Danmark er et frit land og jeg elsker det.

I denne frihed er der også religionsfrihed, vi respekterer alles ret til at tro på hvad de nu tror på.

Men mit land er blevet fyldt med arrogante mennesker, der mener at deres religion er det eneste rigtige.

Alle vegne demonstrerer de deres foragt for min kultur ved at bære tørklæde.

Ingen har bedt dem om at komme til mit land og ødelægge det, men når de kommer alligevel er alt hvad de kan, at demonstrere deres foragt for det land som tog imod dem.

Er de flygtninge. Er de på flugt fra undertrykkelse i islamiske diktaturstater?

Hvad der bekymrer mig mest er, at alle de som flygter fra islamisk undertrykkelse og diktatur kommer til mit land og her møder de det samme som de flygtede fra.

Hvorfor er der ingen muslimer som tør udtale sig åbent? Er de bange for disse mennesker som med både psykisk og fysisk truer dem , hvis de udtaler sig for frihed og demokrati?

Jeg er dansker og jeg elsker mit land. Jeg går ind for religionsfrihed, at enhver må tro på hvad de ikke kan lade være med.

Men jeg elsker mit land og jeg får spat af alle disse fremmede som ødelægger det. Og jeg får spat af alle disse idiotiske politikere, som bliver ved med at lukke flere ind.

Giv mig mit land tilbage.

Hej imp!
Jeg undrer mig også over, at de fremmede giver udtryk for, at de ikke kan lide at være her, ikke rejser hen, hvor de trives. Mit indtryk er dog, at det er et fåtal, som ikke berettiger til at frygte, at de skulle ændre den danske kultur, som i øvrigt altid har taget til sig, hvad der kompletterede vores holdninger og forståelser.

Jeg kunne godt tænke mig, at nogle kompetente mennesker, tog en alvorlig snak med dem. Og ud fra den tog stilling til, om de skulle have lov til at blive er, eller vi skulle betale en billet til et andet sted.

Du har ret jmp i, at det er dit land, og jeg priser mig lykkelig for, at det også er mit. Hvis det kun var dit, ville jeg rejse et andet sted hen.
Det, du giver udtryk for, ligger langt borte fra, hvad der er dansk.

Jeg havde en gang en svensk direktør, som i et møde sagde til mig: ”Du er den mest danske, jeg har kendt”. Jeg var mødeleder for et arbejde, der gik ud på at gøre arbejdspladsen bedre, og i al beskedenhed, kan jeg fortælle, at det lykkedes.
Hvorfor? For at bruge en kendt udtalelse: Jeg sagde ikke ýes I can’, men yes we can’.
Eller på godt dansk: Hvor der er to er der altid tre: DIG, MIG og OS, og det er i dette OS det handler om i ethvert samarbejde. Jeg kender det fra 13 år som rådgivende konsulent for virksomhedsledere. En periode, som lærte mig mere om mennesker end alverdens bøger kan oplyse mig om, psykologisk, filosofisk og fra den religiøsitet, der formaliseres i religioner.

Dette ville i min barn- og ungdom blive opfattet som hovmod, og nogle vil gøre det endnu.
Det er det fra min side på ingen måde hovmod. Men jeg tilfreds med min forståelse af, hvad der er værd at stræbe efter i menneskelige relationer.
Jeg udtrykker her kun mine egne erfaringer i en undren over, at du tilsyneladende og overraskende nok, har nogle andre, som har givet mig anledning til at reflektere over mine egne.

Hilsen fra André

Hej jmp

Citat:
Hvorfor er der ingen muslimer som tør udtale sig åbent? Er de bange for disse mennesker som med både psykisk og fysisk truer dem , hvis de udtaler sig for frihed og demokrati?

Jeg er dansker og jeg elsker mit land. Jeg går ind for religionsfrihed, at enhver må tro på hvad de ikke kan lade være med.

Men jeg elsker mit land og jeg får spat af alle disse fremmede som ødelægger det. Og jeg får spat af alle disse idiotiske politikere, som bliver ved med at lukke flere ind.

Giv mig mit land tilbage.


Citat slut.

