Selv om det slider mig mest pinefuldt op - fysisk og psykisk, er jeg bevidst om, at jeg ALDRIG kan stoppe med at forsøge at gøre, hvad en kærlig himmelsk kraft (kan kun tro værende Gud) fortalte mig, jeg skal:

"at hjælpe andre nødlidende, pinte og svigtede med-mennesker"!

Jeg troede engang, at langt flest mennesker, som kalder sig troende på Gud, de havde mest til fælles, uanset forskellig religion, og derfor kunne samles om, at gøre godt, næstekærligt og retfærdigt overfor alle andre med-mennesker.

Idag har jeg for ringe tro på, og håb om, at troende på Gud kan samles og enes, på tværs af religion og kultur mm, for at gøre fælles indsats for det gode, næstekærlige og retfærdige.

Siden jeg havde min ubegribelige oplevelse med, at jeg - og mine forældre - blev talt til, af en kærlig kraft, har jeg utallige gange stillet mig selv spørgsmål om, hvorfor mennesker - langt flest - handler og virker - for mig at opleve og mene, mere eller mindre:

"rådne og Guds-forladte"?

Desuden stiller jeg et utal af spørgsmål til mig selv om, hvorfor jeg skulle tales til, når jeg stort set INTET evner at lykkes, eller når jeg - til idag - nærmest INGEN SUCCES har haft med, at jeg har forsøgt virke socialt, og bl.a. derved har forsøgt at tjene-, og være tro imod - Gud, eller den kærlige kraft, som opsøgte mig omkring år 1994/1995?

Jeg måtte gætte og tænke mig til, hvordan jeg skulle hjælpe andre med-mennesker - i nød, fordi jeg ikke fik at vide, hvordan jeg skulle bære mig ad. Jeg har prøvet - igen og igen - at bede Gud om, at jeg får mere præcist at vide, hvordan Gud ønsker, at jeg skal hjælpe eller støtte, som fortalt? Æv, jeg har ikke fået noget tydeligt svar, så jeg gætter, og jeg prøver - på forskellige måder, nok til jeg dør.

Selv tror og mener jeg, at jeg IKKE lykkes, fordi jeg er på en "umulig at lykkes godt med opgave" fordi, at nærmest ingen andre mennesker vil-, eller ikke lyster, at lytte seriøst til, hvad jeg har af oplevelser, meninger, budskaber mv..

Mange vil så naturligt mene, at jeg ikke er dygtig nok, eller jeg gør mit arbejde for ringe, forkert, eller jeg har ikke de rette evner til, at jeg kan tjene Gud godt nok. Disse tanker får jeg selvfølgelig også, om min egen person!

Når jeg tænker negativt om mig selv, så ender jeg med, at jeg ikke kan tro, at Gud vælger at tale til det forkerte menneske!

Altså, hvad IKKE giver mening for mig selv, og måske for stort set alle andre mennesker, det er jeg overbevist om, alligevel har en fornuftig mening, anway for Gud, uanset jeg, og sikkert stort set alle andre mennesker, IKKE forstår det!

Hvorfor skriver jeg ovenstående?

Svar. Jeg vil orientere om, at enhver kan behandle mig, som de vil det, eller vælge helt at ignorere min person, og mine fortællinger. What ever, så ændrer det ikke på virkeligheden, uanset den f.eks. ikke omtales, og ikke diskuteres.

Når jeg oplever, at jeg bliver totalt ignoreret af samtlige danske magthavere, af alle nyhedsmedierne, samt af langt flest "almindelige" medmennesker, så ved/tror - jeg, at jeg må tale om forhold og fakta, som åbenbart næsten alle IKKE tåler, eller IKKE lyster, at der bliver sat fokus på! Hvorfor?

Spørg venligst dig selv om, som jeg gør det:

"Hvorfor ignoreres Johnny Lauritsen, og hvorfor ignorerer jeg også selv Johnny (hvis du gør det)?". Tak!

Læs evt. min hjemmeside, hvor jeg prøver fortælle, hvad jeg har oplevet, der idag har gjort mig sygeligt rasende, samt ekstremt frustret og trist over, som jeg oplever langt flest af alle mine medmennesker, især de med mest magt, politikere, media-folk, mange embedsmænd m.m.fl..:

http://www.magtkampen.dk

Kh
Johnny
f/Danske Troendes Parti
Johnny Lauritsen
Århus

Det er udmærket at tjene Gud i det sociale rum. Det vil sige overfor andre mennesker som man kan være der for hvis de har personlige eller samfundsmæssige problemer. De kan også hjælpe én selv for vi er alle mennesker på lige fod og vi kan alle have brug for hjælp.

