Først den dag, hvor mennesker erkender, at mennesket ikke er kransekagefiguren i Guds skaberværk, vil Guds skaberværk være fuldendt.

Så længe mennesker tror, at mennesket er det mest største, smukkeste og intelligenteste inden for Guds skaberværk, vil menneskets holdning til Guds skaberværk være egoistisk og havergrisk.

Først den dag, hvor mennesker viser deres ydmyghed over for Guds skaberværk og erkender sin lidenhed over for andre dyr og væsener i Guds skaberværk, vil mennesket kunne opleve at blive en del af storheden, i Guds skaberværk.

Vil mennesket sætte skel mellem sit væren og andre dyrs væren og ikke erkende sit dyriske tilhørsforhold, vil mennesket vise foragt for Guds skaberværk.

Gud skabte os mennesker, som et livsvæsen med et dyrisk tilhørsforhold, for på den måde at give os mennesker muligheden for at vise vores ydmyghed over for de andre livsvæsener, Gud tilligemed skabte i sit skaberværk.

Gør vi mennesker os til mere end andre livsvæsener i Guds skaberværk, viser vi ikke ydmyghed for Guds skaberværk og Gud vil straffe menneskene med lige netop den straf, Gud har forberedt til denne slags egoistiske og havergriske mennesker.

Så ændre du ikke din holdning, i at du som menneske skulle være mere værd end alle andre livsvæsener, så har Gud lige den straf, der skal tilkomme dig.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Ja, det er da smukt hvis man kan se alt som værende ligeværdigt.

Og det med Guds straf, ja, så er det da spændende hvilken straf der nu lige tilfalder det enkelte menneske. Det er jo sikkert også en stor beslutning for Gud, ik..

Men mon ikke Gud blot tilgiver i ydmyghed overfor det liv Han Selv har Skabt.

Det ville jeg da gøre.

Det giver jo heller ikke nogen mening, at Den vi skal lytte til(Gud) fordømmer og straffer, og så fortæller at det er forkert at fordømme og straffe(angribe liv).

Børn lærer jo af deres forældre, ik. Mon ikke også Gud har denne indsigt.

Kortere Poul Sebbelov:

"Jeg har ikke gidet undersøge sagen, men jeg kan ikke lide tanken om at jeg er et dyr, så jeg vedtager bare at virkeligheden er som jeg vil have den."

Hallo du kære 'hjertensfryd'

Er der overensstemmelse mellem din overskrift 'Mennesket er ikke noget dyr' og indholdet af din tekst?

Jeg synes da, at du smukt tilkendegiver, at mennesket også er et dyr!

Det forekommer mig at vaere lidt maerkeligt at snakke om mennesker og dyr uden at bruge ordet EVOLUTION.
Ogsa for de af os som tror paa en gud , er en bedre forstaaelse af evolutionen kun en maade at indse HVOR ufatteligt kompliceret livets gaade er.

En af mine bedste venner er af uudgranskelige aarsager blevet foedt som en hund !

Hej Hjertensfryd.Kender du åndsvidenskabsmanden Martinus???Ellers gå ind påhans hj-side.

Martinus sagde:Vi er ikke hele mennesker.Vi er dyre-mennesker.Vi behandler hinanden som om vi er dyr.Vi skal liv for liv stræbe efter at blive ligesom Jesus.Dette er formålet med vort liv citat slut.

Min kommentar til dette er at Martinus fik faktisk mere ret end han troede. Vi mennesker behandler hinanden som dyr.Vi hører det hver eneste dag i nyhederne,og det bliver værre og værre.Voldsmænd som bryder ind og uden videre slår beboerne ihjel.Den slags var utænkelig for bare 3 år siden.Hvad er vi påvej imod???

Og så tænker jeg på dyremishandlinger.Det er fulstændigt forrykt hvad der gøres med dyrene.Jeg bliver rasende hvergang jeg hører om dette.Jeg har selv en dejlig hund.Men bevares den laver da også unoder,men jeg har aldrig nogensinde slået den,fordi jeg siger til mig selv, at den kan jo ikke tænke som et menneske.Dette kunne jeg godt skrive meget om,men jeg kan se at Martinus har fået ret.Vi er kun mennesker på dyrestadiet.Men jeg ved da godt, at dette vil man ikke heller skrive under på,og nu får jeg på puklen igen,men nogen skal jo sige sandheden ikke sandt.

m.v.h Verner.

Hej Ole.Tak for din sans for humor,men hvor ved du fra at en af dine venner er genfødt som hund??? Har hunden været til regressions-terapi???.Ak ja det kunne der skrives meget om.Hinduerne går jo ind for den slags.Jeg kender flere her pånettet som i såfald bliver genfødt so et eller andet dyr.

m.v.h Verner.

citat:
Jeg kender flere her pånettet som i såfald bliver genfødt som et eller andet dyr.

