Bibelen og mennesket
Bibelen er ikke en drejebog for mennesket som skuespiller.
Den er derimod et tilbud, der kan give indsigt i og forståelse af os selv som menneske og medmenneske.
Hilsen fra André

Findes der noget mere eksklusivt end at tro på en religion? Man identificerer sig med denne tro og føler sig bedre end andre.

Alle hævder deres tro på en speciel religion og mangler fuldstændig selvkendskab. At den tro man har, er baseret på døde bøger og læresætninger skrevet og fortolket af andre mennesker.

Hvem søger Guds rige, forståelsen, først?

Livet er aldrig i en bogs døde læresætninger. Livet er her og nu, altid. Ligesom forståelsen af én selv og andre er lige her og nu, altid.

Gud er ikke Gud for døde, men for levende og for at kende Ham og Hans Søn må man forlade de døde læresætninger og begive sig ud i livets nu.

Dette er Gud Søn. Den levende forståelse og erkendelse. Den ikke-valgte opmærksomhed på livets evige nu, som vi møder det gennem begivenhederne i vores liv.

Det er af overmåde vigtighed at være opmærksom her og nu. Og at handle her og nu.

Nuet er evigt. Gennem dets brændpunkt bevæger fremtiden sig, mens den evigt bliver nu, og evigt igen bliver fortid.

I dette det eneste eksisterende nu sker alting. Alt andet er kun tankevirksomhed. Fortidens, erindringens bevægelse som tanke ind i fremtiden.

Intet er mere forskelligt end at leve i tidens strøm, fortidens evige bevægelse og så det, i stedet at leve i det evige nu.

I nuets evighed viftes fortidens bevægelse, som tanke og erindring, hele tiden bort så, at livet kan være.

Der er ingen fortrydelse, intet nag, ingen retfærdiggørelse eller fordømmelse.

Det levende sind glemmer konstant fortiden for at kunne være uden baggrund.

Men for at kunne være stille, må man fostå sig selv. Hvert øjeblik må man se sig selv og være opmærksom i sit forhold til omverdenen.

Tiden er fødsel, ungdom, liv, alderdom og død. Alt sammen tankevirksomhed og erindring. Nuet, evigheden er evigt ungt fordi det konstant er og konstant glemmer fortiden.

Tilgivelse er fordømmelsens modsætning og derfor en synd. Et levende sind fordømmer ikke, for det bærer ikke nag. At bære nag er selviskhed med alt hvad det indebærer. Det er at tage sig selv højtideligt.

Alle disse ting ønsker vi ikke at undersøge. Vi vil have det fortalt så vi kan tro på det. Ingenting undersøger vi selv.

Tag med mig op på månen og kig ned på Jorden, en underskøn blå planet i et uendeligt univers. Kun i menneskets formørkede sind er der adskillelse mellem den ene religion og den anden. Glem jeres religioner og mød det virkelige liv.

Kun mennesket render rundt på denne planets overflade og tror på alt muligt forskelligt inde i deres egne hoveder, mens hele universet ryster på hovedet over denne dårskab.

Tror du virkelig at der findes en religion for de specielt udvalgte, som tror på en bestemt bog? Du tager fejl, men hvem andre end du selv kan rette denne fejl ved at forstå, at det er en fejlagtig opfattelse?

Tag dig sammen menneske. Du er et fjols. Den verden som kunne være et paradis af kærlighed og forståelse ødelægger du med din uduelige selviske tankevirksomhed. Denne verdens virkelighed er et resultat af dine handlinger i virkelighedens nu. Den kan kun blive anderledes hvis du selv vælger at handle anderledes.

Hvis ingen andre gør det, så gør det selv. Handling er alt.

Tag dig sammen menneske. Ingen anden end du selv kan vælge at gøre det.

Du er et fjols som ødelægger selve dit livsgrundlag og alle vores andres. Vi som måbende ser på din konstante vedbliven..

Du er ikke Guds barn andet steds end i din egen fantasi.

Vær stille menneske og lyt. Det er Guds stemme der taler nu og selv om du taler om mig hele tiden kender du mig ikke.

Tag dig sammen menneske. Elsk din næste og overlad resten til mig.

Du får ikke lov til at ødelægge livet og kærligheden du kærlighedsløse væsen.

hvor vover I at tale om Gud, som er kærlighed og forståelse?

jmp skrev:

Kommentar:
Du og Andrè er nogle "kønne" filosofiske" fænomener, som gerne vil være både filosofiske og "åndelige", men der hverken hale eller hoved på jeres forsøg på, at fremsætte nogle valide udtryk om religion eller om Gud.
Det skyldes ganske enkelt fordi I ikke kender Ham og Kristus!

jmp skriver:
Citat:
Alle hævder deres tro på en speciel religion og mangler fuldstændig fuldstændig selvkendskab. At den tro man har, er baseret på døde bøger og læresætninger skrevet og fortolket af andre mennesker.

Hvem søger Guds rige, forståelsen, først?
Citat slut.

Kommentar:
Hvor ved du fra, at troende kristne "mangler selvkendskab"??
De har netop tværtimod nået til det punkt, hvor de måtte opgive sig selv og tage imod tilgivelsen og nåden i Kristus og det er ikke opnået på grund af døde bøger eller læresætninger!
Nej, det har Guds Ånd, Helligånden åbenbaret for dem i deres inderste og åbenbaret sit ord for dem og plantet troen i deres hjerter!
I øvrigt har troende kristne ikke en religion, som er læren om religiøse love og regler og metoder til at nå et højere niveau, noget som Gud slet ikke har noget med at gøre.

Troende kristne lever derimod et eksistentielt liv i efterfølgelse af Kristus og for dem er Ordet blevet til liv og lyset i deres liv.

Citat:
Du er ikke Guds barn andet steds end i din egen fantasi.
Citat slut.

Kommentar:
Sikke dog noget vrøvl du også skriver her!
Man er et Guds barn, fra det øjeblik man har taget imod evangeliet om troen på Jesus Kristus i sit hjerte og med
sin mund har bekendt, at Jesus Kristus er Herre!
Så du og Andrè har noget at lære her!!

Jeg ved ikke rigtig om du prøver at lege Gud i dine sidste kommentarer, men det kunne se sådan ud,men det er jo blasfemi at tro at dine fattige ord og udtryk er et billede på noget af Gud.
Jeg skulle hilse og sige, at du er langt fra Gud og at du derfor ikke ved hvad han gør og siger!

mvh
disciple

Selvfølgelig leger jeg ikke Gud, jeg er bare mig. Men blot i kraft af din bemærkning beviser du, at du ikke ved hvem Gud er.

man kan da ikke blive ''Guds barn'' blot ved at bekende sig til ham i ord. det gør enhver idiot og de skaber totalt ufred i verdenen ved deres manglende selvkendskab og forståelse.

Eftersom du bekender dig til Pauli vrøvl om den døde og genopstandne ''Kristus'' fatter du intet af, hvad jesus taler om.

Jesus talte hårde ord om farisæerne og de skriftkloge og Han væltede kræmmernes boder i templet i vrede over deres besudling af det hellige.

De kristne i dag soler sig i deres egen velbjergethed og de har forvandlet Jesu ord til det som Han hadede.

Jesu ord henviser til følsomheden i dit hjerte hvert et sekund og hvert et nu når du står over for et andet menneske. Dét er handlingens øjeblik og i det øjeblik viser du dine frugter og hvem du er.

Det er så uendelig let at bekende sig til Pauli ord om den døde og genopstandne Kristus, men de er ikke korrekte.

Måske du, som HansKrist, synes, at Jesu ord i bjergprædikenen er for svære at overkomme men ikke desto mindre er det efterfølgelsen af disse ord som har betydning.

Ikke din farisæiske og skriftkloge tro.

For mig som elsker Jesus lukker du døren til Guds Rige uden selv at være gået derind. Guds Rige er hjertets følsomhed, den uendelige kærlighed og forståelse. Kun de rene af hjertet kan se Gud.

Det vil sige, de, som i hjeretet ikke har nogen som helst form for svig.

