Fordelen ved skriftsproget og altså internettet, hvor man ikke står face to face med dem man debatterer med, er at i skriftsproget vinder den bedste tænker, ham/hende der har de bedste tanker vinder over tid her.
Hvorimod face to face in real life (politik),,, der vinder ham eller hende der har den største sociale magtposition, ham eller hende der får publikum med sig, ham eller hende der er i overensstemmelse med tidsånden og konventionerne.
Derfor har en stor ånd, stor tænker, det dårligt ude blandt andre mennesker, eller i selskab, noget Schopenhauer har kredset ikke så lidt omkring.
Face to face er det ofte den mest primitive fællesnævner der vinder, her er der ikke højt til loftet. Derfor er uddannelse også så vigtig, fordi det er når man er alene, altså tænker selvstændigt over tingene og studerer andre selvstændige tænkeres syn på tingene at man bliver dannet, uddannet, til at tænke frit og det er her der er højt til loftet, er ånd og frihed.
face to face er luften forurenet, og man får hovedet bidt af og bliver buet ud af flertallet, som kun accepterer det der en konsensus om, det konventionelle. I nogle lande får man ikke bare hovedet bidt af, men hugget af med sværd ja man bliver ikke bare hængt ud, man bliver også hængt i bogstaveligste forstand.
Derfor er skriftsproget et kæmpe fremskridt. Fordi det man ikke kunne sige offentligt uden hængning og henrettelse, det har folk kunnet skrive ned.
skriftsproget og internettet har gjort at menneskelige nye tanker og ideer (den menneskelige iderigdom og intelligens) er eksploderet, fordi man er dejlig fri for den konventionelle magtmisbrug og fordummelse på grund af at mennesket (også kristne mennesker) er en idiotisk eller en muslimsk (muslim betyder underkaster) behagesyg servil underkaster sig een autoritær sandhed, eller een Gud (som netop islam er et kætteri indenfor kristendommen, der igen vil have monoteismen spillet ind). pga kristusmystikken og den deraf afledte trinitariske virkelighed, kender kristendommen ikke noget til een Gud eller en Gud vi kan centrere os om og underkaste os og tilbede, da vi er i en kreativ kærlig trinitarisk virkelighed med Gud i Kristus. At være i Kristus betyder at kristne mennesker virker indefra og ud i en kærlig kreativ centrifugal virksomhed, hvor autoritet og autonomi er rykket ind i mennesket, frem for at være i bogstaveligheder, evt bibelen, eller i en Gud eller een Gud som sandhed alle skal bøje sig for. Dette anarkistiske kreative frie princip som findes hos Paulus er et særkende for kristendommen, som er det eneste vi skal være enige om for her er Gud ifølge Paulus, og som gør at vi aldrig autoritært kan underkaste os en Gud eller een Gud eller een fælles autoritær sandhed for alle.
Jesus vælger at stå face to face med sandheden, men det koster ham også livet. Mængden finder det blasfemisk. At implementere Kristusbegivenheden i kultursfæren, via de Paulinske breve, var en genial ide og derfor uden Paulus ingen kristendom, eller ihvertfald ikke det vi i dag forstår ved Kristendom. Allerede da NT kanon skulle afgøres, ville man gerne have udelukket Paulus, men man turde ikke have ham som modstander (hvilket man ville få fordi hans breve var for udbredte) og man tog ham derfor med som den tikkende bombe han altid vil være under en autoritært strukturet og organiseret Kirke på jorden, hvilket vi så fik reformationen som et klokkeklart eksempel på.
Takket være skriftsproget er det ikke lykkedes nogen at lukke munden på denne frihedens og åndens apostel der aldrig ville gå med til bogstavelige læsninger af et skrift, bibelen eksempelvis, som Guds ord.
Fordelen ved skriftsproget er altså at de generte men meget store tænkere og ånder kan komme til deres ret; men det skal lige siges at det altid er vigtig at der er nogle der tør stå frem og ta ørertæverne, være på ørertævernes holdeplads,,, for Hitler skulle jo ha været stoppet lang tid før af det tyske folk selv. Selv om de tyske kristne var i mindretal (hvilket de vel ikke var) så skulle de være stået frem og have stoppet denne udvikling. De kristne mere end alle andre burde skamme sig.
Brorson Kirke sagen er så vigtig, ikke fordi der kan drages sammenligninger med tilstandene der i tyskland, men fordi kristne altid må være på menneskets side overfor systemet/loven. Pind har en pointe i sin kritik af Gadegaard i forbindelse med den forjagede præst fra Tingbjerg, for man skal selvfølgelig også være på tæerne og på menneskets side når magtsystemerne er autonome folkelige enklave bande lignende bevægelser, der krænker enkelte menneskers frihed.
Gadegaard burde være mere interesseret i den antiautoritære frihedens apostel Pauls evangelium om Kristus, menneskets ukrænkelige frihed for dominans af nogen art fra enhver side.
Mange kærlige hilsner Hanskrist.