Kunne du måske røbe, hvordan man kan få den skæbne?
Jeg vil gerne være en stor og rar hund!

Hej Mentor,

Jeg må selvfølgelig beklage, at jeg ikke fik ændret overskriften, men det var faktisk en kommentar til debatindlægget af samme titel, som Poul Sebbelov var kommet med i religion.dk

----------

Hej serotonin,

har du nogensinde tænkt på, at den største straf faktisk kan være, at man bliver tilgivet.

----------

Hej Verner,

jeg kender fint Martinus. Jeg har endog været til en del aftener på Aarhus universitet, hvor der var nogle foredrag om Martinus' verdensforståelse og som jeg synes lyder spændende, men ikke fuldt ud rigtig. Jeg kan fint leve med den livsfilosofi Martinus lægger for dagen, om hvordan vi mennesker skal behandle hinanden.

For et er at behandle hinanden som dyr, noget andet er at erkende sig som værende et dyr.

Vi skal selvfølgelig behandle hinanden som mennesker.

Jeg har nu heller aldrig oplevet at heste behandle heste som andet end heste eller at grise behandler grise som andet end grise.

Derfor skal vi da også behandle hinanden som mennesker og ikke som var vi grise, heste eller et hvilket som helst andet dyr. Vi er mannesker, men med en dyrisk krop, hvorfor vi skal forholde os til det vi er fysisk og ikke kun til det vi er mentalt.

Grise er jo grise mentalt og heste er heste mentalt og derfor er vi mennesker også mennesker mentalt, men kropsmæssigt er vi alle dyr.

Her skal vi lige forholde os realistisk til tingene. Vi er ikke mennesker kropsmæssigt, kun mentalt.

Men som du skriver og som Martinus også siger, vi behandler hinanden som var vi dyr.

Men her er det jo den mentale side af os, der henvises til og ikke den kropslige.

Den kropslige side, den dyriske side af os mennesker, kan vi ikke benægte, uden at vi kommer i et slemt psykisk dilemma, for vi kan ikke alene være mentalt levende, for så dør vi.

Vi skal ballancere mellem det dyriske og det mentalt menneskelige og kan vi det, så vil vi opleve, at vi behandler hinanden på en menneskelig måde også selv om vi får en kropslig og dermed dyrisk kontakt.

Grunden til at vi oplever en ekstrem overbefolkning, ligger i at vi har lært af fornægte det dyriske i vor krop. Vi lytter ikke til dyret i kroppen, for gjorde vi det, ville vi ikke opleve den overbefolkning vi oplever globalt.

Vi opfører os nærmest modsat dyr. Har vi rigelig af fødevarer, sætter vi færre børn i verden og har vi knaphed på fødevarer, sætter vi et hav af børn i verden.

Dyrene gør præcis det modsatte. Er der rigeligt af føde avler de en masse unger og er der knaphed på føde, avler de færre eller allerhøjest kun en til to unger.

Her viser det fint, at vi mennesker ikke har lært at forstå livet som det livsvæsen vi er, for vi har lært at vi kun er mennesker og slet ikke et dyr.

Hvad sker der så. Jo, vi begynder faktisk at behandle hinanden som dyr og gør det bogstaveligt i alle kategorier af livets handlinger, for når dyret i os bliver holdt nede, vil det alligevel komme ud, men så kommer det ud under ukontrollable handlinger og her er det vi netop kan se det dyriske, uden den menneskelige mentale styring.

Derfor skal vi ikke fornægte det dyriske vi også indeholder, men lytte til det, for der er mange handlinger det dyriske i os gør fornuftigt, men lytter vi ikke til dyret i os, gør vi netop ufornuftige handlinger, som eksempelvis at sætte et hav af børn i verden, når der er knaphed på føde og næsten slet ingen når der er overflod.

Jeg fornægter ikke det dyriske i mig, jeg lader det komme til orde, men det er mig mennesket, der bestemmer og ikke mit dyr.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Hej ovarium.Nåmen det var bare et vits.Det var det vistnok.Men du må da godt blive hund hos mig,når bare du ikke gør på gulvet.Nå men det kan vi tale om til den tid,der går jo nogle år-ja måske 100 år.Ja men hvordan pokker ser verden ud tilden tid.Jeg tør ikke tænke på det.Jeg har lige læst på en kanalisering at havet vil stige 60 meter,når alle isbjergene er smeltet.Det får mig til at tænke på en klarsynet mand,som har set at man sejler rundt i københavns gader,og når man står på trianglen i københavn,kan man se udover øresund.Københavnerne påøsterbro ved hvad jeg mener.Men hvornår det sker ved jeg ikke,måske ven en ualmindelig kraftig storm.I 1872 blev lolland og falster oversvømmet,og det kan ske igen.godnat.

m.v.h Verner.