Jeg har også et ydmygt bud, med udgangspunkt i ateismen og naturvidenskaben


Ja, jeg vil mene der er logik i verdens ondskab. Den er styret er forskellige menneskelige motiver - hovedsageligt egoistiske og selvcentrerede motiver. Ønsker man fx verdensherredømmet og at alle skal indordne sig ens styre, så er det logiske - og nemmeste at gøre det med vold - altså ondskab.


Da der ikke er en "højere intelligens" er spørgsmålet selvfølgelig noget sludder Men ondskaben opstår, vil jeg mene oftest i forbindelse med uvidenhed. Hvis vi alle vidste, hvorledes tingene faktisk hang sammen, ville vi oftest også være enige om, hvorledes tingene skal ordnes.


Tror faktisk alle har et nogenlunde godt bud på hvad fænomenet kærlighed er. Det er bare ikke alle der føler kærlighed for andre herunder empati og samvittighed - mangel på dette kan jo også føre til onde handlinger.

Martin Herbst:
"I kristendommen forklarer man denne modsætning i verden med en modsætning i det enkelte menneske. På den ene side er vi Guds børn, skabt i hans billede til at leve livet i lyset af hans godhed og kærlighed. På den anden side er vi syndere."

I lignelsen om hvedemarken og ukrudtet er det fjenden (Djævelen), der har sået ukrudtet, der må være et billede på det onde. Når afgrøden (hveden) skal høstes (på dommens dag?), sorteres ukrudtet fra og brændes, mens hveden, der er et billede på alle mennesker, frelses.
Denne lignelse er tilsyneladende i modstrid med verdensdommen, der vist nok tolkes på den måde, at det er de onde mennesker, der frasorteres og dømmes til den 'evige ild'.
Da alle mennesker mere eller mindre er gode/onde må de to lignelser være udtryk for, at det onde i alle mennesker skal frasorteres ved døden. Så vidt jeg forstår afvises denne tolkning af de fleste teologer. Årsagen er, at denne tolkning kan forstås som alles frelse, hvilket er i modstrid med læren om den dobbelte udgang.
Spørgsmålet er, om læren om den dobbelte udgang dermed bliver et udtryk for, hvad menneskelig fornuft kan rumme. Folk forlanger en forklaring, der kan forstås. Det ser ud til, at den dobbelte udgang er en guddommeliggørelse af den menneskelige fornuft.

Med venlig hilsen
F-86

Sl.51v.7: I skyld har jeg været, fra jeg blev født,
i synd, fra min mor undfangede mig.

Vi mennesker ser på os selv, som gode. - Det er "de andre", der laver alt det "forkerte". Det er "de andres skyld", at verden går den forkerte vej.

Og så længe vi ser verden og vores liv, med de øjne, så kan vi ikke se skoven, for bare træer.

Når vi får lov til at kende Gud. Og her mener jeg ikke blot at læse om Ham, eller høre fortællinger om Ham, men virkelig kende Ham, som en levende Gud, der taler til den enkelte, så åbner Han vore hjerter og vort sind, så vi får lov til at se, hvad og hvordan vi er, som menneske.
Lad mig sige det sådan her: "Det er ikke et kønt syn, når Gud viser dig, hvad du indeholder."

Ikke at Han dømmer os ved synet. For Han er kærlig. Men Han viser os, at det, der konstant leder os den forkerte vej, i livet, er vort kød. Vort ego. - Samt vores ulydighed.

Egentlig er det jo, som også artiklen forsøger at udtrykke det, underligt, at vi mennesker, konstant ledes hen mod det forkerte.
Men sådan er vi skabt.

Bibelen siger: "Det kødet vil (ego) er døden. Det Ånden (Gud) vil, er liv"
Og Gud siger: "Så vælg da livet!"

Men selv om det er muligt for mennesker, at kende Gud, så ønsker vi det ikke. - Er det ikke underligt?

Jeg har nu kendt Jesus Kristus i 9 år. Og Han har forvandlet mit liv totalt.
Men ofte, når jeg har fortalt andre om Ham, så undres jeg over, at de ikke er interesseret i at lære Ham at kende.
Hvordan kan det dog være? Han vil os det godt. Han vil hjælpe os. Han vil, at vi må kende Ham. Han vil, at vort liv må blive et liv i lys, sandhed, kærlighed og fred. - Og alligevel, vil vi hellere "selv".
Det har jeg meget svært ved at forstå. - Men erkender dog, at inden jeg mødte Jesus, var jeg på samme måde. Da følte jeg heller ikke, at jeg havde "behov" for at kende Ham.

Verden er ond, fordi mennesker er onde. Kun én er god. - Gud!

Mange glemmer, at der hvor vi mennesker bor (Her på jorden), er hvor satans trone står. Satan er åndelig. Ligesom Gud er ånd.
Men verden "lader som om" satan ikke eksisterer. Dog kan vi, hver eneste dag se tv og se, hvad det er satan frister os med. Vi kan se krig, vold, mord, tyveri, magtbegær, pengebegær, sex, agression o.s.v. - Alt sammen noget satan iværksætter.
Og dog må "man" ikke sige den slags. Det er næsten tabu.

