Er religion religiøs?

Når man ’har’ eller ’tilhører’ en bestemt religion, siger man, at vedkommende er religiøs. Men er det nu rigtigt?
At være religiøs er at være et ordentligt menneske, hvor man er venlig, kærlig, generøs, ikke gør fortræd, ikke dræber.
Det er at være hjælpsom, ikke at dømme. At arbejde for det gode i mennesket.
Det religiøse menneske er ikke styret af normer, dogmer og fordomme, men er frit og funderet i sin egen sande identitet – og ikke et produkt af fortiden.

Den, er ikke kan tænke, men kun tror, hvad andre har sagt, bruger religion som krykke, er troende, men ikke religiøs.
Vi ser eksempler i de såkaldte fundamentalistiske religioner, hvor ordet bruges som målestok og spanskrør.

Den tanke, som ikke er styret af fortiden, vil altid være religiøs, fordi dens kilde er fri af forudfattethed, men af kærlighed til medmennesket og livet som sådan.

Religion er et trosgrundlag, som i nogle tilfælde kan vise vejen til det religiøse i os, men i sig selv er religion ikke religiøs.

Hilsen fra André

Stort set enig
Ordet religion er oversat som "RE" Gen og "LIGARE" Binde.
Genbinde
Genbinde må så henvise til at vi har mistet noget.
Hvad?
Før syndefaldet levede mennesket i harmoni med hinanden.
Det må være den harmoni vi skal finde og genbinde os til.
Slut med religion og start på et liv i harmoni.

Andre'

Hvis jeg har forstået dit indlæg korrekt, så opfatter du religioner som hindrende i at kunne være et religiøst menneske, altså ifølge den model du opbygger.
Hvis dette er korrekt opfattet, ja så kan jeg tilslutte kun mig

Man kan jo opfatte genbinde på mange måder.

Personligt ser jeg religion som tom tro og meningsløse ritualer, som satan igen prøver at binde mennesker med, efter at de er blevet sat fri ved Jesu blod.

Hajmad skrev:

Altså opfatter du dig ikke i Andrés okular som religiøs, men troende?

Jeg er ikke religiøs. Og alle mennesker tror på noget. Jeg tror på Gud. Andre mennesker tror på dem selv, Buddha, Big bang teorien eller noget helt andet.

Hajmad skrev:

Nej det er ikke korrekt, jeg kender eksempelvis ikke mange mennesker der tror på noget. Jeg kender en del som nysgerrig følger med i hvilken vej udviklingen går, men guder af enhver art kendes jo fra alle tider i mange udgaver, hvorfor de sidste på troens tornebusk egentlig ikke er mere end de man stak sig på for 5000 år siden.
Jeg tror ikke der er så mange der i dag går rundt og "tror" noget om big bang, forskere tror ikke, men søger viden, jeg tror ikke, ja jeg aner end ikke hvordan det hele startede, er for den sags skyl også fuldstændig ligeglad, et ved jeg dog, skabelsesberetninger af alle mulige arter er og bliver menneskekabte ønskedrømme.
Mon ikke det faktum at energi er en konstant størrelse, vil være det som kan vise, et måske, svar på hvad der var før og hvad der kommer, et ved vi helt sikkert, den energiform vi befinder os i er som alle former et stade ikke noget statisk, hvad der var før og hvad der kommer bagefter er dybt uinteressant for almindelige mennesker, du kan ikke bruge det til en dyt, hvorfor en eller anden skabelsestro er fuldstændig ligegyldig og ualmindelig meget barnlig, det er meget vigtigere at turde leve mens man er her.

Stausholm skrev:
Vi kan jo starte med dig selv, Stausholm.

..hvorfor jeg kan forstå eksempelvis Jesus og hvad sig deraf følger, i din verden aldrig har eksisteret, godt gået. Endelig noget vi er enige, jeg tror heller ikke han har eksisteret.

Indimellem alt dit spekulative vrøvl i en anden debat, lykkedes det dig at fortælle os, at du har en tro. En tro på at Jesus ikke har eksisteret. Altså er du også et troende menneske.

Hajmad skrev:

Min gode mand, det er så sandelig ikke en tro, det er viden, eller måske mere korrekt, fravær af valid viden om denne mandsling.

Der har levet mange mennesker med forskellige egenskaber, nogle af dem tildigtede, andre omskreven virkelighed, men et er sikkert, den i NT omtalte mandsfigur har aldrig eksisteret, der er ikke en eneste line, ikke en eneste kilde, absolut ingen samtidig viden om en sådan figur, men fandens megen fantasi i og fra eftertiden.

Stausholm skrev:
Og det er så her den kritiske læser spørger sig selv, hvorfor Stausholm bruger ordet tro, når han mener det er en viden.