Det her er bare noget jeg har iagttaget og som jeg er sikker på de fleste religiøse med lidt god vilje, vil give mig ret i:

Der er mange mange religioner i den her verden.
De enkelte religioner har hver deres egen mening om hvordan verden blev til, hvordan det hele fungere, hvordan man skal leve (og konsekvenserne af det). I det hele taget hver deres mening om hvad der er rigtigt og sandt, er det ikke korrekt? Det påstår de ihvertfald hver for sig, fred være med det.

Religiøse tilbeder deres religion, de bruger adskillige resourcer og tid på den, de lærer deres børn at gøre det samme. I nogle tilfælde enda dræber eller ofre religiøse sig ligefrem for deres religion. Det kan man så afsky eller tage som et tegn på troens oprigtighed.

Altså man kan sige at de mennesker der er i de forskellige religioner vi har, alle er lige så fuldstændig sikre på at deres religion er korrekt, og samtidig lige så fuldstændig sikre på at de andre religioner (eller mangel på samme) derfor også tager fejl. Hvorfor har den ene der siger han/hun har set sin gud, oplevet sin gud, set mirakler osv. have mere eller mindre ret end den anden, fra en anden religion, der siger det samme og er lige så sikker på sin religion?
Man kan vel ikke sige at den ene har mere ret end den anden, når begger påstår de har oplevet afgørende beviser for deres religions troværdighed.

Men heldigvis er religiøse i bedste tilfælde åbne over for andre's religioner, de andres meninger osv. Alle har lov at tro hvad de vil, ikke sandt?
Men på trods af det, så er deres holdning også at modparterne der lever på en anden historie end deres, faktisk lever på en løgn, groft sagt. Den ene religiøse tror jo ikke på den anden religiøses historie er sandt. Den stemmer ikke overens med ens egen historie og deres egen version af hvad der er rigtigt og sandt.

Spørger man tilhængerne for de forskellige religioner, om hvad der beviser og understøtter at deres tro ikke er en løgn, så har de alle et svar. Nogle har direkte oplevet mirakler, mens andre bare har det som en følelser der er så stærk at det er bevis nok i sig selv. Det er almindeligt at høre folk fra de forskellige religioner, nævne at de har kommunikeret med deres gud eller ligefrem set deres gud for øjnene af dem. Og mere bevis har man vel ikke brug for?

Problemet her er bare at det samme siger dem fra de andre religioner. Og de er desværre også lige så 110% sikre på at de har ret. Og så kan man begynde at diskutere hvem der lyver, hvem der faktisk har set og snakket med deres gud, og hvem der bare har drømt eller set syner. Eller måske bare opdigtet noget for at få sin religion til at fremstå mere troværdig.
Måske nogen der har i så høj en grad ønsket at se eller opleve bevis på deres gud, at de til sidst bilder sig selv ind at det har de faktisk.

Kristendommens tilhængere dækker godt en fjerdedel af jordens befolkning og er pt. den største religion i verden. Men hvad hjælper det at en fjerdedel af jordens befolkning tror på den kristne gud og jesus, hvis de resterende trefjerdedele af jordens befolkning tror det er løgn? Statistisk set tror størstedelen af jordens befolkning at kristne lever på en løgn. Det er lidt skræmmende.
Men det står dog svagere til for de mindre populære religioner...

Spørgsmålet er bare hvilken historie eller hvilken religion der så er den korrekte?
Det betyder vel meget hvem der går rundt og bruger sit liv på at leve efter opdigtede regler. Hvem der spilder sin livstid på at leve en løgn.
En ting er ihvertfald sikkert, og det er at enorme menneske mængder, eller lad os bare sige største delen af alle mennesker på jorden lever en direkte løgn, da kun en sandhed kan være sandt. Det er meget barskt at tænke over, men indirekte vil alle nok være enige om at de "andre" tror på det forkerte.
Det her er ikke en tanke de fleste kan lide at tænke, dog gør det ikke udsagnet mindre sandt.

Det eneste der kan gøre dette argument usandt, er hvis vi tillader at flere end én religion kan være sand på samme tid, og på trods af at de ikke stemmer overens. Men jeg tror de færreste religiøse vil være med på den.

Størstedelen af jordens befolkning lever en løgn. Groft sagt.
Det er vel ligegyldigt om man er troende eller ej, så er dette en skræmmende indrømmelse de færreste har lyst til at forholde sig til.
Specielt ikke dem der er usikker i sin tro.

