Britta Søndergaard som har skrevet artiklen skriver "Hizb ut-Tahrir støtter en voldelig omstyrtning af samfundet". Men i samme avis hvor en ekspert Sinclair som har skrevet om Hizb ut Tahrir så understreger eksperten at HT IKKE er voldelige og ikke går ind for anvendelse af vold. Så Britta Søndergaard har overset en væsentlig pointe! Er det bevidst eller sjusk ved jeg ikke, men måske bare dårlig journalstik. Det er ikke det jeg betaler penge for, at få ikke faktuelle informationer tjener ikke Kristeligt Dagblad.

Danske links.
http://avisen.dk/hizb-ut-tahrir-opfordrer-til-vold_64818.aspx
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/01/17/134950.htm
http://www.180grader.dk/Politik/hizb-ut-tahrir-opfordrer-til-vaebnet-kamp
http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/2011/01/19/hizb-ut-tahrir-i-diamant...
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1491834.ece
http://riis.eftertanke.dk/2011/01/20/hizb-ut-tahrir-i-diamanten/
http://www.norrebro.dk/default.asp?sid=&rfld=&pageload=cms&acti...

Engelske links.
*Realcourage
http://www.realcourage.org/2010/05/uk-ht-pak-overthrow-calls/
*Telegraph
http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/1564616/Islamists-urge-young-Muslims...
http://www.telegraph.co.uk/journalists/andrew-gilligan/7908262/Hizb-ut-Tahr...
*BBC
http://news.bbc.co.uk/2/hi/4127688.stm
http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/england/london/8403089.stm
http://news.bbc.co.uk/2/hi/programmes/newsnight/3182271.stm
But Newsnight has discovered that its website promotes racism and anti-Semitic hatred, calls suicide bombers martyrs, and urges Muslims to kill Jewish people.
In Denmark, HT's spokesman has been found guilty of distributing racist propaganda.
*Almanac
http://almanac.afpc.org/hizb-ut-tahrir
It is neither a conventional political party (it eschews political participation) nor a violent revolutionary organization or terrorist group (it abstains from violence). In many ways Hizb ut-Tahrir (HT) operates in the gray zone between politics, ideology, and violent action.
*TheHizbutTahrirWatch
http://thehizbuttahrirwatch.wordpress.com/

Kristne links
*Apologeticsindex.
http://www.apologeticsindex.org/468-hizb-ut-tahrir
*Pakistanchristianpost
http://www.pakistanchristianpost.com/headlinenewsd.php?hnewsid=1622

Muslimer skal ledes i hellig krig for Allahs sag. Vi skal have ledere i den muslimske verden, som reagerer med sværdet, før de reagerer med tungen. Rædslen vil fylde Europas hjerter.
— Hizb ut-Tahrirs talsmand Fadi Abdullatif

Hizb ut-Tahrir har flere gange insisteret på, at det er et ikke-voldeligt parti, der ikke selv bruger vold i udbredelsen af sine ideer eller implementeringen af kalifatet, om end denne modstand er af mere teknisk end principiel karakter. Hizb ut-Tahrir er ikke imod brugen af vold som sådan, blot mener det ikke, at tiden er inde til brugen af vold, og at der i og med der ikke eksisterer et kalifat, ikke er en muslimsk myndig med religiøs hjemmel til at kalde til våben.

Hizb ut-Tahrir har aldrig været direkte involveret i voldelige handlinger, men synes dog stadig at hellig krig (jihad) er et positivt begreb og har flere gange hyldet terrorangreb og kaldt til udøvelse af vold. Hizb ut-Tahrir mener, at det en hellig pligt (fard) for muslimer at udøve hellig krig f.eks. i Spanien og Portugal (forhenværende Al-Andalus), Israel, Tjetjenien og andre områder, der en gang i historien har været muslimskdomineret.

I skal vide, at Allah (swt) har gjort jihad til en fard (forpligtelse) over jer for at befri hele Palæstina fra jødernes urenhed. Ligeledes har Han (swt) gjort det fard over jer og over alle muslimer at befri Al-Andalus (Spanien og Portugal), Tjetjenien og alle øvrige muslimske lande, som kuffar har frataget muslimerne med vold

Hizb ut-Tahrir mener, at brugen af selvmordsbomber (martyroperationer er termen Hizb ut-Tahrir anvender) mod civile ("bløde") mål er sanktioneret i Koranen, og at det er forsvarligt at angribe både kvinder og gamle.

En uge efter terrorangrebet den 11/9 i New York, udsendte Hizb ut-Tahrir en meddelelse, der roste angrebene. Den 22. februar 2002 hyldede Hizb ut-Tahrir en 22 år gammel mor til to, en palæstinensisk selvmordbomber som "kvindelig martyr" og "heroisk". Den 9. oktober 2001 udsendte Hizb ut-Tahrir en meddelelse, hvoraf det fremgik, at de mener, at "USA og Storbritannien har erklæret islam og muslimerne krig". Under et møde i KB Hallen i København i august 2007 opfordrede Hizb ut-Tahrirs leder Atta bin Khalil til at fortsætte "krigstilstanden mod jødestaten "

Blandet andet skrev SF's formand Villy Søvndal: "Hvis de er så fladpandede, at de virkelig ønsker Kalifatet og Sharia indført, så er de simpelt hen kommet til det forkerte land. De har intet at gøre i Danmark, og de vil ikke opnå det, de stræber efter. Der er lande i verden som er meget tættere på disse tossers våde drøm. Så hvis ønsket er Kalifat eller Sharia - så er potentialet meget, meget større i f.eks. Iran eller i Saudi Arabien. Så herfra en klar opfordring: I må videre - og det kan kun gå for langsomt". Kirstine Sinclair blev i Jyllandsposten citeret for flg: "Villy Søvndals (SF) udfald mod bevægelsen betyder meget mere for Hizb ut-Tahrirs mulighed for at rekruttere nye medlemmer. De bruger det til at sige til andre muslimer, at de alle sammen er uønskede i det danske samfund.

http://da.wikipedia.org/wiki/Hizb_ut-Tahrir

- Det er næsten skræmmende, at vi så i Danmark fortsat holder hånden over sådan en gruppe. Grundlovens § 78 giver mulighed for at forbyde foreninger, der virker ved eller søger at opnå deres mål ved vold. Det mener Dansk Folkeparti i høj grad Hizb-ut-Tahrir gør. Flere politikere fra andre partier i Folketinget har kritiseret denne voldsforherligende organisation, så jeg håber inderligt, at der nu kan skabes flertal for at få Hizb-ut-Tahrir opløst ved lov - hellere i dag end i morgen, siger Peter Skaarup.

Har mindst 2 hjemmesider på internettet:
Hizb ut-Tahrir og www.khilafah.com

Bevægelsen hedder Hizb ut-Tahrir al Islami, men går også under navnene HT, Khilafahbevægelsen eller Frihedspartiet. Ret oversat betyder Hizb ut-Tahrir: "Det islamiske frihedsparti". Bevægelsen blev grundlagt i Pælæstina i 1953 efter inspiration fra Det islamiske Broderskab i Ægypten. I Danmark er mange af bevægelsen tilhængere arabere, pælæstinesere, tyrkere,..
Bevægelsen har i Danmark nære forbindelser til Den islamiske friskole Vanløse International skole, hvor de afholder politiske møder. Skolen er tyrkisk ejet. Endvidere har de forbindelser til Den islamiske arabiske menighed i København. HT ønsker en islamisk storstat, d.v.s. sammenslutningen af alle islamiske stater (ummaen) under én islamisk ledelse og regent. Storstaten, som også skal omfatte dele af Europa, skal ledes af en Kahlif med diktatoriske beføjelser, d.v.s. som øverstbefalende for den islamiske hær, øverste præst, øverste dommer og øverste lovgiver. Kvinder kan ikke indtage pladser i ledelsen af staten. Hermed ønskes reelt dét Kalifat genoprettet, som blev afskaffet i Tyrkiet i 1926.

