Aminah Tønnsen skriver:
Tro (imân) bliver meningsløs, hvis den ikke opfølges af handling (amal), og Koranen giver en række anvisninger på den rette tro såvel som på den rette levevis; men hvis man glemmer Gud i sin iver efter at handle korrekt for at blive accepteret i ’kredsen’ og samle pluspoint til regnskabet på Dommedag, går ydmygheden alt for ofte tabt, og handlingerne forbliver en tom, meningsløs skal.
Menneskets ansvar går altså i to retninger: vertikalt som gudhengivelse og horisontalt som omsorg for alt det, Gud har skabt. Derfor kan islams kerne ganske enkelt sammenfattes til: At tjene Gud ved at tjene skabelsen. Og så er det op til den enkelte at omsætte dette Leitmotiv i praksis.
De forskellige religioner har deres anvisninger på hvordan mennesker når frem til den paradisiske evighed. Koranen fremstår som en autoritet og pålægger muslimer at handle i overensstemmelse med de anvisninger som Muhammed har fået åbenbaret. Ifølge Koranen skal muslimer i fuldkommengørelse tjene Allah ved at kæmpe for Allahs sag i kampen imod de vantro, som bl.a. kommer til udtryk i Koranen på følgende måde:
4,77: De, som tror, kæmper for Allahs sag, og de, der er vantro, kæmper for overtrædernes sag. Kæmp derfor mod Satans venner, thi Satans list er svag.
4,105: Bliv ikke slappe i forfølgelsen af det (vantro) folk.
5,36: I som tror, frygt Allah og søg nærhed til Ham og kæmp for Hans sag, for at I må fuldkommengøres!
Videre skriver Aminah Tønnsen:
Man kommer længst ved at handle i fællesskab, og man behøver ikke være ens for at skabe en harmonisk verden. Det handler om at skabe enhed i den gudskabte mangfoldighed, om at tjene Gud ved at tjene skabelsen.
Aminah Tønnsen har da ret i, at vi kommer længst ved at handle i fællesskab, og at vi ikke behøver at være ens. Det er blot det problem for kristne at handle i et fællesskab med muslimer, at islam betyder underkastelse, og Koranen anviser muslimer ikke at hjælpe de utaknemlige vantro eller tage vantro til venner eller bortgifte deres kvinder med en vantro.
2,222: Gift jer ikke med kvinder fra afgudsdyrkerne, førend de tror, thi en troende slavinde er bedre end en afgudsdyrker, selv om hun også måtte behage jer. Og bortgift ikke jeres kvinder til afgudsdyrkerne, før end de tror, thi en troende slave er bedre end en afgudsdyrker, selv om han også måtte behage jer.
3,29: De troende skal ikke tage de vantro til venner frem for de troende. Og den, der gør dette, har intet med Allah (at skaffe), medmindre I da tager jer i agt for dem med (al) agtpågivenhed.
25,56: Den vantro er en hjælper (for Satan) mod sin Herre.
27,70-71: Sig (til de vantro): Rejs omkring på jorden og se, hvordan enden blev for de syndige. Og sørg ikke over dem.
28,87: Vær aldrig en, der hjælper de utaknemlige.
At muslimer er troende mennesker, der underkaster sig Koranens krav, viser sig tydeligt i deres håndtering af de kvinder, der forelsker sig i en kristen mand, ligesom ingen imamer har været ude og anklage de muslimer, der har optrådt som terrorister i et kristent samfund.
Det er svært at se, hvordan det er muligt at skabe et harmonisk fællesskab mellem frie kristne og troende muslimer, der underkaster sig Koranen i forventningen om en plads i det islamiske paradis.
48,18: Den, der adlyder Allah og Hans Sendebud, vil Han indføre i haver, gennem hvilke floder strømmer, men den, der vender sig bort, vil Han straffe med en pinefuld straf.