Det kan være en god begyndelse, at afskaffe begrebet ghetto og erstatte det med "udsatte områder" eller endda "udvalgte områder".
Men udvalgt til hvad? Det bliver rigtig spændende at se.
Udvalgt til flere tilskud - forskønnelse af området - mere politi? Ikke meget nyt i det.
Men hvad med at få flere i arbejde?
Hvad med den sociale kontrol og sharia i praksis?
Gælder dansk lov i området, f.eks. for kvinder?

Den hidtidige befolknings kultur og traditioner og kirker skal hele tiden have med krabasken, - men kan tilkomne kulturer og religion overhovedet udsættes for en form for kritik eller fastholdes på et ansvar for noget, "der er godt for Danmark", som vor statsminister hele tiden siger?
Hvad er "godt for Danmark"?

Özlem Cekic kan ikke blive ved med at leve af den negative afstand til den tidligere regering.

Det er e k s t r e m t positivt i sig selv, at ghetto-begrebet bliver afskaffet. Det er og bliver hovedsagen, for der er ikke tale om ghettoer, men i mange henseender om priviligerede områder. Store lejligheder med store tilskud, og hvor beboerne ofte reelt bor gratis. Det er ikke områderne, der er noget galt med, men indbyggerne.

Når vi siger “ghetto” om et område, siger vi: “Dette er et område, hvor det priviligerede majoritetssamfund stuver de fattige, de stakkels, de hjælpeløse, og de uønskede, sammen.” Så sig aldrig mere “ghetto”.

Problemet er, at områderne bebos af kolonier af vanskelige mennesker. Men det er ikke et ghetto-problem. Lad os dog hjælpe venstrefløjen til at afskaffe dette akademiker-behagende ubegreb. Det ville bedre vis man gav navnet Muslimsk dominerede områder eller sharia zoner, parallelle områder. Uanset hvor mange penge man kaster i det bundløse hul, så er det umuligt at integrere dem, der ikke vil integreres. Integrationsprojekter er pr. definition meningsløse, for hvis udefrakommende gerne vil integreres, så gør de det ganske enkelt selv efter deres egne grund prinsipper, ikke landets. Socialisterne er VILDE med andre menneskers penge, jager rundt for at få fingerne i dem for derefter at dele dem ud til et hav af bundløse huller. Danskerens økonomiske byrde bliver tungere og tungere.

Ingen politikere på Christiansborg kan løbe fra den ubestridelige historiske kendsgerning, at boligområder som Gellerup i Århus, Vollsmose i Odense, Tingbjerg i København og Askerød i Greve med flere er og bliver renlivede ghettoer på grund af den omfattende kriminalitet, der i årevis er blevet udøvet af u-integrerbare muslimske indvandrere og flygtninge, og dèn sandhed kan ikke elimineres fra offentlighedens bevidsthed ved at omdefinere områderne med fine ord som ”udvalgte boligområder” eller ”socialt udsatte områder”.

Det mest skræmmende aspekt ved den nye regerings forsøg på at fjerne ordet ”ghetto” er den uhyggelige sandhed, at landets politidirektører i realiteten har opgivet at opretholde lov og orden i disse områder, hvor kriminelle muslimer hver dag terroriserer deres egne trosfæller med omvandrende ”holdningspoliti” samt åbenlys terror af etniske danskere med indbrud, chikane, trusler og hærværk, som dokumenteret af dagbladet B.T. i en række aktuelle reportager fra Vollsmose.

SRSF-regeringen ved udmærket godt, at de konstante ildspåsættelser af institutioner, skoler, kulturhuse, affaldscontainere, boligejendomme og etniske danskeres biler, men også de konstante kriminelle overfald på brandfolk, ambulancereddere, politifolk og almindelige etniske danskere, ikke bare forsvinder ved at fjerne ordet ”ghetto” som betegnelse for disse ødelagte boligkvarterer, der for bare 30 år siden var de rene oaser for samtlige beboere.

Man er ganske enkelt i gang med en uhyggelig proces, hvor man som i det fascistiske Sverige vil skabe et ”tavshedens rige” gennem undertrykkelse af løbende informationer om, hvordan et religiøst mindretal af muslimske indvandrere og flygtninge hele tiden behandler den etniske majoritetsbefolkning på racistisk og diskriminerende vis, selvom danskerne har taget socialt og økonomisk samt menneskeligt godt imod dem siden 1983.

