Ja og dengang kvinder fik valgret nedgjorde det det at være stemmeberettiget borger.
Og dengang slaverne blev anerkendt som mennesker, nedgjorde det det at være menneske, hvor vover de.

Men jeg er da glad for at Magnus S. Sørensen gerne vil støtte min ret til at genoplive den gamle azteker relgion med menneske offringer, vi har jo religions frihed.

Kulturradikalismen har lige fra starten gået ud på at stikke en kæp i hjulet på den kristent-jødiske guds, dvs. Guds, projekt.
At den nu bevæger sig helt over i det groteske i sin trang til at sabotere Guds gode plan ved at massakrere ægteskabet, er et udtryk for dens sejrsrus - se på alt hvad den har opnået med de tidligere kristne samfund! Selvfølgelig må den konkludere, at der ingen grænse er for dens opstemte nedbrydning af livet og dets lov.
Prøv at gå ned i Kongens Have og se Willumsens skulptur af Viggo Hørup og kig godt på hans ansigt. Så vil du måske opdage, hvad det er for en skikkelse, der gennem det 20. århundrede opnåede magten i Danmark og stadig har den.
En skikkelse, som bestemt ikke ønsker menneskene noget godt, og derfor nu er ved at fratage dem den største gave, Gud har givet dem: ægteskabet og børnene.

Frans Mikkelsen skrev:

Det var dog en mærkværdig retorisk teknik. Hvordan hænger den overhovedet sammen?

Kritik er ikke det samme som at ødelægge eller stikke en kæp i hjulet.

var vel oprindeligt et overgangsrituel, fra familien, til egen familie og vel også et ritual til forbindingen mellem maskulin og feminin.

Kirken har gennem tiden overtaget mange af de gamle ritualer, lige fra det, at byde barnet velkommet i livet, det kirken kalder dåben, og konfirmationen er vel det gamle ritual for mandoms prøven.

Men gennem tiden er ritualerne blevet udvandet og har vel dybest set kun symbolsk betydning, nu om dage.

Hvorfor det er gået sådan, er svært at gennemskue, men det har reduceret kirkens betydning i samfundet og mange søger mod andre traditioner, som holder mere fast i de oprindelige overgangsritualer.

De udsletter med deres relativisme al seriøs videnskab, sikkert med det formål at kunne bedrive politik på baggrund af en bunke videnskabeligt uredelige konklusions baserede analyser i stil med dem, som psykiatri industrien finder helt normalt.

For de ændre jo ikke alene begrebet ægteskab, men hele det sæt aksiomer, der danner grundlaget for den sande videnskab:

Én udelt Tofoldig Treenighed


Mennesket
=
Mand og Kvinde
=
Far, Gom, Søn og Mor, Brud, Datter


Livet
=
Kærlighed og Sandhed
=
Vilje, Følelse, Tanke og Legeme, Sjæl, Ånd



Livet er en Vilje i Legemet


Kærligheden er en Følelse i Sjælen


Sandheden er en Tanke i Ånden



Livet er ikke Død eller Lig


Kærligheden er ikke Krig eller Skam


Sandheden er ikke Løgn eller Ære




Død er Vilje uden Legeme


Lig er Legeme uden Vilje


Krig er Følelse uden Sjæl


Skam er Sjæl uden Følelse


Løgn er Tanke uden Ånd


Ære er Ånd uden Tanke


http://www.anthropos-ecclesia.org/

Er det en magtdemonstration? Ja. Men hvad er det modsatte?

Magnus Sørensen træder med den ene fod in i socialkonstruktivismens verden for at latterliggøre de kulturradikales overgreb på din og min, hetero- og homoseksuelles brug af ordet ægteskab. Det er en underlig påstand, påstanden om at vores pædagoger tvinges til at mene noget nyt med ordet ægteskab. Magnus Sørensen fremviser en ringe forståelse for sproget brug og de dynamikker der både ændrer og fastholder sprog sådan at nyudviklinger kan ske samtidig med at normer overholdes. Disse dynamikker sker på et socialt plan og ikke på et politisk (det er dog ganske sikkert at politikere forsøger at styre vores sprogbrug fx "betalingsring/trængselsring", men læg mærke til at det er et forsøg).

Det er altså ikke begrebet "ægteskab" er ændres, for begrebet har kun den betydning som vi tillægger det. Ægteskab bliver måske betragtet som en hellig institution af nogle og ikke af andre. Nogle mener at Kristendommen er homofobisk, andre at den er inkluderende overfor homoseksuelle.

Folkekirken hører under staten og er derfor et statsligt organ i ligeså høj grad som den er en religiøs institution. Staten må ikke forskelsbehandle mellem borgere, dette må kirken heller ikke. At muliggøre homoseksuelle vielser er derfor blot kirken der opfylder hvad alle andre statslige organer gør. Er en præst i folkekirken uenig med dette er der masser af andre trossamfund der ikke har en ligeså priviligeret plads i statsapparatet og derfor ikke behøver at rette sig ind efter Staten i samme grad.

Magnus leverer en uoplyst og naiv fremstilling af sproget og strækker sine konklusioner for langt.

Hvis kirken ønsker at være fri for Staten bør den også sige nej tak til Kirkeskatten, som jo fås fra staten.

/Ex Machina

Ex Machina skrev:

Det gælder også for begreber som Menneske, Kærlighed, Sandhed m.m...

Indtil vi får et fælles sandhedsbegreb, menneskesyn og livsopfattelse, så vælger jeg at opfatte dansk psykiatri, som en omgang videnskabeligt uredelig svindel og humbug, der krænker min grundlovssikrede religionsfrihed......

De voksne har nogle pligter overfor børnene, og jeg synes det ville være på sin plads, hvis den onde stedmoder og hendes børnemishandler regering vil gøre rede for, hvilke pligter de voksne og samfundet har overfor børnene...

Ords og betegnelsers betydning mærkes f.eks. i brugen af ordet homofobi.
Et lovforslag er lagt ud til høring. Efter demokratisk skik kan alle borgere derfor komme med evt. indvendinger, som selvfølgelig skal være saglige for at blive taget i betragtning.
Men tilhængere af det radikale forslag bruger ofte ordet homofobisk om enhver anden mening end den, forslaget er udtryk for.
Dermed bruges sproget til at betegne enhver (også saglig) indvending mod loven som udtryk for sygelighed, psykiske vrangforestillinger, eller sygelig frygt for homoseksuelle personer.
Denne betegnelse vil kunne gøre det svært for nogen at få stilling, eller gøre karriere. Eller bare få lov at passe sit arbejde uden at risikere det.
Men dermed afsløres også den hældning til det totalitære, som den kulturradikale lovgivning indebærer. Her er ikke tale om økonomiske eller juridiske rettigheder til par af samme køn, men et krav om, at kirken og alle andre mennesker skal tvinges til at bruge et bestemt ord, som har sin valør fra mange kulturer og manges århundreders, samt mange menneskers personlige brug af det. Det kan virkeligt føles som overgreb.
Men den, der føler sig manipuleret med, har end ikke retten til at "blive regnet som menneske" Jf. de underlødige udfald mod Magnus N. Sørensen.

Vil loven ændre indholdet af begrebet ægteskab også for alle andre, der enten har indgået eller vil indgå ægteskab??
Det er da et relevant spørgsmål!

PS: Det er forlængst stemplet som "homofobisk" og "diskriminerende" at tale om børns rettigheder i denne de voksnes alt-er-det-samme-ideologi.

Jeg vil godt protestere mod at præster(visse) og andre kristne(visse) bruger ordet næstekærlig om sig, da jeg syntes det devaluere ordets rigtige betydning.