NÅR DEN ER TYGGET FÆRDIG, ER MIT SPØRGSMÅL SÅ ENDELIG:
Hvis vi alle er enige om at alle andre's mere end tusindvis af forskellige religioner der er i verden, alle er løgn/usandt og noget der foregår oppe i folks hoveder, bortset fra vores egen selvfølgelig, hvorfor kan den sidste religion såvel ikke også være løgn/usand og noget der også foregår oppe i vores hoveder?
Er vi, eller nærmere nogle mennesker muligvis for svare til at skille vores egen virkelighed, fra virkeligheden?

Afslutningsvis vil jeg gerne give en ateists holdning, da enhver der har læst så langt nok vil have opsnappet at jeg er ateist:
Vi tror også at alle andres religion end vores egen, er en løgn. Der er vi ikke anderledes.
Der hvor vi er forskellige er bare at vi også tror at den sidste religion også er menneskeskabt ligesom de andre og dermed tror vi at alle religioner i verden er menneskeskabte, istedet for at en enkelt af dem skulle vise sig at være korrekt.
Vi forstår og har indset at folk kan tro så meget på noget (selvom det er løgn) at deres begrundelse ikke kan bruges til noget. Vi har lært at hvis en person siger at han selv har set og snakket med sin gud, så betyder det ikke at den gud eksisterer. Tanken er skrammende.

Ateister kan ikke forstår hvorfor de skal til at tro på en af de mange tusinde religioner der er i verden. Hvorfor skal de det? De har ikke et behov de skal have dækket eller noget uforklarligt de skal have en begrundelse for nu og her. Men skulle de få det så er der da nok at vælge imellem. Frit valg på alle hylder.

Ateister har lige så meget kærlighed som religiøse har, til deres familier, medmennesker og menneskeheden i sig selv, til naturen og deres omgivelser, osv osv.
Ateister har lige så meget håb og tro som religiøse har, dog kun inden for mulighedens rammer. Vi tror ikke på vores ben og hænder en dag gror ud igen hvis vi skulle miste dem, men det betyder ikke at vi er mindre optimistiske på livet. Vi er bare ikke dumme.

Ateister er kritiske og prioriterer sund fornuft højt. Man kan vel sige at det er deres "religion" om man vil.

Den tid religiøse bruger på at dyrke kærlighed til deres tro eller usynlige ven, den tid bruger ateister på at dyrke kærlighed til deres familie, venner, nærmeste og livet omkring dem.

Ateister er lige så lykkelige mennesker som religiøse. Det ville være diskriminerende og uretfærdigt at påstår andet.
Religiøse vil selvfølgelig mene at de får lykke igennem deres overtro, og det er også helt fint. Ateister respekterer det positive religion giver nogle mennesker med det behov. Man må tro hvad man vil. De behov en religiøs får dækket igennem sin tro, er behov ateister får dækket gennem livet.

Skulle det usandsynlige pludselig ske, at der faktisk viser sig en gud, skulle vise sig at der er liv i rummet, eller det skulle viser sig der er mere mellem himmel og jord, så tror jeg ateister ville være blandt de første der vil indrømme de tog fejl og indrette sig derefter. Men de ville dog ikke have levet en løgn da de jo fortsat bliver ved med at tro det der kan ses, føles, bevises og opleves.

Religiøse vil derimod nok være lidt langsommere end ateisterne til at sluge at det de har levet efter hele deres livstid, pludselig viser sig ikke at stemme overens. Eksempelvis når vi graver døde dinosaurer op. Men nok om det.

Jeg tror overraskende nok at mange ateister gerne vil opleve at der er mere mellem himmel og jord. Mere end varm luft ihvertfald...

