Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Trådet overblik  |  Fladt overblik

Spottede Jesus sig selv?

Finn Sørensen, publiceret d.08/02 14:25 (for 4 mnd. siden)
Endnu et søm til ligkisten om treenigheden

Treenighedsdogmet er det største mysterium, kristenheden hidtil har præsteret. Det er let at gennemskue for selv en lægmand, hvis han fik trukket tingene frem på rette vis. De gejstlige og deres teologiske professorer antager løgnen som værende eksistentiel sandhed, og til sidst tror de selv på den. Hvordan kan ypperstepræsten Kajfas for øvrigt anklage Jesus for gudsbespottelse, når kristenheden påstår, at Jesus er den almægtige Gud? Man spotter da ikke sig selv, vel? I beretningen fra Matthæus bliver Jesus fremstillet som Guds søn. Det protesterer Jesus ikke imod, han har nemlig aldrig på noget tidspunkt sagt, at han var Gud selv, tværtimod. Det er et påfund, som udelukkende hører kristenheden til. Selv om Fader og Søn havde været af samme ,,substans” eller ,,ursuppe”, hvad de naturligvis ikke er, havde det forhold også været berørt, såfremt der havde været tale om en bespottelse. Hvad den egenrådige Kajfas kunne se, kan kristenheden ikke engang se. Det er åndelig blindhed. Kristenheden er afsløret i åndeligt falskneri. Nu skal den kun fremstilles for Jesu Kristi retfærdige domstol. (Matthæus 26:59-65) (Apostlenes Gerninger 10:42).
Del Link

Du har lige erklæret dig enig med Kajfas.

Leif, publiceret d.08/02 15:28 (for 4 mnd. siden)
Kære Finn

Du har lige erklæret dig enig med Kajfas og hele præsteskabet i Jerusalem. Du har lige dømt Jesus til Korsfæstelse. Du er en af dem der råber højest, "Korsfæst ham !"

Når Jesus siger: "Jeg siger jer: Herefter skal I se Meneskesønnen sidde ved den almægtiges højre hånd og komme på himlens skyer." (Matt 26,64)Så kan du ikke forestille dig at det kan være sandt. Og det kunne Kajfas heller ikke, derfor flængede han sine klæder og sagde: "Han har spottet Gud!" Og du erklærer dig enig.

Hvordan kan denne udtalelse være en bespottelse af Gud? Hvis ikke han med denne udtalelse gør sig selv til Gud? Hvad vil det sige at Jesus vil sidde ved den almægtiges højre hånd? Hvad vil det sige at Jesus vil komme på himlens skyer? Hvorfor er det ikke Gud som kommer på skyerne?

Jeg stiller spørgsmål til hvem som er åndelig blind? Er det dig? Er det ikke dig som skal fremstilles for Kristi domstol og dømmes, fordi du afviste ham?

Husk på at når man peger på andre, er der tre fingere som peger på dig selv. Og jesus sagde meget rammende i bjergprædiken: "Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje, så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje." (Matt 7,3-5)

Venligst Leif
Del Link

Sv. Spottede Jesus sig selv?

Keld Jensen, publiceret d.08/02 15:46 (for 4 mnd. siden)
Finn Sørensen skrev:
Selv om Fader og Søn havde været af samme ,,substans” eller ,,ursuppe”, hvad de naturligvis ikke er,


En far og en søn er da begge menneskelige og af hankøn. En mand er en enfoldig treenighed:

Mand = Far, Gom og Søn


http://www.anthropos-ecclesia.org/
Del Link

Sv. Treenigheden er stendød

Finn Sørensen, publiceret d.08/02 16:35 (for 4 mnd. siden)
Leif skrev:
Kære Finn

Du har lige erklæret dig enig med Kajfas og hele præsteskabet i Jerusalem. Du...


Kære Leif!