Kommentar:
Dine kommentarer er egentlig flertallets mening, men visse politikere og de elitære meningsdannere har i årevis holdt debatten nede gennem manipulation af den offentlige mening også kaldet " den politiske korrekthed".

Jeg vil vove at påstå at flertallet er "flygtet" hertil på grund af den velstand, som er her, men som ikke er i det land de kom fra.
Det er startet med det man kaldte fremmedarbejdere, som i sin tid kom for midlertidigt at arbejde.
De gode forhold rygtedes hurtigt til deres hjemland og snart blev landene i Vesteuropa oversvømmet af "indvandrere".
Masser af menneskesmuglere har i årenes løb tjent penge på forfalskede pas og falske angivelser af mennesker, som blev kaldt familiemedlemmer.

Men selvom de kom til et andet land, så ville de ikke tilpasse sig det pågældende lands kultur, men forlangte særbehandling på mange områder.
Jøderne var noget helt andet, de assimilerede sig med kulturen i de nye lande og fortsatte så privat med at holde deres kultur i ære.

De mange forsøg på at forcere Middelhavet mellem Europa og Afrika viser tydeligt problemet, de vil til "landene der flyder med mælk og honning".

Og tørklædet er jo er middelalder symbol på Islam, som er
et politisk /religiøst sammensurium, som er helt i strid med vor demokratiske indstilling i Vesteuropa.

Men vær sikker på at problemet igen vil blive vigtigt, når f.eks. danskerne igen skal til valg, prøv at se hvad der sker rundt om i Europa lige nu, hvor strengere regler for indvandrere bliver fremført.

Ja, jeg vil også have mit land tilbage, de fremmede må gerne være her, hvis de vil følge landets skik og være med til at øge landets muligheder, i stedet for at forlange særlige rettigheder.

mvh
disciple

Hej André Rønlov.

Jeg beklager, at jeg har forstyrret det billede, som du har dannet dig af mig. Men dit indlæg er for mig et godt eksempel på hvordan debatten om tørklæde, muslimer osv. er mere følelsesbetonet end forstandsmæssig.

Mit lille brudstykke, mit indlæg, forarger dig og har nu rykket din opfattelse af mig fra den ene bås til den anden i din bevidsthed. Det er netop denne følelsesmæssige polarisering af debatten som fik mig til at skrive indlægget, foranlediget af en udsendelse på DR2 hvoraf det fremgik, at det var åh så synd for muslimerne at de ikke måtte udtrykke at de på ingen måde deler vores samfunds værdier.

At de så, ved demonstrativt at bære tørklæde, udviser en manglende respekt for den kultur de er kommet til, blev ikke nævnt med et ord.

Alle de søde og rare muslimer bliver hele tiden chikaneret af de racistiske danskere. Desværre er virkeligheden mere nuanceret, den er ikke sort eller hvid og hvis erkendelsen af dette flytter mig fra at være en pladderhumanist til at være en racist, så er der ikke noget at gøre ved det, men forståelsen må omfatte helheden og mit indlæg var som sagt kun et brudstykke af denne helhed.

Jeg kan forstå at du ikke bor her i Nordvest kvarteret eller på Nørrebro i København, hvor jeg har boet det meste af mit liv. Så jeg har et grundlag at bedømme min omgivende virkelighed ud fra, som ikke udspringer af en idealistisk forestilling om menneskenes enhed eller lignende, noget der kun forefindes i ideens verden.

Vi danskere taler om integration, men i virkeligheden mener vi assimilation og dette er ikke muligt med det tankesæt som udgør det islamiske menneske. Hvis vi mennesker skal leve i fred på trods af alle vore forskellige opfattelser må vi forstå og respektere hinanden og forståelse kan ikke være baseret på følelser alene.

I alle de år hvor vi har lukket disse mennesker ind i vores land, har vi gjort det på baggrund af en pladderhumanistisk indstilling som udelukkende har haft til formål at bevare vores selvbillede af at være ’’gode’’ mennesker.

