At miste livet i troen

At miste livet i troen
Når man knytter sig dogmatisk til en religion, mister man livet i den.
Der er religioner, som ikke tillader det personlige forhold, og som forlanger, at man følger religionens ord, som det udlægges af den autoritære autoritet.

Den autoritære autoritets tid er forbi i den mest civiliserede del af verden, men holdes i hævd i visse andre dele, hvor det derfor ikke er muligt for det enkelte menneske at opdage højere indre værdier end dem, der dikteres af det autoritære system, som ordets magt og ikke sjælens indsigt.
Relationer mellem mennesker holdes på den måde inden for rammerne af den autoritære tolkning, og udelukker dermed den mangfoldighed af værdier, som det enkelte menneske har, og som er en uvurderlig kilde til indre opdagelse, som fortæller om det potentiale, der står til rådighed, når dogmatikken har forladt dig og bevidstheden om hvem du er, kommer til syne.
Du skræller det ene lag af løget af efter det andet, indtil du har frigjort dig for det forudfattede og er inde ved selve kernen, hvor troen bliver en levende organisme i menneskeheden.

Hvis vi skal bruge det religiøse i sproget, er dette Guds billede – livet i troen.
Hilsen fra André