Nu vrøvle du Leif, Kajfas og andre samtidige med Jesus vidste godt, at Jesus ikke var den almægtige Gud. Selv Satan vidste det, da han prøvede at friste Jesus i ørkenen. Fordi Satan var klar over, at Jesus ikke var den almægtige Gud, bliver man da ikke delagtig i Satans gerninger. Det jeg beskæftiger mig med i kristendommen er logisk tænkning og ikke mysticisme, som treenigheden er. Historisk set blev den til ved synoden i Nikæa i år 325 e.v.t., hvor kejser Konstantin konfirmerede treenigheden. Treenigheden hører ikke hjemme i de inspirerede Skrifter, men er udelukkende historisk betinget. Hvad vil du egentlig gøre den dag, da kristenheden er endeligt afsløret og kommer under forbud? Det er Satan, der forblinder mennesker, ikke den sande Gud.

Med venlig hilsen, Finn

Ps: Problemet for dig er, at du ikke vil drikke af sandhedens klare kildevand.
Del Link

Sv. Treenigheden er stendød

Andreas Christian Jensen, publiceret d.08/02 16:42 (for 4 mnd. siden)
Finn Sørensen skrev:
Nu vrøvle du Leif, Kajfas og andre samtidige med Jesus vidste godt, at Jesus ikke var den almægtige Gud. Selv Satan vidste det, da han prøvede at friste Jesus i ørkenen. Fordi Satan var klar over, at Jesus ikke var den almægtige Gud, bliver man da ikke delagtig i Satans gerninger.


Der er da ingen som har påstået, at Jesus er den almægtige Gud.
Hvad Satan gjorde i ørkenen, var netop at forsøge at få Jesus til at bruge skabermagten, almagten som middel til at nå sit mål, men Jesus og dermed Gud valgte afmagten. Gud valgte at forblive det afmægtige menneske.
Da Satan anklagede mennesket Jesus, blev han også anklager af Gud, som inkarnerede sig som Jesus fra Nazaret.

Din historie om Konstantin er også lidt ved siden af. Han fulgte flertallet af biskoppernes afgørelse - under den forståelse at Helligånden er med i afgørelsen, at Gud virker uanset hvad den verdslige magt måtte forsøge at indføre eller gennemtvinge.
Del Link

Er Helligånden kønsneutral ?

Keld Jensen, publiceret d.08/02 16:56 (for 4 mnd. siden)
Joh 14: v16 og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: v17 sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer.


Helligånden er altså = Sandhedens Ånd

Sandheden er en enfoldig treenighed:

Sandheden = Legeme, Sjæl og Ånd
(Kvinde = Mor, Brud og Datter)

Sandhedens Ånd, Helligånden, er det ikke en pige ?

http://www.anthropos-ecclesia.org/
Del Link

Sv. Treenigheden er stendød

Leif, publiceret d.08/02 17:08 (for 4 mnd. siden)
Finn Sørensen skrev:
Det jeg beskæftiger mig med i kristendommen er logisk tænkning og ikke mysticisme


Nu er vi der. Du vil gøre kristendommen logisk. Det er der at hele din tankegang ligger, og et af Jehovas vidners stor tvangstanke, nemlig at gøre alt så logisk som muligt.

Hvis kristendommen er logisk, hvor er det logiske så i at Jesus skulle fødes af en jomfru?
Hvor er det logiske i at Jesus skulle dø på et kors?
Hvor er det logiske i at mennesker skal døbes i "Faderens, Sønnens og helligåndens navn"? (Navn står i ental)
Hvor er det logiske i at det er troen på Jesus der frelser?
Hvor er det logise i at troen frelser og ikke vores gerninger?
Hvor er det logiske i at gud tillader synd i verden?
Hvor er det logiske i at både Adam og Eva er skabt i Guds billede?
Hvor er det logiske i at mennesker kan gøre sig klogere end gud?

