Er der liv i universet?

Jeg har lige hørt i DR2, at Giordano Bruno blev brændt på korset for at påstå, at der er liv i universet.

Siden hans tid har vi lært, at vi lever i et uendeligt univers. I dette uendelige rum er der milliarder af galakser og vore egen galakse, Mælkevejen, er blot en af disse galakser.

I Mælkevejen er der mellem 100 og 200 milliarder stjerner, hvor mange stjerner tror du så, at der er i universet?

Vores sol er én af disse myriader af stjerner og omkring denne stjerne kredser vores Jord.

På denne planet er der bevisligt liv, altså er der liv i universet.

Dengang vi troede at Jorden var flad og vi levede i vores egen bevidstheds lillebitte rum kunne vi stille spørgsmålet, men gjorde det ikke.

Nu, da vi ved at vi lever i et ufattelig stort univers er vores bevidsthed stadig så snæver at vi spekulerer på om livet på vores planet er et særtilfælde i et uendelig stort univers.

Er det ikke provinsielt? I et uendeligt stort univers med myriader af stjerner hvor stor er så sandsynligheden for at livet kun findes på vores planet.

Vi kigger i vores tanke på universet fra et ståsted af en uendelig lille historie på planetens overflade og en uendelig lille begrænset fortid. I stedet for at kigge, i vores tanke, på Jorden fra Universets ståsted.

En ufattelig lille planet i det uendelige rum.

Så sandsynligheden er lig nul. At vi overhovedet stiller dette vanvittige spørgsmål bunder i at vi ikke har sluppet vores forestilling om, at Jorden og flad og den bunder i vores utrolige indbildskhed og manglende forståelse af hvor små vi er i forhold til universet.

Eller er egoet større end universet, det synes som om, at de fleste mener det.

Det er min påstand: Der er liv i universet, vi kan konstatere det på planeten Jorden.

Sandsynligheden for at der ikke er liv på andre planeter er lig nul.

Det er logik, sagde manden.

Så lo han og gik.

Til jmp som skrev:

"Jeg har lige hørt i DR2, at Giordano Bruno blev brændt på korset for at påstå, at der er liv i universet."

Der er også dem der siger at han var så skide irriterende at han næsten selv var skyld i det.

"At vi overhovedet stiller dette vanvittige spørgsmål bunder i at vi ikke har sluppet vores forestilling om, at Jorden og flad og den bunder i vores utrolige indbildskhed og manglende forståelse af hvor små vi er i forhold til universet."

At vi mennesker er selvcentrede er jo ikke noget nyt...

"Sandsynligheden for at der ikke er liv på andre planeter er lig nul."

Jeg vil nok gætte på det samme. Men når folk siger ordet "liv" tænker de som regel på noget med ben og øjne, ikke bare nogle kedelige selv-replikerende molekyler, og intelligent liv er jo naturligvis mindre sandsynligt.

Jeg kan anbefale bogen "Rare Earth" af Ward & Brownlee - de gennemgår grundigt og meget overbevisende alt hvad man kan forestille sig der skal til for at intelligent liv kan opstå på en planet og konkluderer at der sikkert er liv utallige steder, men at intelligent liv er meget meget sjældent. Man kan sikkert finde den på biblioteket, det gjorde jeg.

Jeg kan kun give dig ret. I forhold til min iagttagelse er intelligent liv på Jorden meget sjældent.

I hvert fald i forbindelse med menneskenes verden på Jorden.

Der er jo mange andre verdener tilstede her på Jorden, myrernes, bævernes og hvad ved jeg. De synes at fungere udmærket hvis menneskene i deres idioti undlader at blande sig.

Verdener vi aldrig lægger mærke til i vores selvoptagethed. Men hvad, du og jeg er da også, hver for sig, universets centrum.

Ikke sandt.

Der er håb for dig endnu jmp, en ven derude venter på dig,,

jeg er sikker på at du kan blive optaget i en af disse dyrenes verdener.

http://www.youtube.com/watch?v=mRnBcbCIViI

http://video.aol.com/video-detail/the-orangutan-and-the-hound/1234581161

Du fortæller mig når du har mødt din udkårne eller du er blevet kåret ud.

de bedste hilsner HansKrist

Om at være udkåret, apropos det ovenfor:

ifølge Barth er vi blevet valgt/udvalgt af Gud i Kristus. I begivenheden Kristus, vælger Gud at være med os og for os, at have samliv med os, heri frisættes vores menneskelighed, konstitueres vores menneskelighed. Denne udvælgelse i Kristus er oppefra og ned (1)* (altså tilhørende åbenbaringsvirkeligheden), en vertikal Guds Ord begivenhed der gør os til nye skabninger, hele tiden føder os på ny. Når åbenbaringen indfinder sig i et menneske er Gud på færde (ikke præsten, ikke filosoffen, ikke reflektion og forståelse):

Den religiøse åbenbaring, Kristusbegivenheden/Damaskusoplevelsen, er en begivenhed, der ikke blot sker for mig. Den er en indre katastrofe i mig, og indtræffer denne katastrofe ikke med mig, er åbenbaringen uden betydning (Nicholas Berdyaev/Hanskrist).




(1)*:

Zizioulas claims that Baptism constitutes an ontological change in the human, making them an ecclesial hypostasis, or a person. This rebirth 'from above' gives new ontological freedom as it is not constrained by the limits of biological existence.



Gud er aldrig i "noget", i "det" (Vang og F-86 har en tilbøjelighed til at skubbe Gud ud i "det-hed", fordi de er J. Wolf discipler der har fået 1. artikel om skabelsesberetningen galt i halsen). Gud skubbes ud i "det-hed" og "noget-hed" "sort-hed", skubbes ud i naturen, og man gøre Gud ansigtsløs og upersonlig og man får Gud her og der og alle steder, og kan ikke blive fri for Gud (i Kristus er mennesket fri af sig selv og fri for Gud og Gud løs af sig selv og fri for os). Hvis man læser 1 Mosebog ordentligt, vil man opdage at en sådan Gud bag alt og i alt, en sådan "noget Gud" eller "det-Gud", altså upersonlig/sort ansigtsløs (frontløs) og billedløs og menneskeløs Gud, findes ikke. Relationen mellem Gud og mennesket er nemlig konfrontation og drama, som når manden møder kvinden. Kristusbegivenheden er mødet mellem Gud og mennesket og hvis man ikke vidste det før så ved man nu at Gud er i ansigtet, i front, konfrontationen.


Ja ja jeg ved det godt, jeg kunne ikke la være med at være HansiKristi-lig. Havde ellers bestemt jeg aldrig mere ville skrive om teologi og kristendom og Gudsforståelsen, efter at have læst Serotonin, Hajmad, disciple og F-86 skriver herom på en ydmygende (intellektuelt ydmygende) og gudsjammerlig måde. Aldrig møder man hos Barth eller Bonhoeffer en så tåbelig snak. Jeg tror ikke disse mennesker er klar over hvad hele sagen drejer sig om. Den mest groteske af dem er nok Serotonin trods alt. Først beskriver han og taler han om Gud på en måde man slet ikke kan gøre dette, og så slutter han af med at sige at han ikke gider denne Gud han selv på barnlig vis har projiceret op for os andre og for sig selv. Så hold dog bøtte med at tale om det du ikke har en skid forstand på mand!!!

Jeg er den eneste ægte kristne her på stedet. Og for fanden da efter at have læst tråden "en ægte kristen" jeg savner Simon2. Efter at have læst tråden; "en ægte kristen" har jeg besluttet mig for aldrig at læse teologer der ikke som minimum har forstået Bonhoeffer og Barth, jeg gider bare ikke de der "bibelfundamentalister teologer", der overhovedet ikke kan forbinde og relatere, det de er blevet hjernevasket med om Gud, til virkeligheden. Man hører en gal historie og det eneste vi ikke bliver klogere på er virkeligheden. Ikke at kunne forbinde Gud og det der står i Bibelen med virkeligheden, er en katastrofe.

Vi må alle huske at Jesus, Peter og Paulus alle var voksne modne mennesker der var politisk engageret og virkelighedstro eller virkelighedsrelateret. Det var voksne mennesker der blev døbt. Hvad sker der når man så begynder at hælde disse skrappe sager ned i børnene, begynder at undervise børn i kristendom, som de ikke har en kinamands chance for at forstå. Jo vi ender i overtro og vrøvl fra ende til anden.

I det hele taget at være teolog kræver at man kender virkeligheden som totalt fri for Gud og Guder og at man har gennemgået en rimelig stabil psykoseksuel modning. Før man har disse forhold på kroppen af sig selv, skal man holde sin bøtte. Jeg hader folk der har fået bibelen og Gud galt i halsen og nu hoster og sprutter al deres neurotiske ufordøjede hakkelse og bræk i hovedet på os andre.