Vi har på ingen måde tænkt på hvad et sådant kultursammenstød af uforenelige kulturer ville medføre og når vi endelig bliver stillet overfor problemerne så råber og skriger vi vore følelser i hovedet på hinanden. Der er ikke tale om nogen grundlæggende forståelse, enten har den ene part ret i alt eller også har den anden part ret i alt, hvilket er noget barnagtigt vrøvl.

Det er meget symptomatisk at der til denne opdeling hører bestemte holdninger og måder at udtrykke sig på. Hvis jeg synes at ’’racisterne’’ siger noget rigtigt, så bliver jeg puttet i den bås og hvis jeg synes at ’’pladderhumanisterne’’ siger noget rigtigt, så tilhører jeg pludselig den bås.

Men jeg forbeholder mig ret til at forholde mig til om nogen siger noget rigtigt uanset hvilken bås de tilhører.

Udenfor Danmarks lille andedam, er der faktisk kvinder der kæmper en farlig kamp for retten til ikke at bære tørklæde. Hvis en sådan kvinde må flygte for sit liv til Danmark kan hun risikere at blive forulempet af en vildtfremmed mand på gaden blot fordi hun er muslim og ikke ønsker at gå med tørklæde. For det, som politikerne på Christiansborg ikke tager stilling til er, om vi i Danmark kan acceptere, at de tilkomne muslimer danner des egen kultur med dens egne regler lige her midt i vores samfund.

Skal de have ret til at bede adskillige gange om dagen på deres arbejdsplads? Skal vi indrette vore bade så drenge og piger bader adskilt? Må vore børn nu ikke længere spise svinekød i børnehaven blot fordi muslimer ikke gør det?

Der er virkelig børnehaver der har afskaffet svinekød også til danske børn blot for at respektere muslimer hvilket er idiotisk. Selvfølgelig skal man respektere andres kulturelle særheder men uden at afskaffe sine egne.

Man bliver nødt til at se kendsgerningerne i øjnene og man bliver nødt til at handle hvis man vil løse problemerne. Ikke snakke løs i det uendelige for at give udtryk for en masse ligegyldige idealistiske synspunkter. Man bliver nødt til at beskæftige sig med de faktiske problemer og løse dem og det gør man ved at fastholde sin egen kultur og respektere den andens ret til forskellighed.

Jeg ved ikke om du kan huske dengang der slet ikke var nogen tørklædedebat i Danmark? Det kan jeg. Jeg kan også huske hvordan det hele startede, for det startede som alting i det små, inden det voksede sig stort. Det er også et godt eksempel på hvordan vore handlinger og valg kan få stor samfundsmæssig betydning.

Debatten startede i Brugsen hvor et ældre ægtepar nægtede at lade sig betjene af en muslimsk kassedame fordi hun bar tørklæde. Brugsen stod derfor overfor et valg. Det ældre ægtepars reaktion var smålig, provinsiel og racistisk.

Brugsen kunne nu sætte et eksempel imod småborgerligheden og frygten for det fremmede, ved at fastholde kassedamen og afvise den småborgerlige reaktion, men i stedet valgte de at afskedige kassedamen af frygt for at andre ville reagere ligesådan således, at Brugsen ville miste omsætning.

I dag går så alle med tørklæde som en protest mod denne småborgerlighed.

I virkeligheden er det bedøvende ligegyldigt om nogle bærer tørklæde eller ej. Tørklædet er kun et symbol. Det er det, som symbolet udtrykker der har betydning og i dag er tørklædet ikke et symbol for muslimernes ret til at være muslimer men derimod en protest mod at blive forskelsbehandlet.

Tørklædet er blevet en afstandtagen til det, muslimer tror er danske værdier fordi de ikke kender disse værdier og ikke har mulighed for at møde dem i den ophedede debat som føres mellem racister og pladderhumanister. Begge parter er, undskyld jeg siger det, idiotiske.

Men samtidig er tørklædet blevet et udtryk for manglende respekt for det danske samfund som har taget imod dem. Vi har ikke bedt dem om at komme hertil.

Problemet er meget mere kompliceret end jeg kan komme ind på i dette lille indlæg, men det er først og fremmest politikernes ansvar eller rettere deres komplette uansvarlighed som forårsager problemerne.