Det er denne samhørighed, at komme hinanden ved i dagligdagen, som er kærlighed. Belønningen ligger i, at man ved sig selv ved at man har gjort det rette samt i de forhold man får til andre mennesker ved at være der for dem i deres dagligdags virkelighed.

Man kan ikke overbevise magthavere og andre, man kan kun selv handle ret i sin egen virkelighed.

Det drejer sig derfor ikke om at overbevise andre, men selv at handle udfra sin egen forståelse.

Dernede, i samfundets dyb, skjult fra den store offentlighed, vil dit forsøg på altid at handle udfra din egen overbevisning, farve din specifikke dråbe i havet rød. Andre, som ser hvordan du handler, vil gøre ligeså og snart vil den røde farve brede sig i hele havet.

Men hvis din dråbe ikke bliver rød vil havet aldrig blive rødt.

Man bør derfor altid handle udfra sin egen forståelse i livet her og nu blandt de mennesker der er omkring én her og nu.

Altid at bestræbe sig på at gøre det rette, uanset hvad verden siger...

...det er at tjene Gud.

Hej kære johnny.

Det er som jmp skriver.

Gør det som du er overbevist om er det vigtigste.

Hvis meningen med livet er at elske sin næste som sig selv, så handler det måske ikke så meget om hvem der tror på det du oplever og hvem som ikke gør. Så handler det om at du føler dig elsket og deler denne oplevelse med dine brødre og søstre, så de også føler sig elsket.

Dine kærlige tanker spreder sig som ringe i vandet, lidt ligesom den metafor som jmp bruger.

Når du intuitivt lytter til Gud, så afspejler dine handlinger også den kærlighed som du oplever kommer fra Gud. Der er ingen som du skal overbevise om noget, og heri ligger der en fantastisk følelse af frihed, fred og ro.

Når du slapper af i dit sind, så går du ud i verden og udstråler styrke, tålmodighed, kærlighed og glæde, og dine medmennesker kan mærke på dig at du hviler i dig selv og bliver så inspireret til at finde ud af hvordan det kan være du er så fredelig, forstående og kærlig.

Dem som har brug for din hjælp kommer helt af sig selv. Det eneste du skal gøre er at lytte til dit hjerte, Johnny.

Der er ingen anstrengelse i at tjene Gud. Det handler ikke om at frelse nogen eller ændre på nogen eller noget, men at acceptere at du i sandheden er elsket og se at dine brødre og søstre er elsket som du er elsket. Når du viser verden at der ikke er noget at være bange for, så viser du at Gud i sandheden er virkeligheden. Så viser du at den skyldfølelse som tynger menneskets sind ikke er sand.

Det handler ikke så meget om din adfærd og handlinger, men mere om hvad du føler og tænker. Et barn f.eks mærker meget tydeligt om du er bange, selvom du gør alt for at kontrollere din adfærd. Alle mennesker mærker det som vi ikke kan se med de fysiske sanser, men børn især reagere meget hurtigere på de mere subtile impulser eller hvad man nu vælger at kalde det.

Så start med at forbind dig med den kærlige kraft du har oplevet, og lad det blive dit udgangspunkt for dit liv. Nu mere du oplever denne kraft, nu mindre tvivl og usikkerhed vil der være i dit sind. Mærk hvor elsket du er, og accepter det som din sandhed. Og gå så ud i verden og hvis at du forstår dine brødre og søstre og ikke dømmer dem. De er alle smukke engle i dit sind, og når du ser dem som smukke engle, så er du ligeglad med hvad de tror på, hvad de siger og hvad de gør.

Når du bliver bange, fortvivlet og usikker, så lyt stille og roligt til dit hjerte. Lyt ikke med din forstand, men lyt intuitivt. Hvis du øver dig hver dag med at lytte intuitivt, så bliver dit sind mere og mere stabilt. Så vakler det ikke så meget. Så bliver det nemmere og nemmere at være autentisk i alt hvad du tænker, føler, siger og gør.

Hvad gør det at andre mennesker ignorere dig hvis du har Guds fulde opmærksomhed, Johnny?

Hvad gør det at andre mennesker ikke ser dig, hvis du i sandheden ser dem?

Hvad gør det hvis andre mennesker dømmer dig, hvis du i sandheden ikke dømmer hverken dig selv eller dem?

Hvad gør det hvis andre mennesker ikke forstår dig, hvis du i sandheden forstår dig selv og dem?

Hvad gør det at andre mennesker ikke bahandler dig godt, hvis du i sandheden behandler dig selv og dem godt?

Det som du oplever som skal lykkes, det er allerede sket. Det eneste som kan fuldt ud lykkes, det er Guds kærlighed. Det som blokere vores bevidsthed om kærlighedens tilstedeværelse, det er vores overbevisning om at vi ikke fortjener at føle os elsket. Se på denne overbevisning, og se hvor latterlig den er. Og når du ser den som det den er, så er den meget meget nem at give slip på.

Håber du finder mod til at gå vejen som fører dig derhen som du i sandheden ønsker at komme hen.

Kærligst Jan.

Nu dogmatiserer du igen igen ubetænksomt jan serotonin.

Nej Børn er dybt afhængige af de fysiske sanser, af moderens omsorg og neuroaffektive afstemning, altså den fysiske kontakt. Hvis man overlader barnet til de subtile impulser og ikke fysiske sanser, da får barnet varige neurologiske men eller besværligheder og handicaps.

Følg med i moderne neurobiologi og psykoanalyse Jan Serotonin og forlad dit religiøse verdensbillede og forhold dig til virkelighed, den sanselige virkelighed og led ikke folk bag lyset.

Barnet er afhængig af moderens fysiske nærkontakt (meget endda, tænk på Hitlers børnehave og hvordan det gik disse børn) og ansigtskontakt og de projektioner der foregår her, hvor barnet og moderen projicerer og mødes i denne interaktion, der befordrer den følelsesmæssige neurologiske udvikling.

Dine tanker om at de fysiske sanser er mindreværdige stammer fra en tid da menneskets sind lå badet i religiøs overtro, i dag er vi blevet klogere på alle disse forhold, og ingen er længere i tvivl om de fysiske sansers altafgørende betydning for barnets udvikling og ja for alle os voksnes sundhed og helse.

Netop det der er gået tabt hos mange moderne mennesker der lider af stress er kontakten til den gamle lugtehjerne, langt ind i hippocampus. Igen at få kontakt til denne dyriske sanselige hjerneafsnit restituerer hippocampus og hullerne i nervevævet her, så folk igen begynder at kunne huske og kommer fri af deres stress. Det er sanseligheden der er undertrykt, hvorfor danmarsk førende forsker på stressområdet også foreslå have og blomster og planter terapi til mennesker med stress. Sanselighed, sanselighed. En ny æstetik må vi udtænke og det sker de kommende år. Vi er på vej imod en ny følsomhed og sanselighed, det ses overalt. Som vi glædelig må hilse det velkommen alle steder, også som vi ser det i forbindelse med tantra, men så sørme også i forståelsen af børns udvikling og opvækst, hjernens modning som jeg påpegede det ovenfor.

Vi må turde være konkrete. Vi må turde Kristus der er konkretionernes konkrethed. Det der er skjult for os er kroppen og vores fysiske sanselighed, det religiøse abstrakte sindslige har alle umiddelbart kontakt til, demens og psykoser truer alle steder fra og vi må være på vagt.


mange kærlige hilsner HansKrist.

Dejligt at se dig, Hanskrist.

Ja, du har ret meget langt hen af vejen, Hanskrist.

Det er godt med noget berøring og sanselighed/følsomhed.

Jeg foreslog blot at det var muligt at komme i kontakt med det som fortolker det vi sanser. Det er smukt at opleve den direkte kontakt som ligger dybere end de fysiske sanser. Det er meget intimt at opleve denne kontakt.

Jeg talte en gang med en mor som ikke kunne forstå hvorfor hendes barn ofte var så urolig. Hun fortalte at hun ellers var meget i fysisk kontakt med barnet, nussede om det og var meget opmærksom på det du hentyder til. Det viste sig at hun faktisk i sit indre var meget stresset følelsesmæssigt, og ikke havde tid til at finde ud af hvad det handlede om. Først troede hun det var barnet som der var noget galt med, og de gik til læge og prøvede forskellige ting. Men barnet viste blot moderens indre tilstand. Da moderen begyndte at finde tid til at kigge indad og komme i kontakt med det som stressede hende og få det bearbejdet, da faldt barnet også til ro.

