Der er mange ikke-kristne som studser meget over Treenigheden. Det kan jeg egentlig godt forstå, for den oprindelige græske forklaring på, hvad Treenigheden egentlig er, er næsten umulig at forstå for almindelige mennesker.

Jeg synes dog, at C. S. Lewis har en glimrende forklaring på det:

I rummet kan man bevæge sig i tre retninger: Højre, venstre, frem og tilbage, og op og ned. I et én-dimensionelt univers findes der kun to retninger, og det er altså en linje.
I et to-dimensionelt univers kan man tegne figurer som trekanter, cirkler og lignende, men man kan ikke tegne tre-dimensionelle figurer. I et en- eller to-dimensionelt univers er den tredje dimension uforståelig.

På samme måde er det for os, der lever i et tre-dimensionelt univers. I vores univers findes der tre-dimensionelle ting, og vi er selv tre-dimensionelle klart adskilte personer. Vi ved, at vi selv er noget helt andet end andre mennesker, og en gruppe på tre mennesker er netop tre forskellige ting.

Men i en højere dimension, hvor Gud er til, der er der ikke kun disse tre dimensioner. Her findes der stadig personer, men disse kan kombineres på måder som virker uforståelige for os. Vi kan stadig få en vag fornemmelse af, hvordan Gud er, men en sand erkendelse af det er umuligt.

Når en kristen beder til Gud, så ved han, at det er Gud han beder til, men også at hans viden om Gud kommer fra Kristus, der også er Gud, og at Kristus hjælper ham med at bede. Gud er målet for hans bøn, men Gud er også kraften inde i ham, der hjælper ham med at bede, og Gud er også vejen i livet som man som kristen går mod Gud. Gud er alle disse ting, men stadig kun én Gud.

Det er ikke for sjovt, når der bedes og Gud er ikke ligeglad!

citat: For mig er der én Gud, og ”treenigheden” synes at være et kunstigt begreb, som er svært at forstå. Hvordan kan Jesus både være menneske og Gud, og hvad er Helligånden egentlig for en størrelse?

Her ramme du noget helt centralt i kristendommen, nemlig det, at Gud er større end vor forstand. Guds væsen er et mysterium, som vi ikke begriber, men vi kender ham som Fader, Søn og Helligånd. Det er det, som er kernen i det kristne budskab. Når mennesker gør sig et billede af Gud, som de kan begribe, ender det som regel med, at de misbruger Guds navn. Det samme ubegribelige omgiver troen på, at Jesus som menneske også var Gud.

Din opfattelse af mission er desværre ret forudindtaget som om mission er bondefangeri. Mission er en væsentlig del af den kristne religion. Mission betyder sendelse, og vi er sendt af Gud til at hjælpe vore medmennesker. Denne hjælp kan også være at gå i dialog med deres religion og gudsopfattelse, ligesom Jesus konfronterede sin samtid med sit budskab om Guds kærlighed.

Treenigheden
Jeg fik en forståelse af treenigheden ved at tegne en trekant og sætte de tre ord i hver sit hjørne.
Figuren viser mig, at de tre begreber er afhængige af hinanden i den betydning, at der hele tiden er energetiske bevægelser mellem dem.
Uden denne bevægelse ville alt være statisk – stå stille – dø.
Faderen er den allerede vedtagne sandhed. Sønnen er ham der er i lære og Helligånden er den rene ubehandlede/ubetingede energi.
Hilsen fra André

...at advare folk om at de går ad en forkert vej?
Mission er i kristen optik Kirkens hovedopgave. "For jøde først - og for græker", som Skriften siger.
I øvrigt virker det til at Aron Skop har fået lidt galt fat i Treenighedsdogmet. Det skal dog ikke ligge ham til last - det er der mange danskere der har.

"Men begrebet ”treenighed” er et vigtigt kristent begreb, hvor tretallet står for Gud (faderen), Jesus (sønnen) og Helligånden."

Det korrekte ville være:

"Men begrebet "treenighed" er et vigtigt kristent begreb, som beskriver den éne Gud som Faderen, Sønnen, og Helligånden."

Man kan MÅSKE hjælpe til en form for forståelse (skønt vi aldrig nogensinde kan komme til at forstå Gud fuldt ud!), ved at se på en af de traditionelle lovprisninger i Kirkens fromhedsliv:
"Ære være Faderen, som har skabt os. Ære være Sønnen som har forløst os. Ære være Helligånden, som leder os til salighed"

Som Athanasianum siger: "Der er ikke tre guder, men én Gud.". Når den kristne taler om Treenigheden taler han eller hun altså ikke om et slags "guderåd", hvor tre guder sider og bliver enige om hvad der skal gøres på god demokratisk vis. Der er på en eller anden måde en kærlighedsrelation i Treenigheden. Faderen elsker Sønnen, som elsker Faderen, som sender Sønnen, som så giver Helligånden (Guds Ånd, ved Hvem profeterne i Tanach profeterede) til Apostlene, og fra dem videre til resten af Kirken.

Kære Aron,

Du har desværre misforstået det kristne hovedbudskab, der nemlig IKKE handler om det dobbelte kærlighedsbud, men om at Gud opsøger og frelser det fortabte menneske. Det gør han ved at sende sin søn, Jesus, for at vi ved tro på ham kan tilregnes hans retfærdighed.

Så selvfølgelig skal vi missionere - som jeg gør det nu! Aron, du kan eje retfærdighed ved tro på Jesus og dermed gå fri på dommens dag. Skulle jeg tie stille med det? Selvfølgelig ikke! Hvis du så vil tro noget andet, så værsgo!
Men nu har jeg da sagt dig det - og alle, der læser med! Hvis vi tror på Jesus, ejer vi al Guds velsignelse og herlighed og retfærdighed!

Skulle vi dømmes efter vores gerninger, var vi uden håb. Ingen kan jo opfylde loven, ingen kan elske Gud og næsten som påkrævet, ingen!
Netop derfor sendte Gud Jesus: For at frelse os ...

Nej, jeg kan ikke tie stille ... af respekt (jfr. din overskrift) for mine medmennesker.

Varme hilsner

Thomas Teglgaard

teglgaard.eftertanke.dk
thomasteglgaard.dk

TREENIGHETEN

Ved Fader, Sønn og Hellig Ånd
er kjærligheten gitt et bånd.
I hjertets, kroppens, blodets navn
er vi som Herren Gud til gavn.

Jeg håper man vil ha glede av å se Treenigheten forklart, på <a href="http://www.vaksinius.com/fra-bibelen/treenigheten">http://www.vaksinius.com/fra-bibelen/treenigheten</a>.

God jul!