Ja, det kan være meget svært at forklare hvorfor man tror ens tro/ religion skulle være DEN RIGTIGE, og være SVARET på livets mysteriums gåde. Jeg har prøvet mange religoner, også at være ateist i nogle år.
Men jeg må sige, at det jeg har oplevet med Gud-Skaberen, Herren Jesus Kristus og Gud-HelligÅnden dagligt nu i 25 år, gør at jeg er fuldstændig overbevist. Det ER sådan livet er opstået, og hænger sammen, som der står i Bibelen. Alle brikker falder på plads.
Men det er som der står skrevet, at det Himmelske Rige er som en skat man kan finde i en mark... samt mange andre beskrivelser. Når man først har fundet den, ved man at det er det, svaret på Hemmeligheden om livet. Jeg ved godt det er store ord, men jeg har oplevet at Gud er til og at Han er ufattelig stor.
Alt det levende i vores Univers, kan umuligt være opstået ved en tilfældighed... Det giver ingen mening, hvis ikke der er en Fuldkommen god plan og mening, når alt nu er så fuldkomment skabt. Det kan ikke stoppe for os når vi dør.
Fordi jeg har oplevet at Gud greb ind i mit liv og gør det hver dag, ved jeg også at det er sandt, at Jesus ophævede og overvandt alt det onde, da Han døde på korset, hvor han besejrede Døden/ Djævelen, og samtidig tog al vores skyld og straf på sig selv. På den måde gjorde Jesus Kristus, Guds Søn det muligt, at vi kan komme tilbage til Gud vores Far i Himlen, og leve med Ham evigt, sådan som det var før Satan forførte menneskene væk fra Gud.
Det er som sagt gjort muligt, at vi kan komme tilbage til vores Skaber og Far.
Men Gud er jo fuldkommen Hellig og ren, så vi har brug for at Jesus gør os rene, som han jo gjorde, ved at Han tog VORES skyld på sig selv. Så kan Gud kan tage imod os i sin Hellighed.
Når man tager imod Jesus som sin Frelser, og giver sit liv til Jesus, så begynder Gud at forme og danne èn, så man mere og mere (forhåbentlig) kan se, at Gud er blevet ens Far. Men heldigvis virker Han selv det frem i os, hvis vi vil det.
Når man oplever at Gud er virkelig, kan man falde helt til ro, for man er kommmet Hjem... til Ham som i fuldkommen Kærlighed har skabt os, og det hele. Hvad er der så mere at frygte ?
Men ja, det kan som du siger være meget svært eller måske umuligt at forklare mennesker, der ikke har oplevet det. Det kan være mange forskellige omstændigheder der gør at man ligepludselig er modtagelig, så Gud kan komme til at vise èn, at det èr sådan det hele hænger sammen.
Jeg kan kun se at det er Jesus Kristus, der er den eneste Fuldkomme. Og at vi ikke skal gøre en masse for at være gode nok til Ham, men at Han gjorde alt for os, og elskede os så højt, at han gik i døden for os. Og alt det fordi Han og Gud vores Far vil være sammen med os, og leve sammen med os, nu og for altid.
Muhammed og Buddha og ingen andre, (eller ingenting), kan hamle op med Jesus Kristus, Hans Far og Gud-HelligÅnden.
Alt er skabt ved Ham og til Ham. Det kan ikke forklares, for det må erfares. Spørgsmålet er måske, om man er "ydmyg" nok til at give Gud, Jesus en chance for at vise èn hvem Han er, at Han virkelig virkelig er til !!
Der står i Bibelen i GT, at de ydmyge finder nåde for Gud, (kan komme Ham nær), men de stolte kender Gud... på afstand).
På min Hjemmeside www.elin-quist.dk kan man læse og høre i en video, og se i mine oliemalerier om, hvordan jeg fik et syn på himlens skyer, af Jesus Genkomst. Det forvandlede mit liv fuldstændigt.
PS
Jeg vidste ikke på det tidspunkt, at det jeg så, står beskrevet i Bibelen; at Jesus Kristus kommer tilbage igennem skyerne til Jorden. Og 2. gang er det som kongernes KONGE og Gud i hele Universet og i Himlen, hvor Gud-Faderen er.
KH. Elin Quist

Gabriel:
Ateister er lige så lykkelige mennesker som religiøse. Det ville være diskriminerende og uretfærdigt at påstår andet.
Religiøse vil selvfølgelig mene at de får lykke igennem deres overtro, og det er også helt fint. Ateister respekterer det positive religion giver nogle mennesker med det behov. Man må tro hvad man vil. De behov en religiøs får dækket igennem sin tro, er behov ateister får dækket gennem livet.
Skulle det usandsynlige pludselig ske, at der faktisk viser sig en gud, skulle vise sig at der er liv i rummet, eller det skulle viser sig der er mere mellem himmel og jord, så tror jeg ateister ville være blandt de første der vil indrømme de tog fejl og indrette sig derefter. Men de ville dog ikke have levet en løgn da de jo fortsat bliver ved med at tro det der kan ses, føles, bevises og opleves.

hej Gabriel!

