Grundtvig var libertarianer
Bo Nake, publiceret d.08/09 10:12 (for 2 år siden)
En interessant rundspørge. Ikke mindst at en socialdemokrat som Karen Klint indrømmer, at Grundtvig nok ville holde sig til Ammitzbøll, hvis han ellers var for partivæsen. Hvad han så ikke var. Det er ret afgørende.
Alle fremhæver forsvaret for frihed. Dernæst kommer fællesskabet og solidariteten, hvilket udløser fejlslutningen, at han så nok ville være socialdemokrat. Så vidt er formørkelsen kommet! For fællesskabet er ikke noget som staten eller politiske organisationer skaber. Det er noget, de udnytter, og det er en ganske anden sag.
Fællesskabet dør uden frihed, og det betyder, at solidariteten først opstår, når borgerne uden tvang slutter sig sammen. Men i velfærdsstaten er solidaritetsbegrebet gået i forrådnelse, fordi den sociale solidaritet formidles gennem tredjepart, der både tager sig godt betalt, og som har en udpræget tilbøjelighed til at glemme, at det ikke er formidleren, der er målet.
Politikerne skulle frygte Grundtvig..!
ke nielsen, publiceret d.08/09 15:02 (for 2 år siden)
Hvad de kære politikere måske alle overser er, at Grundtvigs kristne menneskesyn er truet af de selvsamme politikere.
For det kristne menneskesyn med, at vi alle er lige, unikke og værdifulde skabninger, som dem vi nu engang er, oplever jeg i et foruroligende hurtigt tempo tabe terræn til et mere elitært menneskesyn, og jeg tror Grundtvig ville tale dunder imod udviklingen.
I dag er vi blevet borgere i en formynderi-stat, og må ikke længere være os selv, og mange mennesker lider under det.
For eksempel skal børnehavebørn nu være "alderssvarende"! Er de ikke det, slår systemet til. Udtaler et barn visse ord lidt anderledes, bliver det taget væk fra fællesskabet og sendt til en talepædagog. Hopper det lidt anderledes end "alderssvarende", bliver det fjernet fra fællesskabet og sendt til fysioterapeut. Der er ensidig fokus på barnets mangler i forhold til det abstrakte begreb "alderssvarende", og straffen er at blive fjernet fra fællesskabet.
Det gælder alle områder af den offentlige sektor, hvor det kristne syn på medmennesket som værdifuldt bliver fortrængt af de ansattes såkaldte "faglighed", der i en slags elitær visdom afgør, hvilke udvalgte mennesker der er værdifulde, og de andre gøres så til en "byrde"!
Tænk på lægerne og "en sund levevis". Bliver du i dag syg, men dyrker ikke motion, spiser det forkerte og nyder tobak, så har du næsten på forhånd afskrevet dig fra at få seriøs hjælp!
Eller den arbejdsløse, der nu engang bedst finder et nyt arbejde ved at gå fra arbejdsgiver til arbejdsgiver og præsentere sig selv! Han risikere at miste sine dagpenge, for eliten af offentligt ansatte har i deres visdom vedtaget, at en rigtig arbejdsløs logger på et statsligt IT-system hver uge, sender et stort kvantum ansøgninger, deltager i teoretisk aktivering og mestrer skriftlige ansøgninger!
På den måde fortrænger den offentlige sektors elitære menneskesyn langsomt men sikkert det kristne menneskesyn og næstekærligheden...og jeg savner sådan en Grundtvig til at gå forrest i et oprør!
Så i stedet for at stå i kø for at gøre Grundtvig til en af deres egne, tror jeg nutidens politikere skulle frygte Grundtvig...han ville tale dunder mod dem for deres fremme af det elitære og deres mangel på kristne værdier..!
Alle politikere vil være ven med Grundtvig
Breydel, publiceret d.08/09 20:25 (for 2 år siden)
Læser i her, forstår i hvad Grundloven siger om religionsfrihed.
http://www.new-bible.net/static/newbible__book_BL__show_title__lang_en.html