Hvad sker der når vi dør?
Er det nødvendigt for sjælen at trække vejret for at holde sig i live efter døden?
Hvor bliver sjælen af efter døden, er sjælen udødelig?
Hvad sker der med de ondes sjæle?
Det er noget fundamentalt i den religiøse verden at menneskesjælen er en ånd der forlader legemet ved døden, og at den er udødelig.
Hvad er livsånden, er det den samme som sjælen?
Angående menneskets skabelse siger der: „ Gud dannede mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde ind i hans næsebor, og mennesket blev et levende ”væsen” da. aut. 1969. 1 Mosebog 2:7
Da Vandfloden kom, „udåndede alt kød der bevægede sig på jorden. . . Alt hvad der havde livets ånde i sine næsebor, alt hvad der var på den faste land, døde.“ — 1 Mosebog 7:21, 22.
Både mennesker og dyr led tilsyneladende samme ”skæbne”.
Der siges ikke noget om at Gud gav det første mennesker en sjæl, hvis sjælen først blev til efter at mennesket begynde at trække været, er der så nogen grund til at den lever videre når mennesket holder op med at trække været og dør?
Ib

Indenfor åndsvidenskaben er sjælen knyttet til den guddommelige ånd, som er bæreren af sjælen. Det sjælelige indeholder det menneskelige begær, temperament og følelser. Gennem lutring af sjælen efter døden uddrager menneskeånden den åndelige frugt af menneskelivet i perioden mellem fødsel og død. I den anden verden – den guddommelige åndelige verden - opløses efter døden sjælen, hvorefter ånden fortsætter op i den guddommelige åndelige sfære. På den måde modnes igennem flere inkarnationer i et fysisk legeme den guddommelige kærlighed i menneskeånden. Når menneskeånden gennem udvikling i flere fysiske inkarnationer har opnået en guddommelig kærligheds værdighed, har menneskeånden frigjort sig af flere inkarnationer i et fysisk legeme i dødsriget - den forgængelige fysiske verden – og forbliver i den guddommelige åndelige engleverden. Denne menneskelige kærlighedstilstand omtalte Jesus som ”værdig til opstandelse fra de døde”.

Luk 20,34: Denne verdens børn gifter sig og giftes bort, men de, der findes værdige til at komme med i den anden verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken gifter sig eller giftes bort. De kan jo ikke mere dø, for de er som engle; de er Guds børn, idet de er opstandelsens børn.

Guds ord forsikrer os, at alle, som tror på Herren Jesus Kristus vil have evigt liv (Joh 3:16, 6:47, 1 Joh 5:13). Det græske ord oversat "evig" eller evigt. Måske ordet "evig" bedst forklarer det bibelske begreb om evigt liv, det er livet, at når de begyndt, fortsætter konstant ind i evigheden. Dette taler til tanken om, at mandens liv er ikke blot fysisk. Tværtimod, det sande liv af mennesker er åndelig, og mens det fysiske liv ender, den åndelige fortsætter i al evighed. Det er evigt. Jesus Kristus pålagde apostlen Johannes til at skrive den sidste bog i Bibelen, og deri vi igen læse om livets træ: "Den, der sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som er i Guds Paradis '"(Åb 2:7). Træet af liv er, og har altid været et symbol på Jesus Kristus. Det er i Kristus, at alle kristne tillid, og det er i Guds magt, at vi resten, sikker af vores evigt liv (1 Peter 1:3-5). Fra det øjeblik vi bliver genfødt, Gud er i kontrol over vores skæbne, og den eneste sande Gud, som skabte alle ting, herunder liv og død og genfødsel, vil holde sit ord. Vor Gud er almægtig og fuld af nåde og sandhed (Joh 1:14), og Han ønsker at vi skal vide, at vores evige tilstand er sikret: Jesus sagde: "Jeg er opstandelsen og livet, han, som tror på mig skal leve selv om han dør "(Joh 11:25).

Lukas 20:28-38.

Saddukæerne troede ikke på opstandelsen. Jf. Apg. 23:8
Deres spørgsmål drejede sig om svogerægteskab, hvem af de syv brødre skulle have hustruen der forblev barnløs til ægte i opstandelsen, de kan ikke have ment, at den anden ”verden” var på det himmelske plan,

Saddukæerne talte om en jødisk familie der var underlagt Moseloven.

Jesu svar på spørgsmålet gik vel også i retning af jordiske forhold?
Jesus understregede at ægteskabet ophæves når en af ægtefællerne dør.

Jesus modbeviste deres påstand ved at citere moses skrifter,
„. . . Men at de døde oprejses har også Moses angivet, i beretningen om tornebusken, når han kalder Gud Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’. Han er ikke dødes men levendes Gud; de er nemlig alle levende for ham.“

Ib

Hvad er „Livets træ, som er i Guds paradis“ Åbn 2:7

jf. Åb 2:10, 11, 26, 27; 3:12, 21

Efter at Kristus har inspiceret de 7 menigheder i Lilleasien og undersøgt deres åndelige tilstand.
Fik de kristne det løfte, den der sejrer, ville „spise af livets træ, som er i Guds paradis“.
Han fandt nogle som var et godt eksempel på tro, andre havde tilladt sektdannelse, umoralitet og lunkenhed

Videre siges der om dem der sejre, at de ikke bliver skadet af den anden død, de får myndighed over nationerne, bliver søjler i Guds tempel, får sæde på den himmelske trone,
De kristne der ville sejrer, skulle sammen med Jesus ‘vogte nationerne med en jernstav’

livets træ symbolisere nogle der har fået tilkendt udødeligt liv i himmelen, de har sejret ved deres tro derfor bliver de belønnet med evigt liv i himmelen fordi de har været trofaste til døden, det er helt i tråd med Jesu udtagelse i Joh. 8:51 „Hvis nogen overholder mit ord, skal han aldrig i evighed se døden.“

Jesus tilføjer: „Den der sejrer, ham vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel,. . . og jeg vil skrive min Guds navn på ham og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, som kommer ned fra himmelen fra min Gud, og mit eget nye navn.“

Det nye Jerusalem som kommer ned fra himmelen, er omtalt i åbenbaringen det 21 kap, som lammets hustru, vil komme de jordiske forhold til gode.
„Guds telt er hos menneskene . . . og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:3, 4.

I Åbenbaringen 22:1, 2 nævnes „livets træer“ i en anden sammenhæng.
Her siges det at bladene på træerne er til lægedom for nationerne. Træerne vokser langs med floden der strømmer ud fra Guds tempelpalads, hvor hans trone står. Dette billede kommer til syne efter at man har set den nye himmel og den nye jord blive oprettet, og efter at man har hørt ordene: „Se! Guds telt er hos menneskene.“
Ib