Det er godt at høre, at det uovervejede lovforslag får kompetent modspil i folketinget.
Som jeg læser referatet fra spørgetiden, er overskriften på denne artikel ukorrekt. Det er ikke Birthe Rønn men Christian Langballe, der citeres.
Men ligemeget, spørgsmålet er sagligt velunderbygget:
Vil den nuværende regering, repræsenteret ved kirkeministeren, pålægge folkekirken et ritual, der strider mod dens bekendelsesskrifter??? I så fald er det efter spørgerens mening grundlovsstridigt - og helt nyt efter 150 med grundloven!
Interessant at vide, om det er, hvad Manu Sareen vil!
Næste spørgsmål (for min regning): Vil ministeren derefter pålægge folkekirken at ændre bekendelsesskrifterne, så de stemmer overens med kulturradikal tankegang?
Eller er planen: Først at indføre et ritual, der strider mod gældende bekendelsesgrundlag, så det kompromitteres - for derefter at få skilt stat og kirke ad?

Jeg kunne godt tænke mig nogle konkrete eksempler på, hvad artiklerne 13, 23 og 27 (om henholdsvis sakramenternes brug, præsternes ægteskab og munkeløfterne) har at gøre med vielser af homoseksuelle??

Med mindre der selvfølgelig, ift. art. 13, henvises til ægteskabet som et sakramente? Hvis dette er tilfældet, så vil jeg foreslå, at der bliver kigget en ekstra gang i bekendelsesskrifterne.

Det kan godt være jeg ikke var den mest opmærksomme elev i skolens kristendomsundrevisning, Men som jeg husker det var ord som barmhjertighed og næstekærlighed meget centrale i det kristne budskab.
Det er derfor en stor gåde for mig, at såkaldte lærte vil forhindre mennesker der ønsker guds velsignelse af deres ægteskab,i at få det.
Ægteskab har intet med guds ord at gøre, men er meneskelige tolkninger af guds ord for egen vindings skyld. Derfor er det også muligt for almindelige mennesker at gøre tolkninger der passer til nutiden.
For mig er og bliver guds budskab barmhjertighed og næstekærlighed repræsenteret i en af kristendommens grundlæggende fortællinger nemlig den om jomfru Maria og barnet.

Påstandener himmelråbende skørt!
§4 i grundloven siger kun, at "den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten". Det kan da på ingen måde fortolkes til at næsten 500 år gamle bekendelsesskrifter for den lutherske kirke så skal overtrumfe den danske grundlov.
Hvis det skulle være tilfældet; ja så holder al fornuftig lovgivning op.

Steen skrev:

Barmhjertighed og næstekærlighed har også noget at gøre med at bidrage til en lovgivning omkring dagligdagens forhold og ordninger, som kan beskytte den svages ret.
I forhold til lovgivning om ægteskab er det ikke længere de homoseksuelle, der er den svage part, men børnene. At tage hensyn til dem kan også være, at kirken i sine ritualer bibeholder den klare forskel, der er mellem ægteskab og partnerskab.
At erobre betegnelsen ægteskab til nogle homoseksuelle par betyder, at den nuværende regering kaster sig ud i en symbollovgivning, hvis konsekvenser for f.eks. børns ret slet ikke er gennemtænkt.
Er det "barmhjertigt og næstekærligt" over for dem?

Bemærk følgende i debatten:
1) Danmarks riges grundlov fastslår, at folkekirken er den evangelisk-lutherske kirke, og at staten skal understøtte den netop som den evangelisk-luthersk kirke.
2) Den evangelisk-lutherske kirke er defineret i sine bekendelsesskrifter, der sammenfatter, hvordan man forstår Bibelen.
3) Disse bekendelsesskrifter definerer ægteskabet som Guds ordning, forbeholdt mand/kvinde, formidlet af institutioner i samfundet.
4) For en kristen er det derfor ikke spørgsmålet, hvem jeg synes der skal velsignes i dag og om 10 år, men hvilken ordning, Gud har tilkendegivet at ville velsigne.
5) Her er svaret helt entydigt, idet såvel Bibelen som bekendelsesskrifterne utvetydigt betegner ægteskabet som Guds unikke ordning ml. mand og kvinde.
6) Når debatten bliver så dårlig, skyldes det som regel, at politikere og debattører glemmer, at den evangelisk-lutherske kirke har et fastlagt mandat, defineret i bibel og bekendelsesskrifter.
7) Megen såkaldt "kirkelig" debat handler derfor i dag dybest set om, at man ikke vil acceptere at der er en Gud til, og at han har autoriteten til at fastlægge, hvad der er rigtigt og forkert. Man vil heller selv spille Gud, og forvalte verden efter private sym- og antipatier.

Villy Søvndahl har tidligere givet udtryk for, at grundloven bør ændres fordi den er forældet, og i virkeligheden kun virker fordi politikerne læser og fortolker den klogt...

(Man kunne godt få den mistanke, at regeringen er ude på at fremprovokere en ændring af grundloven..)

Som leder af en kættersk frikirke, er jeg meget i tvivl om jeg krænker grundloven, idet jeg ikke ved, hvordan § 67 skal læses og fortolkes:

§ 67
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

Men pyt, nu tilbeder jeg jo alligevel ikke alle straffedomstolenes fader-moder alias det aronitiske præsteskabs retfærdige og krigeriske stammegud....

Karenerfaren skrev:
Nu har jeg det lidt svært med begrebet "erobre", det betyder jo at nogen påtvinger sig en ret på andres bekostning.
Jeg oplever ikke de homoseksuelle ønsker en ægteskablig velsignelse på andres bekostning.
Det er mig helt uforståeligt, at dette samtidig skulle betyde at børns rettigheder i samfundet vil blive svækket. Disse afgøres ikke af et kirkeligt ritual, men af en indenrigspolitisk lovgivning med skyldig hensyntagen til internationale konventioner.

Folketinget kan vedtage at kalde hvad som helst for et ægteskab.
Men det kan ikke pålægge folkekirken at gøre det samme.
Hvis altså grundlovens §4 skal overholdes.
For så er folkekirken bundet af sit bekendelsesgrundlag.
Som - ifølge dette synspunkt - udelukkende opfatter ægteskab som værende mellem een mand og een kvinde.

Men vi kan da opfinde en kirke, hvis bekendelse holder sig til det til enhver tid værende politiske flertals meninger... hvad særligt ville der så være ved den??

Ægteskabet er en borgerlig, praktisk foranstaltning, som så i tillæg har en videre og dybere betydning for mange kristne. Kunne man så ikke tage konsekvensen og lade vielser foregå borgerligt på rådhuset for at være gældende? Dertil kan kristne så gå til kirken for at få lyst velsignelsen over deres ægteskab.
Ved at indføre dette, som i øvrigt praktiseres i mange andre lande, kan man undgå denne sammenblanding af bekendelsesskrifter, grundlov, moralisme, m.m.m.
Så kan kirkeministeren vie så mange homoseksuelle, han måtte ønske, på rådhusene. Og folkekirken kan vedblive at forholde sig til bekendelsesskrifterne uden utidig, diktatorisk indblanding fra kirkeministeren.

Karenerfaren skrev: