Kærligheden er livets lidelse værd

Begrebsforvirring i sjælesorg?
Af Stig Dankert Hjort

I sin loyale anmeldelse af Skriftestolen (DR2 den 27. januar) gengiver og fremhæver Psykoterapeut Bent Falk (Kristeligt Dagblad 1. februar) den forståelsesramme, som han antager ligger bag mediepræstens udgangspunkt for den sjælesorg, han ydede overfor en ung mand, der led af en generel følelse af tilværelsens meningsløshed, og som natten forinden havde mistet sin far.
Bent Falk skelner mellem reel skyld og indbildt skyld. Dette svarer, mener han, til forskellen ml. reel magt og indbildt magt. Og endvidere på at ”mening” ikke nødvendigvis er en god ting. Altså: den kristelige pointe skulle set i sammenhæng med fjernsynsudsendelsen være, at den unge mand bliver gjort opmærksom på, at han ikke behøver at føle en indbildt skyld over en indbildt magt, han alligevel ikke har, altså fx over sin fars dødsfald eller sin oplevelse af, at livet er meningsløst.
Et centralt spørgsmål er: Hvordan kan præsten vide, at den unge mand lider under en ”indbildt” skyld over sin fars dødsfald, eller en ”indbildt” skyld over, at han ikke kan finde sin mening i tilværelsen? Er det ikke en lige så aktuel mulighed, at den unge lider under en ”reel” skyld over sin fars død, og over at han ikke kan finde mening med sit liv? Altså at den unge mand lider under ”reelle” samvittighedsproblemer? Disse forhold undersøger præsten ikke! Og i øvrigt: Med hvilken ret sætter præsten sammenhæng mellem ”skyld”, som han til tider anvender som et kristent begreb og begrebet ”afmagt” som han til tider lader fungere som et psykologisk begreb? Er her ikke tale om psykologisme? Altså at kristne begreber forsøges reduceret til psykologiske begreber?
At præsten arbejder ud fra egne konstruerede begreber ses tydeligt, når han ud fra samme referenceramme, som han anvender hele vejen igennem udsendelsen, benægter den unge mand at tage sit ansvar for ikke have besøgt sin far nok på dennes sygeleje. Her kommer præstens referenceramme i så tydelig konflikt med både tankegangen bag kristen sjælesorg og bag en psykoterapeutisk indgangsvinkel, at selv en sympatisk anmelder som Falk dog i det mindste må give mig ret i, at her begik præsten virkelig en fejl. I Falks øjne er det dog kun at regne får en detalje i en ellers vellykket proces, mens det fremgår tydeligt af udsendelsen, at fejlen netop opstår som en naturlig konsekvens af den af præsten på forhånd antagne begrebs- og referenceramme.


Stig Dankert Hjort, filosof og psykoanalytiker er bestyrelsesmedlem i Psykoterapeutforeningen samt medstifter af Kriseterapeutisk Center, Vandkunsten 3, København. Mail: mailto:SDH@philpsych.dk