Som grundlag for bevægelsens ideologi bør især bogen "Hizb ut-.Tahrir" læses. Den er udgivet i London 1996. Ingen forfatternavn. På bogens bagside står der:
"Hizb ut-Tahrir is an Islamic party that was formed in 1953 with the sole objective og working to re-establish the Islamic way of life and to carry Islam to mankind. This work embodies striving to reestablish the Islamic State (The Khilafah system)."

Endvidere bogen på dansk:
"Den islamiske kampagne for tilintetgørelsen af Islam" udgivet i Danmark, ingen forfatternavn, trykkested eller årstal.
Bøgerne kan være vanskelige at få fat i.

I den engelske bog s. 72 står om Khilafahstatens relation til de ikke-muslimske lande at "Forholdet skal forstås som Dar al-Kufr og potentielt som Dar al- harb (krigsland).....og forholdet til disse lande er defineret efter befalingen om hellig krig og muslimernes interes-ser og Khilafahstaten i henhold til guddommelig islamisk lov"
Endvidere at forholdet bl.a. til England, USA, Frankrig, Rusland etc skal forstås som potentiel hellig krig (Kafir Harbi Hukman) (s.73).

"Therefore Islam makes a duty upon all Muslims to work to change their comtries from Dar al- Kufr to Dar al-Islam, and this can be achieved by establishing the Islamic state i.e. the Khilafah" (s.71).

D.v.s. at muslimernes pligt, i de respektive "vantro" (kufr) lande, er med alle nødvendige midler at forvandle det respektive land fra et vantro land til et Islamisk land.

Jævnfør første nummer af det danske blad "Khilafah":
Dec.1994 Årgang 1 nr.1. har det danske Khilafahmagasin til hensigt at "opvække muslimerne" i Danmark og supplere de "unge muslimer med en intellektuel og politisk islamisk kultur, kundskab, for at begynde angrebet på den rådne vestlige kultur, AIDS-KULTUREN. Allah(swt) har beordret muslimerne til at kalde til Islam for at frelse folk fra den ynke, de lever under i det kapitalistiske system. Khilafahmagasinet udgives af unge (dvs. danske) studerende, der arbejder for genoprettelsen af Khilafahstaten….. Desuden kultiverer vi muslimerne med Islam og begynder med Allahs hjælp den intellektuelle kamp imod de vestlige ideer og værdier inden oprettelsen af Khilafahstaten, som vil lede muslimerne i kamp mod Vesten intellektuelt, politisk og militært."(s.1)

I bevægelsens danske bog: "Den amerikanske kampagne for tilintetgørelsen af islam" står der, at bevægelsen arbejder for at indføre sharia (Islamisk lov) og fjerne trosfriheden og pressefriheden. Envidere skriver den anonyme forfatter at "den som opgiver sin deen (islam) ham skal I dræbe."(s.25-26).

Bevægelsen er kendt for bl.a. i England at have dræbt flere af sine kritikere, fordrive modstandere og især jøder fra offentlige universiteter i England med vold.

HT skriver i begge bøger at den islamiske stats indtægter fås ved:
1) krigsbytte efter koranes regler.
2) Krigskat pålagt landets ikke-muslimer.
3) Zakat
4) Jordskat
5) Mineralskat
etc.
Endvidere at elever skal undervises efter islamiske principper i skolen og al undervisning og videnskab skal indrettes og underkastes islamiske principper, hvorfor bevægelsen bl.a. fremmer
islamiske friskoler i Vesten.

Vigtig for bevægelsen herhjemme er bl.a. den tyrkiske Degirmenci- klan med den islamiske privatskole "Ahi Evran Internationale skole" i Vanløse.
Bevægelsen har mange tilhængere blandt islmaiske studerende i Vesten også i Danmark. Mange arbejder med computervirksomhed, bl.a. bevægelsens leder i Danmark
Ved et møde på Vanløse skole for 250 tilhængere af Khilafa og den muslimske fundamentalistiske bevægelse OPSA udtalte redaktøren: “Islam er den fuldkomne ideologi, der giver alle svar om vores liv. Hvordan kan man tro på demokratiet, når det er nyttesløst for de undertrykte!(selvom hele deres ide´ er om undertrykkelse af vantro). - Integrationen i det kapitalistiske Danmark vil aldrig lykkes jer. Islam er en åndelig og politisk ideologi for hele men-neskeheden”.

HT er nært knyttet til sine baser i Mellemøsten og især England, hvor bevægelsen står meget stærkt. Medens HTs bedst besøgte møde i København (Hijabmødet) kunne samle 900 har bevægelsen i England i London kunnet samle en demonstration på næsten 10.000.
Politisk korrekte I Danmark plejer at anføre, at der kun er 70 eller 100 tilhængere i Danmark. Men dette er afgjort i modstrid med fremmødet ved deres offentlige møder.

Khalifahbevægelser med lignende ideer er aktive i flere vestlige lande og optræder meget rabiate. Går aktivt ind for jihad med alle midler. Er kendt for overgreb mod anderledes tænkende. De afbryder foredrag, etc. I Tyskland har khilafahbevægelsen (Kaplan) udtråbt Kilafahstaten på Kölns stadion for 5000 medlemmer. Den tyske Kalif har (Nov.2000) modtaget en dom på fire og et halvt års fængsel for dødsfatwa, d.v.s. opfordring til drab i Tyskland, en opfordring som af hans tilhængere kort efter dommen blev udført. Den tyske og danske bevægelse har ingen synlige relationer, men må betegnes som konkurrerende organisationer med næsten samme mål, hvorimod den engelske og danske er en og samme bevægelse med samme overordnede ledelse.

Følgende eksempel er fra det danske blad "Khilafah" 7/8 Juni/Juli 1996 s.17:
"Efterlignere af Vesten, forvrængere (skjulere) af Islam, bestikkelse, stats ulama, uvidenhed og lignende uacceptable undskyldninger er desværre en dagligdags udtale for de korrupte retslærde og uvidende individer angående jihads essentielle rolle i Islam. De må hellere frygte Allah mere, bede Allah om tilgivelse og lægge mærke til følgende vers: “Sandelig, de som skjuler (forvrænger), hvad Allah har nedsendt i bogen (af entydige og evidente vers) og sælger det for en ringe interesse (pris) sådanne fylder kun deres maver med ild, og Allah vil hverken tale til dem på dommens dag eller rense dem (for synd), og for dem er der visselig en smertelig straf”( Sura 2.v.174).
Dette er en stor trussel fra alverdens Skaber imod dem, der forvrænger og skjuler det som Allahs sendebud (saw)......
Den islamiske stat erklærer først jihad til det fremmede land, når de har fulgt denne ordre: Sulaijman ibn Buraijdah beretter fra sin far: Sendebudet (saw) plejede, når han skulle beordre hærlederen eller hærbrigaden at rådgive, “frygt Allah”, derpå sagde han “kæmp for Allahs skyld mod dem, der benægter Allah, kæmp og overdriv ikke, fravig ikke og efterlign ikke, dræb ikke børn, og hvis I møder vantro så
kald dem til tre tilbud,
den der end accepterer tager du imod, og afviger fra dem. Kald dem til Islam, hvis de anerkender, så tag imod og hold dig fra dem....indtil han sagde: hvis de afviser, så kald dem til jizyah, hvis de accepterer så tag imod dem og hold dig fra dem, og hvis de afviser så søg tilflugt fra dem hos Allah og kæmp imod dem”.
Dette er hvad staten skal gøre inden jihad, det første krav
“kald dem til Islam”, som betyder at kalde landet til at tro på islam og hvis de accepterer, bliver de en del af staten, uanset om landets indbyggere er muslimer eller vantro. Hvis landet er vantro og nægter at tage imod Islam er de Ahl- al –Gital (Kampens folk) på benægtelse af det andet krav: “Kald til Jizyah”. Hvis de ikke vil gå med til krigsgebyr, som er der en bestemt sum, de skal betale, hvis de er i stand til det, hvorefter de bliver indlemmet under den islamiske stat uden kamp, så søges der tilflugt hos Allah og erklæres Jihad (krig) imod dem ifølge den ovenstående profetiske udtalelse.
Jihad drejer sig om, at Allahs system skal være det suveræne, og det drejer sig ikke om at tvinge andre til at tro på Islam. Det er heller ej krigsskat det drejer sig om, for var det tilfældet ville det ikke være en obligation at erobre landet og praktisere islam efter betalingen. Det drejer sig heller ikke om at dræbe folk eller masseødelæggelse, men udelukkende ophævelse af de materielle hindringer (såsom en hær, et regime), der står i vejen for Islams suverænitet og forhindrer lysets og barmhjertighedens (islams) herredømme frem for mørkets og pestens (menneskelige opfundne systemer).”

