jmp skrev: Flemming Vang bliver fornærmet, hvis man anfægter hans tankebygning og prøver at gå bagom begreberne.
Jeg kan se, du fortsætter med dit snik-snak, jmp.
Hvorfor i alverden skulle jeg dog blive fornærmet på dig?
Jeg er derimod nået til et punkt, hvor jeg er blevet godt og grundigt træt af dine indlæg, som for mig fremstår mere og mere forvrøvlede.
Den rationelle reaktion på dette er, at jeg fortæller dig det og herefter undlader at spilde mere tid på dine indlæg.
Og det er, hvad jeg har gjort, men det er på ingen måde udtryk for, at jeg er fornærmet.
Og så bliver jeg altså lige nødt til at opponere mod, at dine udgydelser skulle være udtryk for, at du "går bag om begreberne".
For mig at se bliver det derimod mere og mere tydeligt, at du slet ikke har fattet begreberne, selvom du ikke viger tilbage fra at klistre dine fantasier på Jesus Kristus.
Du slutter med at skrive:
"Det er så let at lade sig narre af tanken. Den bringer bud fra lle verdenshjørner om nød og elendighed. Men bliver den stille så er der kun det, som er.
Og det, som er, er skønhed og kærlighed"
Mere verdens- og virkelighedsfjern kan en filosofi (religion) da næppe blive.
"Det, som er" er identisk med "virkeligheden", har du tidligere skrevet, men det er tydeligt, at du ikke ønsker at forholde dig til "det, som er".
I stedet ønsker du at forholde dig identificerende til Gud, og ud fra denne navlebeskuende selvtilstrækkelighed kan du udtale:
"Og det som er, er skønhed og kærlighed".
I kristendommen gælder det på ingen som helst måde om at meditere sig bort fra virkeligheden, men at se den i øjnene uanset hvor hæslig den måtte være.
Og dernæst gælder det om at handle ud fra troen, som indeholder det håb, at det kan nytte noget at handle, selvom opgaven kan se håbløs ud.
For det er ikke mig eller min egen intelligens, der skal udregne den måde, hvorpå det skal gå i opfyldelse, som indeholdes i Fadervor:
"Ske din vilje på jorden, som den sker i himlen".
Men troen indeholder det håb, at det vil komme til at blive til virkelighed, og troen indgyder den kristne det håb, at det kan nytte noget at handle, selvom "det, som er" på ingen måde endnu er "skønhed og kærlighed"