Re: - Min bror siger, homofili ikke nævnes i Koranen
kabbalis, publiceret d.01/10 16:42 (for 2 år siden)
Din bror tager fejl!
Selv om nogle forskere finder, at Koranens holdning til homoseksualitet højest kan karakteriseres som mildt negativ eller tilmed vægelsindet, godtgør de nedenstående henvisninger, at Koranen er temmelig fordømmende:
"Hvis to af jeres mænd begår noget uanstændigt, så straf dem begge." (Sura 4,16).
"Og Lot sagde til sit folk: Vil I hengive jer til uanstændige handlinger som intet folk hidtil har begået? I kaster jeres begær på mænd, som I foretrækker frem for kvinder. I er i sandhed et vanslægtet folk." (Sura 7,80f).
"Vil i hore med mænd og forlade jeres kvinder, som Gud har skabt til jer? I er i sandhed et folk, der overskrider enhver grænse." (Sura 26,165f).
"Og fortæl om Lot. Han sagde til sit folk: Handler I uanstændigt, selv om I kender uanstændighedens skammelige væsen, idet I begærer mænd frem for kvinder?" (Sura 27,55).
Vi ved fra den straf, der blev tilmålt Lots folk (der blev "udslettet), Sura 26,172, at sodomi ikke blev tolereret. Imidlertid sniger der sig en flertydighed ind i de passager, hvor Koranen beskriver paradisets lyksaligheder:
"Og de skal der opvartes af deres egne unge drenge, så fagre som jomfruelige perler" Sura 52,24.
"Og de skal opvartes af udødelige ynglinge, der (skal bringe dem) skåle og kander og en kop af den reneste vin." (Sura 56,17f).
"De vil blive betjent af drenge begunstiget med evig ungdom, som for iagttagere vil ligne udstrøede perler." (Sura 76,19).
Er disse drenge beregnet på seksuelle udskejelser, eller skal de blot servere?
Mens Koranen forbliver flertydig, hvad dette spørgsmål angår, så er hadith - eller traditionerne - til gengæld aldeles klare i deres skarpe modstand mod sodomi. Profeten fandt sodomitterne afskyvækkende og forlangte dem henrettet - det gjaldt både den aktive og passive part.
Islams retsskoler er uenige om straffen for homoseksualitet. Ibn Hanbal og hans disciple stod fast på døden ved stening, mens de andre skoler forlangte pisk, sædvanligvis 100 piskeslag. Men det forekommer usandsynligt, at disse straffe nogen sinde er blevet effektueret, eftersom fænomenet synes at være blevet tålt lige fra begyndelsen. Det iranske præstestyre effektuerer dog konsekvent dødsstraf ved hængning af alle homosekselle som afsløres in flagrante.
Det har dog længe været erkendt, at den islamiske verden har udvist større tolerance over for homoseksualitet end Vesten har udvist. Siden det 19. århundrede er mange vesterlændinge draget til det muslimske nordafrika for at søge de homoseksualle eventyr, som deres eget samfund fordømte.
Vi har en tung kristen arv på dette område, som vi ført fik endelig bugt med da også erstatningen for den kristne fordømmelse - den pseudovidenskabelige klassifikation af homoseksualitet som sindsygdom - blev opgivet for snart 40 år siden. Herefter fandtes der ikke længere noget rationelt eller demokratisk grundlag for fordømmelsen, hvorfor homoseksuelle gradvist fik tilkendt de samme rettigheder som heteroseksuelle. De kristnes sidste bastion er her nægtelsen af at velsigne det homoseksuelle parforhold som ægteskab (registreret partnerskab).
Et bevis for homoseksualitetens udbredelse og almindelige accept i den arabiske verden kommer naturligvis fra digterne. Nogle af det arabiske sprogs største digtere har berømmet den homoseksuelle kærlighed, ofte i det mest åbenhjertige sprog, man kan forestille sig. Her udmærker Abu Nuwas sig, med nogle af de digte, der tilskrives ham i "Den duftende have":
citat:
"Oh glæden ved sodomi! Så vær da sodomitter, I arabere.
Vend jer ikke bort fra det - for deri findes vidunderligt behag.
Tag en koket knøs med spytkrøller i panden
og rid ham som han står der som en gazelle
der stiller sig op for sin partner.
En knøs, som alle kan se behængt med sværd og bælte.
Ikke som jeres luder, der må gå med slør.
Hold jer til drenge med bløde ansigtstræk og gør jeres bedste for at bestige dem, for kvinder er djævelens ridedyr!"
Der er også vidnesbyrd om, at lesbisk kærlighed var lige så almindelig og lige så accepteret.
Hvad den sociologiske, psykologiske eller biologiske årsag til den fremherskende homoseksualitet i det muslimske samfund end var, er der ingen tvivl om, at den blev tolereret i en grad, man ikke kunne forestille sig i det kristne Vesten.
Hilsen
Ipso Facto