Den dansk Khilafahbevægelse er især meget antisemitisk, opforder til drab på jøder ("dræb dem hvorend I finder dem"), men også til drab på frafaldne muslimer ("Den som falder fra sin deen (islam), ham skal i dræbe"). Dette er fra deres bog: "Den amerikanske kampagne for tilintetgørelsen af Islam). Kbh.(Uden årstal og forfatter).

Antal:
Politisk søger man i Danmark kunstigt at vurdere deres antal meget lavt sansynligvis for ikke at vække uro. Antallet af tilhængere og sympatisører kan alene vurdres ud fra deres offentlige møder, som siden 1995 er vokset fra smågrupper på 50-100 ved møder til et tal, hvor de kan fylde hallen på Nørrebro med næsten 1000 til stormøde (år 2000). Men allerede 3 år før havde de et møde, der kunne samle 2-500.
Det tal, som ofte bruges, er gamle tal fra bevægelsens start.


Men til gængæld er de et samfund der prøver at assimilerer kristne og jøder til at betale Jizha og har nul tolorance for ikke troene. Vis man tager fra hans ejne ord så er han både ekstrem og dobblet moralsk. Den endeste opgave folk har fra kalifatet er at netop kun bevare den muslimske identitet.. Se blot på historien fra Mellemøsten til Spanien fra 1300 tallet. Muslimer og invandre skal integreres og ikke assimileres og vis folk som disse kan have sådanne meninger, så tyder det bestemt ikke på at de bliver assimileret.

6 myter om Breivik
http://www.180grader.dk/Politik/debunking-6-myths-about-anders-breivik

Lidt islam forskning.

Muhammed bærer alle de tegn, der kendetegner en falsk profet. Han gør krav på titlen den sidste profet – en titel, som allerede Moses gjorde krav på. ( se: Manden Moses og læren om én gud. Sigmund Freud 1950), allerede Spinoza (1632-77), har bemærket, at Moses umuligt kan havde skrevet de fem moses bøger og Freud hævder at der må have været mere end én Moses idet, at historien om Moses er så misvisende at det ikke kan være den samme mand.
Muhammed påstår, at han havde fået åbenbaret den sidste og endelige sandhed. Man kan derfor ikke undre sig over, at jøderne allerede i hans levetid betragtede ham, som falsk profet.

De kaldte ham et fjols og hævdede, at Muhammed selv havde fundet på alt det, han sagde. Men den sorte sten (allah) lovede at slå hårdt ned på enhver, der spottede og krænkede Muhammed. Muhammed sørgede nu for, at der blev aftaler om plyndringstogter, blodhævn og fjendskab mod dem, der ikke troede på Dommedagen. Muhammed begynder at sende ekspeditioner ud på plyndringstogter. De skulle overfalde teltlejre, landsbyer og først og fremmest karavaner. Muhammed og hans røver lægger sig nu i baghold ude for by Mekka for at overfalde Abu Sufyan. Derfor turde flere ikke at forlade Mekka, der så ville ligge ubeskyttet. Men endnu en gang dukker satan op. Denne gang forklædt som en af lederne fra den fjendtlige stamme, og han lovede, at hans folk ikke ville benytte lejligheden til at falde qurysherne i ryggen. Nogle af araberne sagde, at de kun fulgte Muhammed for at redde deres liv da de havde set hvordan det gik de naboer, som ikke underkastede sig Muhammeds ørkenlov. Andre sagde, at de var chokeret over at en mand der kaldte sig selv for profet ville opfodrer til drab og røveri. (den Hollandske ex muslim Ehsan Jami har kaldt” Muhammed en slyngel og bandit af samme kaliber, som Osama bin Laden” og på mange måder ligner Muhammed da også den nye ”profet” Osama bin Laden, som jo også er eftersøgt for omfattende krigsforbrydelser – og begge gemte de sig i en hule, iført lange natkjoler og geddebukke skæg.

For mange var Muhammed en mørk dæmon, der ledte menneskene på afveje. Muhammed er, som den blinde Samson, der vil rive hele templet ned på én dag. Mange var bange for, at Muhammed og hans ørkenbavianer ville angribe Mekka og man foreslog, at de satte ham i arresten eller landsforviste ham. Men så dukker satan op i forklædning og taler Muhammeds sag. Nu forslår Amr ibn Hisham, at hver stamme bør stille med en ung, stærk og ædel kriger, som må have et skarpt sværd, som de kan hugge den gale hund ned med. ” Vi er så mange, at Muhammeds klan ikke kan hævne ham, men må nøjes med at få udbetalt blodpenge – ja, det er den eneste mulighed, sagde satan. Muhammeds jødehad intensiveres og bliver stadig mere brutal og for jøderne fra al-Nadir stammen, der var i mindretal i området omkring Medina, var der ingen fremtid.

I september 622. evt. gjorde Muhammed og hans banditter, deres indtog. Efter to ugers belejring af Muhammeds banditter måtte jøderne give op.
De blev udvist og måtte ikke tage deres sølv, guld eller våben med. Alle jødernes efterladte ejendomme tilfaldt nu Muhammed som hans personlige ejendom, som han kunne råde over, som han ville.
Alle dem, som gjorde grin eller kritiserede Muhammed blev systematisk likvideret af Muhammed og hans bødler. Flere digtere, som hævdede, at deres digt var lige så gode som Muhammeds, blev myrdet i ly af nattens mørke, for allah havde sagt til Muhammed, at det var nemmest at myrde folk i ryggen eller når de sov. ”At dræbe de vantro er den højeste opgave, Allah har givet menneskeheden” Ayatollah Khomeini. 1984.

En kvindelig digter, der hed Asam bint Marwan, der tilhørte Aws-stammen havde aldrig lagt skjul på sin modvilje mod islam og havde komponeret kupletter om det tåbelige i at stole på en fremmed, der bekæmper sit eget folk, hun havde skrevet et digt hvori hun spurgte folket: om de havde tillid til Muhammed, som havde myrdet deres leder. Selv samme nat sneg en af Muhammeds banditter Umayr ibn Adiy sig ind i Asma hus mens hun lå og sov mellem sine børn. Han fjernede den mindste, der lå på hendes bryst. Så jog han sit sværd så hårdt gennem hendes bryst, at hun blev spiddet til sit leje. Der blev stor opstandelse i Asams stamme hun havde efterladt sig fem børn men hendes stamme måtte indse, at de var for få til at tage kampen op mod Muhammed og hans banditter. De gik alle over til islam. En tragedie blev født. ( ...).

Snart efter besluttede Muhammed at skaffe sig af med en anden digter, som havde vovet at kritisere ham på vers. Abu Afak, der siges at være over hundrede år gammel og tilhørte Khazraj-klanen. Han blev myrdet. Mens han sov.

( Muir bemærker” at så længe Koranen forblev rettesnor for troen, ville den vedblive med at give næring til dårligdomme, polygami skilsmisse og slaveri, underminere den offentlige moral, forgifter hjemmelivet og skabe kaos i samfundet, mens sløret fjerner kvindekønnet retmæssig plads og indflydelse i verden. Frihed til at tænke og bruge sin egen rationelle dømmekraft knuses og tilintet gøres. Tolerance er ukendt, og muligheden for frie og liberale institutioner er udelukket”.

Muirs endelige konklusion er da også: at Muhammeds sværd og Koranen er de stædigste fjender af civilisation, friheden og sandheden, denne verden endnu har set.

