Ifølge cistersiencermunken Thomas Keating betyder synd, taget fra hebraisk, at forfejle målet, og ordet er taget fra den tids sportsgren: bueskydning.
Målet er forening med Gud eller sagt med andre ord: at leve intimt forbundet med Gud, som Adam og Eva gjorde i Edens Have. Synd er altså at afskære sig fra Gud.
Derfor må mennesket ifølge den katolske kirke omvende sig og begynde at søge lykken i Gud i stedet for alle andre steder. Kun i forening med dets skaber finder mennesket lykken. Gud har skabt os til lykke, og som Augustin sagde: "Mit hjerte er uroligt, til det finder hvile i dig Oh Gud."
Man kan læse Thomas Keatings forklaring om bl.a. synd på bloggen: centeringprayerdk.blogspot.com Der er nogle oversættelser øverst til højre og m.h.t. definitionen på synd, skal man klikke sig ind på: "Påskens mysterier" side 18 nederst.
Hele talen beskriver den katolske opfattelse af de kristne mysterier.

Man må kunne vende sig imod Augustins besynderlige forestillinger om arvesynd uden at skulle tilslutte sig Pelagius’ overoptimistiske tanker om menneskets mulighed for at være syndfrit.

Jeg var i sin tid en del interesseret i Julian af Eclanum og hans skrift imod Augustin (som vi kun kender fra Augustins sidste ufuldendte skrift). Han vendte sig, efter min mening med et vist held, imod Augustins tanker om den medfødte synd ud fra en vis romersk rimelighedsbetragtning. Han hævdede bl. a.:

1) Man må dog på én eller anden måde have begået synd for at kunne være en synder. Ergo kan spædbørn ikke være syndere.

2) Den trossætning, at Jesus er undfanget ved Helligånden, skal dog blot sige noget om hans guddommelighed, den skal ikke, som Augustin (og senere Luther) påstod det, være bevis for, at det er via kønsakten, at synden nedarves, så Jesu syndfrihed kun kunne opnås ved en undfangelse uden kønsakt.

3) Kan gerne være, at det gamle testamente påstår, at kvinden efter syndefaldet skal føde børn med smerte, men man kan nu altså iagttage med sine sanser, at dyr, der føder, også har véer.

Jeg kan godt lide denne romerske snusfornuft. Hvilket ikke betyder, at jeg vil følge Julian i hans retfærdiggørelseslære, men nok betyder, at jeg får en vis mistro til Augustin. Når det i tiende bog af Bekendelserne bliver klart, at han betragter selve det, at vi har drifter, som identisk med arvesynden, og når det i samme bog kommer frem, at han ser det, vi kalder de natlige ufrivillige sædejakulationer, som bevis på, at synden har en utrolig magt over ham, så må vi tage afstand fra ham, og samtidig tænke med dyb beklagelse på alle de munke, der i århundrederne efter har følt dette naturlige tegn på, at de nu var kønsmodne mænd, som noget, de skulle angre og bede om tilgivelse for.

Nå, dette var et lille supplement.

Kære Britta!

Jeg er delvis enig med min navnebroders overvejelser omkring arvesynden. Dog går jeg endnu videre, idet jeg ikke blot hævder, at arvesynden ikke eksisterer, men at den umuligt kan eksistere.

Der kan umuligt være plads til både arvesynd, fri vilje og ansvar, når det gælder væsener med selvbevidsthed, sprog og logik.

Hilsen

Thomas


---------------
"Seksualiteten er den mudrede kanal, gennem hvilken synden flyder viedere fra slægtsled til slægtsled." - Kirkefaderen Augustin

Meget interessante betragtninger....

Hør her, hvad Helligånden fortalte mig, en dag, hvor jeg var ude at cykle.:

Han sagde: "Du ved godt hvad det var, der gjorde, at mennesker kom væk fra Gud? - Ikke?"
"Du ved, hvad det var, der gjorde, at Adam og Eva faldt, ikke?"

Hvortil jeg svarede: "Joe...." (Men var ikke helt sikker)

Han svarede: "Ulydighed!"

Og så fortsatte Han.: "Når mennesket fik lov til at kende forskellen mellem godt og ondt, var det fordi de var ulydige mod Gud"

(Husk på, at Gud er god og alt godt kommer fra Ham)

Og her kommer så "krøllen"/visdommen.....

Vores vej, tilbage til Gud, bliver så umådelig svær, fordi vi, når vi skal vurdere godt og ondt, sætter os selv i centrum for det.

Gud siger: "Lad MIG være din retfærdighed"

Men vi siger: "Jeg vil selv afgøre, hvad der er godt og ondt, eller hvad der, i mine øjne, er retfærdigt"

Gud vil, ved vores tro på Jesus Kristus og ved dåben med Hans Ånd, Helligånden, bringe os ind i et nært forhold til Ham selv.
I dette, nære forhold, vil Han genoprette det, der gik tabt ved vores fald (Det fald som Adam og Eva påbegyndte)

Gud er ånd, så de "mekanismer", der fik Adam og Eva til at falde, er de samme åndelige "mekanismer" idag.