Du giver udtryk for en stor tro, nemlig troen på at alle slags gudstro (religioner) er løgn. Du skriver, at du kun kan tro på det, der kan måles og vejes. Hvordan kan du "måle og veje", at religion er løgn, når du selv giver udtryk for, at du alene vil tro på det, der kan måles og vejes. Det er en selvmodsigelse at sige, at religion er løgn, når du samtidig siger, at man ikke kan tro på religioner..? Hvordan kan man tro noget om det, man mener ikke eksisterer...?
Dawkins, der er en kendt ateist, har indset, at han ikke kan vide noget om Guds eksistens eller ikke-eksistens. Dawkins har derfor valgt en anden formulering, idet han erklærer, at Gud højst sandsynligt ikke eksisterer (Illusionen om Gud). Dermed forsøger Dawkins at undgå ovennævnte paradoksproblem.

Du skriver, at du vil ændre opfattelse, hvis der "faktisk viser sig en gud..". Det løser imidlertid ikke problemet, idet folk i så fald ville sige, at den pågældende gud måske er en svindler, altså en falsk gud..
Det kan undre, at du vil ændre opfattelse, hvis det "skulle vise sig at der er liv i rummet". Du mener vel intelligent liv..? Hvorfor tror du, at eventuelle ikke-jordiske intelligensvæsner nødvendigvis har status af guder...

Med venlig hilsen
F-86

Elin Quist skrev:

Elin Quist. Tak for dit svar, men jeg syntes du i stor grad taler udenom mit spørgsmål. Du svare med få linier at "ja det kan være svært at forklarer", og derefter en hel bog med hvor glad du er for din tro og hvor sikker du er i at din tro er korrekt. Det er ikke for at være ond, det er sikkert sådan du føler, men det jeg prøver at forklarer dig med mit indlæg er at det er ikke noget særlig specielt du fortæller mig, af den ene grund at jeg har hørt den historie mange gange før fra de religioner du heller ikke tror på.

Jeg er spændt på om du godt kan indse at der er andre (MANGE ANDRE) i verden der også er religiøse af en anden overbevisning end dig, der også fortæller de mest fantastiske ting om religion, og fortæller overbevisende forklaringer på hvordan de har oplevet (og dagligt oplever) at deres religion er 100% sand.
Som ateist kan det være svært at forholde sig til "hvem der har ret" og hvem der lyver eller bilder sig det here ind. Nu er der ikke kun 2 religioner i venden, din og en anden, nej der er tusindvis. Så mit spørgsmål til mig selv er, taler du sandt, taler en af de andre sandt, eller taler i alle falsk?
Jeg har haft en fantastisk dag i dag, så lad det smitte lidt af på diskussionen, og lad os gå ud fra at du taler sandt. Jeg vil gerne have en kristens synspunkt på hvad det så er der foregår i hovedet på alle de andre religioner, der giver et ja næsten lige så, eller stærkere udtryk for at deres religion er den sande. Hvad foregår der i deres hoveder, hvis vi er enige om at de lyver eller bilder sig selv noget ind. Vi taler altså her om trefjerdedel (3/4) af jordens befolkning, der jo ikke er kristne men har en anden religion (minus ateisterne). Så det er et ret seriøst spørgsmål jeg stiller her!

Og til sidst, til andre der deltager i den her debat, I behøver ikke fortælle mig hvor sikre I er i jeres tro, jeg har set og hørt alt før. Alt fra usikkerhed, til folk der ofre og dør for deres tro. Så tro ikke I kan overbevise nogen eller mig ved at fortælle at i f.eks har set eller snakket med jeres gud, det siger alle de andre også de har med deres gud.
I stedet spørg jeg til om I vil deltage i debatten og kommentere på det spørgsmål der bliver stillet, i stedet for at snakke om hvor fantastisk jeres religion er og hvor lige så sikre som de andre, I også er i at netop I har ret.