Guds Rige er Hjertets Egenskab.

jmp skrev:

Kommentar:
Igen en masse vrøvl fordi du ikke kender Guds rige. Hvis du gjorde, så ville du ikke skrive som du gør, idet du tager hele evangeliet om Kristus bort og skaber din egen tro og jeg lukker ingen dør, for jeg er selv gået ind i den dengang da modtog frelsen i Kristus og derfor kender jeg vejen til -Gud gennem Kristus!

Ja, kun de rene af hjertet skal se Gud, dem som har fået deres synd renset i Jesu blod og modtaget tilgivelsen og frelsen i Jesus Kristus.
Og det er dem som ikke har svig i deres hjerter!

*Din sidste linie er
rent ud sagt noget nonsens, som intet har med Guds rige at gøre!

Guds rige består af de som er kommet og som vil komme til tro på Kristus og som lever i det.

Kristendommen er ingen lære, den er eksitentiel, for den skal omsættes i den troende og bliver den ikke det, så er det ikke troen, som findes i den person, men derimod religiøsitet.

mvh
disciple

...for de, som ønsker at forstå sandheden.

Din tro er ren magitænkning. Du er overtroisk når du tror på, at mennesket kan blive ''frelst'' ved at bekende sig til Jesus.Det er der så mange der gør og de leder mange vild.

De kender ikke kærligheden og forståelsen og derfor dømmer de andre. De lever i synd mens de påkalder sig Jesu navn. Jeg behøver ikke at argumentere det kan vi se hver dag.

Faderhuset, de frygtelige afrikanere, de evangelisk kristne i USA. Alle er de hyklere, som hverken forstår sig selv eller elsker Gud fordi de ikke har nogen anelse om hvad kærlighed, forståelse og tilgivelse er.

Du har ret i, at Jesus døde for din skyld således at du kunne tro på Ham, men det indebærer også at du gør hvad Han siger. Jesus genopstod ikke fra de døde og historien om Helligånden er det rene vrøvl.

Din indvielse til Kristus er din egen indbildning men hvis det kan få dig til at gøre godt og leve et smukt liv, så er det helt fint. Men ingen Kristne har ret til at tage sig selv og deres egen fortolkning til våben overfor anderledes tænkende.

Din Gud er antropomorf og din idé om at jesus kommer tilbage for at møde ''De hellige'' er noget vrøvl.

Jesus er ikke antropomorf.

Det lys, som oplyser ethvert menneske er forståelsen. Den eneste sandhed.

Jeg er bestemt ikke enig med dig jmp i din måde at argumentere og i dine læsninger af evangelierne (som de gang på gang bliver os præsenteret af dig her på religionsdebatten) og ej heller nu i dine misforståede ideer om det antropomorfe (menneskelige i Gud (Kristus)) som noget mindreværdigt og diskvalificerende ved den kristne Gudsforståelse, tværtimod er det kristendommens force og særkende (at det unikt menneskelige og hvert unik personlighed tilkendes Guddommelig værdighed (tanken om at Gud Søn (Kristus-tanken) der er lige Gud Fader/Skaber og Gud Ånd)). Mere ris til jmp's røv omkring hans misforståelse af det antropomorfe som noget diskvalificerende i Gud, nøjagtig som islam, findes sidst under punkt 1)*.

Jeg er bestemt ej heller enig med disciple, men ville modsat dig jmp (der argumentere ud fra en immanent fornuft, eller forståelse alene der er klinisk renset for enhver form for kristen spiritualitet (du ejer simpelthen ingen spiritualitet jmp, hvilket fremgår af alle dine indlæg efterhånden (og det har disciple dog selv om den er forfejlet/misforstået og uden Kristus, men med stærk Gud og Bibel)) argumentere imod disciple ud fra de Kristusvidnesbyrd vi finder i NT (især Paulus).

Det skal lige siges at når jeg argumentere imod Disciple, da argumentere jeg også imod Hajmad med flere, ja stort set imod alt det oversøiske lort vi får fra bibelbæltet i USA, hvor vestens intellektuelle forfald er at de kontinental europæiske filosoffer og metafysiske tunge drenge gennem de sidste par hundrede år, er gået i glemmebogen, takket være den angelsaksiske positivisme og pragmatisme (dette ses hos Dawkin og Lone Frank mfl der ingen subjektmetafysisk tænkning magter og det ses i frikirkerne der har arvet deres "lort" (svage tro og blinde tro (såvidt Paulus)) fra vore dages bibelbælte USA, der ej heller formår at tænke dybt over noget som helst).





http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/389599:Kirke---tro--Den-typiske-kirkegaenger-er-ikke-saa-typisk

Følgende skrev jeg på min facebook til ovenstående link fra Kristeligt Dagblad:

Selvfølgelig er kirkegængerne fra Socialdemokratiet og SF og det skyldes en dyb forståelse for evangeliet, at Venstre også er repræsenteret skyldes 1): tradition og opvækst, og 2): at evangeliet og kristendom misforstås og forveksles med en... liberal frihedsideologi for de priviligerede og begunstigede her i verden, hvor man opfatter sig selv som Guds kæledægger (særligt udvalgte), også det der er typisk for frikirkerne der forveksler "troen" og det med Helligånden, med et superego (superego konstruktion) der rager op og flagrer rundt i de højere luftlag og det helt uden jordforbindelse (uden forståelse for inkarnationen: Kristus, vores immante Gud-menneske, Kristus; vores immanente og konkrete Kristus personlighed og spiritualitet der naturligt i efterfølgelsen er bundet alene i et spirituelt virke (etik) til gavn og opbyggelse for næsten (og netop ikke har nogetsomhelst at gøre med en guddommelig ubetvivlelig superego konstruktion, overbygning, man jubler over der styrer verdens gang og som man tilslutter sig uden at magte at argumentere menneskeligt herfor, Kristi-ligt herfor, hvorfor disse troens analfabeter, blindt troende, argumenterer ud fra Bibelen og det der står her og ikke ud fra Kristus konkret her og nu (opstandelsestanken og Kristus som Herren), vores Kristusparticipation, som de intet aner om). Med de kontinentaleuropæiske sværvægtere af filosoffer til at forstå Paulus, som Badiou, Agamben og Zizek og HansKrist (Bonhoeffer; Tillich og Barth der var erklærede socialister ud fra evangeliet (Paulus)) vil det billige frikirke snak og gøgl vi har arvet fra det republikanske USA snart være et overstået kapitel her i Europa. Europa der altid har formået at tænke dybt over tingene vil ikke accpetere denne totalt forfejlede og falske, sjofle og overfladiske, kristendomsforståelse vi har arvet fra bibelbæltet i USA. Alle taler om at overalt i verden spiller religion en hovedrolle, blot ikke i det sekulære europa, men bare vent og se, som så ofte før, er det hende Europa der barsler med det sandt menneskelige, Kristus, det menneskelige fra Gud og i Gud.




1)*:


Kristus, Gud som menneske (ikke mennesket Jesus der ophøjes til Gud, da Jesus er sandt menneske) her får vi virkelig at se hvad Gud kan og vil som menneske for os i kærlighed, i vores liv, på vores banehalvdel. Vores Kristusparticipation er kommet istand via vores længsel efter Gud, som Guds fødsel i vores liv, og nu er efterfølgelsen at vi lader os føde i Gud, menneskets fødsel i Gud er efterfølgelsen. Det er Gud der længes efter vores svar på kaldet, Guds Ordet Kristus. Det er denne den 8. dag vi nu befinder os i. At vi heroisk letter røven og lader os føde i Gud, iklæder os Kristus. Alene heri finder vi parusien og den eskatologiske dynamik, som vores apokalyptiske modige Kristusiklædning, som ikke er uden risiko, men er at sætte sig selv på spil og ikke at gemme sig bag falske ideer om at Gud med vold og magt vil gennemføre den eskatologiske proces. Den eskatologiske proces mod parusien er vores iklædning Kristus (menneskets fødsel i Gud (Kristus der bliver alt i alle)), det er den 8. dags spiritualitet, det er en kreativ heroisk indsats fra vores side af, det er ikke ufarligt (en betryggelse med Gud som almægtig, da Gud kun virker et sted, og det i den kærlige kreative dialektik mellem os og ham, altså i Kristus (Gud er en eigenweltsk mitweltsk manifestation og Gud har aldrig så meget som på et eneste tidspunkt virket gennem magt og vold, determinerende mægtig udfoldelse, Gud kan kun i Kristus (den spirituelle kærlige dialektik (Helligånden (8. dags spiritualitet)) mellem Gud og mennesket (Sønnen og Faderen)) og Gud kan kun hvis vi svarer, at vi lader os iklæde Kristus (derudover findes intet Gud, men det er sørme også rigeligt at det er i Kristus, netop at Gud er her, dog er det tåbeligheden (for den filosofisk trænede græker) og forargeligheden (for jøden der ventede sig noget mere guddommeligt mægtigt) ved Pauls evangelium om Jesus Kristus).


Smagsprøver på den ægte 8. dags Spiritualitet i Kristus, Helligånds spiritualitet i Kristus:



mange kærlige hilsner HansKrist.

Hej jmp.!
Med al respekt for dine synspunkter, jeg vil kommentere dem en smule, blandt andet fordi, du optræder noget respektløs overfor de mange mennesker, der behøver en religion at støtte sig til.
Dine synspunkter knytter sig godt nok ikke til en bestemt religion, men de er alligevel religiøse, fordi de knytter sig til det i tilværelsen, vi ikke begriber.
Jeg er f.eks. helt hjælpeløs, hvis jeg skal svare på spørgsmål som: ’Hvordan begyndte liv?’. Hvis jeg blev tvunget til at svare, ville jeg nok begynde med noget om atomer og molekyler og det, der er mindre, men derfor blæser det endelige svar alligevel i vinden. Vi aner intet om begyndelsen. Og vi aner intet om evigheden. Derfor har vi fundet på ordet Gud.
Ordet Gud er her et pseudonym for hologram, som kort betyder, at ’helheden er i delen’.

Den Gud, vi tror på, er en, vi selv kreerer. Det er et nødvendigt mentalt fundament, som vores verden begrænses af, fordi det grænseløse – det som ingen årsag har - vil opløse vor oplevelse af at være individer i en verden – et hologram – vi selv er en del af.

Vi – mennesket – er i et dilemma. Vi kan mærke livet, og vi kan leve det; men vi kan kun forklare det gennem symboler.
Jeg er meget fascineret af Krishnamurti, som i over en menneskealder har talt over den ganske verden om nuet og opmærksomhed i nuet. Dér, hvor vi kan mærke, men ikke beskrive hologrammet.

Min påstand er, at vi ikke kan se noget uden en baggrund – et spejl, og der er altid en baggrund. Om ikke andet så himlen. Både den vi ser med vore øjne, og den vi skaber i vort sind.
Uden baggrund findes ikke. Vi kan ikke se os selv ved at kigge ud i den blå indre eller ydre luft. Bevidst eller ubevidst lever vi i et hologram.

Nuet ses på fortidens og fremtidens holografiske baggrund.
Begge dele er et tankeprodukt. Vi ser – husker – ikke fortiden, som den var.
Erindringen – fortiden – gennemgår en kreativ proces, der passer til vore ønsker og drømme. Det er den måde, vi forstår os selv på.
Fortid og fremtid er de energier, der giver liv til tilværelsen.

For år tilbage bad jeg mine elever skrive en historie på højst 1 A4 side. Jeg samlede dem sammen. Ca. ½ time efter bad jeg dem skrive den samme historie. De to historier indeholdt stort set de samme hovedelementer, men var derudover meget forskellige. Erindringen er kreativ.
Livets hologram er som en film, som vi skaber for at give livet mening.
Hilsen fra André

Jeg syntes det er sjovt, at i altid prøver at brede det ud og tale som om i taler på vegne af alle. Hvis i skaber noget inde i hovedet på jer selv, for at give jeres liv mening, så er det helt fint med mig. Men fordi i gør det, er det jo ikke ensbetydende med at vi andre gør det samme. Det er det man kalder en logisk-fejlslutning.