Ja, en der er uddannet inden for religionsfilosofi virker som den rigtige til at svare på et biologisk spørgsmål.
Har i ikke nogen biologer?

Du kan måske også svare på om solen går rundt om jorden, eller om jorden går rundt om solen?

Jeg vil blot erklære mig 100 % enig.
Det siger noget om seriøsiteten i denne blog, og man tager ikke spørgsmål fra deres brugere alvorligt.

Interessant at bruge William James som modargumentation hvorfor en religionsfilosof er uegnet til at svare på biologiske spørgmål. Smart

Til Anker

Prøv nu lige at tælle til 10, inden du begynder at brokke dig. Hvis Esben gerne ville have sit spørgsmål besvaret af en biolog, havde han nok ikke stillet spørgsmålet på religion.dk, vel?

Når jeg læser dit indlæg, så virker det som om du har misfortsået noget. Det er ikke biologer der bestemmer hvad der kan forklares. Det er biologer som prøver at forklare og fremsætter teorier. Og så er det dig og mig som bestemmer om vi hver især syntes at deres teorier forklarer tingene godt nok.

Hvis man ønsker en dybdegående forklaring som giver svar på alt, kan videnskaben på nuværende tidspunkt ikke levere. Hvis man derimod stiller sig tilfreds med en sludder for en sladder om hvad de tror der måske kunne være sket, så kan videnskaben godt levere. Derfor kommer det an på en subjektiv vurdering, om videnskaben nu også kan forklare tingene tilstrækkeligt.

Generel om emnet:

Der er på en eller anden måde opstået et lighedstegn, oven i hovedet på folk, mellem den mest anerkendte forklaring og selve sandheden. For mig at se er dette en logisk kortslutning i hjernen. Selv med den mest uddybende og velfunderet forklaring, vil man stadigvæk ikke kunne sige om det var det som rent faktisk skete.

Som i alle gode detektiv-historier, kender detektiven først sandheden, når morderen indrømmer sin ugerning, efter at være blevet udpeget af detektiven. Problemet er, at i vores tilfælde, er der ingen ”morder” som kan gå til bekendelse. Videnskaben kan pege nok så meget fingre. Beviser er kun beviser. Og vi har mange eksempler på folk der er blevet dømt med beviser, som senere har vist sig at være uskyldige.

Et andet problem er, at vi som mennesker, er begrænset af, hvad vi kan forstille os. Lad os for underholdningens skyld antage, at ”sandheden” om jordens oprindelse er, at vi blev skabt ud af påske-æg, lagt af lyserøde elefanter, fra planeten UgaBugah. Hvad ville det kræve for os at finde frem til denne sandhed?

Jo.. Først skulle vi være så heldige at en person spiste svampe og gik sig en tur i skoven. På sin tur i skoven, skulle denne person så komme frem til denne ide om jordens oprindelse. Efterfølgende skulle vi være så heldige at en videnskabsmand hørte om ideen og tog den seriøst, ved at holde den op imod ”beviserne”. Efterfølgende skulle denne videnskabsmand så have held til at overbevise 90% af de andre videnskabsmænd, for at få udråbt teorien som ”sandhed”. Og til sidst skulle vi så have befolkningen til at tro på at vi rent faktisk er påske-æg, som nedstammer lyserøde elefanter, fra planeten UgaBugah. Det kunne godt blive lidt svært, men vi kan jo prøve at sige at ”det skete over millioner af år”. Det ville nogle måske æde råt, uden at tænke videre over det. Nogle ville være bange for at stille ”dumme spørgsmål”. Nogle ville prøve at forstå og forholde sig til tidsrammen, hvilket ville få deres hjerne til at kortslutte. Og de resterende kunne vi bare marginalisere og udråbe som idioter. Sådan!. Nu kender vi rent faktisk ”sandheden”.

Men hvis det virkelig er sandheden, ville vi nogensinde nå så langt?

Og ville vi ikke stadigvæk spørge os selv, om det nu også virkelig er sandheden?