På forhånd tak

F-86 skrev:

Jeg vil ikke kalde det en "stor tro" IKKE at have en overtro.
Jeg tror ikke på guder.
Det er ukorrekt at sige at jeg "tror jeg ikke tror på guder", da det vil hentyde til at jeg ikke er sikker på jeg ikke tror på guder. Hvis jeg er det mindste usikker eller uafklaret på om jeg tror eller ikke tror på guder, skal jeg nok selv sige det




Nej det ville være synd at sige, så ville jeg jo være en robot. Har du ikke læst hvad jeg har skrevet?
Der er mange ting jeg tror på som ikke har noget at gøre med religion, men som heller ikke kan vejes eller måles. F.eks tror jeg på mine sanser, følelser, fornemmelser, fornuft osv osv., men da også på de ting jeg finder sandsynligt eller bevis for. Nogle gange tror jeg da på ting der viser sig ikke at være sande (f.eks jeg tror tyskland vinder VM...). Jeg har f.eks også en gang som lille troet på noget helt åndsvagt, indtil jeg vågnede og opdagede det bare var en drøm.




Det har jeg aldrig sagt. Det er ondt at fylde andres munde med sine egne ord.




Se ovenfor.



Ja det siger han blandt andet i den her tale http://www.youtube.com/user/richarddawkinsdotnet?blend=1&ob=4#p/u/93/YcYDkZcLAug. Den vil jeg forresten forslå til alle troende der er sikre nok i deres tro, til at hører andre synspunkter.
Jeg deler Dawkins holdninger på mange punkter angående religion. Ingen kan bevises gud ikke eksistere, eller faktisk eksisterer. Det er sådan historien om ham er lagt op.
Jeg kan også påstår at jeg har en usynlig ven, eller at jeg har set et spøgelse, og der har vi den samme problemstilling. Noget, hvis jeg havde hørt det fra en anden, jeg også ville kalde "højst usandsynligt" dog kan jeg ikke påstå at jeg kan bevise at det ikke er sandt. That's life.
Sjovt spøgelser og gud har noget tilfælles. De er usynlige.

Faktisk er der noget der du har tilfælles med mig og Dawkins!
Du kan heller ikke bevise at de andre, tusindvis af ikke-kristne religioner i verden, ikke eksisterer. Det kan vi heller ikke.
Men vi kan være enige om at de med "højst sandsynligt" ikke eksisterer. Forskellen ligger kun i at mig og Dawkins lige har en religion mere vi heller ikke "med højst sandsynlighed" tror på




Hvordan? Hvis der viser sig en gud (altså en der kan gøre ting kun en gud kan gøre), så kan han vel ikke svindle? Der er vel også grænser for hvor meget selv den største magiker kan svindle?
Jeg tror det ville være rimelig lige til højrebenet for en gud at bevise han/hun/den er en gud.

Ingen er mere godtroende end mennesker



Ja jeg mente intelligent liv.
Hvorfor er det underligt hvis jeg ændre opfattelse? Hvis jeg f.eks ikke tror der er andet liv (undskyld "intelligent liv") i rummet, og der så pludselig en dag skulle lande en ufo foran mig med rummænd, ja så vil jeg da naturligvis ændre opfattelsen til der ER intelligent liv i rummet. Jeg er da ikke så dum jeg vil forsøge at benægte deres eksistens, det håber jeg ikke nogen er.
Og nej jeg tror ikke at intelligent liv i rummet har status som gud, det må være en misfortolkning fra dig side.

Hvis der er andet du vil spørge om, er jeg lutter ører. Jeg håber dog også snart gider svare lidt konkret på mine spørgsmål...

Hej Gabriel

Citat:
Kristendommens tilhængere dækker godt en fjerdedel af jordens befolkning og er pt. den største religion i verden. Men hvad hjælper det at en fjerdedel af jordens befolkning tror på den kristne gud og jesus, hvis de resterende trefjerdedele af jordens befolkning tror det er løgn? Statistisk set tror størstedelen af jordens befolkning at kristne lever på en løgn. Det er lidt skræmmende.
Men det står dog svagere til for de mindre populære religioner...

Kommentar:
Det er et længere indlæg, som faktisk betinger flere indlæg af en vis længde for at kunne besvare dine mange spørgsmål og postulater.
Først vil jeg sige til dig, at selvfølgelig findes der masser af ikke kristne, som lever et eksemplarisk liv.
Så langt så godt,men dit indlæg afslører, at du er temmelig uvidende om hvad kristendom og sand tro er.

