Tak for dit indspark Jørgen Jørgensen. Selv om emnet er ganske alvorligt tager du en lidt humoristisk indfaldsvinkel - til et emne som ellers hurtigt kunne blive til en højtravende teologisk debat.

For mig at se viser hele emnet, at kirken er på glatis. Trosbekendelsen og måske hele Bibelen kan vel være til debat, som du selv anfører, men det skal så handle om det saglige og teologiske indhold og ikke om letkøbte og politisk korrekte tilpasninger til vores hverdag.

Men spørgsmålene er vel i virkeligheden disse:

Hvem er kirken? Hvad er kirken? Hvad er religionen? Hvem er religionen til for? - og hvorfor har vi i det hele taget brug for en religion og en kirke at have den i??

I lighed med nogle af de meget tidligt beskrevne religiøse samfund, så har vores moderne og noget egoist-udviklende samfund, skabt en stærk opposition til den traditionelle (og konservative) opfattelse af religionen.

Stærke kræfter i samfundet "forlanger" at religionen og samfundet skal være moderne og tilpasse sig vores tider - fordi det hverken er lykkedes kirken eller religionen at holde fast i samfundets indbyggere. Kirken har mistet taget i "kunderne" og bliver opfattet som gammeldags og uden fast bund i samfundets problemstillinger og udfordringer.

Når kløften mellem kirken og dens religion på den ene side og samfundets indbyggere på den anden side, øges og når folkets forståelse af kirkens rolle i dagligdagen "fortyndes" til at være et praktisk samfundsmæssigt arrangements-kontor, som tager sig af navngivelse, bryllupper og begravelser - så er det ganske naturligt, at samfundet efterspørger en sådan bredde i denne samfundsmæssige service, at også bøsser og lesbiske, ateister og folk som egentlig slet ikke har taget stilling til tro eller ej, også kan blive betjent med den service, som denne kirke kan stille til rådighed, og som i vid udstrækning er betalt af samfundet som helhed.

Når så den bredere del af samfundet stiller krav om ændringer i kirkens tilbud og service, for at de kan føle sig godt betjent af denne del af det offentliges serviceydelser - så vil der uvægerligt komme alvorlige mislyde i forhold til den del af kirken, som holder fast i religionen bag kirken.

Når du holder fast i Bibelens grundlag og i den trosbekendelse som vi har i dag, så skyldes det jo dit religiøse standpunkt, som jeg i vid udstrækning deler.

Men du er samtidig ansat i en kirke, som på en lang række områder har problemer med religionen; Når man skal være "hele folkets kirke" kan man risikere at være ingens kirke, fordi ingen føler kirkens rolle som kirke løftet ud over det ceremonielle ved dåb, bryllup og begravelse.

Og når man i kirken kan have ansat præster som stiller spørgsmålstegn ved Bibelens autoritet og måske endda ved Guds eksistens, så må kirken forstå, at man herved gør sig ufatteligt sårbar overfor krav om tilpasninger af kirkens funktioner og services til at passe til de verdslige behov. For kirken har jo ikke formået at holde fast i den grundlæggende forskel på religion og politik, og man har ikke evnet at forklare befolkningen, hvorfor religionen har den form som den har - og at religion ikke lader sig bøje af politiske hensyn.

Nu står vi der, hvor vi tilsyneladende skal tage stilling til tilpasninger, som ikke stemmer overens med kirkens religion - men måske med kirkens placering i samfundet.

Derfor er spørgsmålene også; Er kirken folkets kirke? Er folket kirkens folk? En folkekirke kan jo risikere at skulle være så bred, at den ikke er religiøst fundament for nogen som helst.

Når samfundet flytter sig så man i praksis ikke ønsker at tale om hverken Gud eller Djævlen og ikke ønsker at tage stilling til, hvad der er rigtigt og forkert - fordi alt er lige rigtigt i vores samfund - så kan folkets kirke i den form den har udviklet sig, ikke holde fast i den trosbekendelse, som kirken har. Fordi man ikke har noget som helst at holde fast med. Man har givet køb på hovedparten af kirkens fundamentale grundpiller.

Derfor er debatten lige nu meget forudsigelig: Mange ønsker en kirke der passer til dem og deres behov - uden at der skal stilles krav til dem. Mange forstår simpelt hen ikke religionens fundament, fordi kirken har glemt at forklare dem det.

Ny trosbekendelse eller en ny Bibel? - eller fastholdelse af det vi har i dag, men som færre og færre forstår og accepterer som deres religiøse fundament. Hvad er værst?

Udviklingen er trist - men vi kommer til at forholde os til den! Og Kirken er nødt til at forholde sig til sin fremtidige rolle; Et religiøst eller et ceremonielt center for folket?

Jeg tror desværre, at Den Danske Folkekirke har tabt spillet - fordi Kirken ikke har den religiøse opbakning og derfor ikke det religiøse fundament, som den har brug for, for at være et meningsfyldt centrum for folket.

Beviset ligger i politikernes lyst til at kræve at kirken skal indrette sig på måder, som ikke er i overensstemmelse med den grundliggende religiøse opfattelse. Ikke fordi der har været en religiøs drøftelse af former og baggrunde - men alene nogle politiske krav til den kirke som færre og færre betragter som et religiøst center i samfundet.

Ny Bibel? - det er prøvet før. Når det religiøse indhold bliver for besværligt for folket, kan man jo bare omskrive indholdet. Så er man pludselig i overensstemmelse med de autoriserede tekster. Gammelt trick der er lykkedes adskillige gange.

Ny trosbekendelse? - er vel heller ikke rigtig noget nyt. Men når den fornyes og tilpasses det, som et gennemsnit af den danske befolkning vil kunne acceptere at sige højt over for andre, så mister den sin betydning i forhold til den enkeltes personlige stillingtagen til et gudsforhold.

Et nyt Fadervor? - må blive en naturligfortsættelse.
"Hellige vorde dit navn..." "fri os fra det onde" "ske din vilje" o.s.v. er jo en stærk personlig bekendelse, som nok ikke kan tages helt for pålydende, hvis man ikke vil acceptere "hele pakken".

Nyt dåbsløfte? - vil være nødvendigt, for ikke at komme i konflikt med en ny trosbekendelse, som erklærer tro på den treenige Gud og som forsager Djævelen og alt hans værk. Kan vel indskrænkes til at være et navneritual. "Hvad er barnets navn?"

Konfirmationen skal vel afskaffes - fordi der ikke er så meget at bekræfte.

Bryllupsløftet - "I lyst og nød" og "Ægtefolk for både Gud og mennesker" kan vel indskrænkes til at give samfundets velsignelse af ægteskabet og håbet om at det holder.

Begravelsesceremoniens tekster må så også omlægges, da troen på døden som en søvn, på en genopstandelse og på et liv efter døden vel ikke skal tages som selvfølgeligheder i en kirke med en trosbekendelse, der ikke for alvor bekender troen på disse grundlæggende religiøse elementer.

Tilbage bliver så de højtidelige ceremonier, med orgelspil og flotte rammer - og højt til loftet, på mere end én måde. Et sted, hvor det officielle samfund leverer den service som folket ønsker - uden at blande religion for meget ind i det.

Tankerne løber lidt i retning af de bryllupspaladser som kendes fra de ateistiske samfund; Ceremonisteder uden hule religiøse rammer og sikkert steder, som nogle præster vil synes passer dem godt, fordi de ikke skal stille op til den evige eksamination om tro.

For os som fortsat tror på at Bibelen har en rolle at spille, i den form som den nu har, og som faktisk tror på hovedparten af indholdet i den nuværende trosbekendelse (men ikke på det med den hellige almindelige kirke, ment som Folkekirken)vil der altid være gode brugbare alternativer - i form af frikirker og trossamfund, der sætter den personlige tro i centrum.

Og her er der ikke nogen aktuel debat om, at ændre i trosbekendelse eller evt. skrive en ny tilpasset Bibel.

Her vil der være behov for endnu flere præster, som tager udgangspunkt i Bibelens religiøse fundamenter frem for i en kirkelig form, som ikke har noget stort folkeligt grundlag.

Den Danske Folkekirke er på glatis - og derfor er den på vej til at være i modstrid med "sit folk", der ikke vælger kirken som et religiøst centrum, men som et offentligt ceremonielt centrum.

Og derfor vil der nok komme en ny "tros"-bekendelse og måske også nye udgaver af Bibelen på et tidspunkt og de kirkelige ceremonier vil blive krævet ændret, så de ikke stiller for store krav til deltagerne.

Men det ændrer ikke ved det enkelte menneskes ret til at bekende sin tro på Gud og lyst til at forsage Djævelen.

Hvor der det godt skrevet Jørgen Jørgensen. Hatten af for det ! For du har jo helt ret. Det er der vi er, som du skriver. Jeg kan bare tale for mig selv... at jeg skulle først "møde" Gud / Herren Jesus kristus, før jeg forstod hvem Han er. Og så kan det nok være, at mit største og vigtigste ønske var/ er, at leve tæt og nær Ham, og selvfølgelig ønske at gøre det Gud siger i sit Ord til os, (som instruktionsbogen til livet, Han har givet os.) Men al hjælp til det, - fra Gud selv, i min magtesløshed. !!
Jeg kan ikke leve uden Guds nærvær og fred, i den kærlighed, Som gives os igennem HelligÅnden i Jesus Kristus. Med Guds hjælp i alle ting, små som store, i hverdagen. Og, med det store håb, som Jesus tilvejebragte, som vores Herre, Frelser, bedste ven og Gud, så vi kan komme tilbage til Gud, vores skaber og Far i Himlen, evigt og altid, i Guds fuldkomne Kærlighed, fred og glæde. (Det biver ubeskriveligt vidunderligt og fantatisk !!!)
Men jeg føler mig også "heldig", fordi jeg på selvmordets rand, i min store fortvivlelse... fik lov til at "se" Jesus og hans Genkomst på himlens skyer, - som gjorde at jeg selvfølgelig også måtte overgive mig til Ham fuldt og helt lige på stedet !! og leve med Ham hver dag. Og Tak for det kære Herre Jesus !!! (Og derfor kan jeg heller ikke holde min mund om det, og tror heller ikke jeg skal.)
Det er jo som den Samariske kvinde ved brønden, eller Maria Magdalene. De måtte også fortælle hele byen om Jesus, Guds Søn, som de var så heldige og priviligerede at få lov til at møde, i deres elendighed, - hvor de fik tilgivet alle deres mange synder, og fik en chance til at begynde et helt nyt og rent liv sammen med Gud. Det er jo det Gud vil, at vi skal indse, at vi ikke kan leve uden Ham, og at det heller ikke er meningen.
Hvis vi forstår at Jesus jo er Livet selv, fordi Han var med til at skabe os, sammen med Gud-Faderen og Gud-HelligÅnden, så forstår vi også at vi selvfølgelig ikke har livet, hvis vi ikke vil have med Ham, = LIVET, at gøre. (Johs.1. Brev kap. 5 vers 9-14).
På min Hjemmeside www.elin-quist.dk kan man læse om det Syn jeg fik om Jesus`Genkomst i skyerne. En videofilm og mine malerier om det.

De nykriste vil vel komme nærmere deres tro,
ved at at skrive en ny trosbekendelse og må-
ske gå så langt, at skrive en ny bibel, så-
dan at hele biblen kommer i overensstermmelse
med deres gud - guldkalvens - gudelige planer
for hele jorden og hvad der er på den.
Mon også guldkalvens tilbedere mener, at gud
- Moses's gud - har skabt grise, minke, kyl-
linger, lam, kalve, for at guldkalven skal
slagte dem i et kæmpe blodbad for gud, som
de fortæller os sådan, at Moses's gud - og
ikke guldkalven - er skaberen af alt, jorden
og al det liv der findes i jorden, men derfor
enig med guldkalvens jødisk/romerske globali-
serede demokratiske Belsebub tilhængere i, at
alle de forannævnte har Moses's gud skabt til
velsignelse for guldkalven.
Jeg er efterkommer af de gammelkristne, hvoraf
mange blev udrenset af det romerske rige i år-
ene efter romernes korsfæstelse af Jesus, og
har næsten den tro, at jøderne og romerne er
ved at udrense de sidste af os grækere, pose-
damen, Gunnar, Simon Peter, Mogens, Hans Jørg-
en og alle andre af dem, der stemte nej til
romtraktaten i 1972, og hvor vi alle, grisene,
minkene, kyllingerne, lammene, kalvene og de
andre, blandt dem grækerne, er ved at nå til
enden for Moses's gud skabninger, hvor guld-
kalven sørger for udrenselsen af os, ved hjælp
af deres gudsskabte kemikalier.

Mange tak til Jørgen Jørgensen. Jeg er meget enig.

Og i forhold til den her “tilpasnings” debat, så er det meget simpelt. Ønsker man at have en kirke og ikke en sekt, så må man bygge på bibelen og Jesu lære.

Jeg kan kun erklære mig enig med dig, Jørgen Jørgensen.
Det jeg læser lidt mellem linjerne - og især i FlemmingU's indlæg - er, at Folkekirken som institution måske har overlevet sig selv. Altså igen over til debatten: Adskillelse af kirke og stat.
Hvis Folkekirken bare skal være et serviceorgan for politikernes stemmetal, så er det ikke min kirke længere. Politikere, hvoraf efterhånden en stor del er af anden tro end den kristne, skal ikke bestemme over min tro. Hvis jeg vælger at tro på Kristus, så indbefatter det for mig også de (få) ubehagelige sider. For de store fordele overskygger da disse små ulemper. For når man ikke tror på synden, tror man vel heller ikke på nåden, barmhjertigheden, syndsforladelsen. Og uden dem har vi ingen kristendom, så er folkekirken ikke kristen længere. Så kan vi lave alle vore kirkebygninger om til kulturhuse. Historisk ville det være ærgerligt at smide op til 800 års tradition i vasken; men det er ikke det vigtige.
Det kunne være en fordel, at komme ud af kirkerne, for så skal man lige pludselig ud blandt folk - er tvunget til at missionere. For har kirken ikke glemt betydningen af det ord (at sende ud), og kan det ikke også være en dråbe i det bæger, som får kirken til at blive udvandet.
Som ansat i kirken (det er jeg også) ser man mest "Tordenskjolds soldater". De kommer til kirken. Man prøver så ihærdigt på, at invitere nye inden for ved at lave masser af nye former for arrangementer, begraver troen i en masse velment staffage og håber, at de bare får en lille bitte smule kristendom med hjem på et eller andet tidspunkt; men folk ser simpelt hen ikke invitationen. Jamen så må man - i stedet for at invitere - begive sig ud i junglen. Det var også det, Jesus gjorde. Han havde ikke et stort flot hus på denne jord, hvor han inviterede folk til at komme. Han tog ud og opsøgte synderne på deres tilholdssteder. Hans Fars store hus med mange boliger, hvor han inviterede folk til at komme, var ikke af denne verden.
Skal kirken til at tænke anderledes: En præst er ikke, fra sit kontor, en forvalter af ritualer og prædikenskribent, men bliver til en missionær, som kommer ud til synderne på sine slidte såler og forkynder evngeliets nåde for dem der virkelig har behov.
Måske er Frelsens Hær nærmere ved evangeliet end Folkekirken er?

Christian Budde skrev:

De har i hvert fald landets bedste slogan, der måske også er det sjoveste og ærligste. Et super-godt tilbud man nemt kan blive fristet af...

Den nye bibel skulle være på trapperne: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/401890:Kirke---tro--Filosof-skriver-ateistisk-bibel.

Måske ved vi ikke helt precist hvad der siges i skrifterne.
Meget af det der prædikes bliver fastholdt, på trods af at der er tvivl om forståelsen.
For eks. "Den hellige treenighed" - Faderen Sønnen og Helligånden.
Mange kan ikke se en Treenighed i det billede.
Følger vi noget uden at vide hvad er, bliver der aldrig den religionslighed, som der jo nok eksisterer i den sidste ende.
Ingen ansvarlige køber en blind tro, som erstatning for problemer der står og skal løses. Derfor skal kirken overleve,
er det måske via en tur på skolebænken.