2. Mosebog 21:22-25

Jeg er ikke enig med Richardt Riis´ tolkning af skriftstedet i 2. Mosebog, som han nævner i sit indlæg:

" 22. Når mænd kommer op at slås og kommer til at skubbe til en gravid kvinde, så hun aborterer, men der ikke støder anden ulykke til, skal den skyldige bøde med så meget, som kvindens mand pålægger ham. Boden skal han betale hos dommerne. 23. Men støder der en ulykke til, skal du betale med liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod, brandsår for brandsår, flænge for flænge, skramme for skramme."

Med tanke på at abort ikke altid betyder, at barnet dør, det ved vi jo så udmærket med de forfærdeligheder, som de sene aborter skaber både i Danmark og andre lande, hvor barnet forsøges aborteret og så overlever, så kan det første tilfælde, der nævnes i vers 22, udmærket tolkes som værende et tilfælde, hvor mændenes skubben forårsager, at en fødsel sættes igang for tidligt, hvor barnet overlever og hvor der ellers ikke er sket nogen skade for mor eller barn.

I King James version af Bibelen står der f.eks ikke noget som helst om abort:'

22."If men strive, and hurt at woman with child, så that her fruit depart from her, and yet no mischief follow..."

Men da alle ved, at det er en alvorlig sag, at et barn fødes for tidligt selvom det overlever, så bliver der pålagt en straf for det, som mændenes stridigheder har forvoldt, en straf, der bestemmes dels af faderen og dels af dommerne.

I det andet tilfælde i vers 23-25, hvor der træder en ulykke til, skade eller død for barnet og/eller moderen, så skal der betales liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, brandsår for brandsår, flænge for flænge, skramme for skramme.

Denne fortolkning passer med de andre steder i Bibelen, hvor det yderligere er helt klart, hvor stor vægt Gud lægger på et menneskes liv helt fra undfangelsen og endog langt før, for før Gud dannede os i moders liv kendte Han os. Kendt af Gud og skabt i Hans billede er vi og lige fuldt værdifulde, hvor end vi er i den udvikling, som Gud har lagt til rette for os.

Når vi forlader Gud og ikke længere vil leve efter det, som Han har lagt til rette for os, men selv forsøger at sætte os i Hans sæde som skaber og hersker over liv og død, så er det intet mere, der standser os og døds- og brutalitetskulturen tager ikke blot lillefingeren men hele hånden.

Når vi som menneskehed har nået den absolutte bund i form af accept af at torturere og tage livet af de mest udskyldige og forsvarsløse iblandt os: de ufødte børn, så er der ingen grænser mere, døren er åbnet for enhver anden brutalitet.

Læs eventuelt artiklen her om sammenhængen mellem abort og overgreb på børn:
Abortion Trauma and Child Abuse.
http://afterabortion.org/1998/abortion-trauma-and-child-abuse-3/