Tak til mine kolleger for denne protest, som jeg til fulde kan tilslutte mig.

I Broager Kirke, hvor jeg er præst, findes en række kalkmalerier, som viser Georgs (/Jørgens) Martyrium (http://goo.gl/clNFN). Det handler om en kristen, som ikke ville give efter for hedenskabets krav om at dyrke statens etos og guder.

Kalkmalerierne og denne martyrlegende bygger på historiske begivenheder, som man kan læse om i guvernøren Plinius’ brevveksling med kejser Trajan, hvor det fremgår, at statsmagten ville tvinge de kristne til at vise tolerance og følge det omgivende samfunds normer.

Og nogle af de kristne heriblandt Georg ville (som senere Kaj Munk og Dietrich Bonhoeffer) ikke følge disse normer og ville ikke bøje sig for kejserens billede, selv om det nok var hysterisk og uklogt og kostede dem livet. Men mange gav efter og underlagde sig de gældende vilkår og overlevede. Og i den forbindelse opstod som de donatistiske stridigheder, hvor nogle af de mere principfaste kristne betvivlede gyldigheden af de eftergivendes ritualer og sakramentale handlinger.

Og kan det så sammenlignes med den nuværende situation? Ja, det synes jeg, når statsmagtens religionspolitik spændes for folkekirkens vaklende vogn. Og når biskopperne i det store hele kun sender signaler om “samarbejdspolitik” for at vinde fred i vor tid.

Og det er helt oplagt, at biskopperne underminerer deres egen autoritet. Biskopper i folkekirken har jo historisk, formel og mere eller mindre personlig autoritet på det liturgiske område og har indtil nu haft initiativretten mht. ritualbøger og ændringer deri. Og indholdet i disse bøger har hidtil været temmelig godt bibelsk, teologisk og kirkehistorisk begrundet. Men med en kommende indførelse af et samkønnet partnerskabsindstiftende ritual måske endog benævnt "ægteskab" vil disse begrundelser mangle.

Hvis biskoppernes undskylder sig med, at “vi må leve med, at folketinget er folkekirkens ‘synode’”, så har biskopperne deponeret autoriteten i fremmede hænder. Og så må menigheder og præster søge autoritet andetsteds eller leve med manglen, fordi der ligesom under kristendomsforfølgelserne ikke er noget alternativ til den svækkede kirke (mange steder udenfor storbyerne i hvert fald er folkekirkens sognemenigheder jo eneudbyder på det kirkelige område).

Selv om jeg ikke vil falde i den donatistiske vildfarelse og afvise gyldigheden af frafaldne kollegers ritualer og sakramentale handlinger, kan jeg dog kun betragte en kommende indstiftelse af samkønnede ægteskaber som narreværk og tomme ord.

Og mere og mere aktuelle bliver ordene i den ene af de to bønner, som man læser i slutningen af vielsesritualet: ”Vi takker dig himmelske Fader, fordi du har indstiftet ægteskabet, og vi beder dig, at du vil bevare denne din ordning og velsignelse urokket også i blandt os.”

Og mens andre rokker ved ordning og velsignelse, vil jeg takke derfor og stå fast.

Stefan Klit Søndergaard, sognepræst i Broager i Haderslev Stift

Stefan Klit Søndergaard skrev: Jeg vil gerne tilslutte mig Stefans Søndergaards og de underskrivende præsters udtalelser.

Jeg har lige været på ferie i et muslimsk land og set, hvordan de muslimske prædikanter bruger denne sag i deres propaganda: "I Vesten er de nu så langt ude i dekadencen, at selv biskopperne skrotter ægteskabet"

Man kan jo også se, at jo mere vi udråber homoseksualitet som normalt, jo mere undertrykker man de homoseksuelle i Asien og Afrika. Hvor man før havde en "don't ask, dont tell" - politik, er man nu aktivt gået ind i kampen for at bekæmpe og straffe homoseksualitet.

... dette er vist Jesu basale forkyndelse... Himmeriget, Evigheden... og i Evigheden tages ikke til ægte... men Kærligheden bliver... og Kærligheden er netop ikke kønsbestemt... så derfor må forståelsen og sproget vist nok tages op til revision... om to mennesker elsker hinanden og vil vise det for Gud og Mennesker, så må det kunne ske i Kirken.. og der kan de så love hinanden, at de vil elske hinanden indtil døden dem skiller... Døden... det er den dag, de ikke længer elsker hinanden, den dag, hvor kærligheden er død. Men man kan også anlægge det samfundsmæssige pligtsyn... men i det tilfælde må man så se bort fra Kærligheden og betragte ægteskabet som en social foreteelse.

Kristeligt Dagblad opfordres hermed til at etablere en meningsmåling blandt læserne, så vi kan se, hvad den store menighed mener om kirkeministerens tåbelige initiativ.

Tak til mine kolleger rundt omkring i landet.
Jeg håber virkelig biskopperne vil tage det til sig.
I morgen skal vi i kirkerne høre, hvordan Jesus gik sin vej, dengang folket forventede at han skulle gøre og mene, som de selv mente.
Jeg er bange for at vi står i fare for at kirkens Herre ikke længere vil være velkommen i sit hjem i Folkekirken, fordi han ikke vil lade sig diktere af et flertal - uanset om flertallet består af folketingsmedlemme, biskopper, præster, eller lægfolk.
Bjarne Hougaard
sognepræst i Hirtshals sogn

bhou skrev:

Også fuld opbakning fra mig, til Agnete Raahauges åbne brev til biskopperne, og til støtten fra mine præstekolleger.

Hanne Munk, sogne og børn/ungepræst i Arden sogn mfl.

Anti-frisindet er åbenbart en del af Tidehvervspræsternes religion.

Jeg bakker også op. Men jeg gentager, at denne uhyrlige sag ikke i sig selv er nok til at medføre en kirkespaltning. Der har altid været kættere og vranglærere i kirken, men det ændrer jo ikke ved, hvad kirken i sig selv er. Jeg gentager også, at vi nu dels bør markere vor protest på alle mulige måder (sognebåndsløsning, valgmenigheder, evt. boykot af Folkekirkens vielser), dels - og navnlig - bør koncentrere alle vore kræfter om kirkeforfatningssagen. Vi må håbe, at Folkekirken med forfatningen kommer til at fremstå klart som et evangelisk-luthersk kirkesamfund, ja, vi må insistere på, at det bliver sådan. Skulle det alligevel gå helt galt (for der er jo mange andre dårlige ting i tiden end lige homovielsen), må vi - efter lang og grundig overvejelse - se, om vi skal videreføre den danske evangelisk-lutherske kirke på anden måde - og lade tidsåndens trossamfund blive tilbage. For det vil altså i så fald være os, der kommer til at være fortsættelsen af den nuværende Folkekirke. Det vil i så fald være de andre, der har spaltet sig fra.

vel her og nu nedlægge de såkaldte våbenhuse der danner indgang til kirken, idet at bøsser nu skal medtages i kommende kirkelige handlinger såsom vielser.

Begrebet ægteskab er selvfølgelig menneskabt, men har evolutionsmæssigt vist sig at være en praktisk foranstaltning.
Begrebet gud er opfundet af mennesker, og har måske en gang været evolutionært begrundet.
"Ægteskabet" mellem stat og kirke er en menneskabt konstruktion, som snarest bør ophøre,da stadig flere vil ud af det ægteskab.