Er det ikke bare en menneskelig utopi, at tro, at man, så lang tid efter, kan finde frem til sandheden?

Algoritmer udelukker Darwinisme





Algoritmer udelukker Darwinisme
Jeg citerer fra bogen:
Darwin 200 år en festbrems af Peder A. Tyvand i en lidt blandet sprog udgave, mit skanner program er ikke god til ord.

Peder A. Tyvand er professor i fysik,


Konklusjoner
Deane boken gir en bred og kritisk gjennomgang av darwinismen ved markeringen av Charles Darwin 200 ars fødselsdag.

Hovedfokuset i boken er darwinismens ublide møte med den moderne algoritmiske vitenskapen.
Fremtidens biologi vil bli algoritmisk, enten darwinisterne liker det eller ikke.



Algoritmer er en sekvens av instruksjoner som settes ut i praksis. Alle algoritmer må ha mindst to hierarkiske nivaer. Formuleringsnivaet — hvor algoritmens instruksjoner bliver givet. Handlingsnivaet — hvor disse instruksjonene blir udført i praksis.

Algoritmer er videre kendetegnet av at instruktionerne må udføres i en bestemt rækkefølge. Algoritmer kan ha lokker, hvor de samme iristruksjonene blir utført flere ganger etter hverandre.
Algoritmer kan ha vej kryds, hvor udfaldet av en test afgjort vejen videre. Alle algoritmer kan stanse opp eller gå i stykker.
En klassisk pianosonate har alle disse kjennetegnene pa en algoritme. Notene utgjør formuleringsniveaet. Handlingsnivaet er at stykket spilles. Notene må spilles i den rekkefølgen de er skrevet. Løkkene er visse temaer som gjentas flere ganger.
Veikryssene opptrer der hvor disse temaene begynder og clutter.
Algoritmen stanser opp når pianisten kommer ut av det og ikke klarer følgende notene. Algoritmen går i stykker når pianisten blir rasende og kaster notene sine i ovnen.
Livet utfolder seg ved hjelp av digitale algoritmer baseret pa DNAmolekylet.
Nå viser det sig at det er en gensidig avhengighet her.


• Alt liv bygger på algoritmer
• Alle algoritmer forudsætter liv




Dette skaber enorme problemer for darwinismen som søker a hen- to alle livets årsaker nedenfra, fra ikke-liv. I denne bogen har jeg forklart hvorfor darwinismens mekanismer er alt for fattigslige til a kunne forklare livets ufattelige rigdom.


Livets årsager kan ikke være fattigere end livet
Ikke -algoritmiske årsager kan aldrig forklare livet.
Både mutasioner og ,naturlig utvalg er ikke-algoritmiske.
Alle darwinismens forklaringer av livets oprindelse og udvikling bliver aysIørt som ugyldige fordi disse forklaringerne ikke er algoritmiske



•. Darwinismen kommer til kort fordi det ikke finnes algoritmer


hverken i den døde natur eller i natur lovene for den døde natur. For at lage algoritmer ud av naturlovene matte tiden først deles op i smådeler - tidskvanter.

Men alle naturlove for den døde natur forudsætter at tiden flyter kontinuerlig.
Det er mange andre grunde til at algoritmerne for den døde natur ikke eksisterer.
Det finnes ingen rækkefølge av regler som må sættes ud i rigtig rækkefølge. Det er ingenting som kan gå i stykker i den døde natur og i naturlovene som den døde natur følger.
Det finnes ingen. lokker eller vej kryds i naturlovene. Den døde natur har altså ingen. af disse algoritmiske egenskapene som en klassisk pianosonate har.