Caetani, der skrev i begyndelsen af det 20.århundrede syntes at nå til samme konklusion, han skriver blandt andet” Hvis Muhammed skejede ud i sine unge år, burde det ikke fremkalde overraskelse. Han var lige så meget menneske, som sine samtidige; han var medlem af et stadig halvvildt stammesamfund blottet for enhver kultur og alene styret af instinkter..... Et samfund af rå, voldelige og blodtørstige mænd, der har let til vrede, er urokkelige i deres had og hævntørst, ligegyldige over blodsudgydelse og grådig efter plyndring. Forfaldet i Muhammeds karakter var et menneskeligt fænomen, som historien kan give ikke ét men i tusindvis af eksempler på. – Muhammed taber i skønhed men vinder i magt. Som det naturlige resultat kan vi fra Muhammeds ankomst til Medina spore en markant og hastig forfald i det system, han indskærpede. Intolerance erstattede hurtig frihed; vold trådte i stedet for overtagelse. Muhammed opmuntrer de vilde instinkter med al den umoralske brutalitet, der anstår sig for en tyrannisk og grusom semitisk ”gud. De åndelige våben, der først blev anvendt med højere mål for øje, blev snart benyttet til at fremme det timelige herredømme, og det timelige herredømme blev anvendt til at tilføre de åndelige våben vægt og temperament. Den almægtiges navn gav frygtelig styrke til satans sværd; og satans sværd gav rigeligt afkast ved at ødelægge allahs fjender og ofre dem ved den nye religions alter.” Dræb de vantro, hvor I end finder dem” blev nu islams motto.

Muirs Life of Mahomet udkom i fire bind mellem 1856 og 1861 og var baseret på de originale muslimske kilder. Den fremragende danske forsker Frants Buhl (semitisk filologi) (1850-1932) skal have det sidste ord i denne sammenhæng. Buhl mente, at Muhammed i sin medinensiske fase røbede den frastødende side af sin karakter: grusomhed, snuhed, uhæderlig, upålidelighed; at han viste sig som en person, hvis styrende princip var, at målet helliger midlerne. Som en despot, der forlangte absolut underkastelse.) H. G. Welles ( Verdens historie 1939) har beskrevet Muhammed således ”Han syntes at have været en meget forfængelig, begærlig, snu og i stand til, at føre sig selv bag lyset, samtidig med, at han var en i dybeste forstand religiøs mand. Han lod nedskrive en bog, Koranen, med forskrifter og udlæggelser og erklærede, at allah havde meddelt ham den. Betragtet som litteratur eller filosofi kan Koranen ikke siges at bære præg af sin påstående guddommelige oprindelse”.

En af de andre falske ”profeter” på Muhammeds tid hed Maslama ibn Habib han mente selv, at han havde den samme myndighed, som Muhammed og at Muhammed derfor skulle dele myndigheden med ham. Muhammed blev rasende idet han følte, at Maslama ibn Habib havde afsløret ham. Maslama ibn Habib blev sener myrdet af Muhammeds banditter. Den tidligere omtalte kvinde, der også kaldte sig selv for ”profet” hed Sajah bint al-Harith. Hun havde tidligere forhandlet med på vers med Maslama ibn Habib, som længe havde kaldt sig selv for ”profet”. Sajah fik mange tilhænger fra forskellige stammer, især fra de kristne, som sluttede op omkring hendes hær af kriger, der alle var mænd og for en stund var Muhammeds magt svækket.

Mennesket er det eneste dyr der lyver!

Fra islams ældste kilder ved vi, at Muhammed var fuld løgn, fænomenet kaldes den hellige løgn - Al Taquiya – det skal vi sener vende tilbage til. Røverhøvdingen Muhammed sagde til sin kriger, at de skulle bruge løgne til at lokke jøder og kristne i baghold. Den arabiske historiker ibn Ishaq, som skrev den allerførste Muhammed biografi fra det ottende århundrede skriver bl.a. ” Muhammed havde inviteret jøderne til fredsforhandlinger og havde lovet våbenhvile. Jøderne, som dengang troede, at man kunne stole på Muhammed, ankom derfor til mødet uden våben, de blev alle slagtet kun en slap væk – to tell the story – det blev den sidste gang, at jøderne stolede på Muhammed og hans banditter. Muhammed bildte også folk ind, at han kunne flyve; han skal således havde fløjet til Jerusalem på en grøn gris – eller hvad det nu var. Muhammed bildte folk ind, at dem der ikke underkastede sig hans ørkenlov skulle brænde i helvedet til evig tid - løgn, løgn, løgn - for helvedet findes ikke, det nærmeste vi komme helvedet er alllahs det levende helvede med undertrykkelse, vold og tyranni. Muhammed sagde også, at dem som slog jøder, kristne og andre ihjel ville komme i paradis - løgn, løgn, løgn - for paradis findes ikke, det nærmeste vi kan komme paradis er frihed og menneskerettigheder. En anerkendt hadith af Bukhari siger følgende ” Allahs sendebud sagde, jeg er sejrrig takket være terror.

Kilder:

Ibn Warraq - Why I am not a muslim. (på dansk 2004)
Robert Spencer. The truth about Muhammad - founder of the most intolerant religion. 2006.
Kim Møller. Vejen til Damaskus. Dansk islamforskning 1885-2005. 2008.
Kåre Bluitgen. Koranen og Muhammeds liv. 2006.

JIHAD: EN UBEKVÆMLIG SANDHED.

"Intet at vide om, hvad der er sket, før man selv født, er det samme som aldrig at blive voksen. Hvad var vel vort liv værd, om ikke historien lod fortidens hændelser leve i det?,, Marcus Tullius Cicero. (106-43.fvt.)

Muhammed stod selv i spidsen for ca. 80. terrorangreb mod jøder, kristne og andre.


I året 627. evt. udgår der året igennem talrige plyndringstogter fra Medina.

Samme år sætter General Muhammed og hans koransoldater et voldsomt terrorangreb ind mod Qurayza-jøde”O I troende gør ikke jøderne eller de kristne til jeres venner!
Dræb afgudsdyrkerne, hvor I finder dem, gør dem til fanger,

Belejr dem, angrib dem fra baghold. Træffer I vantro, så hug

Hovedet af dem, indtil I har anrettet et stort blodbad blandt Dem.
Igen ser vi koranens indre svinehund stikke sit hæslige fjæs frem.

Muhammed og hans banditter drager nu til Medina og det udvikler sig til en uhyggelig, blodig masse massakre. Jøderne måtte overgive sig til Muhammeds banditter og flere tusind mænd, kvinder og børn blev ført ud af deres befæstede bydel. Mændene med hænderne bundet på ryggen og - alle mændene skulle myrdes.
Jøderne var lamslåede, men de kunne intet gøre. Da det blev morgen, blev alle de jødiske mænd og drenge, der havde nået den kønsmodne alder ført ud på markedspladsen i små grupper på fem eller seks. De blev beordret til at knæle på kanten af graven, derefter blev deres hoveder hugget af og sammen med kroppene smidt i graven. Hundrede og atter hundrede blev henrettet. Hele dagen svedte bødlerne og lugten af død og blod hang over hele byen – sandet var klistrende vådt af blod. Kvinder og børn skreg og jamrede sig i skræk og afmagt. Inden dagen var omme, var et halvt tusind mænd blevet halshugget og lugten af død var uudholdelig. ”Allah akkbar” allah er stor – råbte Muhammed, og muslimerne svarede med krigsråbet” allah er stor, dræb, dræb, dræb!

Muhammed og hans banditter drager igen ud på omfattende plyndringstogter og vender hjem med et rigt udbytte af tyvekoster. Fireogtyve tusinde dromedarer og fyrre tusind får og geder, fire tusind unser sølv og seks tusinder fanger dvs. kvinder og børn, var nu deres.

Når Muhammed ikke var ude og hugge hovederne af pæne mennesker, så hyggede han sig hjemme på sit bordel hvor han havde ti sex slaver.

I juni 632. evt. dør Muhammed endelig og mange ånder lettede op i håbet om, at de fredelige tider ville tilbage.
Muhammed blev aldrig elsket, men frygtet for sine voldsomme grusomheder og beundret for sin rigdom dvs. tyvekoster som han stjal fra jøderne og de kristne. Islam var nu nær en opløsning og mange af hans tilhænger ca. 1000. dvs. kriger og slaver vendte nu ryggen til islam også de beduin stammer, som havde deltaget i Muhammeds plyndringstogter gik nu tilbage til deres gamle religion. Nu fik Muhammeds gamle ven Abu Bakr også kaldet ”slagteren” den idé, at Muhammeds ”religion” måske nok var fup og svindel, men hans jihad og plyndringstogter havde bragt rigdomme og magt. Med allahs slå ihjel ”religion” og Muhammeds røver ”religion” blev ondskabens symbiose skabt og fra da af red allahs sataniske kriger ud for, at hærge, plyndre og voldtage den ganske verden. Med Muhammeds kommen, blev verden for evigt delt i to: islam og alle dem, som de skal hader dvs. resten af verdensbefolkningen.

Det var dét, som pave Bendikt henviste til da han i 2006. udtalte: at Muhammed blot havde bragt ondskab umenneskelighed til verden. Det fik pøblen på gaden med vold og hærværk i den muslimske verden, som ironisk nok netop beviste, at paven jo havde ret. Muhammeds mål var ikke, at grundlægge nogen ny religion, målet var alene, som det hedder i koranen, at knuse og udbryde alle andre religioner hvilket også var det første han gjorde da kom til magten i Mekka hvor han med hård hånd knuste den lokale religion. Det var en forbrydelse mod den lokale befolkning, som i århundrede havde dyrket deres religion i Mekka. Muhammed var en begærlig og rå bandit, der ville kontrollere de store indtægter, som var Mekkas største indtægt kilde.
Det er blandt andet den historie, som Salman Rushdie fortæller i sin berømte roman ” De sataniske vers (1988). Indtægterne strømmer stadigværk ind i Mekka ved den årlige grise fest hvor man stadig dyrker den sorte stens vantro.
Muhammed havde set, at hadet er en voldsom energi, som kan bruges til vold og at vold kunne bruges til at opnå magt. Islams symboler er da også – nymåne: mørkets gerninger og sværdet: voldens gerninger.
Under Muhammed krisen i 2006, blev mange muslimer dræbt under optøjerne – af andre muslimer, vel og mærket. Og her finder vi også svaret på Bernard Lewis, der med sin bog (What went wrong) havde spurgt – hvad der gik galt med islam: Det gik galt fra starten!

Det var så historien om verdenshistoriens største skandale; om en primitiv røverhøvding og hans banditter, der udråbte sig selv som herre over hvordan hele menneskeheden skal leve deres liv her på jorden.
Muhammed tog muslimernes livs projekt og tvang dem til, at leve hans liv, hans vilje og på hans præmisser. Budskabet bliver da: - med revolveren i hånden, er vi jo alle en ”slags profet. Underforstået med vold kan man få folk til stort set hvad som helst.
Konklusionen er, at folk der kalder det deres pligt og ret, at slå andre mennesker ihjel – er ikke nogen religion men en forbryderorganisation.

Der er kun én satan og Muhammed var hans første ”profet. ( der skulle sener komme flere ”profeter, Hitler, Stalin, Mao, Franco og mange andre).

Der går ikke én eneste dag uden vi ser vold, had, terror, hærværk og selvmords bomber i den muslimske verden.

( I England er der nu indført et dekret, som siger, at man ikke længer må kalde den slags terror, som vi ser i mellemøsten for islamitisk terror, det skal fra nu af kaldes antiislamiske terrorhandlinger). - Sådan løser man problemerne.

De engelske politikers og deres børns skæbne, er jo et - galehus.


( 2/2, 2008. Nu er allahs sataniske kriger ude med riven igen; 40 dræbt og over hudrede sårede ved et – fredsmøde i Pakistan; disse folk er mere besat af satan end af nogen guder). Hvem skulle have troet, at verdens undergang skulle komme fra disse primitive ørkenbavianer.

Lad os slutte det kapitel af med, at se på den danske islam forskning.
I 2007. udkom et stærkt omdiskuteret værk af Kim Møller VEJEN TIL DAMASKUS.
Kim Mølle, som her havde leveret et fremragende stykke arbejde, der er bygget op, som et historiespeciale og var ment, som en afhandling. Værket er enestående i den forstand, at det fremstiller en omfattende og samlede vurdering af dansk islam forskning i de sidste 150 år, som tog sit udgangs punkt med folk som Buhl, Østrup, Pedersen og Carsten Nibur, og det er, dermed noget af den bedste danske islam forskning i nyrer tid. Afhandlingen blev belønnet med karakteren syv, som jeg kun kan opfatte, som groft magtmisbrug af professor i sludder og vrøvl Jørgen ”tågehorn” Bæk Simonsen hvis hunde forskning Møller retter en skarp kritik af.

Jørgen Bæk Simonsens ”hunde” forskning har længe været mangelfuld og halter stærkt bagud især på det analytiske område og er hvad jeg må betegne, som intellektuelt muskelsvind. Med Simonsen hunde forskning, skabtes et helt nyt begreb – det pladder humanistiske islam – en slags halleluja islam. Simonsen forskning er stærk selvmodsigende (selvmodsigelser som han ikke har mental styrke til at indse) og han halter også langt bagud i forhold til den internationale forskning, som findes på området herunder folk som Patricia Crone, Craig Winn også folk som Robert Spencer og Bernard Lewis bør nævnes. Møller udmærker sig i modsætning til Simonsen ved bred perspektivering, skarpsindighed og sublim analytik. Simonsen er efterhånden, blevet så islam ”glad” at vi blot mangler at høre, at han personligt har fortaget en rituel omskæring af konen, hjemme på køkkenbordet. I stedet for, at være en saglig og hæderlig islam forsker er Simonsen endt op med, at blive en hyggeonkel og støtte pædagog for her boende muslimer – at han til og med fletter finger med fundamentalisterne, er en skandale i dansk forskning som helhed. Simonsen bør derfor træde tilbage og tage sin afsked for alt det sludder og vrøvl, som han i årevis har fyldt den danske befolkning med. Simonsen spiser suppe med en pind.


Lad os kort se på hvad de gamle islam forsker havde gravet frem af ørkens blodige sand. De tyske opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr (1733-1815) deltog i 1761-67, som astrolog og naturforsker i en dansk videnskabelig ekspedition til Arabien. Vendte som den eneste overlevende til bage, efter at lederen filologen Frederik Christian von Haven og den svenske botaniker Petrus Forsskål var døde i Yemen. Han besøgte på hjemrejsen Persien, hvor han tog afskrifter af kileskrifttekster, der sikrede ham internationalt ry; hans kopier af kileskrifterne fik overordentlig stor betydning for den orientalske filologiske forskning. Carsten Niebuhr gjorde opmærksom på, at jøderne blev behandlet med foragt. Niebuhrs optegnelser fastholdt indtrykket af islam som en underlegen civilisation. De første ofre var jøderne, der fejrede sabbatten.
Den store sultan, der gik omkring incognito, mødte han jøder beordrede han dem henrettet, idet de fik halsen skåret over på stedet, derefter kom turen Armenierne den altomfattende terror ramte alle. En ambassadør i Konstantinopel skriver i 1770, at der var indført en lov, som betød, at enhver græker, armener eller jøde, der blev antruffet uden for sit hjem efter solnedgang, skulle hænges. En anden ambassadør, der skrev i 1785, fortæller, hvordan enhver kristen kirke, som i hemmelighed blev repareret af de kristne, blev revet ned af de tyrkiske myndigheder på grund af protester fra den muslimske pøbel.

Ludvig Holberg (1668-1754) anså Muhammed for at være en bedrager, muslimerne som moralsk underlegen og beskrev islam som sværdets religion. Den danske teolog C. H. Scharling (1836-1920). Han var fra 1870-1916 professor i etik og religionsfilosofi ved Københavns Universitet.

