Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Trådet overblik  |  Fladt overblik

Buddhistisk medfølelse!

britt, publiceret d.08/09 14:18 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Buddhister tror ikke på uskyldig lidelse”
Et lille barn har ikke lært at bedømme, og langt hen ad vejen accepterer barnet ganske enkelt mennesker og hændelser, som de er og forekommer. Men hvis et barn falder og slår sig, eller hvis nogen tager dets legetøj fra det, ja så reagerer det da omgående, og reaktionen er ikke en bedømmelse, men helt klart oplevelsen af, at det her ikke er godt - men skidt!
Man kan ikke sige til et lille barn: "det er fordi, du har dårlig karma", her hjælper kun trøst, kærlighe og medfølelse.
Det er min erfaring, at lige præcis ægte medfølelse mangler hos (i hvert fald nogle) buddhister. Er lidelsen i bund og grund selvforskyldt, kan man jo med sidsro reagere som Buddha selv, der sidder med sit søde smil, mens han skuer ned på alverdens lidelse.
I kristendommen er der ingen forklaringer på uforskyldt lidelse - lidelse er et grundvilkår for mennesket i denne verden. Men uanset hvad, er Gud altid med sit nærvær hos mennesket, og nok især i lidelsen, hvor man deltager i Jesus´egen frelsesbringende lidelse og modtager trøst af Ham.
Del Link

Buddhismen har brug for lidelse.

Hajmad, publiceret d.08/09 15:44 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Buddhister tror ikke på uskyldig lidelse”
Uden lidelse, ingen konsekvens af karma. Hvis der ingen konsekvens var af god og dårlig karma, ville det være irrelevant overhovedet at snakke om karma.

Artiklen skrev:
Spørgsmålet er tilbagevendende og for mange påtrængende, da de fleste er opvokset i et kristent samfund, med en mere eller mindre bevidst kristen forståelsesverden.

Skæbnen har ikke noget med den kristne tro at gøre. Det er et levn i befolkningen fra nordisk mytologi.

Artiklen skrev:
Den kristne forståelsesverden og skæbnesbegrebet gør det vanskeligt at forstå, når der pludselig sker noget dårligt, og man oplever lidelse

Hvis man benægter djævlens eksistens og praktiserer en tro der ikke tager udgangspunkt i bibelen, ja. Men som kristen er der 3 muligheder:

1: Det er Guds retfærdige vrede over dem der udøver ondskab
2: Det er satan der udøver ondskab.
3: Det er en naturlig konsekvens af at være menneske og bo på planeten jorden.

I bibelen læser vi om at storme / naturkatastrofer forkomne naturligt, men vi læser også om at Gud udrydder hedningen ved naturkatastrofer.

Samtidig læser vi om kampen mellem lyset og mørket, der bliver udkæmpet både i en himmelsk / overnaturlig dimension og her på jorden i form af mennesker der bekender sig til den ene eller den anden side.

Artiklen skrev:
For da må det enten være en Gud, der vil dig det ondt eller en ond skæbne, og ”hvordan bliver fremtiden så ikke?”, spørger man sig selv.

Kun hvis man ikke har læst bibelen. Noget af det mest essentielle i bibelen, evangeliet, handler jo netop om at Jesus døde på korset for at give mennesket et valg.

Og man er nødt til at træffe det frie valg, at tage imod Jesus Kristus som sin frelser, for at at Jesu død på korset får nogen betydning for en selv, på dommens dag. Men man kan også lade være.

Artiklen skrev:
Buddha er ingen gud, og der er ingen guder i buddhismen.

Buddha var sikkert bare et menneske. Men det er jo ikke mennesket som buddhismen tilbeder. Det er afguden buddha som man tilbeder, laver store forgyldte statuer af og bøjer sig ned for.

Hvis den går som en and og kvækker som en and, hvorfor så kalde det noget andet end en and?

Artiklen skrev:
Alt, vi oplever, er resultatet er tidligere handlinger

Hvis alt er et resultat af vores tidligere handlinger, i dette liv eller det forrige, så er det jo med andre ord vores egen skyld. Altså er pakistanerne selv skyld i naturkatastrofen.

Men hvis de selv er skyld i det, hvorfor skal vi så hjælpe dem? Det er da kun retfærdigt at de drunker, hvis man skal følge logikken i buddhismens påstande.

At hjælpe dem vil da være at modarbejde karma. Det kan man da umuligt få god karma af. Og hvis mennesker ikke oplever negative konsekvenser af dårlig karma, så er karma irrelevant. Og hvorfor skulle man så bekymre sig om dårlig karma? Altså har buddhismen brug for at der er lidelse, så mennesker kan se hvad dårlig karma medfører.

Den kristne tro har ikke brug for lidelse. Lidelse er bare en naturlig del af det at være menneske, på grund af syndefaldet ( vi lever jo ikke i edens have ). Lidelse kan forklares med de 3 muligheder jeg nævne tidligere. Og lidelse har ingen indflydelse på om man bliver frelst eller ej.
Del Link

Der skal være to til en tango..

Judas II, publiceret d.11/09 16:31 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”Buddhister tror ikke på uskyldig lidelse”
Det, Buddha fandt ud af, da han gav sig til at finde svar på, hvad sindet er, var, at den der oplever og selve oplevelsen ikke er adskilt. Der er ingen dualisme. Det vil sige, at alt er en del af samme sind.


Sjæl og Følelse, en Brud og en Gom...der er ingen dualisme i et Bryllupskammer, der er Bruden og Gommen ét (medmindre tyngdekraften adskiller dem), det kaldes Kærlighed, og det ligner meget det buddhister kalder for nirvana..
Del Link
flexblock

Omgangsformer i læserdebatten

Hjælp os med at sikre en god tone i læserdebatten. Når du deltager i debatten på Kristeligt Dagblad, indvilliger du i at følge disse regler.

1. Tal til andre, som du ville tale til dem i virkeligheden.
2. Undgå at lægge andre for had.
3. Overse personlige fornærmelser og kontakt administrator.
4. Skriv præcist og med udgangspunkt i det konkrete debatindlæg.
5. Vælg et passende brugernavn.
6. Videregiv aldrig personoplysninger.
7. Debatten skal holdes på dansk.
8. Overhold reglerne for ophavsret.
9. Kristeligt Dagblad er ikke ansvarlig for dit indhold.
10. Kristeligt Dagblad må benytte indlæg fra læserdebatten.
11. Bidrag til en god debat.

Læs reglerne for deltagelse i læserdebatten

August 2010
Netredaktionen, Kristeligt Dagblad
flexblock