Men det kanskje aller vigtigste beviset for at den døde natur er ikke-algoritmisk, er at den er ikke-kybernetisk. Den døde natur driver ingen reguleringsteknikk på -seg selv.
Det finnes ingen tilbakekoplingslokker mellom naturlovene og den døde natur. Slik det ville ha gjort dersom naturlovene havde været algoritmiske.
Vi mennesker driver med kybernetisk tilbakekopling nay vi lærer at cykle. Men det er ikke mulig a lære Månen at cykle, for at si det flåsete. Den døde natur er ikke modtagelig for lærdom.
Algoritmiske naturlove ville derimod ha tilladt en form for regulering ved hjælp av tilbakekopling. Hvor konkrete fysiske processer fik virke tilbage pd naturkonstantene eller andre elementer som indgår i naturlovene. Den døde natur følger faste naturlove uden noen form for tilbakekopling fra hændelse til naturlov. Vi kan derfor ikke optimalisere den døde natur uten at gripe inn fra utsiden.

Med algoritmer som vi påvirker den døde natur med.
NA finnes det likevel optimaliseringsprinsipper i naturen.

Det mest kjente princippet er Fermats prinsipp om at lyset bruger kortest mulig tid mellem to punkter.


Men det er forskjell på det at bedrive optimal- isering og det at være ferdig optimalisert. I den grad naturen er blitt optimalisert, var denne optimaliseringen unnagjort på forhand. Længe for vi mennesker slapp til, og det var nok best slik.



Darwinisterne har i alle år stottet seg på mekanismer som kommer utenfra og pavirker livet. - Mutasjoner tæppebomber livet med stoy, Naturlig udvalg griber inn utenfra og fjerner mistilpassede individer.

Dette har vært mekanismer som har gitt en følelse av kontrol I og oversigt.


Darwinisterne har hatt et veldig greit og forståelig liv. Som de syntes at de behersket fuldt ud fra utsiden ved hjælp av to trivielle mekanismer
Men nu er darwinismens epoke for snusfornuftens selv dyrkelse over. Vi har gået ind i den algoritmiske tidsregning. Den. algoritmiske

Hajmad skrev:

Ok, måske en meget fair pointe.



Men hvorfor ikke gå efter den mest sandsynlige forklaring, istedet for at vælge en der er højst usandsynlig.
Og ja, man skal da huske at det højst sandsynlige ikke er den endegyldige sandhed man har fundet frem til, og hvis det er rigtigt, så ihvertfald ikke hele sandheden.

Tænk nu efter skrev:

Jeg kan ikke helt se hvor han forklare hvad algoritmer har med biologi/liv at gøre.
eller kommer med et eksempel på en algoritme der styrer liv/udvikling, eller hvad det nu er meningen de skal gøre.

Tænk nu efter skrev:
Mon ikke der er en grund til at ingen, udover "Tænk nu efter", nogensiden har hørt om Peter Tyvand? Måske hans bog egentlig ikke er særlig dyb eller interessant eller betydningsfuld?

Hajmad skrev:
Beviser er kun beviser? Hvorimod tro er ufejlbarlig??
Det er da rigtigt at det enkelte bevis i sig selv ikke afgører sagen, og at flere beviser kun øger sandsynligheden, uden nogensiden at komme op på 100%. Men hvad er alternativet, hvis vi nu skal blive ved retsags-analogien? Skal dommeren og domsmændene blot ignorere alle beviser og istedet basere sig på drømmetydning af deres egne drømme? Eller ville gætteri medføre færre justitsmord?

Jeg ser det ikke som noget problem at en religionsfilosof besvarer den slags spørgsmål - jeg har en fjern onkel som er mejerist, og jeg vil da mene han er den rigtige til at besvare spørgsmålet: Er månen lavet af grøn ost?
Hvorfor skulle astronomer, fysikere og geologer være de eneste som kan svare på det?

Det er moderne blandt troende at fremhæve at Mao, Pol Pot og Stalin ikke troede på gud. Her er en liste over folk som ikke tror/troede på evolution: Hitler, samtlige medlemmer af Al-Queda og Taliban, George Bush, Muammar Kadafi, Moses Hansen, hekse-afbrænderen Christian IV.
Nu er der sikkert de, som vil sige at det er tåbeligt at fremhæve hvad folk ikke tror på, og det er nok rigtigt.