Kristendom er ikke et sæt af love og regler om hvordan man skal leve, det er heller ikke en lære, som Islam, Buddishmen osv.
Kristendommen er som den kristne filosof Søren Å. Kirkegaard siger det;
Kristendom er i sandhed et faktum - men et faktum som kun kan tros.Kristendom er et budskab om eksistens. Kristus indsatte ikke foredragsholdere, han ønskede efterfølgere. Hvis kristendommen ikke omsættes i fremstilleren, så er det ikke kristendommen, han/hun fremsætter.For kristendommen er et budskab om eksitens og kan derfor kun forkyndes ved at blive levet. Altså, at eksistere deri, at udtrykke det i sit liv !
Denne formulering er kernen i kristendommen og netop det der adskiller den fra alle andre religioner også New Age og Ateismen.

Troen på Kristus er derfor essentielt og denne tro kommer ikke gennem at tilegne sig nogle postulater og regler, men kun gennem at blive "født påny", sådan som Jesus fortæller den skrifkloge Nikodemus (Johs Evg. 3. 1-8.) Denne "nye" fødsel, som sker ved Helligånden, planter troen på Kristus i hjertet i det enkelte menneske, så det er altså ikke opdragelsen som medfører dette, men derimod et personligt valg for eller imod Kristus.

Troen (at blive født påny) gør altså det, at det indre menneske bliver forvandlet i sin livsindstilling og ens perspektiv ændrer sig fra at beskæftige sig med sig selv (navlebeskuen) men derimod udad i forhold til Gud og mennesker.
Igen :
Citat af Søren Å. Kirkegaard: At tylde kristendom i et barn lader sig ikke gøre, thi det gælder bestandigt, at ethvert menneske kun fatter hvad han har brug for, og barnet har ingen afgørende brug for kristendommen. Loven er bestandig denne; hvilken kristendommens indtræden i verden ved det forudgående betegner; Ingen begynder med at være kristen, enhver bliver det i tidens fylde. hvis han bliver det. En streng kristelig opdragelse i kristendommens afgørende bestemmelser er et meget voveligt foretagende. Thi kristendommen gør mænd, hvis styrke er i deres svaghed.
Citat slut.

Kristendommen fordrer en ny begyndelse i ens liv, hvor troen på Gud bliver en bestandig væren, hvor selvet beholder sine egenskaber og færdigheder, men hvor man efter at have oplevet troen tage plads ved Guds Ånd i sit indre oplever at ens hele menneske bliver velsignet gennem troen.

Dette er et udsnit af hvad du i første omgang får fra min hånd, der er mange områder, hvor du går galt i byen, men hvor jeg må prøve at imødekomme dig.

Jeg har med vilje ikke bragt mange skriftsteder og ej heller uforståelige vendinger, som er kendte for troende kristne.

Men nu kan du jo reflektere over dette indlæg og tænke på, hvorfor du ikke tror på Guds eksistens og hvad formålet var med at Jesus Kristus blev født og fremstod med ord og kraft og hvorfor han skulle dø en stedfortrædende død på korset og da Gud oprejste ham fra døden!

mvh
disciple

Hej Gabriel. (Specielt at du kalder dig ved en stor engels navn, eller du måske hedder det.)

Det er lidt sent, så det bliver kort.
Jeg forsøgte at fortælle dig hvorfor jeg tror, og ved at Gud eksisterer, og har skabt os... Pga. det jeg (overnaturligt), har oplevet, som kun Gud kunne lade ske.
Du spørger hvorfor jeg mener de andre religioner ikke har fat i det rigtige. Og, som en anden her skriver, at man kan risikere at få fat i en "svindler-gud", selv om man måske kan fornemme noget åndeligt/ overnaturligt.
Det lader til at du ved en masse om religioner, så du ved sikkert også en del om den åndelige verden.(Lyset og Mørket.)
For det første giver Djævelen/Satan sig ud for at være en Lysets engel, (Lucifer), og en dag endda Gud. Men i virkeligheden er han Løgnens fader, Djævelen/Døden.
Og mange falske "profeter" er sendt ud i verden, som er dæmoners lære, i de forskellige religioner.
Kun Guds HelligÅnd/ Sandhedens Ånd fra Gud, kan overbevise vores egen ånd om, om noget er sandt og at det er fra Gud.
Og som der står skrevet i Bibelen, så kan et menneske uden Ånden fra Gud, ikke bedømme det Åndelige.
Det vil blive en trættende diskussion for begge parter, hvis det kun går ud på at ville diskuttere og modargumentere, hvis der ikke er tale om at man er et ægte søgende menneske (?).
KH. Elin Q

disciple skrev:

Undskyld "disciple" som du kalder dig, men det her er præcis det jeg bad om ikke at få gentaget. Hvorfor bliver I ved?????

