Er jeg bare en almindelig kristen?

Jeg er meget enig i det det Ricard Riis siger om at rådspørge bibelen.

Men jeg mener faktisk at det er ens pligt at stå fast på ens ret, hvis man mener man har ret eller f.eks. forkynder evangeliet. Jeg mener ikke at man skal lægge sig ned, for at opnå forsoning.

Hvis man ikke kan forsones med en anden person på trods af forskellige syn, så er den forsoning ingenting værd.

At der opstår splid og eksisterer splid er en helt naturlig ting ved debat. Jesus sagde jo selv, at han var kommet for at sætte splid imellem mennesker.

En kristen og en ateist kan umuligt forsones på et trosmærssigt plan. Det ville betyde en udvaskelse af begge tros-retninger. Forsoning kan kun ske på et menneskeligt plan.

At bære nag er en helt anden sag. Men man behøver ikke at bære nag, bare fordi man står fast på det man mener.

Samtidig skal man heller ikke skabe splid for at skabe splid. I min optik bør man lave en vurdering i situationen, om det at holde fast på sin ret, tjener et formål. Der er ingen grund til at tage en konfrontation over nogle småting..