Et af hans hovedværker er Menneskeheden og Christendom i deres historiske udvikling; hvori det blandt andet fremføres, at islam ” begyndte med løgn og måtte derfor efterhånden medføre alle løgnens forbandelser. Islam var for Scharling i modsætning til kristendommen en falsk religion: underforstået hvad der begyndte med løgne kan naturligvis ikke sener verificeres, som værende sandhed. Dansk islamforskning grand old man er uden tvivl Frants Peter William Buhl (1850-1932) hans arbejde blev anerkendt og respekteret også for Danmarks grænser. Buhl var fra 1898 professor i semitisk filologi ved Københavns Universitet.
Lad os derfor kaste et kort blik på Buhl, Johannes Østrup (1867-1938) og Johannes Pedersen (1883-1977), vurdering af islam.

”De lever her, som i mange andre tilfælde, af smuler der er faldne til dem fra jødernes og de kristne bord, idet væsentlig havde optaget disse overleveringer og kun forøget dem med enkelte ligeså fanatiske som idétomme tilsætninger.”

(Buhl:1890.)

Buhl betegner Muhammed fysiske sejer som ” uvidenhedens triumf. (Buhl:1903.)

”at Muhammeds åbenbaringer måske nok var et resultat af sygdom, men at det ikke var noget, der kunne bestemmes med sikkerhed. Et sådan hysterisk menneske sindstilstand er et alt for kompliceret fænomen til at man uden videre tør anlægge en simpel logisk målestok, som når man dømmer normale mennesker.”

(Buhl:1903.)

I 1894 tog det professor Johannes Østrup 60 dage på hesteryg at vende hjem fra et studieophold i blandt andet Syrien. Overordnet må man dog konstatere, at Østrup anså islamisk kultur for at være uciviliseret, skriver Kim Møller. En konklusion han dannede sig ved selvsyn allerede i 1894 ved hjemrejsen fra Arabien: Ved ankomsten til Konstantinopel var jeg altså vendt tilbage til den civiliserede samtid, og barbariet lå definitivt bagved mig. (Østrup:1894.) Østrup forsatte denne betragtning med en kulturhistorisk analogi, der gentages gennem hele hans forfatterskab i forskellige varianter: Arabien lever i oldtiden, Tyrkiet i middelalderen og Europa i nutiden, skriver Kim Møller.

” Muhammed var en gadeprædikant, der mistede selvkontrollen, da han fik magten. (Østrup:1911)

I lighed med Buhl påtaler Østrup dog også Muhammed vilkårlighed valget af sine midler, og det pointeres, at Muhammeds magtbegær motiverede en formelig udryddelseskrig mod adskillige af de større jødiske stammer. Muhammed søgte konfrontation og iscenesatte krig.

Muhammed var ingen klog mand – tværtimod. En klog mand har altid flere venner ind fjender, men Muhammed gik fjendskabets vej.

Johannes Pedersen gik ikke i dybden med Muhammeds moralske udvikling, men nævnte, at Muhammed i sin magtstræben satte den gammel arabiske moral i anden række og i det hele udviste hensynsløshed.

Johannes Pedersen ville ikke godtage postulerede åbenbaringer for sandhed og er meget tæt på at betegne Muhammed som en bedrager” I realiteten er troen på gud og på hans profet det samme og efterhånden som Muhammed blev hersker, nærmede de guddommelig åbenbaringer sig hans personlige ønsker i en påfaldende grad” (Pedersen:1924)

I sin korantolkning modstiller Buhl adskillige gange kristendommens fokus på kærlighed og forsoning med islams strenghed og frygt.

”Guds faderlige kærlighed overskygges meget af tanken om Allahs vrede og iver for at hævne og straffe. (Buhl:1924)

Med andre ord, Muhammeds Allah er en vred, aggressiv og skinsyg ”gud” der kun tåler sig selv i modsætning til kristendommen, hvor gud er noget som alle små børn elsker. Muhammeds ”gud” kan sammenlignes med hvad man i kristendommen kalder en satan – altså en tyran. Det er nogle stygge tanker denne Allah har – man har vist ikke tænkt sig om – om igen Allah!

”Der var dog ingen tvivl om, at islam i etisk henseende stod langt, langt under både Buddhismen og Kristendom.(Østrup:1911).

”Muhammed bød sine tilhænger at føre en skånselsløs hellig krig mod afgudsdyrkerne, men jøderne og de kristne fik tilladelse til at udøve deres religion, når de ved at betale en årlig afgift og anerkendte muhamedanernes politiske overherredømme. (Buhl:1903)

”Islam var intolerant i forhold til ikke-muslimer, hvilket dhimma-ordningen systematisere. (Østrup).

” I islam har forkyndelsens vigtigste middel været sværdet. (Østrup:1911).

I sine erindringer fra 1938. kritiserer Østrup nazisternes dominerende stilling på de tyske universiteter med følgende sammenligning” det klinger helt muhamedansk: Der er kun én Hitler, og vi er alle sammen hans profeter. (Østrup:1938). Den Schweiziske psykoanalytiker Carl Jung (1875-1961) når frem til samme konklusion da han i et interview i slutningen af 30´erne blev spurgt, hvilken religiøs retning Europa bevæger sig i? Han svarede: Vi ved ikke hvorvidt Hitler vil grundlægge et nyt islam, men han er da godt på vej; han ligner Muhammed.

Hvor langt han vil nå, må vi se i den historiske fremtid. Den Schweiziske teolog Karl Barth skrev i 1939: Hitler er Allahs nye profet. Heil Hitler.

Ein Volk, Ein Reich, Ein Fúhrer. Heil Allah. - God bless Hitler: se Fitna.

Islam über alles!

Som vi har set kan et system være aldrig så falsk og dog kan man alligevel føre millioner af mennesker bag lyset!

Den alt afgørende konklusion bliver da, at Muhammed blot var en tarvelig charlatan, røverhøvding og stamme kriger på lige fod med Kambyses, Djengis Khan, Aleksander den store. Attila, Hannibal, Napoleon og hvad de nu ellers hed alle sammen.

I USA's krige imod Mexico? Spanien? Cuba? Filippinerne? deltagelse i 1. verdenskrig? 2. verdenskrig? Koreakrigen? Serbienskrigen(e)? Irakkrigen(e)? Afghanistankrigen(e)? Somaliakrigen(e), Libyen?... Yemen? Bahrain? Georgien? Uro i Ukraine og Venezuela?

Det virker helt sindsforvirret på mig at forlange fornuft af nogle parter, og acceptere sindssyge som fuldstændigt akceptabelt og fuldt normalt og velovervejet hos andre.

Ja, muhammedanerne var velnok tidligere ude, men bestemt ikke mere sindssyge end senere, selverklærede fornuftsmennesker - muligvis med en tilføjelse af en TRO på fra en Freudslægtning i forrige århundrede, at almindelige mennesker var FARLIGE, hvis de udlevede deres evt. tro eller overbevisning, sådan at de skulle MANIPULERES af staten hele tiden og effektivt og vagtsomt.

Der er jo også den gevinst, at det er billigere at MANIPULERE end at føre krig. Imidlertid synes manipulation efterhånden at være noget slidt. Så hvad har de vesterlandske tilbage at byde på?

Ja, der er jo villige krigsforkæmpere i denne tråd. Formodentlig en hendøende menneskelig ideologi, at manipulation er og bliver det bedste for alle! Ja, især dem, der ikke ønsker at se sig selv som menneske i øjnene!

Morten skrev:

Nu med hensyn til Hitler, så kom han faktisk med et fredsforslag i starten af krigen. Det er muligt at nogle mennesker formoder, de besidder sig evner til at gennemtrænge psyken hos forhenværende mennesker, men jeg gad godt nok vide, hvorfor nogen anden end den selvbesatte selv skulle tro på den endegyldige sandhed i ens egne forestillinger. Hvorfor kunne man endegyldigt afvise forhandlinger a priori?

Senerehen kom der i Tyskland sammensværgelser imod Hitler fra hærens side. Men det vindende synspunkt var og blev (hos de allierede, især Churchill): "The show must go on" indtil den sidste modstander er effektivt udryddet - og vel nok især "indtil ingen kan tvivle på vores gode vilje".

Du synes slet ikke at forstå den politiske motivation bag sådanne historiske beslutninger. Som om, det var hævet over enhver tvivl, at de politiske ledere udelukkende havde rene og fine tanker.

Dette kan muligvis sælges til en spejderklub for mindreårige. Men der findes altså højere åndelige niveauer end som så!

Det er senere kommet frem, at Churchill var en heavy-drinker. Hans hjerne har været "alt-eller-intet". Reptilhjernen i kontrol! På et tidspunkt af krigen besøgte han et kvarter i London, der havde været kraftigt bombet med mange døde. Hans kommentar: "We can take it!"

Det er ikke sådan, at vindere af en krig automatisk forvandles til gode, sandhedskærlige eller moralske mennesker! Tværtimod kan krig være tiltrækkende på syge hjerner og underudviklede, og måske derfor desperate mennesker!

I Samlede Essays - skrevet under et ophold i Berlin i 1939 -
sammenligner Karen Blixen i kapitlet “Breve fra et land i krig”
nazismen med islam:

“Mon der vel nogensinde har været noget som dette Tredje Rige? Af de
foreteelser, som jeg i mit liv personligt har kendt til, er den, der
kommer det nærmest, Islam, den muhamedanske verden og
verdensanskuelse. - Ordet Islam betyder hengivelse, det er vel det
samme, som Det tredje Rige udtrykker i sin håndsoprækning: Din i liv
og død.
Islam er af de to det højeste ideal, fordi det er højere at tjene Gud
end at tjene et fædreland eller en race. Råbet fra minareten: “Der er
kun én Gud og Muhammed er hans profet,” er af evigere natur end noget
feltråb om det udvalgte folk. Halvmånen er et ædlere tegn end
hagekorset - (der for mig i hvert fald har noget uroligt og brudt,
spasmodisk i sin bevægelse, hvor ikke, som på tårnene ved indgangen
til stadion, hagerne er bøjede, så at de danner brudstykker af en
periferi, samler figuren og bringer den til ro.)
Alligevel har de to verdener mange ting tilfælles. Men man må da ikke
tænke på det ældede islam, som vi nu kender til, efter at det har
fundet sig en modus vivendi mellem verdensreligionerne. Man må gå
elleve eller tolv århundreder tilbage, til mødet med den unge
muhamedanske bevægelse, da den rejste sig og foldede sig ud som en
fane og drog frem for at underlægge sig verden. Da må det have lynet
og tordnet i skyerne, og de omkringliggende riger må have følt sig
ilde til mode. Hvorfra fik ørkenfolket denne kraft?
Den muhamedanske verdensanskuelse har som nazismen en uhyre
selvfølelse: Den rettroende står over alle vantro, én rettroende sjæl
er mere værd end hele verdens guld. Den er i sit væsen
klasseudslettende som Det tredje Rige, den ene muhamedaner er, om han
er vandbærer eller emir, ligeså god som den anden. Den har et vældigt
sammenhold og stor hjælpsomhed de troende imellem - 10% af din formue
skal du give til de trængende af Islam, og det er ikke almisse, men en
gæld du betaler. I sine ritualer har Islam lighed med Det tredje Rige:
de rettroende får ikke tid til at blive fremmede for hinanden. Nogle
ting i “Min kamp” ligner kapitler i koranen.
Islam blev udbredt med sværdet, det er en anklage, som bliver ført
imod den af andre religioner, der dog ikke på dette punkt alle selv
kan have den bedste samvittighed. Jeg vil citere så vidt jeg husker
det, for man kan jo ikke her i Berlin købe engelske bøger at slå op i
- hvad Carlyle har at sige derom i sin bog: “Heroes and
Hero-Workship”, som for resten i det hele taget har meget af Det
tredje Riges tankegang. “Med sværdet,” skriver han. “Javel, men
hvorfra fik profeten sværdene? Enhver ny religion begynder med en
minoritet på én eneste mand - på den ene side han, på den anden side
alle de andre. - Det ville ikke nytte ham at forsøge at udbrede sin
tro med sværdet. Lad ham skaffe sig sine sværd.”
Selve Islams forestilling om paradis er skabt af en krigerfantasi, det
er et ideal for en hær på march. - “Så længe I marcherer, må I
underkaste eder alle savn og bevare eder afholdende, prøvede, rede til
kamp. Men når staden er indtaget, og vi er gået i lejr, så bliver det
hele noget helt andet.” Det er en femårsplan i en overnaturlig
dimension.
Islam bærer præg af sin ørken-oprindelse, der er sandstorme i den og
store luftspejlinger. Til gengæld, synes jeg, har Det tredje Rige en
rent ekstatisk respektabilitet, honnet ambition på liv og død, i
himlen og på jorden. Hvilken af de to mentaliteter, der er den
farligste, er ikke godt at vide.”

NAZ I SLAM.

Hassan al-Banna(1906-1949) blev født ind i en fattig urmagerfamilie i det sydlige Egypten.
Som barn blev han tiltrukket af ekstremistiske og fremmedfjendske aspekter af islam, de dele, der var fjendtlige overfor vestlig sekularisme og hele systemet af rettigheder - og specielt kvinders rettigheder.
Allerede som teenager mødtes den unge al-Banna og hans venner (der kaldte hinanden `brødre)
regelmæssigt for at diskutere situationen i Mellemøsten, det arabiske samfunds dårligdomme og islams sørgelige tilbagegang.

Deres angst var for en stor del reaktioner på det Osmanniskes Imperiums sammenbrud, afslutningen af det islamiske kalifat, den britiske besættelse af Egypten og de vestlige værdiers indflydelse i det arabiske samfund.
Det var som en reaktion ¨på denne ondskab, at al-Banna grundlagde Det Muslimske Broderskab i 1928. Al-Banna rekrutterede medlemmer fra et bredt udvalg af det egyptiske samfund ved at slå på så forskellige emner som kolonialisme, folkesundhed, uddannelsepolitik, retten til naturressourcer, social ulighed, arabisk nationalisme, den islamiske verdens svaghed og den gryende konflikt i Palæstina.

Ideologisk begrundede han sin stilling i antikapitalistisk ideologier som marxisme og specielt fascisme.
I løbet af 30`erne voksede gruppen og bredte sig over mange andre felter end den oprindelige religiøse vækkelse, og al-Banna begyndte at drømme en større islamisk drøm: kalifatets genoprettelse.

Og det var denne drøm, som han mente kun kunne gennemføres med sværdets magt, han for alvor begyndte at overbevise stadig flere tilhænger.
Al-Banna beskrev i sine flammende taler, hvordan helvedes pinsler ventede kætter og muslimernes behov for at vende tilbage til deres reneste religiøse rødder, genetablere kalifatet og starte den store og endelige hellige krig - Jihad - mod den ikke islamiske verden.

Det første store skridt i retning af al-Bannas vision om den globale Jihad var den tværnationale terrorisme i Den Store Arabiske Opstand fra 1936-39, da en af de mest berømte ledere fra Broderskabet, Stormufti Hajja Amin al-Husseini af Jerusalem, gav startskuddet til en treårig krig mod jøderne i Palæstina og de britiske mandatbestyrere.
I 1936 havde Broderskabet omkring 800 medlemmer, men blot to år senere, i 1938, havde det næsten 200.000 og 50 afdelinger alene i Egypten.
Alene i det britiske mandatområde i Palæstina var der 38 afdelinger under stormuftiens ledelse.
For at nå sit større mål om global Jihad etablerede Broderskabet et net af hemmelige celler, stjal våben, trænede soldater, oprettede singmordsgrupper og oprettede `sovende` celler af undergravende støtter i hæren og politiet, hvor de kunne afvente ordren til at træde i aktion med terror, snigmord og selvmordsmissioner.

På dette tidspunkt fandt Broderskabet, at de havde en naturlig kampfælle i Tyskland.
Det Tredje Rige gav bevægelsen magtfulde forbindelser, og der var mere at være fælles om end blot det praktiske. Længe før krigen havde al-Banna udviklet en islamisk, religiøs ideologi, der foregreb Hitlers nazisme.
Begge bevægelser havde som mål at erobrer og dominere hele verden. Begge ideologier var supremacitiske.

http://www.youtube.com/watch?v=tMbjHC8pwPo&feature=related

I nazismen stod den ariske race som verdens leder, i al-Bannas islam var denne rolle tildelt islam.
( " Islam úber alles,, var jo Allahs slogan.

