Re: 10 forestillinger om dommedag
Lars Kristensen, publiceret d.26/06 23:21 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 10 forestillinger om dommedag
Johannes Åbenbaring skal ikke forstås fuldt ud som der står skrevet.
Det er et syn/åbenbaring (drøm/hændelse el. lign) personen oplevede og som beskrives ud fra den begrebsverden dette menneske levede i og med.
Meget af det der står i J.Å. kan fint passe med vores nutid, men om der har været andre tider hvor "synet" har kunnet passe lige så godt ind, som i vores tid, ved jeg ikke. Dog med undtagelse af en hændelse. (læs senere)
Alt i J.Å. passer ikke fuldt ud til vores tid, men går man kronologisk gennem fortællingen, er der visse ting der passer fint til vor nutid.
Tag eksempelvis Kap.12, hvor der fortælles om en kvinde, med solen (himlen) som klæde, Månen under sine fødder (den arabiske verden - halvmånen) og med en krone med 12 stjerner (EU's symbol).
Nu ved jeg tilfældigvis, at EU's fædre netop tænkte på dette syn, som symbolet på EU. Derfor vil der aldrig blive ændret på EU flaget, hvori de 12 stjerner er, på blåt klæde (solens og himlens klæde).
Det mest interessante er, at fortællingen også passer fint til historien om Zeus' forsøg på at forføre den føniske kongedatter Europa. Zeus lavede sig om til en tyr, en rød tyr og fik hende til at sætte sig over skrævs på tyren. Herefter førte han hende bort til Kreta og "voldtog" hende. Herefter fødte hun Minos. Den konge der grundlagde den minoriske kultur på Kreta. Kulturen der havde en religion, hvor tyren var et helligt, et meget helligt dyr.
Så her har vi to sammenfaldende historiske kulture, den minoriske og den EU'ske, som J.Å. Kap. 12 fint kan sammenlignes med.
Nu er der en anden interessant fortælling i samme kap. 12. Her fortælles der om en ildrød drage, som sammen med slangen bliv nedkastet fra Himlen, af Ærkeenglen Mikhail.
Andet sted i J-Å. fortælles der om et dyr med tallet 666.
Tallet 666 kan udregnes til at blive tallene 1917 og 1991, dog først når udregningen er færdig og der bliver fratrukket 7 år fra dem begge, som så bliver 1917 og 1991. To tal der passer på Sovjetunionen. Herudover stred denne ildrøde drage med EU og (USA) om herredømmet over Europa, men draget led nederlag på grund af Ærkeenglen Mikhail (Gorbatjov).
Selvfølgelig er det lidt "hen i vejret" at tage dette som gode vare og tro på noget sådan fuldt og helt.
En ting mere i J.Å., har undret mig og det er personens omtale af et klarhav, hvori personen skal have set alle disse hændelser, som han får åbenbaret.
Klarhavet lyder lidt hen af et 3D-fjernsyn og så er spørgsmålet, om hvad det vitterlig er for et syn/hændelse, J.Å.'s fortæller har været udsat for.
Vi ved end ikke, om hvad klarhavet er, da det er en genstand/oplevelse fortælleren ikke har kunnet forklare uden at bruge noget han kendte i sin egen begrebsverden.
Sådan er det også med nutidens fortællinger om UFO-hændelser og lign. Det er hændelser vi, ud fra vores begrebsverden, ikke kan beskrive fuldtud, hvorfor vi prøver at gøre os et billede af hændelsen, som passer ind i vores begrebsverden.
For en dybt troende katolik, vil hændelsen kunne forstås som værende en manifestation af Jomfru Maria.
For en ikke troende ingeniør fra Danmark, vil hændelsen mere ligne et rumfartøj (et ufo), som passer ind i dennes begrebsverden.
J.Å. er så et forsøg fra fortælleren side, at fortælle hans oplevelse ud fra den begrebsverden han levede i og med.
Derfor kan vi allerhøjest tolke J.Å. ud fra den begrebsverden vi lever i og den er langt fra den samme som fortællerens.
Derfor skal vi passe meget på, med at tolke J.Å. som værende lige præcis som vi tolker den.
Derfor skal du, der nu har læst dette indlæg, tage mine tolkninger tidligere i indlægget, med stor skepsis.
Det er tolkninger af J.Å. ud fra min begrebsverden og derfor kan mine tolkninger være ekstremt forkerte.
Præcis som alle andres tolkninger af J.Å.
Vi vil derfor aldrig kunne komme til at forstå J.Å. fuldt ud korrekt, fordi fortælleren og vi lever i hver vores begrebsverden.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen