Gud som virkelighed
’Er religioner ikke bar ’varm luft’’, spørger Carsten Korsholm Poulsen den 13. dec. 2010..
Naturligvis – undskyld udtrykket – er det det. Og den varmer vi os ved. Det gør Carsten også i sine mange filosofiske og interessante tanker og overvejelser. Her er lidt flere.

Vi aner intet om hvordan verden er skabt, og den usikkerhed kan vi ikke leve med. Derfor skaber vi Gud og med troen, som erstatning for viden. Men jeg kan ikke finde ud af forskellen. I troen er der en usikkerhed - eller er der? Ateisten har også en Gud, en tro, han kalder det bare noget andet. Verdens mangfoldighed af liv er ufatteligt, og, så langt, som jeg kan forestille mig, når vi aldrig til et bare nogenlunde sandsynligt svar på, hvordan det hele begyndte – eller på at der aldrig har været en begyndelse – eller hvad der var før den, og før den igen osv.

Er din tro indiskutabel, overvinder den al tvivl og alle spørgsmål om livets tilblivelse – og hvad liv i det hele taget er for en størrelse.
Det er en interessant (og meningsløs) forestilling, at forestille sig ingenting. Ingenting eksisterer simpelthen ikke. Hvis der ikke var noget, hvad var der så? Det tomme rum? Ja tak, men noget har skabt det tomme. Hvis der ikke er noget i det tomme rum, ville der falde sammen til – ja – ingenting. Og hvad ville der så være tilbage? Tankerne bider sig selv i halen.

Religioner er ’varm luft’, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at Gud også er det. Gud kan være udtryk for en begyndelse, vi ikke kender og aldrig kommer til at kende, fordi spørgsmålet om, hvad der var før begyndelsen, altid vil melde sig i vores bevidsthed.

Om man er ateist, kristen eller noget tredje, så der altid en tro, som aksel hvorom hele livet drejer.

Hilsen fra André

Gud som virkelighed

du skriver: ”Vi aner intet om hvordan verden er skabt, og den usikkerhed kan vi ikke leve med. Derfor skaber vi Gud og med troen, som erstatning for viden.”
Jeg syns du vender det hele på hovedet. Gud skaber gennem sine åbenbarelser jorden på ny, gang på gang. Det er gennem Ordet som udgår fra Hans budbringeres mund som skabelsen kommer i gang. Det er den åbenbarings himmel som Gud lader sin tjenere rejse som får skabt alt på ny i menneskets virkelighed. I de hellige bøger er der tale om den verden som mennesker skaber med hjælp af Guds Sendebud
I en af bahá’í-troens fastebønner lyder et afsnit: ”Jeg bønfalder Dig, O min Gud, ved det Brev, der så snart det udgik fra Din viljes mund, har fået havene til at bruse og vindene til at blæse og frugterne til at blive åbenbaret og træerne til at springe ud og alle fordums spor at forsvinde og alle slør til at blive sønderrevet, og dem, der er Dig hengivne, til at haste frem mod lyset fra Deres Herres åsyn, den Uindskrænkede, om at gøre mig bekendt med, hvad der lå gemt og skjult i Din visdoms gemmer. Du ser mig O min Gud holde fast ved Dit navn, det Mest Hellige, det Mest Strålende, det Mest Magtfulde, det Mest Storslåede, det Mest Ophøjede, det Mest Herlige, og klynge mig til sømmen af den klædning, hvortil alle har klynget sig i denne verden og i verden, der skal komme.”
For mig at se er det en af de mest subtile beskrivelser af tilværelsens skabelse og cykliske forløb.

Religion er langt mere en varm luft, den har potentialet at gennem heden den besidder sammensmelte tidligere stridende folkeslag. Det er dets funktion, og i perioder når Guds kærligheds ild brænder i menneskers hjerter har den også vist sig i stand dertil.
Det har aldrig været nok at administrere sig ud af en katastrofe. Intellektet er godt men det er ubrugeligt uden kærlighed. Man kan godt se følgende citat fra Bahá’u’lláh’s pen som en advarsel til vores livsstil.
”The civilization, so often vaunted by the learned exponents of arts and sciences, will, if allowed to overleap the bounds of moderation, bring great evil upon men. Thus warneth you He Who is the All-Knowing. If carried to excess, civilization will prove as prolific a source of evil as it had been of goodness when kept within the restraints of moderation. Meditate on this, O people, and be not of them that wander distraught in the wilderness of error. The day is approaching when its flame will devour the cities, when the Tongue of Grandeur will proclaim: "The Kingdom is God's, the Almighty, the All-Praised!"

Betænk at vi I år vil passere syv milliarder mennesker på kloden.

Mvh Jacob