Og det samme siger muslimer og hinduer også, og i har alle ret.

Ja det er pisse irriterende, men sandt. Hvordan tror du folkene på Jesu tid opfattede ham? Rationel argumenterende? Tolerant overfor det andre fordømte? Rosende overfor jødernes "religion"? Accepterende jødernes lov trældom overfor Jesu far..., Vorherre?

Overhovedet ikke - de blev så forbandet på ham at de ville ham til livs - og de lykkedes. At det så var fuldbyrdelse af Guds frelsesplan på et plan ingen af os fatter, og mindst af alt dem der talte og rørte ved Jesus, viser bare hvor almægtig Gud er. Han kan vende selv Hans modstanderes gerninger til sin, og dermed til vores, fordel.

I vores misforståede Tolerancens Tidsalder, er der brug for klar tale, som stemmer overens med kristendommens fundament. Alt andet er forræderi og vantro - i ordets egentlige betydning.

Thomas Teglgaard får ingen Nobel pris for sine holdninger, men måske får han en ekstra side i Livets Bog.

Det er jo fantastisk læsning det her! Sidder netop nu til forelæsning på universitetet og frydes, omend på tragi-komisk vis, over denne række af cirkulære retoriske guldkorn.

Især den indledende "argumentation" er så bramfri, at man ikke kan andet end at rose dens naivitet. Det fantastiske består således ikke kun i udsagnene men i det faktum, at udsagnenes ejermand kunne gennemføre lægeuddannelsen.

Jeg tillader mig at reformulere det originale indlæg:

Jeg har ikke lyst til at kommentere direkte på kristendommen. Jeg opfatter al religion som alle vi menneskers bestræbelser på at finde mening med naturen og universet, som har skabt os, som elsker os, og som vi står til regnskab over for. Imidlertid spærres vejen ofte for os; nogen har ligefrem sat keruber med flammesværd og andre fabeldyr i vejen for at bevogte vejen tilbage til rationel tænkning.

Hvorfor? Jo, fordi rationaliteten er uhellig og uretfærdig, uherlig og fuldstændig uperfekt, og dér hvor den er, kan religiøs renhed og synd ikke også være, ellers ville det ikke være rationelt.

I mødet med den rene natur går religiøsiteten til grunde, derfor smides mennesket ud i Forvirringens Have. Kristendommen kunne nemlig ikke bære tanken om, at vi mennesker skulle række ud efter livets træ og leve i kundskab - som levende organismer - det vil sige; adskilt fra religion, og med Oplysningen boblende i vores bryst, ville vi være aldeles håbefulde.

Resten af menneskets historie handler så om, hvordan man forsøger at famle sig frem til viden; man bygger Babelstårnet, afgiver løfter, følger strenge regler og love, man bringer ofre, man slider og strider, tilbeder og lovsynger og så videre.

Men, naturen greb ind; hun sendte sine sønner Logik, Lingvistik, Matematik og Teknologi for at opsøge og frelse det fortabte menneske, og ved troen på hende tilregnes vi hendes retfærdighed og har fællesskab med den natur, som vores børn skal arve sammen med hendes sønner.

Altså er religion noget ganske andet end frelsende tro. Religion handler ikke om, hvordan vi når Gud, men om hvordan vi, svælgende i vor egen narcissisme og antropocentrisme, indgyder speciel mening i menneskers væren frem for andre dyrs; frelsende tro, det vil sige at tro på helheden, handler om, at se, at være og at acceptere. Dermed også antydet, hvad jeg mener om alle religioner: De er løgn, fostret af af menneskets indbildske tanker og af magtliderlige institutionalister i forlængelse af filosofier, som er meget ældre end religionerne selv.

--

For at lægge spøgen lidt til side, nu hvor den allegoriske illustration er intakt, kan jeg ikke andet end at sidde med en følelse af skam på Thomas Teglgaards vegne. Den cirkulære argumentation og fanatiske ordlyd i indlægget er én ting, som vi i det moderne samfund efterhånden er vandt til fra flere sider. Den kasseres hurtigt. Hvad der virkelig går mig på, er den foragt for andre tænkere og for den menneskelige udviklings historie generelt: Med et virtuelt penselstrøg udviskes hele den menneskelige tradition for kollektiv indsats på vidensområderne og erstattes af et dogmatisk eventyr.

