Fornuften er frygtens første offer

citat:
– Arven fra Golgata og arven fra Akropolis, som vi også har bygget på i mange år. Vi skal ikke lade os forskrække af nogle ekstreme fundamentalister, men fortsætte med at tro på, at vores værdier ikke kan slås i stykker. Som sønderjyde ved jeg, hvor meget en kultur kan bære. Alle forsøg på at germanisere danskerne slog fejl. Det kunne ikke lade sig gøre. Og det kan stadig ikke lade sig gøre, med mindre vi selv giver efter. Vi må have tillid til den robusthed. Vi burde være de voksne. Vi har haft en oplysningstid. Og der er ikke noget, der hedder ”dem og os”. Der er kun noget, der hedder os.



Det sidste er jo åbenlyst forkert. Til gengæld er det rigtigt, at fornuften er frygtens første offer. Hos nogle gør det, at man kun kan se terror. Hos andre gør det, at man ikke kan se andre trusler. Nazismen var jo, som Bonnichsen selv vedgår, en reel trussel, som blot ikke vandt. Men man gjorde jo også modstand.

Bonnichsen synes ikke at have fattet - eller også frygter han, så han ikke tør stå ved det - at der er en en tilsvarende trussel, som ikke kun har med terror at gøre, men med en kulturel indflydelse på mange niveauer.

At hævde, at der ikke er et "os" og et "dem", er hovedløst. Eller udtryk for, at Bonnichsen i det skjulte har sluttet sig til dem, der i vores tid vil gøre det, som nazisterne i sin tid ønskede.