Man kan ikke lukke hundredtusindvis af mennesker fra en anden kultur ind i et så lille land som Danmark og så blot overlade dem til sig selv uden at det forårsager kolossale problemer. Man må lære dem sproget, give dem arbejde så de kan forsørge sig selv og så må man bekæmpe racismen som ikke blot er dansk. Racismen gælder begge veje og den bliver større og større med polariseringen og den manglende forståelse.

Når jeg taler om at handle i stedet for at snakke, så kan jeg godt anbefale et konkret sted at starte. Afskaf starthjælpen og giv disse mennesker en anstændig ydelse at leve på. Starthjælpen er en skamplet på det danske samfund og før man overhovedet kan begynde at tale om at forstå hinanden indbyrdes må man give mennesker anstændige levevilkår. Det gør vi ikke.

Hver dag bevæger jeg mig rundt her i København. Jeg kan ikke lade være med at erindre hvordan det var engang og når jeg ser mig omkring i dag så ser jeg alt det jeg holdt af forsvinde og en fremtid skabe sig.

En fremtid jeg ikke ønsker og aldrig har ønsket. Når jeg sidder i linie 5 føler jeg mig hensat til et persisk gedemarked og jeg spekulerer over hvordan der kan være samhørighed og gensidig forståelse når man ikke taler det samme sprog.

Det er ikke kun muslimen som, overladt til sig selv, uden arbejde og uden at forstå sproget føler sig fremmed i dette land.

Det gør jeg, den almindelige dansker også men mig er der ingen der tænker på i denne nytte- og meningsløse debat.

kære Michael:

Du skal nu ikke tro, at dit indlæg og den medfølgende debat er menings- og nytteløs. ...

Jeg tror, den sætter mange tanker i gang hos dem, som læser det, du skriver. ...

Når man bor fredeligt og roligt ude på/i landet, er det måske sværere at sætte sig ind i den problematik, du beskriver, men netop derfor er det godt, at du giver udtryk for din opfattelse. ...

Her hvor jeg bor (i Jylland) er der ikke så mange udefra kommende, og så er det jo nogle helt andre følelser, de vækker i os "hjemmefødte". ... Vi har en chance for at lære nogle af dem at kende, og det gør altså noget meget sundt ved de fordomme, enhver af os her måtte have. ...

Det er vel egentlig også "bare" det, du efterlyser: At der bliver rum og forståelse for enhver af os. ...

Læste med interesse både dit og Andrés indlæg. ... Tak for dem begge to.

m.v.h.
esther.

Hej imp!

Jeg har fået mit gamle billede af dig tilbage.
Det, der fik mig til at reagere var, at dit indlæg den 30.03. lød meget uforsonligt. Jeg fik nærmest indtryk af et had til muslimer.

Jeg er ikke pladderhumanist, men der skal nok en del til, før jeg siger ’ud, dig vil vi ikke have’.
Det siges, at de fleste muslimer forholder sig til Islam på samme måde, som danskerne forholder sig til kristendommen. De er med andre ord ikke de fundamentalister, som de danskere også er, som sætter alle i bås.

Hvordan virkeligheden er, ved jeg for lidt om til at kunne kommentere yderligere, men jeg undrer mig nu alligevel over nogle af dine påstande.
Er der virkeligt nogen, der bærer tørklæde for at demonstrere? Det, jeg kender til tørklæder er, at religionen siger, at kvinder skal bære dem. Og det er der nogle, der siger ikke passer.

Debatten er ganske rigtig meningsløs. På den anden side også nødvendig, når den nu er her.
Hvad ville der f.eks. ske, hvis regeringen forbød muslimer i at bære tørklæde? Det kan jeg ikke vide, men der kunne meget vel ske det, at nogle mænd ville forbyde deres kvinder at gå uden for en dør. Og hvor er vi så henne?

Der var et indslag i tv, hvor vi så danske kvinder fra gamle dag bære tørklæde bundet på præcis samme måde, som muslimernes. Det er i dag med andre ikke tørklædet, det handler om, men det vi forbinder med det.