De spørgsmål som tangeres af Thomas Teglgaard, når den religiøse retorik er skrællet af, er spørgsmål, som filosoffer og tænkere har stillet sig selv siden længe før kristendommen kom til. Når man tænker disse tanker vælger man typisk én af to retninger:

- Enten deltager man i den kollektive indsats for at nærme sig sandhed f.eks. vha. naturvidenskaberne, erkendelsesfilosofi, humanvidenskaberne eller andre discipliner, som historisk er udviklet med det formål, at undersøge verdens grundlæggende tvivlsspørgsmål og, vha. FÆLLES indsats, at nærme sig sandheder om verden.
- Eller også vælger man den dogmatiske løsning (også kendt som den lette løsning, eller, "vi springer over der hvor Kirken har smadret gærdet"-løsningen), hvor man er fri for at læse andre bøger end dem, der er i Bibelen og dem, der er skrevet om Bibelen.

Kristendommen er tilsyneladende kendetegnet ved en konstant intern strid om hvad kristendom egentlig er. Det kalder vi også teologi.

Så spørgsmålet til Thomas Teglgaard må være: Hvordan kan man sige at alle andre religioner er løgn, når man ikke engang kan blive enige om, hvad ens egen religion går ud på?

Jeg synes ikke, jeg kan anskueliggøre det bedre end Thomas Teglgaards afsluttende bemærkning:



Ja?….Vi venter?…nårh, der var ikke mere? Jamen så må det jo passe. Det står jo lige der.

Vh. Simon

Det er uhyggeligt, at et sind kan lukke sig så totalt for livets nuancer. Jeg ville aldrig lade et menneske med en så forstokket tankegang behandle mig medicinsk. Den "type" menneske burde ikke have lov til at have med mennesker at gøre, så jeg håber, at han ikke praktiserer på et så vigtigt område. Den mand fremstår som et skoleeksempel på, hvor skadelig religion kan være og hvilken type mennesker man også kan risikere møde i kirken.

Religionens intellektuelle uredelighed mere eller mindre utilsløret af den ellers tilvante sofistik.

Anker skrev:

Svar: Nej, for der er kun èn vej til Gud, og det er igennem Guds Søn, Jesus Kristus. Hvis ikke det var fordi Jesus tog al vores skyld og urenhed på sig selv, ville vi ikke være rene nok, og istand til at være i Den Almægtige Guds, Himlens og Jordens Skaber`s Renhed og Hellighed. Derfor er der kun èn religion der giver adgang til Gud og det evige liv. Men det Åndelige møde med Gud skal nok til... for at man selv kan erfare, at det èr sandt. Og det sker ved at sige til Jesus, at man gerne vil frelses af Ham. Det hører Jesus ! - og Han vil selv hjælpe os med at begynde det nye liv med Ham og Gud-Faderen og HelligÅnden. Når man opdager hvor vidunderlig Gud er, ønsker man bare at komme til at lære Ham endnu mere at kende. Og, det stopper aldrig, men fortsætter evigt og altid ind i Evigheden.

Til Simon: Jeg skammer mig nu ikke, ikke over det her i hvert fald. Og som jeg læser det, du skriver, så antyder du, at jeg er dum, hvilket såmænd nok kunne være rigtigt nok. Jeg skal i hvert fald ikke forsøge at argumentere imod et så begavet menneske som dig, der kan stille den slags "diagnoser" med så få informationer ved hånden.

Til Plus: Er du sød at forklare, hvad det her har med mit virke som læge at gøre? Det anede jeg nemlig ikke, at det havde.

Jeg kan forstå at du blev fyret fra Hillerød Sygehus fra din uddannelse i psykiatri. Hvorfor mon?

Nej, Plus, jeg blev ikke fyret, men din misinformation skyldes muligvis en lidt for hurtig googlesøgning?
Og så lader det til, at du har nogle meninger om mig, som det nok ikke sådan lige lader sig gøre at argumentere imod.
Fred være med det! Jeg ønsker dig i hvert fald alt muligt godt og takker dig for, at du tog dig tid til at læse - og reagere på - mit indlæg.
Bedste hilsner
Thomas

Plus skrev:

Psykiatere arbejder efter den meget moderne videnskabelige metode, så de kan klare sig helt uden grundantagelser, såsom f.eks de grundantagelser der ligger til grund for, at man logisk kan skelne mellem sandhed og og løgn.

Idet de adskiller min religion og videnskab, så er de ligestillet med sekularisterne, og de er altså ikke bare en flok Løgnere, men også nogle krigsmagere og massemordere....