" Når Bibelen ikke "er noget" eller betyder noget for hende, må det at nægte håndspålæggelsen være en form for tom demonstration, der ikke lover godt for damens dømmekraft."

Og du tror ikke bare et par australiere vil opfatte det som værende blot en lille smule hyklerisk?

man kan faktisk i dette klip - http://www.youtube.com/watch?v=Tr1QPmB5RJY&feature=player_embedded - høre en australier bekymret spørge, om Gilliard har tænkt sig at sværge ved bibelen, fordi hun mener det vil være hyklerisk af hende. Gilliard svarer så nej (og informerer samtidig, at alle der bliver taget i ed i Australien kan vælge om man vil det eller ej).
i dette klip - http://www.youtube.com/watch?v=z1Vbz4Tg3PM&feature=player_embedded - kan man høre Gillard argumentere for hvorfor hun ikke støtter homseksuelle ægteskaber.

F-86: "Når Bibelen ikke "er noget" eller betyder noget for hende, må det at nægte håndspålæggelsen være en form for tom demonstration, der ikke lover godt for damens dømmekraft."

Astor: "Og du tror ikke bare et par australiere vil opfatte det som værende blot en lille smule hyklerisk?"

Når en ateist, premiereminister eller ikke, nægter at lægge hånd på Bibelen, må årsagen være, at ateisten tilskriver Bibelen noget overnaturligt. Det er både absurd og selvmodsigende, idet ateisme jo netop er en tro på, at der ikke kan eksistere noget overnaturligt. Altså burde det for en ateist være noget fuldstændigt ligegyldigt at lægge hånd på Bibelen eller ikke.

For en 'rettroende' ateist burde det ligeledes være fuldstændig problemfrit at gå i kirke for (for eksempel) at overvære et kirkebryllup, som vedkommende ateist er inviteret til. Hvis ateisten nægter at deltage i kirkebrylluppet med henvisning til at ateistens manglende tro på Gud, kan det kun betyde, at ateisten tilskriver kirken noget overnaturligt. Det er absurd.

Med venlig hilsen
F-86

"Altså burde det for en ateist være noget fuldstændigt ligegyldigt at lægge hånd på Bibelen eller ikke. "

og hvorfor skulle det ikke være sådan for hende? Som klippet viser, vil dog nogle, eller mange, af vælgerne opfatte det som hyklerisk. Og politikere plejer at være rimelig optaget af hvad vælgere synes.

Jeg har aldrig hørt om en ateist der har "nægtet" at gå i kirke. Selv har jeg ingen problemer med at gå i kirke, hverken til bryllup eller ved andre lejligheder. Jeg har dog sagt nej til at være gudfar for min nevø.

F-86 skrev:

Det mest absurde er din fornemmelse for en ateists forhold til bibelen. Ved at sværge med hånden på den intetsigende bog, ville hun anerkende sin accept af overtro. Man kunne jo også forlange, at hun dansede nøgen om en totempæl eller slagtede en kylling offentligt. Nej, vi må hellere overlade den tomme gestus til de "troende" fantaster.

F-86 skrev:

Det kunne jo også være af respekt for de kristne for hvem biblen betyder noget.

Da min niece blev døbt, sagde jeg nej til at være fadder, og det er da ikke fordi jeg er bange for at sige at jeg tror på gud i en kirke, men fordi jeg ikke vil stå og lyve, af respekt for præsten, og for de andre for hvem det måske ville have betydet noget.

Jeg finder det pussigt at du som en kristen, ikke har noget imod at folk står og sværger på en bibel over for gud, er det ikke lidt som at lyve for gud?

Anker:
"Da min niece blev døbt, sagde jeg nej til at være fadder, og det er da ikke fordi jeg er bange for at sige at jeg tror på gud i en kirke, men fordi jeg ikke vil stå og lyve, af respekt for præsten, og for de andre for hvem det måske ville have betydet noget."

hej Anker!

Så vidt jeg ved, skal en fadder ikke tilspørges i forbindelse med en dåb, så man behøver ikke at lyve for præsten. Jeg forstår udmærket din reaktion. Men jeg må også tage hatten af i respekt for ateisters gudsfrygt, der for eksempel kommer til udtryk ved hensyntagen til de troende.

Du skriver: "Jeg finder det pussigt at du som en kristen, ikke har noget imod at folk står og sværger på en bibel over for gud, er det ikke lidt som at lyve for gud?" Jo, men det er da meningsløst at lyve om noget, man ikke tror på eksisterer.. For ateisten må udsagn om Gud være uden betydning, ja ligegyldigt. Hvis man vil undgå det, der kunne betegnes som en løgn, kan man jo blot orientere præsten og andre om, at man er ateist og begrundelsen for at deltage alene skyldes høflighed og tradition..? Jeg kan ikke forestille mig, at du i så fald ville blive bortvist af præsten eller andre.

Med venlig hilsen
F-86

F-86 skrev:

Det var i england, og der gjorde de.
Og jeg havde ikke noget problem med at være med i kirken. Og jeg ville også have stået fadder hvis min søster gerne ville det, jeg har som ikke noget problem med at sværge ved gud og sige at jeg vil underkaste mig ham og være hans slave, eller hvad der nu bliver sagt.
Da jeg ved at det ikke betyder noget. OG dog, det betyder at jeg er med til at understøtte en vildfarelse som jeg mener har alt for meget magt.
Folk skal have lov til at tro, men jeg vil ikke være med til at understøtte og udbrede det.

"Men jeg må også tage hatten af i respekt for ateisters gudsfrygt, der for eksempel kommer til udtryk ved hensyntagen til de troende. "

Er det ikke det ene man klandres for, så er det det andet... F-86 synes ateister tager for meget hensyn til de troende, mens andre synes ateister ringeagter de troende.... http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/374231:Debat--Ateister-ringeagter-andre

"Jo, men det er da meningsløst at lyve om noget, man ikke tror på eksisterer."
Hvorfor i det hele taget lyve om noget som helst... og i fuld offentlighed? I Norge, hvor jeg blev bedt om at være fadder, men altså takket nej, siger præsten ca sådan under gudstjenesten:
"Vil foreldre og faddere reise seg. Dere som i dag bringer dette barnet til Kristus, skal være vitner om at han er døpt til Faderens og Sønnens og Den Hellige Ånds navn. Sammen med denne menighet og hele vår kirke får dere del i et hellig ansvar: å be for barnet, lære ham selv å be, og hjelpe ham til å bruke Guds ord og Herrens nattverd, for at han kan bli hos Kristus når han vokser opp, likesom han ved dåpen blir forenet med ham."
Alle der kender mig ( og da det her er tale om familie, er det de fleste), ved at jeg ikke ville gøre noget af dette. Hvorfor skulle jeg stå i fuld offentlighed fremfor min familie og lyve?
Det handler knapt så meget om "henynstagen" til troende, men langt mere om hensynet til min egen troværdighed!