Jeg har gentagne gange, og nu siger jeg det igen, sagt at jeg ikke gider spilde min tid på at læse hvad jeres tro går ud på og hvor meget i holder den kært. Det er IKKE det der bliver stillet spørgmål til i den her debat jeg har oprettet. I er i gang med at gøre den her debat en kilometer lang uden et eneste svar på et eneste af mine spørgsmål. Hvis I ikke kan eller ikke gider svare, så lad venligst være med at deltage.

Hvis i hellere vil tale om jer selv og hvad jeres tro går ud på, vil I så ikke være søde at finde en anden debat?

Og ja jeg ved godt hvad kristendommen går ud på. Ligesom de fleste andre danskere er jeg også blevet tvunget til at lærer om kristendommen gennem min opvækst, både gennem privatskole, gennem konfirmation og gennem troende familiemedlemmer.
Så venligst respekter at jeg er træt af at hører på det.

Dit eneste svar er: ""Det er et længere indlæg, som faktisk betinger flere indlæg af en vis længde for at kunne besvare dine mange spørgsmål og postulater."", med andre ord du kan ikke svarer på noget af det?

Elin Quist skrev:

Ja, det hedder jeg faktisk.



Ok, tak for dit svar. Som jeg forstår det så siger du at alle "de andres" gud faktisk er satan/djævelen i forklædning. Og at de profeter der ikke er kristne, er lærte af dæmoner?
Jeg vidste ikke i kristne havde den holdning, det er lidt, faktisk meget skræmmende.

Tænk sig, så betyder det at i går rundt og anser f.eks en profet fra en anden religion der står ved siden af jer ved busstoppestedet, som en lært af dæmoner? Shit siger jeg bare.

Og de religioner mener vel det samme om jer, og er lige så selvsikre som jer? På deres egen facon, at der vel også er en satan/dæmon der spilder jer et pus og forklæder sig som jeres gud? I er ikke mere selvsikre end de andre, selvom I ville ønske i var eller tror i er det.

Jeres tro har også fået jer (kristne) til at dræbe en helvedes masse menneske, se bare i biblen hvor jeres gud vidstnok står til ansvar for 2,270,365 dræbte uden enda at inkludere ofrene fra Noah's oversvømmelse, Sodom og Gomorrah, alle de pæste og plager, hungersnød, osv osv. Satan står kun til ansvar for 10 dræbte.
Derefter kommer ting som heksebrænding og de kristne der er gået i døden for deres tro.
For mig lyder det somom de andre religioner har mindst lige så meget overbevisning om at jeres religion er en satan/dæmon (eller hvad i nu kalder det) i forklædning, der får jer eller andre dræbt.

Set udefra, som ateist, så ser jeg ikke den ene er bedre end den anden. I påstår og står til ansvar for de samme væmmelige ting. Jeg væmmes ved tanken om at nogle mennesker lever med troen på at der eksisterer djævle og dæmoner, at der er en satan. Jeg væmmes ved tanken om at nogle kan tro at andre mennesker iblandt dem er lærte af dæmoner eller tilbeder en satan de påstår faktisk eksisterer. Og jeg væmmes med tanken om at nogle mennesker der er døden nær, skal frygte tanken om at de ryger i helvede når de dør.

Det må da være en forfærdelig verden at leve i

I forhold til spørgsmålet, så har du ret. Jeg tror ikke der er videnskabelig evidens for eksistensen Gud, men der er et budskab som kan overbevise os til tillid. Der er de erfaringer og oplevelser, som du nævner, der bestyrker tilliden.

Og selvom mange andre mennesker oplever det samme i forholdet til deres Gud eller deres åndelige praksis, så er det ikke op til mig at vurdere om de ikke gør sig værdifulde erfaringer alligevel. Det gør de da vel garanteret.

Gabriel skrev: Det er jo ikke afgørende om vi kan lide det eller ej. Om det er væmmeligt påvirker jo ikke spørgsmålet om hvorvidt dæmonerne rent faktisk eksisterer. Det er forfærdeligt, at Taleban skærer fingre, næse og øre af på folk, der stemte ved sidste parlamentsvalg i Afghanistan. At det er forfærdeligt eller væmmeligt har jo bare ingen relevans i forhold til om det er sket. Vi har pålidelige kilder på at det er sket.
http://politiken.dk/udland/article778988.ece

mvh