolk, religiøse ledere, skoleledere, journalister, kunstnere, forfattere og samfundets organisationer – er nødt til at kunne blive holdt ansvarlige for den måde på hvilken de forvalter deres autoritet. Pålidelighed og en aktiv moral er nødt til at ligge til grund for alt lederskab hvis et sandt fremskridt skal være muligt. Moralsk ledelse, fremtidens lederskab, kommer at finde sit højeste udtryk i tjenende af andre, og for samfundet som en helhed. Den vil fostre og gradvis skabe et miljø for kollektivt beslutningstagende og et fælles ageren og vil blive motiveret gennem en forpligtelse at virke for retfærdighed, noget som naturligt vil inkludere lighed mellem kønnene, og arbejde for at etablere velstand for hele menneskeheden. Moralsk lederskab vil vise sig gennem at det holder sig til en enkel standard for opførsel, såvel indenfor den offentlige som den private sektor, på samme måde for ledere som for almindelig borgere.

Hej Ida


Der var for nogle måneder siden en tråd, der handlede om Gaza-konflikten. Den hed:

ISRAEL OG ELEFANTEN I STUEN

http://onlinedebat.religion.dk/showflat.php?Cat=0&Number=44334&an=0&page=1


Forholdet mellem Islam og politik har været meget diskuteret, især foranlediget af Islam-haderen FC Bogger:

Hans tråde ligger for det meste i forummet:

Terror og religion

http://onlinedebat.religion.dk/postlist.php?Cat=0&Board=terror




God fornøjelse

Hamada

Ida
Religion og politik behoeves ikke at blive "blandet sammen" for at have noget med hinanden at goere , ihvertfald ikke i mellemoesten.
Der er mellem de to verdener nogle helt centrale og maaske uundgaaelige beroeringsflader , baade i det joediske Israel og i de omliggende muslimske lande.
I Israel vil selv 100% ateister anse sig selv som joeder, fordi det for dem er en del af nationens kulturarv.
Kun ca 15% stemmer paa religoese partier , og der blir passet temmelig godt paa at disse foelger demokratiets spilleregler.
Ingen af de omliggende muslimske lande er regulaere demokratier . Hvis de blev det , er der stor sandsynlighed for at fundamentalistisk-muslimske "partier" af samme type som Hamas og Hizbolla ville komme til magten , hvorefter demokratiet oejeblikkeligt ville blive nedlagt, som det er blevet det i Iran og i Gaza-striben.
Hvorfor det er saadan , kan der selvfoelgelig vaere mange og bittert modstridende meninger om.
Min opfattelese er , at Islam altid (paralelet med at vaere en religion) har vaeret en effektiv politisk ideologi,og at det derfor vil vaere meget svaert at bortoperere den ideologis/politiske halvdel.

I Vesten har vi en opfattelse af, at politik og religion skal holdes adskilt. Vores demokrati bygger på den antagelse. Det er svært at opbygge et demokrati i den tredje verden. Der er andre traditioner, der bliver blandet sammen med demokratiet. Selv i Europa har det været et problem. På Sicilien har mafiaen stadig så stor indflydelse, at folk stemmer efter mafiaens ønsker, selvom der er hemmelige og frie valg. I Indien er der kastesystemet at tage hensyn til.

I mange muslimske lande har man opbygget en samfundsstruktur der tager hensyn til religionen i forskellige udgaver af Sharia, og det er i de lande legitimt at stemme på partier, der ikke sætter demokratiet øverst. Det mener jeg, man må gøre op med.

Uanset hvad mange mener, er der ikke-islamiske demokratier i lande som Indonesien, Albanien og Tyrkiet. Det er ikke en umulig opgave.


Det jeg har skrevet her, er nok mere en kommentar til Oles indlæg end til Idas. Til Ida vil jeg gerne sige, at det er min personlige opfattelse, at det er skadeligt, hvis folk stemmer primært efter deres religiøse opfattelse, og det er altid skadeligt hvis dogmatiske religiøse opfattelser står i vejen for de pragmatiske løsninger, der er nødvendige, hvis man skal have fred.

At få fred med en fjende, man har haft i mange år, er ikke nemt. Der skal sluges kameler. Folk som Yitzhak Rabin, Ariel Sharon og Anwar Sadat turde dette, men de blev, af forskellige grunde, forhindret i at fuldføre deres projekt.


Hamada

Hej Ole..

Du skriver:

I Israel vil selv 100% ateister anse sig selv som joeder, fordi det for dem er en del af nationens kulturarv.


Det skyldes nok primært dette besværlige med at beskrive hvad og hvem der er jøde.. Som jøde er man jo, troende eller ej, en del af et folk..

Hvis de blev det , er der stor sandsynlighed for at fundamentalistisk-muslimske "partier" af samme type som Hamas og Hizbolla ville komme til magten , hvorefter demokratiet oejeblikkeligt ville blive nedlagt, som det er blevet det i Iran og i Gaza-striben.


Jeg er ikke enig i at demokratiet er nedlagt i Iran.. Man kan tale om et reguleret demokrati, hvor præstestyret afgører hvem der er berettigede til at opstille til valg, men derfra er der jo folkeafstemninger..

Man kan vel tale om en form for blandet oli-demokrati med teokratiske elementer.. Eller et teo-demokrati:o).. Lo batuach..

Mvh

Det , at politik og religion skal holdes adskilt , er ikke kun en "antagelse" . Efter 1000 aars blodige religionskrige,efter 1000 aars ligesaa blodige kampe mellem kirkemagten og kongemagtem i Europa , er denne adskillelse et resultat af ,at kongerne ,specilt i nordeuropa en gang for alle definitivt BESEJREDE kirkens magtapperat. Dette skete i reformationstiden , hvor det lykkedes for mange af de lokale konge at saete kirkemagten SKAKMAT ved simpelthen at opfinde deres egne private statsreligioner , ny protestantiske variationer af kristendommen som var skraeddersyet til at varetage statens interresser.
Dette kan maaske minde lidt om den maade ribosomerne blev indkorporeret i den eukariotiske celle...

Hej Ole

Jeg er ikke enig i din betragtning.

Reformationen betød at kirkemagten blev erstattet af en kongemagt, hvor religionen var inkorporeret, men religion og politik blev ikke derved adskilt.

Næsten tværtimod. Heksebrændingerne i Danmark fandt sted i 1600-tallet, dvs. efter reformationen.

Demokratiet og den sekulære stat kom først senere.


Mvh

Hamada

Hamada
Du har ret. Reformationen betoed ikke at religion og politik blev adskilt.
Men hvorfor er det egentlig saa vigtigt at adskille dem ?
Maalet hermed maa foerst og fremmest vaere at FORHINDRE kirkemagten i at blande sig i politik , og dette maal blev stort set naaet ved at indkorporere kirken som et MINDRE tandhjul i statsmaskineriet.
Det er muligt at der er andre , bedre maader at naa det samme maal, som fx USA's forfatning ; men var denne forfatnig nogensinde blevet skrevet , hvis ikke de engelske konger paa et tidligere stadie havde neutraliaseret kirkemagten ?

Hej Ole

Du skriver: ” Du har ret. Reformationen betoed ikke at religion og politik blev adskilt.
Men hvorfor er det egentlig saa vigtigt at adskille dem ?”

Det er måske heller ikke nødvendigt at holde dem fuldstændig adskilt, men en forfatning, der i betydelig grad favoriserer en enkelt religion frem for andre, er udemokratisk efter vestlig tankegang.