Vanetænkning og Gud

Vanetænkning
Vanetænkning er som at bladre i en gammel slidt dagbog.
Man oplever kun erindring – intet liv.
Livet har sat sine spor og givet erfaring, men det er også at se en film om et liv, der er gået og ikke kommer igen.

Der er vel ikke noget andet sted, vi møder vanetænkning mere udtalt end i kirken. Bibelen er, siger nogle, Guds ord.
Andre siger – blandt andet jeg – at bibelens ord kan nogle gange være inspirerende. Andre gange det rene volapyk. Den gruppe hører jeg til.

Der er i øvrigt mange andre mennesker, der har sagt kloge og vise ord end forfatterne til bibelen.
Jeg kender ikke forfatteren til følgende, men de er en eftertanke værd:
’Forsøm ikke din egen have
For at luge i naboens’.
Du kan godt bruge bibelen som lugejern, men din egen ubesmittede (dvs. rene menneskelige) samvittighed er lige så god; men den kan være svær at komme i kontakt med, fordi den har egoet at kæmpe mod.
Men når du sejrer, føler du dig som et rigtigt menneske – og altså medmenneske.
Et andet klog ord, jeg stødte på lyder:
’Det er en stor gave
At vide, hvornår man
Gør forholde sig tavs.
Det burde jeg – måske – have gjort nu.

Hilsen fra André