At der fokuseres mere på overtroiske fortællinger, uagtet hvor traditionelle de måtte være, i stedet for de centrale skrifter i Jødedommen..
Således kunne man have påpeget synet på kvindens afgørende inflydelse i forhold til manden, som det gøres i B'rachot 17a, eller kvindens - tilsyneladende - større indsigt og kløgt, som det gøres i beretningen om rabbinerens datter der - bedre end sin fader - ved hvordan man skal svare Cæsar, som det kan læses i Sanhedrin 39a, eller bare tage den kontante udmelding der gives i Niddah 45b: "G-D udstyrrede kvinden med en større intelligens end manden."
Naturligvis kan man finde steder, der kan tolkes som en nedladende syn på kvinder, men - som netop påvist - det virker ikke konsistent, når det læses i lyset af helheden.. Heller ikke den tredje lovpriselse, som læses hver morgen, hvor manden "takker" G-D for at være skabt som en mand, hvor i mod kvinden "takker" for at være skabt "ifølge Hans Vilje," kan tolkes - som mange ellers gerne vil - som nedladende.. Hvis kvinden er skabt ifølge G-Ds Vilje, så må det vel forstås netop sådan, at hun er som Han vil have det, hvilket manden ikke er..
Det er ikke et opgør med kvindesynet i Jødedommen, som Kviat og andre ligesindede reelt ønsker, det er et opgør med normer og sociale forhold, hvor de vil trække deres forståelse af hvordan ting skal gøres og indrettes, ned over hovedet på folk, som foretrækker at leve anderledes..
Mvh