Strejker

Strejker og argumenter
Strejker kan være nødvendige, men de er også en falliterklæring for begge parter.
Parterne – som ellers har en del år på bagen – har ikke sat sig nok ind i debattens værktøjer. Lad mig et par af de vigtigste:
For det første skal man have sine egne argumenter i orden. Det har man som regel som påstande, der mangler det vigtigste, nemlig at neutralisere modpartens argumenter.
Det eneste argument arbejdsgiveren har er ’konkurrenceevne’, og selv om det er svær at imødegå, har vi hørt nogle få, men de er blevet hørt som en kylling i en hønsegård.

Der er en godt gammelt ord, der siger: ’Den der ikke slår til, slår’, og det er, hvad fagbevægelsen benytter sig af. Men den duer ikke længere i et samfund, der er så oplyst som vores. Vi er ikke længere så autoritetstro, som for 50 år siden, og det må parterne naturligvis tage hensyn til. ’Konkurrenceevne’ og ’forskelsudligning’ er ikke længere tilstrækkelig. Stauning har gjort sit. Nu må der nye boller på suppen.
Både uddybning og gensidig forståelse for hinandens situation er de metoder, der fører til mere engagement hos begge parter.
Konkurrence er for barnagtigt.
Hilsen fra André