Men hvis man læser blot en lille del af "brugsanvisningen", så vil man se, at enten så er man omvendt og har fået Guds Ånd, Helligånden, i sit indre, eller også så har man ikke. Og så har man verdens ånd.
Verdens ånd er fra satan.

Og verdens ånd hader Gud. Det er en ånd, som "kan selv, vil selv". En ånd, som ikke lader sig ydmyge. En ånd, som nægter at tro. En ånd, som søger alt det, som verden søger: Rigdom. Berømmelse. Magt. Magelighed. Egoisme. Ting skabt af hænder. Udødelighed. Sex. Og meget mere af samme "skuffe".

Og "jagten" på disse ting, er det, der får mennesket til at gøre, hvad vi oplever i verden.
Ødelægge naturen, for at tjene penge. Mishandle dyrene, for at tjene penge. Ødelægge andre mennesker, for at tjene penge.

Alt drives af denne verdens ånd! Og kender man ikke Gud, så bliver man, uden endda at vide det, drevet (inspireret) af denne ånd.

Derfor siger Johannes Døber: "Omvend jer! Og lad jer døbe."

Bibelen siger, at vi lever i en forkrænkelig verden. Og a vi skal afstå fra at tage imod det, verden tilbyder.
Gud siger: "I skal være lydefri og uplettede af verden."

Men, igen, vil vi høre? Vil vi adlyde?
Eller vil vi hellere stå med armene slået ud til siden og anklage Gud?

Bibelen har for tusinder af år siden, sagt, at i den sidste tid, skal der komme tørke og oversvømmelser. Solen skal blive så hård/varm, at mennesker bliver forbrændt af den.
Nu kan vi så læse avisen, der fortæller os, at inden mange år, vil det ske.
Bibelen har advaret os om, at vi, i den sidste tid, vil blive udstyret med en chip, enten i panden, eller på armen, for at kunne handle.
Nu kan vi så læse i avisen, at børnehaver og sportsudøvere, er begyndt.

Vi kan læse det hele i "brugsanvisningen". Men hvornår vil vi vende om?
Hvornår vil vi lære Ham at kende? - Og adlyde Ham?

Livet er kort. - Meget kort!
Jeg vil anbefale ethvert menneske at lære Ham at kende.
Hans navn er Jesus Kristus. - Kald på Ham, så vil Han svare dig!

Futte skrev:

Ja, kun én er god, Gud. Men betyder det også, at denne gud har ansvaret for det onde..? Svaret må nødvendigvis være Ja, hvis denne gud er almægtig. Gud er derfor i sidste instans den eneste ansvarlige for det onde, idet Gud tillader at al slags ondskab finder sted. Det gælder også alle de lidelser, der finder sted som følge af naturkatastrofer, sygdomme og tilfældigheder.

Med venlig hilsen
F-86

Citat: Men betyder det også, at denne gud har ansvaret for det onde..? Svaret må nødvendigvis være Ja.

Svaret er nej! - Men du kan ikke se det. Og du kommer først til at se det, når du har haft et møde med Gud.

Hvis du læser Apostlenes Gerninger, så vil du kunne læse om en Farisæer ved navn Saulus. Han var "super-deluxe" troende. Jøde af den mest religiøse slags. Han forfulgte de første kristne efterfølgere af Jesus.
Det var først, da han mødte Jesus Kristus, at hans liv forvandledes.
Og efter sit møde med Jesus, blev han en af de største Apostle.

Jeg vil anbefale dig at kalde på Jesus Kristus. - Kald på Ham!
Stille og roligt. Med en "hørbar" stemme. Sig, at du gerne vil kende Ham. Ja, du kan endda starte med at anklage Ham, lidt ligesom du gør i dine indlæg.
Og bed Ham så om at forklare dig, hvorfor alting er, som de er.

Prøv at sige denne lille, simple, bøn højt, så du kan høre dig selv sige den:
"Jesus Kristus. Hvis du virkelig er Guds søn og hvis Du virkelig er levende, vil Du så ikke vise mig det? Fortæl mig om Dig selv og lad mig møde Dig. Tilgiv mig mine synder og kom til mig, lige nu. Jeg beder i Dit havn.
Jesus Kristus. Amen!"

Vær ikke for stolt, til at bede Ham om at tilgive dig, selv om du, eventuelt, ikke mener, at der er noget at tilgive dig for.

Så skal du bare se!

Se hvad?

Futte skrev:

Ja, skaberen er moralsk forpligtet til at forklare skabningen, hvorfor alting er, som de er. I den forbindelse må det være vigtigt at fastslå, om synden er en forbrydelse eller en skade, der er påført mennesket ved syndefaldet..? Det mest oplagte må være, at synd først og fremmest er en beskadigelse, der kan helbredes ved Jesus Kristus.

Med venlig hilsen
F-86