Kan forståelsen af Gud gøres logisk? Kan vi hive Gud ned på vores plan, og forklare ham? Eller er det muligt, at der er noget om gud vi ikke kan forklare?

Er du så klog, at du har forstået alt om gud?

Hvis man sammenligner et børnehavebarn med en professor, med mennesket og gud. Så tror jeg ikke at jeg når et niveau af et børnehavebarn i forståelsen af gud. Det er et mysterium som nok skal forskes i, langt ud i fremtiden. Og dem der sige at det er logisk, mister en meget stor skat som er gemt i guds ord.

Venligst Leif
Del Link

Sv. Treenigheden er stendød

Finn Sørensen, publiceret d.08/02 17:54 (for 4 mnd. siden)
Andreas Christian Jensen skrev:
Finn Sørensen skrev: Nu vrøvle du Leif, Kajfas og andre samtidige med Jesus vidste godt, at...


Jo, kristenhedens folk postulerer, at Jesus var en inkarnation af Gud (altså en legemliggjort almægtig Gud). Hvad kirkehistorien angår præsiderede Konstantin ved synoden i Nikæa til trods for, at han var udøbt. Hvis jeg ikke husker fejl var tilhængerne af treenigheden i mindretal, men kuppede sig derfor til magten og den endelige afgørelse.
Del Link

Ordet blev kød og tog bolig iblandt os

Keld Jensen, publiceret d.08/02 18:01 (for 4 mnd. siden)
Leif skrev:

Kan forståelsen af Gud gøres logisk? Kan vi hive Gud ned på vores plan, og forklare ham?



Logik er en filosofisk disciplin, der undersøger formelle argumenters "gyldighed" - om de er logisk konsistente i forhold til de aksiomer eller regler, argumentet hviler på.

http://da.wikipedia.org/wiki/Logik

Gud er et aksiom, og hvis vi sætter nogle menneskelige ord på, hvad dette aksiom indeholder, så kan vi få hevet Gud ned på vores plan, og det ville give os grundlag for at vurdere, om vores argumenter er logisk konsistente i forhold til Gud..
Del Link

Sv. Treenigheden er stendød

Finn Sørensen, publiceret d.08/02 18:08 (for 4 mnd. siden)
Leif skrev:
Finn Sørensen skrev: Det jeg beskæftiger mig med i kristendommen er logisk tænkning og ikke...


Kære Leif!

Mirakler kan godt have en logisk baggrund, og er dermed ikke mysticisme. Husk at Bibelen ikke er mysticisme, som nogen vil gøre den til. Bibelen er skrevet så mennesker, der er normalt begavede kan forstå den. Det er kristenheden, der gør kristentroen mystisk eller kompliceret. Jeg har hørt om mennesker, der ikke ville studere Bibelen, fordi de ikke fandt den mystisk nok. Nogle foretrækker altså mystikken frem for det letfattelige. Det falder jeg ikke for. Det er en leflen for mysticisme.

Venligst Finn
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4 | 5   Næste

flexblock

Omgangsformer i læserdebatten

Hjælp os med at sikre en god tone i læserdebatten. Når du deltager i debatten på Kristeligt Dagblad, indvilliger du i at følge disse regler.

1. Tal til andre, som du ville tale til dem i virkeligheden.
2. Undgå at lægge andre for had.
3. Overse personlige fornærmelser og kontakt administrator.
4. Skriv præcist og med udgangspunkt i det konkrete debatindlæg.
5. Vælg et passende brugernavn.
6. Videregiv aldrig personoplysninger.
7. Debatten skal holdes på dansk.
8. Overhold reglerne for ophavsret.
9. Kristeligt Dagblad er ikke ansvarlig for dit indhold.
10. Kristeligt Dagblad må benytte indlæg fra læserdebatten.
11. Bidrag til en god debat.

Læs reglerne for deltagelse i læserdebatten

August 2010
Netredaktionen, Kristeligt Dagblad
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​