Husk på, at alt var perfekt, da Adam og Eva levede. - Der var kun én ting, de ikke måtte.
I dag er der mange flere fristelser.

Men, alene den éne ting og så tanken/fristelsen, var nok!

"Har Gud virkelig sagt" (Var,hvad fristeren sagde)
"I skal da ikke dø" (Sagde fristeren)

Og de samme ord, hører vi i vores tanker, den dag i dag.
De samme ord, anvendes, for at holde mennesker borte, fra et nært, kært og intimt forhold, til Den Levende Gud, den dag i dag! (Husk nu på, at Gud er ånd)

Jesus siger: "Søg først Guds Rige og HANS retfærdighed, så skal alt det andet, gives jer i tilgift"

Og her kommer så det, vi ALLE, har så svært ved.....

Vi vil helst, at det er VORES retfærdighed og ikke Guds!

Det gør nemlig "ondt" på egoet, selvet, kødet, at skulle stole på Gud og adlyde Ham.
Ikke at det er svært. - nej, nej. Men, vort kød, vort selv, vil meget hellere det lette, det nemme, det, som er "rarest" for os selv.

Men Gud vil, at vi skal adlyde Hans Hellige Ånd og gøre det, Han siger. (Og Han taler den dag i dag)

"Om i dog vil lytte, til Ham, som taler i dag" (Står der i Hebræerbrevet)

Og se, hvad Jesus konstant siger: "Jeg er her, for at gøre Min faders vilje, som har sendt Mig"

Men kristendommen, har fået et drej VÆK fra Sandheden og væk fra det rene Ord. - Fordi der ikke længere prædikes troslydighed.

Der prædikes og undervises ikke i, at fornægte selvet og bære korset.

Der fortælles ikke om, at lade Gud være vor retfærdighed og stole på Ham og komme til Ham, hver gang tingene går os imod.

Vi går til hinanden, for at få luft, for vores uretfærdighed og frustrationer. Men vi burde, istedet, gå til Gud. Til Jesus Kristus.

Han er levende!
Han er god!
Han vil os det godt!
Han vil genoprette, hvad den første Adam mistede. (Læs Hebræerbrevet)

Men vi må gøre 3 ting, før det kan lade sig gøre:

1. Tro at Han findes
2. Stole på Ham
3. Elske Ham

Jeg har kendt Den Levende Gud, Jesus Kristus, i godt 5 år, nu, og KONSTANT "kæmper" jeg, med min selvretfærdighed, min egenkærlighed, mit hovmod og min egen stolthed, samt ulydighed, tvivl, oprør og mistillid.

Men alt det, kan jeg ikke bruge, overfor Gud!

Hans kærlighed "afvæbner" mig konstant! - Og afslører mit ego.

Ofte tænker jeg på de ord, Paulus sagde Rom7:

For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. v16 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. v17 Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.

v18 Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. v19 For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. v20 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.

v21 Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde. v22 For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. v23 Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer.

v24 Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? v25 Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov.

Men han fortsætter heldigvis, sådan her:

Rom8: Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. v2 For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. v3 Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, v4 for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. v5 De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. v6 Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. v7 For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. v8 De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.

v9 Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til.

Her ser man tydeligt, den "kamp" vi allesammen er midt i.

Vi vi så gerne, det gode, men de "midler" vi bruger, er ikke altid gode.
Vi vil så gerne, det rigtige, men når vi ser, hvordan vi behandler jorden og de mennesker og dyr, der er på jorden, samt hvordan det går med jorden, så må vi erkende, at vore "redskaber" mod det rigtige, har forkert udfald.

Hvorfor?

Fordi vi satte SELVET i centrum!

Vi skulle have stolet på Gud og sat Ham i centrum!

Det er ikke for sent!

Han Er og Han elsker at tilgive!

Han venter bare på, at vi vender om og søger Ham, af et oprigtigt hjerte.

Og at vi adlyder Ham.

Han er en god og kærlig Far!

Han er rig på nåde. Rig på tilgivelse. Og Hans trofasthed varer i evighed!

Det var dog et djævelsk langt indlæg. Men sådan er det vel, når man fører åndrig dialog med Helligånden, eller nok snarere har gang i selvreflektionen.

Midt i alt våset faldt jeg over denneher:

Og så fortsatte Han.: "Når mennesket fik lov til at kende forskellen mellem godt og ondt, var det fordi de var ulydige mod Gud"

Nu er det jo ikke særligt klogt, af en angiveligt intelligent skabergud, der har skabt væsener i sit eget billede, men uden etik, hvorfor de må styres gennem Herrens påbud og forbud, som dyr eller mekaniske dukker, at placere præcis det de mangler lige midt i Haven med en forbudstavle.