Tørklædet generer ikke mig. Jeg er mere interesseret i det, der er bag tørklædet. Inde i troshovedet. Er der lukket for tilgang, eller lever det sammen med os andre på en fredelig og ordentlig måde?

Hilsen fra André

Hej Andrè

Citat:
Der var et indslag i tv, hvor vi så danske kvinder fra gamle dage bære tørklæde bundet på præcis samme måde, som muslimernes. Det er i dag med andre ikke tørklædet, det handler om, men det vi forbinder med det.

Citat slut.

Kommentar:
Jep, det gjorde de, men det var i gamle dage, fordi det var praktisk ligesom de bar tørklædet i kirken dengang.

Men allerede for ca. 60 år siden stoppede det.
Tørklædet i DK var ikke udtryk for religion, emn derimod for flertallets skyld rent praktisk, når de f.eks, arbejdede i marken eller på fabrik ( af hensyn til håret).

Problemet med de muslimske kvinders tørklæder, niqab, eller burkaer er nøjagtig på grund af af de religiøse imamer og kvindernes mænd, som helst holder deres kvinder hjemme!

Iøvrigt siger Koranen ikke at de skal bære tørklæder eller noget af det andet. Det er ganske enkelt en religiøs kultur fra gammel tid, som gælder i det land, hvor indvandrerne kommer fra.

Jøderne bærer det f.eks. ikke i offentligheden, heller ikke kvinder fra andre lande, det er kun de som kommer fra stærke muslimske kulturer, som tager deres kultur og religiøse love med til f.eks. DK.

Selvfølgelig er der (sekulære) muslimer, ligesom der er sekulære danske folkekirke medlemmer.
Men de sekulære personer fra de muslimske lande tør ikke sige deres mening eller give sig til kende af hensyn til deres familie.

mvh
disciple

Kære André og Michael:

En oplevelse, jeg selv har haft:

Som medlem af en lille gruppe, der havde meldt sig til at møde mennesker kommende udefra, blev jeg bænket med to kvinder med tørklæder og lange skørter. ...

Min opgave var egentlig at formidle vort sprog til dem ... og den første opgave var helt klart at få skabt den fornødne tillid og åbenhed os imellem. ...

Det var da ikke helt let, men da først de oplevede, at mit forsøg var ærlig ment, og at jeg virkelig gerne ville lære dem at kende, ja så var der helt åbenlyst et meget stort behov for kontakt fra deres side. ...

De havde været her i landet i 8 år - talte meget dårligt dansk, og min oplevelse var, at de ikke havde haft kontakt til mange danskere før, men nærmest havde gået derhjemme og passet mand og børn, og ellers kun været sammen med deres landsmænd. ...


Når jeg tænker mig i deres sted, forstår jeg dem udmærket. Med en bagage fra en ganske anden kultur og et samfund her, som egentlig ikke har gjort meget rent menneskeligt for at komme dem i møde, er reaktionen forståelig. ...

Måske en opgave for Flygtningehjælpen og eller Dansk Røde Kors: At åbne for forståelse hos os danskere for vigtigheden af at forsyne hver eneste flygtning/indvandrer med en frivillig dansk kontaktperson/familie, så begge parter kan lære af hinandens forskelligheder, og som samtidig kan understrege vigtigheden for forståelse af det samfunds normer og regler, de udefra nu skal tilpasse sig. ...

Måske er jeg naiv, men jeg tænker i hvert fald, at det kunne være med til at fjerne hurdler og mangel på forståelse mellem de udefra kommende og os indfødte.

Som kontaktfamilie for en flygtning fra Burma, har vi her i familien lært mange ting, som har gjort, at vi skønner meget mere på de vilkår, vi (dennegang) har fået i vuggegave ved at være født her i landet. ...

Endelig har vi da prøvet på at få ham til at begribe mange af de ting, som han må prøve at leve op til i et samfund så meget anderledes end det, han kommer fra. ...

Dér, hvor jeg tænker, at der mangler meget endnu er m.h.t. at få ham til at føle sig som en del af det samfund, han nu tilhører. ...