I dag har SRSF-regeringen reelt droppet begrebet ”integration” og erstattet det med ordet ”inklusion”, når vi taler om muslimske indvandrere og flygtninge fra hele verden, og man kan med rette stille et spørgsmål til politikerne om, hvornår de har fået det folkelige mandat til at skrotte kravet om integration af muslimer, og hvornår de har modtaget den etniske befolknings opbakning til uden videre, at overgå fra et multietnisk til et multikulturelt samfund.

”Kom her, alle muslimer, kom og bliv inkluderet hos os etniske danskere i vores samfund. I skal naturligvis ikke assimilere jer med os, skønt vi med vores historisk-kulturelle arv gennem århundreder har assimileret os med hinanden gennem et sæt fælles leveregler i det offentlige rum. I er jo troende muslimer – og derfor skal I altid bare respekteres. Uanset jeres adfærd og patriarkalske familietraditioner. Og uanset om I optræder kriminelt overfor vores myndigheder og befolkningen i øvrigt”.

Det er SRSF-regeringens nye motto i udlændingepolitikken.

Ingen ansvarlige politiske og politimæssige myndigheder griber konsekvent ind over for den racisme, diskrimination og kriminalitet, som vi etniske danskere samt de lovlydige integrerede muslimer udsættes for hver dag af en lille gruppe kriminelle u-integrerbare muslimer. Udelukkende fordi de respektive beslutningstagere er lammet af politisk korrekthed, opportunisme, ansvarsløshed og ansvarsforflygtigelse, og derfor synker Danmark mere og mere ned i et multikulturelt ”helvedeshul” med efterfølgende anarki og kaos i de kommende år.

En klog mand sagde engang til mig:

- Ole, du kan aldrig nogensinde tvinge andre mennesker til at kunne lide dig, holde af dig, elske dig, respektere dig mod deres vilje. Hverken mænd eller kvinder. Du kan intimidere dem, true dem, terrorisere dem, og de vil af frygt lade som om de kan lide dig. Men hvad glæde har du af denne adfærd, medmindre du er et menneske, der på grund af fanatisme eller personlig egoisme bare ønsker at gøre andre individer ondt?

Ghettoerne i landets boligområder med titusinder af muslimer er kommet for at blive, og prædikatet ”ghetto” bliver aldrig nogensinde slettet i danskernes bevidsthed, så længe der hersker lovløse tilstande samt religiøse parallelsamfund med sharia-lovgivning i et demokratisk opbygget land med en monokultur gennem 163 år, som nu tromles ned af stærkt religiøse muslimske borgere, der betragter islam som deres lovreligion.

Tænk hvis landets kristne folkekirkepræster gik rundt i hverdagen med en tilfældig udvalgt skare fra menigheden, og ”terroriserede” befolkningen til at leve slavisk efter De 10 Bud i Biblen, for ellers var de ikke gode kristne og ville derfor blive udstødt af det sociale fællesskab eller blive udsat for trusler, hærværk og kriminalitet. Ikke desto mindre tillader vi at muslimske imamer og deres glødende tilhængere gør netop dèt mod deres egne trosfæller anno 2012 – og de integrerede muslimer kan ikke få hjælp nogen steder hos myndighederne.

Men hvad pokker skal nationens fire millioner vælgere gøre, når vores statsstøttede mainstream-medier bestående af både aviser, tv og radio samt de ansvarlige politikere og politimyndigheder, generelt vælger at lukke øjnene for de voldsomme problemer med racistiske og kriminelle muslimer i ghettoerne, i stedet for at praktisere en anstændig politik gående ud på, at opretholde lov og orden baseret på nultolerance over for alle kriminelle mennesker, uanset deres etniske og religiøse baggrund?

Vi er på vej mod opløsning som en selvstændig nation med et kristent homogent folkefærd gennem flere hundrede år, fordi de internationalistiske og multikulturelle politiske magthavere har den opfattelse, at Danmark med sin historisk-kulturelle arv gennem 1000 år, lige så meget tilhører en muslimsk somalier, araber, iraker, pakistaner, afghaner eller hvem som helst andre, der kan finde vej til vores land gennem et professionelt netværk af menneskesmuglere. Ingen respekterer længere danskernes førstefødselsret til deres fædrene jord, skabt af vores forfædre gennem blod, sved, tårer og hårdt arbejde, og beviset for dèn påstand ser man især i de mange ”ghettoer”, som nu altså skal hedde noget andet.

Jeg græder for vores børn og børnebørns fremtid.