Det var ikke fordi mennesket var ulydigt mod Gud, at de brød det mekaniske regelsæt, men fordi de ville være mennesker. Først derved blev den fejl Gud havde begået rettet, og skaberværket var fuldbragt: det frie ansvarlige menneske.

Hvad skal vi egentlig med en så uintelligent designer?

Hilsen

Thomas


-------------
Som Faderen således også Sønnen:

Jesus mødte sine kritikere "med vrede"(Mark 3:5) og angreb købmænd med en pisk (John 2:15). Han viste sin respekt for liv ved at drukne uskyldige dyr (Matt 8:32). Han nægtede at helbrede et sygt barn indtil moderen lagde pres på ham. (Matt 15:22-28).

Hej Thomas M.

Tak for dine ord.

De er blot en klar og tydelig bekræftelse på Guds eget Ord.

Uden at du "ville det", har du skrevet det ulydighedens fader, har fyldt mennesker med, gennem tusinder af år.

Og i den satanske kirke, beder man: "Min vilje ske og det er hele loven"

Men vi, der tror på en kærlig og god Far, beder: "Vor Far, Du som er......, ske DIN vilje, som i Himlen, således også her på jorden.....For Dit er Riget, magten og æren. Amen!

Det du forsvarer, er selvet!

Men Jesus siger: "Fornægt dig selv!"

Du anklager Gud!

Men Gud har kun én anklager og det var ham, der gjorde oprør mod Gud og som blev sendt ud af Himlen!

Hvorhen?

Ned på jorden!

Denne verdens ånd.

Læs Bibelen.

Jeg beder til, at du må omvende dig og komme til at kende Gud og kende Hans rige nåde og Hans afgrundsdybe kærlighed.

Gud er kærlighed!

Gud velsigne dig!

citat:
Nu er det jo ikke særligt klogt, af en angiveligt intelligent skabergud, der har skabt væsener i sit eget billede, men uden etik, hvorfor de må styres gennem Herrens påbud og forbud, som dyr eller mekaniske dukker, at placere præcis det de mangler lige midt i Haven med en forbudstavle.

Det var ikke fordi mennesket var ulydigt mod Gud, at de brød det mekaniske regelsæt, men fordi de ville være mennesker. Først derved blev den fejl Gud havde begået rettet, og skaberværket var fuldbragt: det frie ansvarlige menneske.

Hvad skal vi egentlig med en så uintelligent designer?



Hvis man undersøger de nærmere omstændigheder, så finder man ud af, at det ikke er Skaberen eller ´designeren´ der er uintelligent:

Romerbrevet 5:12: Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede.

Og hvad var det så der gik galt? Jo, vi tager den én gang til, for prins Knud og http://onlinedebat.religion.dk/showthreaded.php?Cat=0&Number=34471&an=&page=0&vc=1

... og jeg kan tilføje:


Eftersom tilværelsen var enkel for Adam og Eva, var lydighedsprøven det også. Ikke noget spidsfindigt eller kompliceret. Blot en simpel, lille ting. Ja, blot ét eneste forbudt træ midt i det store område, hvor de boede og hvor de dyrkede agerjorden.

Altsammen i perfekt logisk harmoni med Jesu senere ord:

"Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store." (Lukas-evangeliet 16:10)

Er det moralsk ansvarligt at et etisk fuldkomment væsen underkaster et væsen uden etik (dyr) en etisk lydighedsprøve?

Udfaldet er jo givet på forhånd, dyret fejler uvægerligt, og hvis det fuldkomne væsen tillige er sadist, kan dyret straffes, alene af den grund, at det er et dyr.

Jeg mener at vi bør behandle alle væsener anstændigt, også magisk tænkende religiøse væsener, der ikke selv formår at tænke sig frem til de etiske fordringer de er underlagt qua menneske, men må have pind i ryggen i form af en almægtig skabergud.

Hilsen

Thomas


------------
"Du burde altid gå i sorg og pjalter, med øjnene fulde af tårer. Du har ødelagt menneskeslægten; for dine synders skyld måtte Frelseren lide døden." - Den kristne kirkefader og helgen Tertullians forbitrede råb til kvinden i "De culta feminarum", I,1. - Det er sådant vrøvl den slags forkølede myter kombineret med magisk tænkning fører til!

citat:

Eftersom tilværelsen var enkel for Adam og Eva, var lydighedsprøven det også. Ikke noget spidsfindigt eller kompliceret. Blot en simpel, lille ting. Ja, blot ét eneste forbudt træ midt i det store område, hvor de boede og hvor de dyrkede agerjorden. )





Ja, det var en god historie.