Jeg oplever ham gang på gang søge tilflugt blandt sine egne, og jeg forstår hans behov, idet han er ugift, men ser samtidig nødvendigheden af, at han begynder at blande sig noget mere med danskere både for at kunne opleve sig selv ... som en velkommen, men også ydende del af det danske samfund ... og endelig også for at blive bedre til at tale og forstå vort sprog.

Jeg tror på, at åbenhed og kontakt fra begge sider er vigtige for indbyrdes forståelse. ...

Forstår derfor egentlig ikke jeres bemærkning om, at debatten skulle være meningsløs? Ser den da som en forudsætning for forståelse og efterfølgende, positiv handling ... fra begges sider ... overhovedet?

M.v.h.
esther.

Kære Esther

Du er simpelthen åh så forstående og det er da godt.

Citat:
Måske en opgave for Flygtningehjælpen og eller Dansk Røde Kors: At åbne for forståelse hos os danskere for vigtigheden af at forsyne hver eneste flygtning/indvandrer med en frivillig dansk kontaktperson/familie, så begge parter kan lære af hinandens forskelligheder, og som samtidig kan understrege vigtigheden for forståelse af det samfunds normer og regler, de udefra nu skal tilpasse sig. ...

Måske er jeg naiv, men jeg tænker i hvert fald, at det kunne være med til at fjerne hurdler og mangel på forståelse mellem de udefra kommende og os indfødte.


Citat slut.

Kommentar:
Prøv at undersøge de utallige forsøg og anstrengelser og penge, som både Flygtningehjælpen og Røde Kors har ofret på at bringe de 2 kulturer sammen.
Jo, man hører om solskinshistorier en gang i mellem, men der er langt i mellem.


Iøvrigt skriver du om nogle du havde samvær med, som havde været hert i 8 år. De talte dårligt dansk (efter 8 år????)
Og så bebrejder du det danske samfund for den manglende kontakt......

Ved du hvad, jeg har rejst i det meste af verden og hvert sted tilpasset mig det pågældende lands kultur og fået mange venner.
Min familie har mange dejlige kontakter også her i DK - til nogle fra andre etniske grupper, som gerne vil have kontakt-dog ingen muslimske- for de blander sig ikke.

Det mindste vi som danskere kan forlange er da, at de pågældende indvandrere lærer sproget gennem skole og arbejde og integrerer sig i det lokale kulturliv.

Det som du skriver taler sit tydelige sprog om den manglende villighed fra indvandrerne til at lære vi andre at kende.


mvh
disciple

Godaften disciple:

... tak for komplimenten om forståelse.

Bør netop DU, som kender SÅ meget til andre folkeslags stade og kultur, så ikke akkurat være i stand til at vise dem forståelse, når de kommer til vort land med den tunge bagage, de medbringer???

Kan egentlig ikke lide den drejning, sagen her har fået. Tænker den er for skarp og for grøftegravende, som den udvikler sig. ... Sorry.

Selvfølgelig ved jeg, at der gøres et stykke arbejde både fra Dansk Flygtningehjælp og fra Dansk Røde Kors´ side, men som jeg ser det, ønsker jeg den meget mere sat i system og gjort både ønskværdig og spiselig og ikke mindst nødvendig på sigt for os fødte danskere og de, som kommer til vort land og skal til at indrette sig efter vore normer og skikke. ...

Og så til din forundring over, at man kan bo 8 år i Dk. og stadig tale så dårligt et dansk - ja den deler jeg da også, men ser ikke årsagen herfor alene placeret hos de udefra kommende, men måske mest af alt en slags bekvemmelig "strudseopførsel" af os indfødte. ...

Jeg forundres til gengæld også over, at du ikke er i stand til at have et mere nuanceret billede end det, du giver udtryk for på baggrund af de mange møder, du har haft med fremmede. ...

Tænker egentlig også, at din position og overlegenhed har gjort det ulige meget nemmere at "tilpasse dig" de fremmede forhold end det må være for de flygtninge/indvandrere, som kommer medbringende en ganske anderledes bagage. ...

M.v.h.
Esther.