"Moskeerne er vores kaserner
Minaretter vores bajonetter
Kuplerne vores hjelme
De troende vores soldater
- Yahya Kemal (Beyatli).

Begge ideologier fordrede individets underkastelse under en `folkelig`centralmagt. Begge var stærkt antinationalistiske i den forstand, at de gik ind for ophævelse af nationalstaten til fordel for et højere, overnationalt fælleskab. I islam kaldes dette fælleskab ´Umma`(de samlede troende), i nazismen `Herrenvolk`( overmenne-sket).
Begge tilbad den forenende fællesfigur, kaliffen eller føreren.
Begge ideologier nærede et intenst had til jøder og gjorde deres yderste for at udrydde dem.

http://www.youtube.com/watch?v=dxCzwz7zTco&NR=1

Mens Broderskabets politiske og militære samarbejde med Nazityskland udviklede sig, førte disse parallelle holdninger til praktisk samarbejde og i sidste ende en veludviklet alliance med den pomp og pragt, der hører til officielle statsbesøg, de facto ambassadører, samt åbne såvel som hemmelige fælles projekter. Al-Bannas tilhænger indførte hurtigt nazificerede udgaver af det traditionelle islamiske jødehad, oversatte og udgav Mein Kamp på arabisk `Min Jihad.

De oversatte nazistisk, antisemitisk litteratur, deriblandt antijødisk karikaturer fra Der Sturmer, tilpasset til at vise jøderne som Allahs dæmoniske fjender.

Da anden verdenskrig brød ud, arbejdede al-Banna på at bygge en formel alliance med Hitler og Mussolini. Han sendte breve og repræsentanter og bad dem inderligt hjælpe ham i sin kamp mod briterne og kong Farouks vestlige orienterede regime.
Broderskabet efterretningstjeneste samlede på oplysninger om regimets støtter i Cairo, fulgte den britiske hærs bevægelse og tilbød denne viden til tyskerne til gengæld for en nærer forbindelse.

Den mest kendte og mest aktive nazisympatisør i Broderskabet var ikke al-Banna selv, men derimod Hajj Amin al-Husseini, stromufti af Jerusalem og tidligere præsident for Palæstinas Øverste Islamiske Råd. Som en kommentator bemærkede, er forståelsen af stormuftiens indflydelse i Mellemøsten en forudsætning for at forstå den nuværende folkemordiske holdning hos de organisationer, der bekriger Israel i dag.

Stor muftiens indsats som brobygger mellem det nazistiske folkemord og efterkrigstidens Mellemøsten gav en varig fascistisk arv til den palæstinensiske, nationalistiske bevægelse.

http://www.youtube.com/watch?v=7Gzyeo1Z1I4&feature=related

Amin al-Husseini havde en strygende karriere.
Han var født ind i den indflydelsesrige Husseini-familie i 1895, og allerede i en alder af godt 20 var han en kendt anti-jødisk agitator og ballademager. Pludselig, i mangel af alternativer, blev han valgt til stromufti af Jerusalem i 1927.
Da Jerusalems forgående mufti, Kamel al-Husseini, døde i marts 1921, var det meningen, at hans efterfølger skulle vælges efter den traditionelle, osmanniskes metode. Men personer i den britiske mandatregering var ivrige efter at stække den zionistiske bevægelse i området og indsatte i stedet den stærkt jødefjenske al-Husseini på posten på trods af, at han var idømt 10 års fængsel for sin rolle i de antijødiske optøjer i 1919 og 1920, hvor mange jøder i Jerusalem og Jaffa blev udsat for, voldtægt eller drab. Al-Husseini deltog aktivt i organiseringen af optøjerne i 1929, der ødelage det 3000 år gamle jødiske samfund i Hebron, og han så hurtigt Hitler og Nazityskland som en naturlig allieret i sit arbejde.

Først i 30`erne mente mange muslimer, at en alliance med Hitler ville være nyttig i deres kamp mod briterne, og al-Husseini gik foran i disse forsøg. Så tidligt som i foråret 1933 forsikrede han den tyske konsul i Jerusalem om, at muslimerne i og udenfor Palæstina byder det nye regime i Tyskland velkommen og håbede, at dette fascistiske og antidemokratiske system måtte blive udbredt til andre lande.

Efter sit møde med Hitler den 21. November1941 roste Husseini tyskerne, fordi de "ved, hvordan man skaffer sig af med jøderne, og det gør os allierede med tyskerne og sætter os på deres side,,.

Den 1. marts 1944 sendte muftien dette budskab fra Zeesen: Arabere! Rejs jer i enhed og kæmp for jeres hellige rettigheder. Dræb jøderne, hvor I end finder dem. Dræb dem med jeres tænder om nødvendigt. Det er til glæde for Allah.

http://www.youtube.com/watch?v=HfLvP2jTVq8&feature=related

I Den Store Arabiske Revolte fra 1936.39, der var organiseret af al-Husseini og finansieret af Tyskland, blev hagekorset brugt som identitsmærke på arabiske brochurer og i graffiti.
Arabiske børn hilste på hinanden med strakt højrearm, ligesom tyske flag og billeder af Hitler blev vist frem ved officielle begivenheder. Ingen andre "arabiske,, leder turde sætte sig op mod al-Husseini, som allerede i 1938 rådede over omkring 10.000 blodtørstige kriger og morderne våben - for en stor del takket være nazistiske penge og militær hjælp..

Stormuftien erklærede, at bestemte zoner i Palæstina var `befriet` fra jøder og briter, og erstattede loven med isalmisk Sharia-lov. Både muslimske og kristne kvinder blev tvunget til at gå med slør.
Al-Husseini spillede en væsentlig rolle bag kulisserne for det nazistiske-inspirerede kup i Irak i 1941, hvor han opforedede naziske og nazivenlige regeringer i Europa til at sende jøderne dødslejrene og deltog i træning af de nazivenlige, bosniske brigader.

http://www.youtube.com/watch?v=-HQP_az3v6Q&feature=related

Det frygtede og berygtede muslimske SS på Balkan udslettede i tusindvis af Serber og Kroater
på Balkan. Al-Husseini søgte at overbevise muslimer i Europa /specielt i Balkan og Albanien om, at muslimer og nazister var brøder, og at de to folkeslag måtte stå sammen imod deres fælles fjende, jøderne.
http://www.youtube.com/watch?v=N3LnEkU2Vzo&feature=related

Al-Husseinis nazistiske indstilling blev - på trods af hans medvirken til Holocaust - fremhævet med stolthed af hans muslimske " brødder,, også efter hans død i 1948 og i de følgende årtier.

Kilde: De nazistiske rødder til Palæstinensisk nationalisme. By David Meir-Levi.
Oversat af Henrik Ræder Clausen. Forlaget Rafael 2007.

En venlig hilsen til:
www.danskkultur.dk

På dette link kan man se dokumentation på artiklens indhold - et klip fra et møde mellem Hitler og stormuftien Amin al-Husseini. Skal ses!

http://www.youtube.com/watch?v=TLXZpOG4VCI&feature=related

Hizb ut-Tahrir skal naturlivis ha' religionsfrihed og demokratiske rettigheder i DK,
selv om de går ind for og arbejder målbevidst for religions-diktatur og afskaffelse af Demokratiet!

Til lykke med naive Danmark!

E. skrev:
Jamen det er jo prisen for at have dette vidunderlige samfund, som politikerne for længe siden begyndte at kalde det frie samfund i stedet for det demokratiske. Liberalisme=total frihed. Alt ondt tolereres, så længe der endnu ikke er tale om lovovertrædelse.
Jeg synes, man kunne benytte sig af demokratiet til at få folk til stemmeurnerne. Vil vi have Hizb ut-Tahrir, nazipartier, rockere ol. tilladt? Måske den menige del af befolkningen ser lidt anderledes på tingene end magtens folk.
I Sverige er naiviteten endnu større, og almindelige mennesker efterlyser mere politi og strengere straffe. Det er da også uhørt, at det, der sker der, bare får lov at ske.