Anker skrev:
Der findes ingen objektiv metode til finde frem til den mest sandsynlige forklaring. Hvad der er mest sandsynligt, kommer helt an på en subjektiv vurdering af hvilke scenarier man bør inkludere I ligningen.

At videnskaben skriger i kor om hvad de syntes er mest sandsynligt, gør det bestemt ikke mere sandsynligt.

HBP skrev:
Hvis ens tro bygger på at man var vidne til mordet, så er beviser irrelevante og ens tro / overbevisning, ufejlbarlig. Men jeg kan slet ikke se hvorfor du bringer paven ind i billedet, vi er jo alle mennesker.

HBP skrev:
Antallet af beviser er irrelevant. Beviser er hvad man tolker dem til. De kan både tolkes for og imod den ene og den anden teori. Derfor øger antallet af beviser ikke sandsynligheden.

HBP skrev:
Hvilken dommer? Der findes kun 7 milliarder nævninge, med hver deres egen mening.

HBP skrev:
Jeg tror du har misfortsået noget. Når man i retsvæsnet dømmer nogen på baggrund af beviser, så er det ikke en viden man lægger til grund for dommen. Det er dommerens vurdering, eller bedste gæt, baseret på det tilgængelige bevis-materialet.

Det er jo netop fordi at dommere nogle gange ”gætter”, at begrebet "justitsmord" eksisterer.

HBP skrev:
I en retssag ville morderen blive frikendt hvis der ( efter dommerens subjektive vurdering ) ikke er beviser nok. I denne sammenhæng forbliver spørgsmålet bare et åbent spørgsmål. Det giver lidt sig selv, når vi jo ikke kan svare på det.

@ Hajmad


Man kunne vel også forestille sig det scenarie, at når nu man rent faktisk stiller et spørgsmål, så kunne man faktisk godt tænke sig at få et korrekt svar.
Det er vel i virkeligheden ikke nogen helt bizar forestilling?

Uden at jeg skal gøre mg alt for klog på Jakob Wolfs ekspertise indenfor biologernes område, så virker det i hvert fald umiddelbart som om spørgeren hellere vil have stivet sin egen tro af end at få et svar der er i tråd med hvad fagekspertisen rent faktisk siger. Måske skal årsagen til hvorfor spørgsmålet er stillet på religion.dk, snarere findes der.

I bund og grund også ganske sigende at svaret fra Jakob Wolf ikke viser nogen større indsigt. For nu at sige det meget pænt. Men jeg tvivler så også på at Jakob Wolf overhovedet er kvalificeret til at læse eks. de seriøse videnskabelige udgivelser som velanskrevne biologer som Blocker, Ariel, Kaoru Komoriya, Shin-Ichi Aizawa, Cavalier-Smith, Denton, Kuwajima, Matzke, Musgrave eller Dunkelberg (for at nævne nogle få) rent faktisk har udgivet om emnet, som for længst har gjort Michael Behe til både grin og skamme.

I øvrigt ganske morsomt at Peder A. Tyvand pludselig skal tages alvorligt. Det er der sådan set ikke rigtigt nogen i den videnskabelige verden der ellers gør. Med ganske god grund. Der er nemlig sådan i den videnskabelige verden, at når man ikke ønsker at forholde sig til samtlige tilgængelige fakta, vel at mærke i kontekst, så tages man ikke alvorligt særligt længe.

Dernæst har jeg sjældent set et svagere argument end den mildest talt absurde "detektiv-parallel".

Dillahunty skrev:
Vrøvl. Der findes ikke noget "korrekt" svar på det spørgsmål.

Dillahunty skrev:
Skriver du og fortsætter i næste afsnit..

Dillahunty skrev:
Flot klaret, kloge åge.

Dillahunty skrev:
At spørge ”fagekspertisen”, er lidt som at bede en skoleelev give sig selv karakterer.

Dillahunty skrev:
Det er fuldstændig irrelevant hvem du syntes er kvalificeret. Og at du går efter manden i stedet for bolden, viser bare hvor åbenlyst svag din position er. Det skal der meget mere end en omgang ”namedropping” til at kamuflere.