Det konkrete er blot en billede på vores indre tilstand, Hanskrist.

Blomster, kroppe og alle andre former forgår, men kærligheden i vores hjerte er uforgængelig.

Også mange kærlige hilsner til dig, Hanskrist.

Kære Johnny

Jeg har læst din hjemmeside, og som svar på det spørgsmål: "Hvorfor ignoreres Johnny Lauritsen, og hvorfor ignorerer jeg også selv Johnny (hvis du gør det)?", vil jeg sige til dig, at man udmærket godt både kan acceptere mennesket, Johnny, og samtidig tage afstand fra og ignorere det nødråb, som du sender ud. Som du råber i skoven, får du svar. Når det er sagt, så kan jeg sagtens forstå din fortvivlelse over den ulykkelige situation, du står i med dit liv og din søn. Jeg har hørt mange af DR’s sociale brevkasser med Hanne Reintoft ”Ret og pligt” på P1 og ved, at det kan være svært at komme igennem det sociale system og få bevilget det, man er berettiget til. Hvis du bor i en boligforening, hvor der er en social brevkasse, som der er i nogle boligforeninger, vil jeg anbefale dig at kontakte den.

Jeg kan sagtens forstå, at du som bistandsklient og anklager overfor de offentlige myndigheder kan overreagere i din egen sagsbehandling, men en overreaktion fastlåser de menneske i systemet, som varetager systemet, og som af politikerne er presset til at være tilbageholdende med de økonomiske bevillinger.

Som udenforstående kan det være svært at forstå, hvorfor I med den kærlighed, I har i jer, hvormed I har ønsket barnet uanset handicap og er i stand til med stor kærlighed at samarbejde om barnet, ikke er i stand til også at lade jeres kærlighed smelte sammen i en kærlig omsorg for hinanden omkring barnet og give barnet den tryghed, det er at vokse op i et kærligt familieforhold i et hjem med både en mor og en far.

Den kærlige himmelske stemme, som du kun kan tro, kan være Gud, og som fortalte dig: "at hjælpe andre nødlidende, pinte og svigtede med-mennesker"! er efter min umiddelbare bedømmelse ikke Guds stemme, du har hørt. I det himmelske sfære eksisterer både de gode Gudfyldte ånder og de negative dæmoniske ånder side om side. De gode Gudfyldte ånder gejder os ind på livets vej, hvor vi fyldes af en indre glæde, fred og harmoni, og de negative dæmoniske ånder, som kan iklæde sig fåreklæder, skaber fortvivlelse for os. De dæmoniske ånder udnytter også et menneskes fortvivlelse til at holde mennesket fastlåst i sin fortvivlelse.

At udvise næstekærlighed er at elske sin næste som sig selv. Den, der ikke er i stand til at elske sig selv, er fritaget for at elske sin næste, og kan heller ikke elske sin næste. Selvom om man ikke kan elske sin næste, kan man udmærket udføre medmenneskelige handlinger, men sådanne handlinger giver ikke en indre glæde, men kun tilfredsstillelsens glæde over at opleve sig selv som et godt menneske. Næstekærlighed, som ikke udspringer af pligt, men af ren kærlighed, giver glæde og livsenergi.

H.C. Andersen skrev: ”Gud giver os nødderne, men han knækker dem ikke for os.” Livets opgave er at knække de nødder, Gud har givet os. Meningen med livet, er at vi skal lære af livets erfaringer; gøre livets oplevelser til livsvisdom, hvormed vi med kærlighed er i stand til at forstå vore medmennesker og den situation, de befinder sig i. Din opgave i livet er at lære tilgivelsens kunst, for kun gennem tilgivelse kan du slippe dig selv fri af de dæmoniske kræfter, der holder dig fastlåst i fortvivlelsens tilstand. Jeg siger ikke dermed, at du ikke skal søge hjælp til at prøve at få din sag taget op på ny hos de sociale myndigheder, men jeg siger, hvis du ikke slipper din vrede, er du din egen værste fjende.

Det er en svær situation, du står i, men kun du selv kan skabe forandringen, og jeg vil opfordre dig til at finde en vej til at skabe denne forandring, som kan være svær at står med alene, hvorfor jeg vil opfordre dig til at finde en person, der kan støtte dig i at frigøre dig af din vrede.

Må du følge Kristusvejen og opnå fred og harmoni i din sjæl.

Fred og alt godt
Peter