Jeg bliver jo ikke klogere på virkeligheden (ej heller den fra Gud, Kristus altså) ved at læse tråden "en ægte kristen", tværtimod. Eller også gør jeg; jeg bliver måske klogere på religiøse mennesker, der slås om hvilken "overtroiskhed" der er at foretrække og mest er i overensstemmelse med idiotisk bibellæsning og bibelforståelse.

Tidehverv ka ikke lide Barth fordi han siger at deres toregimentelære er falsk og fordi de benægter inkarnationen som vores Kristusparticipation.

Hajmad ka ikke li Barth fordi Barth ikke er overtroisk bibelfundamentalist, men at han har valgt at tro på Kristusbegivenheden, inkarnationen som vores Kristusparticipation. Både Barth og Bonhoeffer har valgt at beskæftige sig med begivenheden Kristus, som en af Gud i Kristus skabt ny virkelighed der gør sig gældende i virkeligheden for hver enkelt af os og som samfund, som social begivenhed, os med hinanden.

Jeg har aldrig forstået det med at tro på Bibelen (gold tro på hvad der står i bibelen) og ikke tro på Kristus, begivenheden Kristus og vores Kristusparticipation, Kristus som tilstadighed Guds handling med os. Kristus er sgu da vor Herre, nærværende realt virkeligt til stede (altså opstanden) og vi kan iklæde os Kristus og Kristus kan vinde skikkelse i os.

Derfor læser jeg Barth og Bonhoeffer, fordi de kan kæde det de taler om sammen med virkeligheden. Al det bibelfundamentalistiske golde hypostaserede vrøvl, fordi man læser bibelen bogstaveligt, der bliver serveret i tråden "en ægte kristen" er sgu ikke til at holde ud.

Så er der igen gang i sandsynligheds-regneren.

Hvis vi antager at der er uendeligt mange planeter, så siger det indtil videre kun noget om hvor unikt livet på jorden er.

---

citat:
Jeg er den eneste ægte kristne her på stedet. Og for fanden da..



Sagde han og bekendte sig til djævlen.


Og så lige en hilsen fra din egen kære Paulus.

Kolossenserbrevet 2:8

”Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering ( aka Barth ) , på verdens magter og ikke på Kristus.”

Det er godt at se, HansKrist, at det endelig er ved at gå op for dig. De er da søde hunden og elefanten begge transcenderer og ekspanderer de deres begrænsede roller som hund og elefant. Viser det ikke at kærligheden overskrider alle grænser? Er det ikke en Kristushund og en Kristuselefant?

Med hensyn til at finde mig en orangutan-pige, så ved jeg ikke rigtigt. jeg tror, at hun vil være lidt for voldsom og dominerende efter min smag og så er hun 5 gange stærkere end mig.

Jeg tror heller ikke, at det er lovligt, at gifte sig med en oragutan. Jeg tror heller ikke, at hun kan gøre rent, og det er et absolut must - livet er andet og mere end at sidde og gnaske bananer hele dagen - tror jeg nok.

Men du mener måske at jeg skulle finde mig en elefantpige? Det ville nok blive lidt besværligt især hvis vi skulle dyrke sex og hun ville sidde øverst.

Men lur mig om ikke jeg ville kunne blive forført af en sød lille elefantpige.

PS. Men måske jeg tager fejl - det kan være, at vi mennesker ville skabe en bedre verden hvis vi nøjedes med at gnaske bananer hele dagen i stedet for at tænke os dumme.

En smule signalforvirring, synes jeg.

At livet på Jorden skulle være unikt i universet er et ateistisk argument.

Hvis man tror på en Gud finder jeg det besynderligt, at man anser, at Han udelukkende beskæftiger sig med liv på Jorden og lader hele resten af universet ligge øde hen.

Sikke et spild af plads.

Eller også er din Gud meget lidt formående.

Det kunne jo også være at Gud syntes vi skulle have en flot stjerne-himmel at kigge på

Det er jo sådan set det eneste vi laver. Kigger på det. Og så var vi engang på skovtur til månen.

I virkeligheden kunne vores solsystem være ”the truman show” uden at vi vidste det.

I begyndelse var Ordet, og det var fuld af Liv.

Livet er altså ikke noget Døden(Tid) har skabt ud af Liget(Rum).

"At livet på Jorden skulle være unikt i universet er et ateistisk argument."

Hvordan det?