Guds Søn, Jesus Kristus, Yeshua Messias, kom til jorden for ca. 2000 år siden.
Du kan læse salme 22, som er skrevet af David, 1000 år før Messias blev født. Eller salme 69.
Du kan også læse Profeten Esajas, kapitel 53 og fremad.
Han levede 600 år før Jesus.

Yeshua Messias, kom her til jorden for at frelse os mennesker.
Vi er syndere hele bundtet. Og ingen af os kan holde hverken de 10 Bud, eller resten af Loven. (613 leveregler ifølge den Gamle Pagt)

Men Gud elsker Hans skabning SÅ meget. Og Han så, hvor onde vi er.
Både mod os selv, mod Hans natur og mod hinanden.
Han indså at det var umuligt at forklare os om den kærlighed, Han har til os og den Nåde, Han ønsker at give os.

Så Hans bedste argument, eller bevis, om du vil, for Hans kærlighed til os, var, at Han tillod os at dræbe Hans egen Søn.

Gud lod Sig selv blive født ind i denne verden.
Og Sig selv (Jesus sagde Jeg Er om Sig selv) gik omkring her på jorden.
Han begik ikke én eneste synd.
Han lod Sig ikke friste af noget som helst.

Han fandt sig i hån og spot.

Og det eneste Han gjorde var at tale sandhed.
Han helbredte de syge. Han gik imod løgn og ondskab. Han opvækkede endda døde.

Han gjorde INTET ondt. - Intet!

Ufortjent blev Han korsfæstet!
Og ufortjent bliver du og jeg frelst, når vi tror på at det virkelig var Guds Søn, som gik her på jorden og talte om Guds Rige og det evige liv. Og opstod på den 3. dag.
(Det er derfor Jesus siger til Sine disciple, at Han vil opføre templet på 3 dage. De der tror på Jesus Kristus, er et levende tempel for Herren)

Han tog vor skyld.
Han bar vore synder.
Ved Hans blod fik vi frihed.

Hvis den, der har myrdet et andet menneske, beder om tilgivelse og oprigtigt angrer sin gerning overfor Gud, så får han tilgivelse.

Gennem Jesus Kristus. Messias.

Men den som ikke tror på Jesus Kristus, er fortabt, morder, eller ikke morder.
For han, eller hun, er stadig under Loven. og den kan intet menneske holde.

Er drabet på Jesus så for jøden en utilgivelig synd? Kristne siger, at al synd kan tilgives og at alle mennesker trænger til syndsforladelse for i tryghed at kunne vandre deres livsvej til ende.